Month: juli 2019

Ændringer i Immanuelkirkens ledelse

Ændringer i Immanuelkirkens ledelse

Skrevet af Den Norske Israelsmission d. 3. juli 2019 og oversat til dansk af Kirsten Lang d. 8. juli 2019

Præst Bradley Long og Marit Long, der begge er udsendt til Immanuelkirken i Tel Aviv af Den Norske Israelsmission, afslutter deres tjeneste i Tel Aviv, når ansættelsesperioden på fire år er ovre d. 31. december 2019.

Bradley og Marit er på betalt orlov fra 1. juli 2019 til slutningen af deres ansættelse. De er fritstillet fra alle ansvars- og arbejdsopgaver knyttet direkte til Immanuelkirken, men Marit Long vil fortsat tage vare på arbejdsopgaver knyttet til samarbejdsaftalen med Det Palæstinensiske Bibelselskab.

Ledelsen for Immanuelkirken (Immanuel Ministries) er ansvarlig for kirkens virksomhed og har i samråd med det lokale lederskab i menigheden ansat Yoel Ben David som menighedens præst i en periode på tre år.

Den Norske Israelsmission giver udtryk for taknemlighed til Marit og Bradley Long for deres tjeneste ved Immanuelkirken, og for den indsats, de har lagt i arbejdet.

Evangeliet sætter både undertrykkeren og den undertrykte fri

”Der er ingen måder at være neutrale på i den her konflikt, men der er en måde at være for begge parter.” Ordene kommer fra en ung, kristen palæstinensisk kvinde, som er engageret i forsoningsorganisationen Musalaha. Marah, hedder hun, og hun har i en alder af bare 22 år allerede skullet træffe svære valg som en direkte konsekvens af konflikten mellem Israel og Palæstina. Hendes veninde, jødiske Ahuvia, fik truffet valg for sig, da hun blev bedt om at forlade den messianske menighed, hun var en del af. De mente ikke, at hendes engagement i Musalaha kunne forenes med at være med i menigheden. Mødet med de to unge kvinder fra Musalaha, som var inviteret til Danmark i forbindelse med Himmelske Dage på Heden, har fået mig til at tænke over sammenhængen mellem forsoning og evangeliet.  Der er nemlig en dyb sammenhæng mellem de to. I 2010 skrev Lausannebevægelsen (et globalt netværk af kristne i mission) en erklæring kaldet Cape Town-erklæringen, der blandt andet proklamerer: ”Forsoningen med Gud kan ikke adskilles fra forsoningen med andre mennesker.” Det betyder i sin essens, at vores tilgang til forsoning kan sige noget om vores syn på evangeliet. For det er jo ikke et hvilket som helst evangelium, vi er kaldet til at gå ud i alverden med. Det er Kristi evangelium. Derfor må evangeliet, vi forkynder, måles på netop nåden og Kristus. For os, der er kaldet til at dele evangeliet i konfliktområder, er det noget, vi skal være særligt opmærksomme på. Evangeliet må altid være dybt forankret i sin kontekst, og når evangeliet bæres ud i konfliktområder, er de gode nyheder, at evangeliet er kraftfuldt nok til at sætte både den undertrykte og undertrykkeren fri. For den undertrykte er der trøst, genoprettelse og ikke mindst håb i evangeliet. For undertrykkeren er der først og fremmest den frelsende nåde, men i et sandt evangelium må vi også mødes af den oplærende nåde. En nåde der fortæller, at et nyt liv må leves i lyset af opstandelsen. I Israel og Palæstina er der et væld af konflikter. Der er naturligvis den overordnede mellem to folk, men også konflikter mellem forskellige parter. Det vidner både Marah og Ahuvia om. For dem har engagementet i forsoningsarbejdet fået konsekvenser. De er blevet afskåret fra fællesskab med både familie og venner. Ikke fordi de selv har valgt det, men fordi andre har valgt det for dem. Og det, som er så umådeligt smertefuldt, er, at det i mange tilfælde er mennesker, som også tror på Jesus, der ikke længere vil have noget med dem at gøre. Det er den virkelighed, de lever i, mens vi andre kan ”nøjes” med at komme i berøring med den fra tid til anden. Men det skal ikke afholde os fra at opmuntre dem alt det, vi kan til frimodigt at være bærere af et stort og kraftfuldt evangelium i en smertefuld og hadsk konflikt. ”Salige er de, som stifter fred,” siger Jesus – ”for de skal kaldes Guds børn.” I Israelsmissionen deler vi en længsel, som også er udtrykt i Cape Town-erklæringen: ”Vi længes efter den dag, da kirken vil være verdens mest lysende forbillede på etnisk forsoning og dens mest aktive fortaler for konfliktløsning.” En sådan forhåbning kalder os til at tage imod evangeliets forsonende kraft i al dets fylde. Dette indebærer en fuld forståelse af forsoningen: At Jesus ikke blot bar vor synd på korset for at forsone os med Gud, men at han også tilintetgjorde vort fjendskab for at forsone os med hinanden. Hvis en sådan længsel skal opfyldes, må vi være bærere af et stort og kraftfuldt evangelium. Et evangelium, som kan rumme både den undertrykte og den, der undertrykker – både den, der tørster efter retfærdighed og den, der længes efter fred.
Den Danske Kirke i Jerusalem

Vær med til at være lys i Jerusalem

Vær med til at være lys i Jerusalem

Den Danske Kirke ligger midt i Jerusalem og er et vidnesbyrd om evangeliet. Både når mennesker lader sig bruge af Gud i deres møde med andre, men også når jøder, ateister, danskere og arabere kommer til kirken og får et positivt perspektiv på, hvem Jesus er. Med din støtte gør du det muligt at give lyset fra korset videre – midt i Jerusalem.

Opmuntrende vidnesbyrd fra kirken

For mig står det stadig som en lidt mærkværdig oplevelse. Jeg var kirkevolontør i Den Danske Kirke, og en aften gik jeg ned mod Jaffa Gate i aftensolen. Der kom en ortodoks jøde imod mig, og han insisterede på, at der kom et lys ud fra det kors, jeg havde om halsen. Han hed Israel, og han var meget nysgerrig på korset. Jeg fortalte ham om, hvem Jesus var, og han spurgte, om han måtte få korset. ’Modtag Guds kærlighed i Jesus,’ sagde jeg og gav ham det. Han tog det på under skjorten. Jeg bad for ham, og lidt senere tog han afsted i en bus. Jeg har ikke set eller hørt fra ham siden, men jeg er sikker på, at Gud havde en plan med ham.

Asbjørn Sahlholdt, tidligere kirkevolontør

Man så folk kom til tro – og man hørte om det. Det er jo helt fantastisk, at der var nogen, som tog imod budskabet og stadig holder fast ved det den dag i dag.

Jens Arne Skjøtt, tidligere præst i kirken

Der er noget særligt ved at have en dansk kirke på så historisk et sted. Jerusalem skaber en religiøs nysgerrighed. Jeg har fået nogle spændende snakke med danskere hernede, som jeg aldrig ville få på samme måde i Danmark, fordi Jerusalem skaber nye spørgsmål til troen, som vi gennem Den Danske Kirke har mulighed for at gribe”.

Henriette Engberg Jensen, tidl. kirkevolontør og teologistuderende

”Som dansk kirke har vi en indgang til både danskere og danske jøder i Israel. Det er en unik mulighed, vi ikke kan få andre steder i verden. En mulighed for at elske jøderne, som de er, ligesom vi kan være til stede for en mangfoldighed af baggrunde hernede.”

David Serner, præst i Den Danske Kirke

”Gennem Den Danske Kirke har vi været til stede i Jerusalem over mange år. Det skaber en stabilitet og relation der gør, at vi på en særlig måde får mulighed for at række Guds kærlighed ud til mennesker.

Henriette Engberg, tidligere kirkevolontør

Vesterhavet og mennesker med noget på hjerte – Kom med på Holmsborg bibelcamping

Vesterhavet og mennesker med noget på hjerte – Kom med på Holmsborg bibelcamping

Maria Strøm, kommunikationsmedarbejder

Vind i håret, sand mellem tæerne og fællesskab på tværs af generationer – Holmsborg bibelcamping er lige om hjørnet, og der er ingen tvivl om, at det er noget, vi glæder os til her i Israelsmissionen. Jeg har fanget generalsekretær Arne, som selv tager campingvognen og familien med om et par uger, til en lille snak om Holmsborg, mangfoldighed og Jesus som forsoner.

Hvad synes du er fedt ved Holmsborg bibelcamping?

Først og fremmest fællesskabet. Det er tilpas småt. Man lærer mennesker at kende, og der er ikke et tætpakket program hele tiden. Så er det billigt, og der er gjort noget ud af, at man kan købe mad. Der er dejligt at have måltidsfællesskab med andre.

Selvom ugen er arrangeret af KFUM og KFUK, oplever jeg ikke, at teologiske rygmærker er vigtige. Det kan jeg vildt godt lide. Alt lige fra politikere, sognepræster, højrefløjsteologer og teologer, der ikke vil puttes i kasser, tager del i fællesskabet. Der er en enorm mangfoldighed, og det gør, at mange føler sig hjemme.

Og så er det nogle dygtige mennesker med noget på hjerte, der står for planlægningen.

Hvad skal du tale om?

Jeg skal sige noget om Jesus som vores forsoner. Jeg er optaget af det her med, at Gud har forsonet alt med sig i Kristus. Når der i den græske grundtekst står alt, betyder det faktisk alt. Paulus skriver vitterligt, at Gud har forsonet alt med sig i Kristus. Det er jeg utroligt fascineret af, og det synes jeg, vi bruger vi alt for lidt tid på at lade os overraske af.

Så kommer jeg til at se emnet fra et skabelsesperspektiv. Vi starter ved begyndelsen. Hvad betyder det, at Gud har forsonet alt med sig i Kristus i lyset af at Gud har skabt os og elsker os, og fra begyndelsen har bestemt os til at være sammen med ham? Hvad betyder det, at vi så alligevel har besluttet os for ikke at være sammen med ham, og at vi lever i en verden, som ikke kender ham, og som lider under konsekvenserne af det, der er gået i uorden i Guds skaberværk? Hvilken betydning har alt dette, når vi skal forstå, at alt er forsonet i Kristus?

Det synes jeg er nogle ret relevante spørgsmål, og det er noget, jeg er blevet mere og mere optaget af på det sidste.

Hvorfor skal man tage på Holmsborg?

Jamen kom på Holmsborg og hør om Jesus og bliv en del af et skønt broget fællesskab. Solen skinner forhåbentligt, og så ligger Vesterhavet bare lige på den anden side af klitterne – det er jo fantastisk. Så kan det godt være, at det ikke er verdens mest lige campingplads, men den har sin charme.

Læs mere om Holmsborg bibelcamping her:

Kære kirkeminister – har du mon forventninger til os?

Danmark har fået en ny regering og dermed også en ny kirkeminister, Joy Mogensen. Når sådan noget sker, begynder vurderingerne og analyserne straks: Bliver Joy Mogensen mon ”god” eller ”dårlig” for kirken? “Hvad mon vi kan forvente af den nye minister?” er et godt og oplagt spørgsmål, men vi kan også vende den om: “Gad vide, hvad hun kan forvente af os?” Os, der bidrager til folkekirken gennem vores arbejde i de folkekirkelige organisationer. Hvis vi bliver ved forventningerne til den nye kirkeminister, så håber jeg allermest, at hun har forventninger til os, som arbejder med international mission. ”Danmark skal være et åbent land, hvor vi lever af vores udsyn til resten af verden,” hedder det i det nye aftalepapir mellem regeringen og støttepartierne. Her har kirken også en rolle at spille – for resten af verden kommer også kirken ved, og kirken har noget at bidrage med i verden. Det er der mange af os fra de kirkelige organisationer, som har brugt år på at dygtiggøre os i.

I Israelsmissionen har vi gjort os den erfaring, at lokale sognekirker både kan blive inspireret, bevæget og klogere i mødet med det internationale missionsarbejde. Det kan for eksempel tage form af traditionelle foredrag, men også påskemåltider eller besøg af Jesus-troende jøder eller kristne palæstinensere giver et personligt ansigt på nogle af de mennesker ude i verden, som også laver kirke – bare på en anden måde. Det vil vi fortsat gerne bidrage med.

I Israelsmissionen ved vi også en hel del om forsoning og om at navigere i en højspændt konflikt efter at have været engageret i forsoningsarbejde i Israel-Palæstina gennem to årtier. Vi har erfaret, at lokale sognekirker ofte efterlyser viden om netop denne komplicerede konflikt. Her kan vi bidrage, og det er ofte med perspektivet på, hvordan det er at være kristen palæstinenser eller Jesus-troende jøde midt i konflikten, som inspirerer og bevæger – for hvilken rolle kan verdens bedste nyheder mon have midt i ind i sådan en tilsyneladende uløselig konflikt? Så kære kirkeminister, kære Joy Mogensen – vi er mange, der står på spring til at bidrage til folkekirkens daglige liv, indhold og fællesskab. Har du mon forventninger til os?

Følg os
på facebook


Kommende
begivenheder


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503