Skip to main content

Måned: juni 2015

Når bøn bliver kompliceret

Hedva, Musalahas kvindeafdeling, 24. juni 2015

En nordisraelsk landsby kæmper med etniske spændinger og religiøse uenigheder. Musalahas kvindegruppe har derfor besøgt landsbyen for at bede for dens indbyggere og lytte til deres problemer. Det har været en stærk oplevelse, fortæller lederen af Musalahas kvindeafdeling.

For nylig modtog jeg et telefonopkald fra præstens kone i en nordlig landsby tæt på Karmiel (by i Galilæa). Hun ringede for at spørge Musalahas kvindegruppe, om vi ville bede for landsbyen. Denne landsby er en blanding af muslimer, kristne, drusere og beduiner. Der er traditionelle kirker og evangeliske kirker i det kristne miljø, og der er mange spændinger mellem de forskellige religiøse grupper og mellem kirkeretningerne internt. Denne kvinde demonstrerede mod i og med hun ringede til mig med hendes bøn.

Vi organiserede en bønnevandring med israelske, jødiske troende sammen med israelske, palæstinensiske kristne i landsbyen. Det må have været et mærkeligt syn for dem, der så os: israelske jødiske fremmede, der kom ind i deres lokale kvarter, mens de gik sammen med israelske, palæstinensiske kristne. Vi gik gennem flere områder i landsbyen og bad for nåde og fred. Vi stoppede og læste i biblen undervejs.

Vi hørte historien om, hvordan en lokal evangelikal leder og hans kone er syge, og derfor er deres kirke lukket ned. Vi mødtes med en kvinde i landsbyen, som delte hendes personlige kampe som alenemor med os. Vi besøgte også en evangelikal kirke, der for nylig er blevet delt og efter den oplevelse lider den under sladder og rygter. Ved at høre om de kristnes behov i landsbyen, kunne vi bedre bede for dem. Det var en bevægende dag i fællesskab og i fælles forbøn, mens vi stod sammen som søstre i Kristus.

En bønnestund mellem troende af forskellig kulturel og etnisk baggrunde lyder måske banalt og let. Det burde det også være, men det er ofte ikke tilfældet. Denne oplevelse bekræfter, at vores liv er flettet ind i hinanden, og vi kan støtte hinanden på tværs af kulturelle og etniske skel. Dette er en del af Musalahas kald. Det kræver mod, en stor indsats og overbevisning fra vores kvinder, men den tid og den bøn, som vi investerer, kan flytte bjerge.

Læs den originale artikel her.

Messianske jøder fik en stemme på Tyske Kirkedage

Dinna Swartz, 18. juni 2015

For første gang har de Evangeliske Tyske Kirkedage taget messiansk jødedom op til debat. Et tema, som tidligere har været no-go. I 1999 besluttede præsidiet, at ”messianske grupper ikke har tilladelse til aktiv deltagelse på Kirkedagene”.  Men alligevel blev den jødisk-messianske teolog Richard Harvey fra England inviteret til Stuttgart for at tale om den messianske bevægelse. Her introducerede han, hvordan den messianske bevægelse ser ud og hvilke udfordringer kirken står med i dag, når de skal forholde sig til den.

På Israelsmissionens hjemmeside har vi tidligere omtalt, at messianske jøder ikke var velkomne på de tyske kirkedage, da Kirkedagenes præsidie mener, at alle missionske tiltag mod jøder ses som et negativ bidrag til den jødisk-kristne dialog. Alligevel blev det kontroversielle emne taget op af et panel, der repræsenterede både messianske jøder, den kristne kirke og jøderne. Panelet bestod af teologen Richard Harvey, biskoppen Ralf Meister og den jødiske professor, Micha Brumlik.

Hvad er den messianske bevægelse?

De messianske jøder er en relativt ung bevægelse, der primært opstod tidligt i 1800tallet i England og USA. Nutidens messianske jøder findes i England, Israel og USA og i Europa står de særligt talstærke i Østeuropa. Det er jøder, som ønsker at se Jesus som messias, men stadig vil bevare deres jødiske identitet. Hvordan de udlever deres jødiske kultur er meget forskelligt og strækker sig fra streng loyalitet overfor Toraen (Moseloven) til liberale jøder, som hverken spiser kosher eller bliver omskåret.

Forholdet mellem messianske jøder og kristne

Richard Harvey beskrev messianske jøder, som “the missing link” mellem jødedom og kristendom. Han gennemgik den lange historie med forfølgelser af jøder og udelukkelse fra samfundet for at give en forståelse af modstanden fra Jesus-troende jøder mod at definere sig selv som “kristne”. “I kan ikke dømme ofrene for en adskillelse, som I selv har skabt,” udtalte han. Richard Harveys pointe var, at messianske jøders modstand mod at blive en del af kirken har sit ophav i den smertefulde historie. Begyndelsen på en dialog Kirkedagene er et firedages arrangement med mere end 100.000 mennesker, der kom forbi Stuttgart. Der var et stort program af aktiviteter, der dækkede næsten alle aspekter af det kristne liv.

“Mødet gik rigtig godt,” udtaler Richard Harvey, “Jeg synes det var et bemærkelsesværdigt gennembrud, som vil lede til en fortsat diskussion om involveringen af messianske jøder i jødisk-kristne relationer generelt og især på De Tyske Kirkedage. Jeg var i stand til at svare på mange af indvendingerne og publikum, der bestod af over 750 mennesker, var meget opmærksomme og gav til sidst et taknemmeligt bifald.”

Han tilføjer: “Jeg opfattede meget skyldfølelse, vrede og smerte fra fortiden, og jeg forsøgte at tage fat på disse følelser og ikke bare blive på den overfladiske del af diskussionen.”

Endelig konkluderer Richard Harvey: “Jeg håber, at diskussionen vil fortsætte. De tilstedeværende messianske jøder og gruppen, der har bedt for og forberedt dette møde var alle meget glade for det.”

Fri os for fordomme

Musalahas publikationsafdeling, 3. juni 2015 

Hvordan ser vi hinanden og hvordan ser vi os selv? Det spurgte Musalaha en gruppe palæstinensiske og israelske unge mødre om. Overraskende nok var selvbilledet anderledes end fordommen. Erkendelsen var klar: ”De andre ser sig selv anderledes, end vi troede”. Her fortæller Musalaha om en dag, hvor identitet og forskelligheder blev diskuteret.

Den 8. maj mødtes vores gruppe af unge mødre for at diskutere identitet. Identitet er et af de største emner vi arbejder med i Musalaha, da det beskriver, hvordan andre ser os, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi bliver nødt til at respektere hinandens selvbillede. Vi begyndte med nogle lege, der understregede vores mange forbindelser til hinanden gennem vores fællesskaber. Derefter brugte vi tid på lovsang og en kvinde holdt en kort andagt, der illustrerede, hvordan vi opbygger mure mellem hinanden som israelere og palæstinensere. Men korset kom for at rive disse mure ned (Ef 2, 14-22). Vores primære identitet findes ved foden af korset, og dette budskab flyder ud til alle områder af vores liv.

Identitet mellem to stole

Hedva, leder af Musalahas kvindeafdeling, ledte en identitetsøvelse. Hun placerede skilte på stole rundt omkring i rummet med en blanding af nationale og religiøse termer, som vi bruger om hinanden og om os selv. Først bad hun de palæstinensiske kvinder om at vælge en stol, der definerer dem og sidde på den eller stå ved den. Alle kvinderne valgte en religiøs identitet enten “kristen” eller “troende”. Bagefter bad Hedva dem om at vælge den stol, der bedst beskriver deres identitet uden den beskriver deres tro. Kvinderne valgte forskellige stole fra “israelsk palæstinenser” til “palæstinenser”. En kvinde valgte to stole, både ”palæstinenser” og ”immigrant”. Derefter bad Hedva de israelske kvinder om at vælge den stol, der beskriver dem. Ligesom de palæstinensiske kvinder, valgte de israelske kvinder først deres religiøse identitet: “messiansk jøde” og “troende”. Så bad Hedva israelerne om at vælge en identitet, der ikke er religiøs. De fleste kvinder valgte ”israeler” og en enkelt valgte ”immigrant”.

Overrasket: hvorfor er du sådan?

Efter hver runde spurgte Hedva, om der var nogen, der var overraskede. Palæstinenserne spurgte til de religiøse termer, som israelerne valgte. Hvorfor ”messiansk jøde” i stedet for ”hebraisk kristen”? Israelerne var mest overraskede over at se, at to palæstinensiske kvinder valgte ”israelsk palæstinenser” og ikke ”israelsk araber” eller bare ”palæstinenser”. Øvelsen er et godt eksempel på, at de mærkater, som vi vælger til andre ofte er forskellige fra dem, som vi selv vælger.

Vi må give mennesker lov til at vælge egen identitet

Det er vigtigt at lade mennesker vælge deres identiteter og i forhold til vores relationer kunne vi diskutere vores valg. Senere understregede vores facilitator, at de termer folk oftest bruger til at beskrive hinanden (araber og jøde) ikke blev valgt af nogen af deltagerne. Mens vi sad sammen og diskuterede, hvordan vores identiteter er formede legede vores børn sammen, løb gennem gården og klatrede i de lavthængende grene i træerne. De opbygger ubesværet en identitet som legekammerat og erkender etniske og sproglige forskelle og fortsætter alligevel. Vores indsats for at lære om identitet smittede af på dem, og de gør det bare uden at tænke på det, mens de kommunikerer gennem samarbejde, smil og respekt. Læs artiklen på Musalahas egen hjemmeside her.

Tyske kirkedage udelukker jødemission

Af Dinna Swartz, 15. maj 2015

Den 3. juni 2015 løber De Tyske Evangeliske Kirkedage af staben i Stuttgart. Kirkedagene kender vi fra Danmark som en tværkirkelig konference, hvor inspiration og fællesskab er i højsæde. Men ikke alle kan være med i Stuttgart. Arrangementets præsidie har besluttet, at grupper med jødemissionske intentioner ikke kan medvirke i Kirkedagene.

Kirkedagenes præsidie begrunder beslutningen med, at biblens Gud er Israels Gud – også for den ikke-omvendte jøde.

Præsidiets argument

Præsidiet forklarer deres beslutning med følgende argument:
Jesu far er ingen anden end Israels Gud, ”den trofaste Gud, som bevarer pagten” (5. mos. 7,9). Gud udvalgte Israel til at være hans folk og gjorde jøderne til hans vidner i verden. I det ny testamente er Gud stadig Israels Gud (Matt 15, 31; Luk 1, 68; ApG 13, 17) og vil fortsat være Israels folks Gud for ikke-jesustroende jøder. (Præsidie beslutning til Tyske Evangeliske Kirkedage, 31. Januar 2014)
Det er argumentet for at bevare det jødiske vidnesbyrd om Gud og pege på en kristen-jødisk dialog i øjenhøjde og dermed udelukke al mission. Vi skal altså ikke fortælle jøderne, hvordan Jesus døde for alle mennesker – inklusiv jøderne. Dette er overflødigt, hvis Gud fortsat er Israels Gud for jøder, der ikke tror på Jesus.

Konsekvensen for Israels Evangelietjeneste

Altså kan messianske jøder i Tyskland ikke præsentere sig selv til kirkedagene. De må gerne komme, men de må ikke erklære, hvem de er. Det har konsekvenser for Evangliumsdienst für Israel (EDI), Israelsmissionens søsterorganisation i Tyskland. Ifølge EDIs hjemmeside er dette forbud som at lade Jesus deltage på kirkedagene, men at han på ingen måde kan sige, at han er Israels messias og frelser for alle mennesker. Kirkedagsbesøgende og støtter af messianske jøder kan dog vise deres solidaritet, da tre jødiske, messianske menigheder i Stuttgart inviterer til en Sabbatsgudstjeneste med efterfølgende samtaleforum.

Israelsmissionens standpunkt

Israelsmissionen mener, at det er et essentielt spørgsmål: Skal vi evangelisere for jøder? Argumentet for jødemission kan, ifølge Israelsmissionens tidligere formand Kai Kjær-Hansen, ganske kort beskrives i to sætninger: Hvis Jesus ikke er Messias for jøder, er han heller ikke Kristus for hedninger. Enten er Jesus alt for alle, eller han er slet ikke noget for nogen. Men for hvis skyld skal vi bedrive mission? Fem forhold kan nævnes kort, baseret på en helhedsforståelse af det nye testamente.
  1. For jøders skyld. Guds vedvarende pagt med det jødiske folk annullerer hverken, at de har brug for Jesus til frelse, eller at de frelses på en anden måde end ikke-jøder. Troen kommer, når evangeliet forkyndes, og derfor må evangeliet om Jesus forkyndes for det jødiske folk.
  2. For kirkens egen skyld.Jødemission fører kirken ind i en nærkontakt med det jødiske folk, som kirken selv har brug for.
  3. For verdensevangelisationens skyld.Vi mener ikke, at jødemission er vigtigere i Guds øjne end anden mission. Men som teologisk og missiologisk størrelse er jødemission unik.
  4. For Jesus-troende jøders skyld.Disse bliver ofte frosset ude af deres eget folk på grund af deres tro på Jesus.
  5. For Guds æres skyld.Sidst, men helt fundamentalt, skal der drives jødemission for Guds æres skyld. Det kostede Gud en pris at hengive sin elskede søn på korset.
Meget står på spil. Som kirke har vi intet evangelium at bringe andre eller for den sags skyld os selv, hvis Jesus ikke er jødernes Messias. Temaet for de tyske kirkedage er “Damit wir klug werden”, som kan oversættes til “Så vi bliver kloge”. Det er også et citat fra Salme 90 vers 12, hvor der står “så vi får visdom i hjertet.” I Israelsmissionen finder vi det hverken klogt eller víst at udelukke jødemissionsselskaber fra at udbrede budskabet om, at Jesus er alles messias – også det jødiske folks.