Skip to main content

Måned: juli 2014

Instrumenter for krig – instrumenter for fred

Arne Pedersen, 29 juli 2014

I skrivende stund raser krigen mellem Hamas i Gaza og Israel på tredje uge. Krigen har resulteret i al for mange døde, alt for megen ødelæggelse og alt for mange mennesker, som må leve i frygt.

I konflikten mellem Israel og Palæstina mangler der ikke synspunkter, stemmer eller argumenter. Både skrevne medier, radio og fjernsyn flyder over med mennesker med meninger om den ene og den anden side. Volden og krigshandlingerne forsøges retfærdiggjort og forklaret.

Men når begge parter ikke kan finde anden løsning end vold og krig og dermed bruge deres magt til at ødelægge frem for at bygge op – så findes der ingen vinder. Så findes der kun tabere.

Konflikten mellem israelere og palæstinensere fylder meget i medierne, og man kan ikke være blind for den. I Israelsmissionen ønsker vi at have fokus på de mennesker, som konflikten berører. Det gør vi primært gennem vores samarbejdspartnere. Her ser vi frustrationen. Frygten. Vreden. Og vi ser det hos samarbejdspartnere på begge sider af konflikten.

Men vi ser også håbet – uanset hvor spinkelt og uanseligt dette er. Vi ser mennesker, som modigt, insisterende og mod alle ods tør arbejde på en tredje vej. Håbets og forsoningens vej. Som vover at stille sig i midten mellem parterne og pege på et alternativ til volden og krigen. At håbet og freden og forsoningen er mulig. Det er ikke disse mennesker, som råber højest, og derfor får de heller ikke megen spalteplads eller taletid. Desto større grund er der til at sætte fokus på dem og deres indsats. Derfor vil vi gerne stå sammen med dem og opmuntre, for ethvert menneske der vælger fredens og forsoningens vej frem for voldens og krigens, er en sejr for livet.

Som det er udtrykt af Betlehem Bible College:

”Vi er i sorg over det voksende had, snæversyn og racisme i vores samfund i dag og den vold, som er en konsekvens af dette. Vi er specielt kede af, når kristne bidrager til den hadske stemning og splittelsen i stedet for at lade Kristus bruge dem som instrumenter for fred og forsoning.

Konfronteret med dette fastholder vi: Vi er imod at slå børn og andre uskyldige ihjel. Vi støtter kærligheden frem for hadet; retfærdighed frem for undertrykkelse; lighed frem for snæversyn, fredelige løsninger frem for militære. Vold vil kun udløse krig, det vil bringe mere smerte og ødelæggelse for alle lande i regionen. At skabe fred med rod i retfærdighed er den bedste vej fremad. Derfor dedikerer vi os til at sprede en kultur præget af kærlighed, fred og retfærdighed i mødet med vold, had og undertrykkelse.”

Den af vores samarbejdspartnere som mest tydeligt har udlevet denne kultur under konflikten er forsoningsorganisationen Musalaha. I krigens skygge har de igen denne sommer afholdt to børnelejre, hvor de har bragt jødiske og palæstinensiske børn sammen fra hele Det hellige Land. Her har de lært hinanden at kende som dem de også er: Børn med lyst til sjov og ballade, drømme og håb om en fremtid uden krig. Disse børnelejre er et håbets lys i krigens mørke – om end de er en dråbe i havet og uendeligt svære at få øje på. Men netop derfor vil vi gerne fortælle om dem. Læs mere om lejrene her og her. I denne tid med konflikt og krig er det nemt at vælge side og blive blinde for ”de andre”. Lad os ikke bidrage til hadsk stemning og til splittelse. Lad os i stedet bede om, at Kristus vil bruge os som instrumenter for fred og forsoning.

“Jeg ville ønske, jeg kunne blive her på lejren og ikke være nødt til at tage hjem til krig.”

Arne Pedersen, 28. juli 2014

Det hjerteskærende håb kommer fra et af børnene fra Musalahas børnelejr, som nyligt er overstået. Trods raketter fra Gaza, israelske bombardementer og umådeligt høje tabstal har organisationen der arbejder med forsoning mellem jøder og palæstinensere netop gennemført to børnelejre.

“Sommeren er en smule intens for os her hos Musalaha. Vi afholder tre lejre hvert år, og derfor er sommermånederne altid travle og en smule kaotiske,” fortæller Salim, daglig leder af forsoningsorganisationen Musalaha. “Derudover var denne sommer imødeset med endnu mere spænding end normalt på grund af konflikten i Gaza. Nogle troede det “bare” var endnu en omgang raketter, men det viste sig at blive til så meget mere,” fortsætter han og fortæller videre, at nogle af dem, som skulle komme og hjælpe dem på lejrene aflyste og henviste til den ustabile situation som begrundelse, hvilket efterlod Musalaha meget underbemandede.

“Men bekymringerne kom ikke kun fra udlandet, men også fra vores eget kontor,” fortæller Salim. “Vi brugte meget tid på bøn, overvejelser og vejede for og imod at gennemføre lejrene eller aflyse,” siger han og fortæller at Salme 57 vers 2 blev deres bøn for børnene og sig selv: “Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, for hos dig søger jeg tilflugt, til ulykken er drevet over.”

Inden Musalaha besluttede sig definitivt for at gennemføre lejrene søgte de råd hos både ministerier og sikkerhedstjenester. De forsikrede om at så længe man blot man lavede sig sine sikkerhedsforanstaltninger kunne lejrene godt gennemføres.

For Salim var det særligt interessant at se, hvordan og for hvad frygten slog igennem. For nogle var det raktterne mens det for andre – særligt de palæstinensiske forældre – var frygten for, at deres børn ville blive kidnappet.

Om selve mødet med børnene på lejren fortæller Salim:

“Om onsdagen besøgte jeg lejren sammen med en af de israelsk-jødiske forældre til et af børnene, som har været involveret i Musalaha et stykke tid, og nu er med som leder på lejren. Mens vi kørte overvejede vi, hvordan børnene ville have det med hinanden, når nu konflikten rasede i landet. Da vi ankom, måbede vi over, hvordan de legede sammen og havde det sjovt.”

Han fortsætter og fortæller, at han og den israelske forældre talte om, hvor meget de ønskede at se sådanne lejre sprede sig ud i hele landet. Forælderen sagde: “Hvis blot arabiske børn kunne møde jødiske børn og lære, at de ikke monstre, og hvis bare jødiske børn kunne møde arabiske børn og lære, at de heller ikke er monstre, så er det nok for mig – så er der håb for fremtiden.”

Salim fortæller også om et hjerteskærende håb fra et af børnene: “Da det gik op for et af børnene at lejren sluttede denne dag, sagde han: “Jeg ville ønske, jeg kunne blive her på lejren og ikke være nødt til at tage hjem til krig.”

Lejren står for Salim som et lille glimt af, hvordan samfundet faktisk kunne være, hvis man levede sammen og havde fællesskab med hinanden.

Musalaha vil gennemføre sommerlejre trods uro og raketangreb

Mens raketterne i disse dage sendes frem og tilbage mellem Israel og Gazastriben, kan håbet om en holdbar løsning på konflikten virke fjern. Men der er mennesker, som nægter at give op og fortsat arbejder for fred.


Af Thomas Nedergaard, 10. juli 2014

Situationen i Israel er højspændt. Siden starten af juli er konflikten i området spidset til og et forsoningsarbejde kan virke uoverskuelig og håbløs. Men midt i dette mørke, er alt lys ikke slukket. Musalaha, der arbejder for forsoning mellem israelere og palæstinensere, har ikke kastet håndklædet i ringen. Hos dem fortsætter arbejdet trods de store udfordringer. En vigtig del af Musalahas arbejde er de årlige sommerlejre for børn. Her mødes både israelske og palæstinensiske børn, der ellers til dagligt ser hinanden på hver sin side af den komplicerede konflikt. Sommerlejrene er en vigtig del af Musalahas arbejde. Gennem leg, bibelstudie og mange andre aktiviteter prøver de at nedbryde de mange fordomme, som også børn har om hinanden. Ifølge Musalaha selv, er lejrene ikke uden nytte: “Deltagerne tager nye hebraiske og arabiske sange og ordsprog med sig hjem fra disse lejre, hvor de deler værelser, bliver medspillere for forandring i en ung alder, og de forlader stedet med nye venskaber.” De venskaber, som starter på lejrene, strækker sig over den ellers dybe kløft mellem de to folkeslag. På lejren er alle børn i øjenhøjde og forskellene i mellem dem kan udjævnes.

Situationen kan have konsekvenser

Trods den øgede uro den sidste tid har Musalaha ikke planer om at aflyse årets sommerlejre. De kan dog bliver tvunget til det: “Ifølge undervisningsministeriets politik, kan lejre gennemføres, så længe der kan tilbydes beskyttelsesrum til børnene. Så hvis situationen forværres, kan vi blive tvunget til at aflyse. Som tingene ser ud nu, så gennemfører vi lejrene, men vi tager én dag ad gangen,” skriver Shadia, leder af Musalahas ungdomsarbejde, i en mail. Flere af organisationens kvindegrupper, mødtes fredag den 11. juli for at faste og bede for hinanden og for at konflikten må stoppe. Kvindegrupperne, som består af både israelere, palæstinensere og arabere, er et eksempel på, at kløften mellem partnerne kan overvindes. “Der er stor behov for, at vi nu forener os i bøn. Det betyder meget for os, at vores to folk fortsat er i jeres bønner og tanker,” slutter Shadia. De kommende dage vil afgøre, hvorvidt sommerlejrene bliver en realitet.

Mission gennem partnerskab – velkommen til studiedag

Fredag den 29. august kl. 16 på TORVET i Aarhus.



Igen i år indbyder både Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge til studiedag på TORVET i Aarhus. Sidste år var vi sammen om at brainstorme og arbejde på en vision frem mod 2016. Under overskriften “Mission gennem partnerskab” formulerede sekretariatet efterfølgende en vision med fire forskellige indsatsområder: Evangelisation, undervisning, diakoni og forsoning. Læs hele visionen her.

På studiedagen i år vil vi dykke ned i både undervisning og partnerskaber. Til undervisningsdelen har vi inviteret Jan Holm Mortensen, der er præst ved Krist Kirken i Kolding. Han er tidligere præst i både Immanuelkirken og Den Danske Kirke, og han har arbejdet meget med forholdet mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente set i lyset af de jødiske fester. Kristoffer Simonsen er lige vendt hjem efter et halvt år som menighedsmedarbe jder ved Den Danske Kirke i Jerusalem, hvor han bl.a. har undervist Missionspiloterne i kristendom mens jødiske rødder. Det har været noget af en øjenåbner for Kristoffer, hvad der gemmer sig af rigdom her, og det vil han gerne give videre til os.

Efter aftensmaden har vi inviteret nogle af de nyligt hjemvendte volontører til at fortælle om, hvad der rører sig hos nogle af samarbejdspartnerne netop nu. Signe og Conrad har været et år hos Immanuelkirken i Jaffo, og Nicolaj har brugt et halvt år som volontør ved Musalaha og Det Palæstinensiske Bibelselskab. De har alle tre friske fortællinger med hjem i bagagen. Krista Rosenlund Bellows – Israelsmissionens nye formand – har været med Bodil i Israel for at blive introduceret til nogle af vores samarbejdspartnere. Hun vil fortælle om sine indtryk og særligt fokusere på Immanuelkirken og Musalaha.

Programmet for dagen ser sådan ud:



16:00 Velkomst
16:05 Kristoffer Simonsen – WOW! kristendommen har jødiske rødder!
16: 25 Jan Holm Mortensen – forholdet mellem GT og NT i lyset af jødiske fester
17:10 Table talks – med oplæg fra Kristoffer Simonsen. Hvordan kan jeg bruge Alef der, hvor jeg er?
17:30 Præsentation af nye liturgier

17:45 Aftensmad (tilmeld dig meget gerne aftensmaden på kontor@israel.dk)

18:30 Volontør-interviews. Vi interviewer Signe & Conrad samt Nicolaj.
19:00 Krista Rosenlund Bellows – Perspektiver på partnerskab: Musalaha og Immanuelkirken
19.30 Gruppesnak – partnerskaber
19.50 Afrunding
20.00 Slut

Vi glæder os til at se dig til en spændende eftermiddag og aften!

PS: Dagen er gratis at deltage i, men vi vil gerne opfordre til at lægge en gave i forbindelse med aftensmaden.

Udtalelse fra Musalaha

Udtalelsen er oversat af Arne Pedersen, 3. juli 2014

Israelsmissionens samarbejdspartner, Musalaha, har også en afdeling, som arbejder med forsoning mellem palæstinensiske og israelske kvinder. Lederne af dette arbejde fra både Israel og på Vestbredden er kommet med følgende udtalelse på baggrund af den aktuelle situation i området:

Til hvem det måtte vedrøre

I dag er der fortvivlelse i Israel på grund af de tre unge mænd, der blev fundet døde på Vestbredden. Jeg modtog følgende udtalelse fra Shireen, lederen af Musalahas kvindearbejde på Vestbredden. Udtalelsen kommer efter hun var blevet kontaktet af nogle palæstinensiske kvinder, som ikke kunne komme i kontakt med deres israelske venner.

Vi, som jeres palæstinensiske søstre, vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse på baggrund af tabet af tre israelske menneskeliv og den smerte som deres familier og samfund må føle. Vi har, indtil nu, stået sammen med jer i bøn om at de tre unge mænd måtte vende tilbage og nogle af kvinderne har været i kontakt med jer, for at udtrykke medfølelse. Vi dedikerer os til stadig at være i relation til jer og til at fortsætte af fredens og forsoningens vej. De palæstinensiske kvinder, som er engageret i Musalaha, billiger ingen former for vold, men ærer livet og freden sammen med det israelske folk.

Undersrkevet
Shireen Awad Hilal, koordinator for Musalahas kvindearbejde på Vestbredden

Jeg vil gerne, som koordinator for Musalahas kvindearbejde i Israel, tilføje:
Jeg har været stærkt bekymret under denne eftersøgning efter de tre unge mænd. På kontoret har vi dagligt bedt for de uskyldige ofre i denne seneste tragedie. Jeg og de andre kvinder som er engageret i Musalahas kvindearbejde i Israel, sender vores dybeste medfølelse til de familier, som har mistet liv på begge sider. Vi vil søge at fortsætte mod freden sammen med vores brødre og søstre i Herren. Vi føler smerten sammen med de familier, palæstinensiske såvel som israelske, som har lidt under den seneste cyklus af vold. Vi lider med begge samfund.

Lad os minde hinanden om i disse ophedede dage, at vores ord ikke skal være præget af gengældelse, men af forsoning. Lad os holde fast i de relationer, der er bygget op og ikke smide års arbejde væk på grund af et malplaceret ”like” på Facebook, som har fornærmet os. Lad os afstå fra at synge med i koret af de mennesker omkring os, som skriger efter blod og lad os i stedet kalde på ham, som har skabt fred imellem os.

Lad os i denne tid blive endnu mere ihærdige efter at arbejde for det gode for hinanden og søge efter muligheder for at velsigne hinanden.

I Ham, Hedva Haymov, koordinator for Musalahas kvindearbejde i Israel.

Læs den originale udtalelse og mere om Musalahas kvindearbejde her. (Eksternt link på engelsk.)