Skip to main content

Måned: februar 2019

Hånden forkynder ånden

Taknemmelighed er følelsen, man sidder tilbage med efter en fantastisk uge hos Shevet Achim. Taknemmelighed fra organisationen for at vi ville hjælpe dem, taknemmelighed fra familierne for at vi ville lege med deres børn og tage os af dem. Men samtidig også en taknemmelighed fra vores side for at måtte møde denne fantastiske organisation, fantastiske mennesker og fantastiske børn.

Shevet Achim er en organisation, der henter børn med hjertefejl fra Kurdistan, Iran, Syrien, Gaza mm. De opererer dem gratis, og før og/ eller efter deres operation er de i en lejlighed hos Shevet Achim, hvor de bliver undersøgt og passet af en masse frivillige volontører, der rejser til Tel a viv fra hele Verden. Der var både folk fra Australien, England, Tyskland, Holland, USA, Spanien og Colombia, der alle var kommet som frivillige volontører hos Shevet Achim. Nogle brugte endda deres førtidspension på det. Det var vildt at møde en sådan glæde og lyst til at drive mission, og bare være der for nogle mennesker, der virkelig havde brug for det. Det har den seneste uge været stort for mig, hvordan vi kan hjælpe mennesker, der virkelig har brug for hjælp på trods af sprogbarrierer og forskellig tro. Langt de fleste af familierne, der var hos Shevet Achim og på hospitalet, havde muslimske forældre og talte kurdisk, det vil sige, vi på ingen måde kunne snakke med dem, men alligevel strålede deres taknemmelighed ud af dem. Mission gennem handlinger Inden vi kom til Israel, havde jeg en forestilling om, at mission handlede om at fortælle alle mennesker om Jesus, og det var ligesom det, vi skulle. Dette første projekt har vendt det helt på hovedet. Mission er også omsorg for hinanden.Man kunne fornemme hvor stor en kærlighed, der var i huset. Idet at volontørerne og familierne boede dør om dør med hinanden, og på den måde fungerede som en stor familie, der hjælper hinanden. Kærligheden og taknemmeligheden blev særlig synliggjort ved farvel-festerne, der bliver holdt, når en familie rejser hjem igen. Her kunne man virkelig se, hvor meget det havde betydet for dem at være på Shevet. En af dagene var jeg på legepladsen med lille Noora og hendes bedstemor. Igen forstod vi intet af, hvad hinanden sagde, og jeg undrede mig over, at bedstemoderen ville med, fordi jeg troede, det var fordi, vi skulle aflaste hende, at vi tog hende med på legepladsen. Det viste sig, at der lå en moské lige ved siden af legepladsen og efter fem minutter, blev der kaldt til bøn, og hun tog i moskéen, mens jeg passede hendes barnebarn. Hun var så taknemmelig for det, og det blev stort for mig, hvordan man gennem kærlighed og handlinger kan vise Jesu kærlighed uden at forsøge at tvinge dem noget over hovedet, men simpelthen bare ved at være der, og vise respekt for dem. Bøn hjælper En anden dag var vi på hospitalet, hvor vi mødte børnene, der enten skulle opereres eller lige var blevet det. Vi mødte bl.a. lille Yara. Hun var intuberet, da vi så hende første gang, og senere samme dag blev hun ekstuberet. Altså hun havde en slange nede i halsen, der trak vejret for hende, og den fik hun senere fjernet. Det var en meget chokerende og følelsesmæssig oplevelse at møde denne lille pige og hendes mor, der ikke i sig selv kunne gøre noget som helst. Tre dage senere blev den selv samme pige, vi havde set med slanger over hele kroppen, der ikke trak vejret selv, kørt til Shevet Achim for at bo der et stykke tid. Hun kunne nu smile, havde ikke en eneste slange over hele kroppen, og man kunne sidde og holde og lege med hende. Det er vildt hvor meget, der kan ske på så kort tid. At hun den ene dag ligner en, der er ved at dø, og den næste trækker vejret selv og kan smile og være glad. Det blev stort for mig, hvordan Gud gennem en masse fantastiske læger og sygeplejesker kan hjælpe disse børn, selvom de ser meget syge ud, og de havde måske ikke overlevet, hvis ikke Shevet Achim havde fundet dem. En anden stor oplevelse for mig var, da den lille pige Riham skulle opereres. Hendes mor var meget bange for operationen, og hun knækkede sammen, da Riham blev hentet af lægerne. Vi sad og ventede sammen med hende i to timer, mens Riham blev opereret. Hun var meget bange, men på trods af at vi slet ikke kunne snakke med hende, kunne vi virkelig fornemme hendes taknemmelighed for, at vi bare var der. Vi kunne se, hun sad og bad til hendes Gud, mens vi også sad og bad til vores Gud. Operationen gik godt, og Riham er nu i bedring. Bøn hjælper, og det er virkelig gået op for mig, mens vi har været hos Shevet, at bøn er sindssygt vigtigt. Hvis der er noget, der skal bedes for, sættes alt andet på pause og man beder straks for denne lille pige eller dreng, der har det dårligt eller måske er på vej på operationsbordet, fordi det hjælper. Det kan ikke vente til bagefter, for det er dér, der er brug for det. Disse dødssyge børn, der ikke engang kan trække vejret selv, kan tre dage efter trække vejret, smile og være glad, det kan da ikke være en tilfældighed. Husker vi mon det i vores hverdag? Husker vi at takke Gud, når det er gået godt og stoppe og bede, når noget går skidt? Husker vi at sætte ham på førstepladsen i vores liv, som vi ser det hos Shevet? Familierne var taknemmelige for at måtte møde os, organisationen var taknemmelige for vores hjælp, men vi vil samtidig også gerne takke for, at vi måtte være en del af denne fantastiske organisation. Det har virkelig åbnet øjnene for, hvad mission også kan være. Det kan være så simpelt som bare at tage en tur på legepladsen eller gå en tur på stranden.            

De palæstinensiske områder er blandt verdens 50 sværeste steder at være kristen

Af Joakim Hjorth, 14. februar 2019

Organisationen Open Doors har for nylig udgivet deres årlige World Watch List, der lister de 50 lande i verden, hvor det er sværest at være kristen. Selvom de palæstinensiske områder, Gazastriben og Vestbredden, ”kun” ligger nummer 49, så er situationen alvorlig for de omkring 46.000 kristne, der lever i områderne.

Fanget mellem to parter

Mellemøsten er langt fra det letteste sted at bekende troen på Jesus. Og på trods af at de palæstinensiske områder, der tæller omkring 5 millioner indbyggere, faktisk er flyttet længere og længere ned på Open Doors liste de sidste par år, så er de ingen undtagelse. Tværtimod er de kristne, som lever der, fanget mellem to parter.

På den ene side lider de palæstinensiske kristne under konflikten i området. Deres etnicitet resulterer i mange restriktioner fra israelsk side, blandt andet rejsebegrænsninger. Som andre palæstinensere oplever de kristne begrænsninger hver dag, og det er for dem et vigtigt motiv for emigration.

På den anden side gør deres tro dem også til en minoritet i det palæstinensiske samfund, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer.

Nashat Filmon, der leder Det Palæstinensiske Bibelselskab, genkender splittelsen for de kristne i områderne. ”Kristne i Det Hellige Land befinder sig som en lus mellem to negle. Alligevel giver det mulighed for at være freds skabere og en bro med fred og forsoning. Det er en stor ære at være kristen og bo her, men det er også med store udfordringer og frustrationer på daglig basis”, forklarer han.

Ifølge Nashat kræver det noget særligt af de kristne at blive boende: ”Det er et kald at bo i området og hvis folk ikke har sådan et kald, vil de på et tidspunkt forlade det”, med henvisning til den store emigration der finder sted blandt kristne i de palæstinensiske områder.

Konflikten mellem israelere og palæstinensere og manglen på en udsigt til varig fred, er en af de største udfordringer for de kristne palæstinensere.

Jack Sara leder Bethlehem Bible College, der arbejder i Gaza, Nazareth (den største arabiske by i Israel) og Betlehem. Han beskriver situationen som kritisk.

”Folk er ved at miste troen på, at tingene vil gå i orden. De oplever, at det hele går tilbage i stedet for fremad. Hele den politiske ustabilitet, det økonomiske pres, som palæstinensere mærker og ingen løsninger på konflikten”, siger han.

Jack mener, at den globale kirke har et ansvar overfor deres palæstinensiske brødre og søstre: ”Jeg synes, det er vigtigt for verdens kristne at grave sig ned i en dybere forståelse for realiteterne i områderne og specifikt hvordan de kristnes situation er. Hvis vi bekymrer os om kirken i verden, er vi nødt til at bekymre os om de kristne, som bor i Det Hellige Land, før de forsvinder helt.”

De særligt trængte

Graden af trængsler for de kristne varierer i områderne. Lovene på Vestbredden beskytter generelt trosfriheden, mens de er restriktive i Gaza. Ingen af regeringerne forfølger dog aktivt de kristne. På Vestbredden har kristne endda sæde i den lokale regering.

Ikke desto mindre er det palæstinensiske samfund konservativt, og det er svært at forlade sin religion. At konvertere fra islam til kristendom er særligt uacceptabelt, og skift fra en kirkeretning til en anden er også kontroversielt. Desuden er islamiske ekstremister til stede på Vestbredden og det hænder, at kirkeledere bliver chikaneret af radikale jøder.

De som konverterer fra islam til kristendommen – de såkaldte MBB’ere (Muslim Background Believers) – er dog den gruppe, der oplever den værste forfølgelse.

Det muslimske samfund omkring dem er i bedste fald afvisende overfor dem, og nogle steder er det direkte farligt for dem at være åbne omkring deres tro. I Gaza lever de få konvertitter, som er bosat der, deres tro ud i yderste hemmelighed.

Samtidig afviser mange af de traditionelle kirker på Vestbredden MBB’erne, delvist fordi de frygter infiltrering eller gengældelse fra det muslimske samfund, og delvist fordi de ser de tidligere muslimer som en slags andenrangs kristne.

Disse kristne er altså både under pres fra konsekvenser af den israelske kontrol over området, fra den muslimske majoritet og fra de traditionelle kristne i området.

På trods af dette vokser antallet af MBB’ere langsomt.

En pligt til at hjælpe

Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge arbejder tæt sammen med flere kristne organisationer i de palæstinensiske områder.

Især har vi tætte forbindelser til Musalaha, der arbejder for forsoning mellem jøder og palæstinensere, og til Nashat Filmon og Det Palæstinensiske Bibelselskab som distribuerer bibler og organiserer sociale og evangeliserende initiativer i områderne, som Zakæus’ hus i Jeriko, hvor man arbejder med teenagere og børn i byen, der er en særlig udsat gruppe i lokalsamfundet.

Israelsmissionens Unge har de seneste år været særligt aktive i forskellige projekter på Vestbredden. Ungdomssekretær Kent Rasmussen mener, at det giver god mening at involvere sig i arbejdet blandt palæstinensiske kristne.

IUs primære formål er at engagere unge i Danmark i Guds store og globale mission. En del af det er også at give unge syn for kristne brødre og søstre, som lever i en svær situation f.eks. i Palæstina, hvor de kristne oplever svære levevilkår både fra den israelske besættelse, men også fra deres muslimske landsfælder,” forklarer han og fortsætter: 

“Vi har som kristne en pligt til at hjælpe lidende brødre og søstre, og også på den måde vise Guds kærlighed manifesteret i vores konkrete handlinger til dem og til omverdenen. De kristne i Palæstina krydsede vores vej, og vi har mulighed for at hjælpe – derfor bliver vi også nødt til at hjælpe og også på den måde lære om Guds store mission igennem dem.”

Vi håber at du vil bede for de palæstinensiske kristne sammen med os. Open Doors har formuleret en særlig bøn for de palæstinensiske områder:

”Gud, vor Far, hav barmhjertighed med de troende i de palæstinensiske områder, og bring din fred og forsoning til landet. Beskyt og styrk de kristne, som er konverteret fra islam, og hjælp dem til at finde fællesskaber hvor de er accepterede og kan vokse i troen. Giv kristne i området mod til at tjene deres samfund og til at dele din kærlighed med mennesker omkring dem.”  

Hvis du ønsker at læse mere eller støtte arbejdet blandt palæstinensiske kristne, så følg linkene ovenfor eller gå ind på israel.dk.

Du kan også læse mere om Open Doors verdensrangliste og hvordan den bliver udarbejdet på https://www.forfulgt.dk/

Ny bog udfordrer rabbinske indvendinger mod kristendommen

Af Joakim Hjorth, 12. februar 2019

”Siden Jesu tid har enhver form for åndeligt budskab i jødedommen skulle forbi de ortodokse rabbinere, der står som modstandere af evangeliet og ønsker at hindre budskabet om Jesus Messias i at nå frem til jøder. De er gået meget langt for at skjule Jesus og gøre ham til den bedst bevarede hemmelighed i jødedommen. Men nu er hemmeligheden kommet frem i lyset!”

Sådan skriver Eitan Bar, der er ansvarlig for medier og evangelisering hos den messianske organisation One For Israel, i beskrivelsen af hans nye bog ”Refuting Rabbinic Objections To Christianity & Messianic Prophecies” (Modsvar til rabbinske indvendinger mod kristendommen & messianske profetier).

Han oplever, som mange andre messianske jøder i Israel, at Jesus er svær at sætte på dagsordenen.

”For os jøder, som er vokset op i Israel, har Jesus og hans ord aldrig været en del af den offentlige samtale. Hverken i vores skoler, i synagogerne eller i medierne. Vi har heller ikke nogen let adgang til det nye testamente. Jesus er omhyggeligt blevet undgået og gemt fra vores folk. I dag, i Israel, afviser over 99 % af den jødiske befolkning Jesus som Messias. Hvordan er vores land, hvor evangeliet først tog form, blevet så hård i sin afvisning af det?”, spørger han.

Eitan ser selv de ortodokse rabbinere som en stor del af årsagen.

De driver en slags ”anti-missionær” organisation med navnet Yad L’Achim (En hånd til brødrene), som har til formål at modkæmpe spredningen af evangeliet blandt det jødiske folk.

Med stor økonomisk opbakning og et tæt samarbejde med Indenrigsministeriet i Israel, forsøger de at fastholde jøder i den rabbinske jødedom og chikanerer samtidigt messianske jøder, ved blandt andet at genere gademissionærer og registrere messianske jøder med navn, adresse og billeder.

Ifølge Eitan, er en meget høj procentdel af alle Jesus-troende jøder i Israel registreret i Yad L’Achims database. Siden 2014 har organisationen sendt et magasin til de registrerede husstande med anti-evangelisk materiale og rabbinske indvendinger mod kristendommens troværdighed, hvilket har fået flere messianske troende til at frasige sig troen på Jesus.

Det fik Eitan til at gennemgå alt materialet, for at give modsvar til deres argumenter og modbevise deres påstande.

Igennem de sidste par år er det blevet til næsten 150 korte videoer, hvor Eitan, sammen med en messiansk kollega, besvarer de rabbinske indvendinger og deler evangeliet. Bogen er en samling af manuskripterne fra disse videoer.  

Møder israelerne, der hvor de er

For Eitan er det afgørende at bruge internettet som platform, til at nå de mange israelere, både arabere og jøder, der stadig ikke kender Jesus. Israelere er nemlig den befolkning i verden, der bruger mest tid på Facebook og Youtube, de har verdens højeste antal computere pr. indbygger og 99 % af israelske husstande har adgang til internettet.

”Vores arbejde i One For Israel når jøder og arabere, præcis hvor de er – online. Vi skal ikke længere bruge rabbinernes tilladelse. Vi kan gå direkte til israelernes smartphones, tablets og computere og dele de gode nyheder om Jesus Messias!”, forklarer han.

Han mener, at det er særlig effektfuldt at dele evangeliet med israelere, på deres hjemmebane: ”Tidligere kom evangeliet kun til Israel fra den anden side af vores grænser og blev leveret af mennesker, der ikke forstod vores sprog, vores kultur, eller vores måde at tænke på. Nu kan vi forklare evangeliet på en måde, der giver mening for israelere, på vores modersmål, hebraisk og arabisk, som kun israelere kan, og hjælpe vores folk med at forstå, hvem Jesus virkelig er.”

Selvom Eitan og hans kollegaer i One For Israel møder modstand fra det ortodokse samfund i Israel, så er deres videoer blevet set millioner gange og de oplever nysgerrighed fra søgende israelere.

Udover Eitans projekt driver One For Israel også et teologisk studiested, en radiostation og laver undervisningsmateriale.

Køb Eitans bog (kun på engelsk), enten printet eller i Kindle-form, her: https://www.amazon.com/Refuting-Objections-Christianity-Messianic-Prophecies-ebook/dp/B07KDDJ4KZ

Læs mere om One For Israel og find deres videoer her: https://www.oneforisrael.org/category/bible-based-teaching-from-israel/

Julie har en invitation til dig

Julies vigtigste opgave er at styrke Israelsmissionens netværk både i Danmark og Europa. Derfor har hun et brændende ønske om at komme rundt i hele landet for at møde vores støtter, undervise om kristendommens jødiske rødder og fortælle om Israelsmissionens arbejde og hvad vi er optagede af.

Mød hende i videoen herunder og invitér hende ud til din kirke eller fællesskab – hun er både rar og dygtig!

Kontakt Julie på julie@israel.dk eller på tlf. 2344 7619.

Du kan også læse mere om Julie her.