Skip to main content

Måned: maj 2019

Israelske studerende: “Vi må være frontlinjen for forsoning”

Maria Strøm, kommunikationsmedarbejder 30/5 2019

Hen over påsken besøgte Avery og Samia fra det israelske studenterarbejde (FCSI) Danmark. Israelsmissionen havde inviteret pigerne med på Kristeligt Forbund for Studerendes Påskelejr, hvor mange hundrede gymnasieelever og studerende fra hele landet mødtes i fællesskab om tro og eksistens. Udover at det var første gang, pigerne besøgte Danmark, var det også første gang, de mødte hinanden. Pigerne kommer nemlig fra hver deres gren af studenterarbejdet – Avery fra den hebraisktalende gren og Samia fra den arabisktalende.

Den intense summen af snak, larmende stole og klirren af bestik og tallerkener, der opstår, når man klemmer 500 unge ind i samme rum, forstummer. Vi har fundet os en fredfyldt plet grønt græs i, hvad der synes som orkanens øje. Jeg er mødtes med pigerne for at tale lidt om hverdagslivets udfordringer som både ung studerende og troende i en israelsk kontekst.

”I FCSI støtter vi hinanden”

Fælles for begge piger er, at de er en del af det israelske studenterarbejde (FCSI) og er bosat i byen Haifa nord for Tel Aviv. Avery læser til kemiingeniør på det tekniske universitet og Samia læser psykologi. Begge piger oplever, at studenterarbejdet danner ramme for en vigtig del af deres hverdagsliv.

Avery er vokset op med fortællinger om studenterarbejdet, og da en veninde en dag spurgte, om hun ikke også skulle være en del af en hebraisktalende gruppe, tog hun med og er sidenhen blevet hængende.

”Det er afgørende for mig, at jeg har fundet et sted med ligesindede, som på en særlig måde er interesserede i en akademisk tilgang til bibelen, og som ønsker at tale om forskellige problemstillinger i forbindelse med troen. Her bliver jeg taget seriøst, og det er meget opmuntrende,” fortæller hun.

Samia oplevede, at da hun startede på universitet, blev hun præget af en masse nye tanker og principper, som udfordrede hende.

”Jeg studerer psykologi, og det er ikke det mest trosopmuntrende fag. Her var det vigtigt for mig, at jeg mødtes med andre studerende i FCSI hver uge. Så bad vi for hinanden og læste i bibelen – det var bare utroligt godt for mig,” forklarer hun.

Det kan Avery nikke genkendende til, og hun tilføjer:

”Når man begynder på universitet, møder man en masse ikke-troende. Her har FCSI hjulpet mig med at balancere mine relationer på en sund måde. Vi støtter hinanden. Selvom det kun er en ugentlig ting, lærer man langsomt hinanden at kende. Vi er alle i samme båd. Der er en fælles forståelse for det pres, man kan opleve som både studerende og troende. Jeg ved, at jeg har et fællesskab, som kan bede for mig og støtte mig, når jeg har brug for det.”

”Gud, hvorfor er der så mange, som ikke tror dig?”

Til dagligt bor Avery på et kollegie med andre studerende. Det er både en glæde og en udfordring for hende.

”Det er udfordrende at bo så tæt med mennesker, som ikke tror på det samme, som man selv gør,” fortæller hun og uddyber:

”Jeg oplever ofte, at jeg har en stærk relation til nogen, men fordi vi lever på så forskellig vis, kan det være svært at tale ind i deres liv. Jeg ser dem måske gå igennem nogle svære perioder, hvor de håndterer problemer på en uhensigtsmæssig måde,” siger hun og fortsætter:

”At elske nogen, som ikke tror, er smertefuldt. Jeg kan ikke lade være med at spørge Gud: ”Hvorfor er der ikke flere, som kommer til tro på dig? Disse mennesker, jeg elsker så højt, hvorfor frelser du ikke dem?”

Avery oplever det som et spændingsfelt at leve sammen med mennesker, der er forskellige fra hende selv med alt, hvad det indebærer. Hun vil gerne være en del af deres verden, men samtidig sætte de nødvendige grænser.

Israeler, araber og venskaber på tværs?

FCSI er en af de få organisationer i Israel, som skaber fællesskab på tværs af arabere, israelere og internationale studerende. Men selvom organisationen rummer mange

forskellige mennesker, kan det alligevel være svært at modarbejde nogle af de forestillinger, man vokser op med på tværs af etniske skel.

Avery er selv vokset op på en tosproget skole, hvor hun både har lært hebraisk og arabisk, men det er langtfra tilfældet for den gængse befolkning. ”Jeg er en anormalitet. De fleste israelere møder først arabere, når de kommer på universitetet,” fortæller hun og tilføjer: ”Jeg bliver ofte mødt med undren: ’Jamen du er israeler, og hun er araber? Og I er venner?’ I Israel er det faktisk en helt legitim undren. Selv i Haifa, som er en af Israels mest integrerede byer, er der stadig lang vej igen.”

I Israel skal både mænd og kvinder tilbringe tid i hæren, og her har Avery mærket det etniske skel på egen krop. ”Jeg er ærligt taget stadig en smule rystet efter hæren. Her bliver arabere set som fjenden. Sådan må man tænke. Men at være i et miljø med den tankegang, samtidig med at jeg har arabiske venner hjemme i min hverdag, har været hårdt.”

På trods af den oplevelse holder hun stadig fast i ønsket om at skabe enhed:

”Fællesskabet på tværs er en af de vigtigste aspekter af FCSI for mig. Jeg har længe ønsket at se et stærkere samarbejde. Ikke at der er fjendtlighed imellem de studerende, men mit ønske er at se flere venskaber blomstre – at vi besøger hinanden, hænger ud sammen og skaber ægte relationer. Jeg ønsker, at vi må være frontlinjen for forsoning på et nationalt plan. At vi må være eksemplet, som får mennesker til at ændre deres adfærd.”

Fælles konferencer danner grobund for relationer

Selvom de ugentlige møder i FCSI er opdelt efter sprog, mødes de studerende flere gange i året til fælles flersprogede konferencer, som giver dem mulighed for at tilbringe tid med hinanden:

”Jeg er araber,” fortæller Samia og fortsætter: ”Og for det meste hænger arabere ud med arabere, og jøder hænger ud med jøder. Sådan er det også, når man kommer på universitetet. Her kan de fælles konferencer være et godt udgangspunkt for at skabe relationer på tværs.”

Avery mener også, at de fælles konferencer er et godt sted at starte, men hun synes, at der er lang vej igen: ”Det kan være svært at skabe forbindelser på tværs af kulturelle og teologiske skel. Hvis jeg skal være helt ærlig, så oplever jeg også, at den hebraisktalende del af FCSI ikke er så gode til at komme til de fælles konferencer. Det kan der være mange grunde til – jeg tror ikke at det nødvendigvis er fordi de tænker, at de ikke vil hænge ud med de andre, men jeg tror, det er et spørgsmål om prioritering. Hvor man vælger at gå hen først og hvorfor.”

”Vores tro er bygget på kærlighed og fred. Og det er smukt, at vi får lov til at praktisere det så konkret til de her konferencer – også selvom vi endnu ikke interagerer så meget med hinanden,”

konstaterer Samia.

Håbet viser sig i glimt

Da snakken falder på fremtidsdrømme, rammer det både sorg og glæde i pigernes liv.

”Som araber,” fortæller Samia ”kan jeg ikke håbe på meget i vores land. Jeg mener, jeg kan håbe, men i sidste ende vil jeg blive skuffet.”

Der er stille et øjeblik, før hun fortsætter. Tyngden og alvoren af hendes ord rammer en kompliceret virkelighed, som ikke sådan lige lader sig besvare.

”Men jeg har et ønske om, at der vil blive skabt en øget forståelse mellem begge sider, og at vi vil se på hinanden med respekt og ligeværd,” afslutter hun.

Avery håber på, at FCSI vil vokse sig endnu større, og at alle troende studerende vil deltage i fællesskabet, så der kan blomstre tætte venskaber på tværs.

”Jeg ønsker, at vi, på grund af vores kærlighed i Kristus og til hinanden, må være i stand til at tilsidesætte vores forskelle og være et forbillede for resten af Israel,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg ønsker, at mennesker må blive draget til os på grund af vores kærlighed til hinanden og vores enhed. For det er jo, hvad Jesus siger, ikke? At mennesker kan vide, at vi er hans, fordi vi har kærlighed til hinanden. Denne kærlighed er ikke begrænset til en særlig kultur eller politisk overbevisning.”

Det israelske valg: Usikker fremtid for messianske jøder og palæstinensere

Af Joakim Hjorth, 3. maj 2019  

Valgtermometeret er så småt ved at nærme sig de varme grader her i Danmark. Valgplakater gøres klar, debatten intensiveres og linjerne trækkes op, imens vi venter på statsministerens udskrivelse. Vigtigheden og det afgørende ved sådan et valg mærkes tydeligt i disse dage. Den 9. april 2019 stod israelerne også foran et afgørende valg.

Et valg mellem den siddende premierminister, Benjamin Netanyahu, og hans støtter på højrefløjen og så det blot få måneder gamle parti Blå og Hvid, der kategoriseres som et centrum-højre parti, anført af en række tidligere militærchefer, især Benny Gantz, der i valgkampen blev ansigtet på alternativet til ”Bibi” Netanyahu og den politiske linje, som er blevet ført de sidste 10 år i Israel.

Her, en måneds tid efter valget, sender vi et overblik over resultaterne og dets umiddelbare konsekvenser for de grupper vi i Israelsmissionen arbejder sammen med.

Resultatet – et ryk mod højre

På selve valgaftenen var der lidt forvirring omkring resultatet og både Gantz og Netanyahu nåede at erklære sig som vindere, da begge partier fik et strålende valg. Gantz’ Blå og Hvid, stormede ind i Knesset (Israels parlament red.) med 35 mandater ud af 120 mulige. Netanyahus parti, Likud, gik fem pladser frem i forhold til sidste valg og endte på 35 mandater. De er dermed Knessets største parti.

Selvom vi, her en måneds tid efter valget, stadig ikke har fået en ny regering i Israel, så var det tydeligt dagen efter valget, at Netanyahu og højrefløjen stod som sejrherrer.

For selvom mange af højrefløjens partier gik tilbage i forhold til sidste valg, så er de to ortodokse partier gået frem og sammen med Likuds fremgang, sikrer det flertallet til Benjamin Netanyahu.

Valgets tabere må siges at være det traditionelle oppositionsparti Arbejderpartiet, der med en tilbagegang fra 24 til 6 mandater, taber 3/4 af deres støtter. Desuden oplevede de to arabiske partier en tilbagegang fra samlet 13 mandater ved sidste valg til 10.

Dermed kan Netanyahu se frem til, om få måneder, at blive den længst siddende premierminister i Israels historie. Men alt er ikke en dans på roser for den populære politiker.

Han kan se frem til en valgperiode med udfordringer fra flere sider, med en regering der formentlig kommer til at bestå af en bred koalition med forskellige interesser, der skal holdes tilfredse. Og på sidelinjen hænger flere korruptionsanklager i forbindelse med Netanyahus person i luften og spøger.

Flere rygter siger endda, at Netanyahu overvejer at indføre immunitet for siddende politikere for at undgå retsforfølgelse. En sådan manøvre vil dog være meget drastisk og må derfor foreløbigt ses som et tvivlsomt scenarie.

Uanset hvad, er der stor opmærksomhed omkring Netanyahus person i Israel, men det skræmmer tilsyneladende ikke vælgerne væk. Tværtimod.

Udfordringer for de messianske jøder

Konsekvenserne af valgets resultat og den styrkede højrefløj i Israel er svære at forudse. Men umiddelbart får det afgørende betydning for flere af de grupper, vi i Israelsmissionen beskæftiger os med. Ikke mindst de messianske jøder i landet.

Inden valget mente flere i det messianske miljø, at valgets vigtigste tema for dem ville blive spørgsmålet om religionsfrihed og hvad det vil sige at være jøde i nutidens Israel.

Under ledelse af det ortodokse parti Shas har Indenrigsministeriet og dermed myndigheden til at afgøre, hvem der er jøde og har ret til statsborgerskab i Israel, samt friheden for messianske jøder til at definere sig selv som jøder, besværliggjort det at lave ’aliyah’ (at vende hjem til Israel red.), hvis man er messiansk jøde.

Desuden er det nærmest umuligt for et messiansk par at blive gift i Israel, og der har været flere eksempler på, at myndighederne har modarbejdet messianske bevægelser og enkeltpersoner.

Som valgresultatet er faldet ud, tyder meget på, at Indenrigsministeriet fortsat vil være kontrolleret af ortodokse partier og at den modvilje, der udvises mod messianske jøder og deres rettigheder, fortsætter.

Generelt peger flere analytikere på, at den ortodokse indflydelse på det israelske samfund – i forhold til overholdelsen af sabbat, militærtjeneste og et ønske om en mindre pluralistisk kultur i det hele taget – vil fortsætte med samme styrke i den kommende valgperiode.

En fredsproces med hulller

En anden gruppering, der forventes at kunne mærke valgresultatet negativt, er den arabiske befolkning i Israel og palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza.

Benjamin Netanyahu sagde få dage før valget på det israelske nyhedsmedie Channel 12 følgende, om de israelske bosættelser der præger Vestbredden:

”Jeg vil indføre suverænitet, men jeg vil ikke skelne mellem større bosættelser og isolerede bosættelser. Fra mit perspektiv er enhver form for bosættelse israelsk og vi, som israelsk regering, har et ansvar for dem. Jeg vil ikke rykke nogen op med rødderne og jeg vil ikke overføre suverænitet til palæstinenserne.”

Om Netanyahu rent faktisk har til hensigt at annektere (at inkludere i staten Israel red.) de israelske bosættelser i området, der huser over 500.000 israelere, vides ikke med sikkerhed. Men meget tyder på, at han kraftigt overvejer muligheden, ikke mindst fordi hans støttepartier på højrefløjen har drømt om lige netop det scenarie i mange år.

Hvad det vil betyde for fredsprocessen mellem israelerne og palæstinenserne er svært at spå om, men det er samtidig svært at forestille sig andet, end at mange palæstinensere vil se det som et fatalt skridt i den forkerte retning i kampen for en palæstinensisk stat, da Vestbredden dermed vil være ”hullet” af israelsk territorium.

Derudover har Netanyahus regering for nylig fået vedtaget en kontroversiel lov – den såkaldte jødiske nationalstatslov – der af mange opleves som underminerende for den relativt store arabiske befolkning i selve Israel og deres ligeværd med den jødiske del af befolkningen.

Bed for Israels fremtid

I Israelsmissionen vil vi opfordre til bøn for Israel og landets politiske fremtid. Bed om, at der må blive truffet kloge og vise beslutninger, at fred må være højt på dagsordenen og at de messianske jøder, palæstinenserne og andre minoriteter i området, må bevare og få udvidet deres rettigheder og kunne leve gode liv uden frygt.

Samtidig ønsker vi mest af alt, at Jesus og evangeliet om ham må blive stort for mennesker i det selvsamme område. Bed om, at Kongernes Konge må sætte spor i hjerter og sind.

Hvis du er interesseret i at læse mere om den messianske bevægelse i Israel og deres reaktioner på valget, kan du kigge forbi www.kehilanews.com. Der findes flere blogindlæg og artikler om emnet.