Forsoning. Konflikt. Besættelse. Berettigelse. Håb. Retfærdighed. Venskab. Hvilke associationer får du, når du læser disse ord? I Israel og Palæstina findes der mange forskellige narrativer og måder at tale om fortiden og om konflikten på, og grænserne mellem nationaliteter og tro kan være trukket hårdt op. Musalaha arbejder for at bløde disse grænser op og bygge bro mellem befolkningsgrupper. Gennem forskellige initiativer arbejder de for forsoning i en hverdag, som er fyldt med konflikt i det store og i det små. En ny ven af Israelsmissionens Unge, projektleder for Musalaha Hiba F. H Allati, fortæller om organisationens vision og arbejde og sætter ord på nogle af de frustrerende oplevelser man kan møde i en kultur, hvor farven på ens ID og navnet på ens Gud ofte er det første, som bliver vurderet. Musalahas projektledere bruger blandt andet en associationsleg, som kan hjælpe med at afmontere uhensigtsmæssige forforståelser om andre og om en selv.
Hiba er ny projektleder ved Musalaha
Hiba F. H. Allati er kristen palæstinenser. Hun bor og arbejder i Betlehem, som ligger på Vestbreden, et af de områder af Palæstina som er under israelsk myndighed. Hun har været ansat som projektleder i Musalaha siden februar, men har været med i organisationens projekter siden hun som barn var på sommerlejr og har hos sig selv mærket virkningen af at bryde mure ned mellem mennesker gennem samtale og undervisning. Den snart 28-årige Hiba sagde, efter sin mastergrad i international virksomhed og udvikling (International Corporation and Development), ja til en stilling hos Musalaha, fordi hun tror på deres vision.
Forskellige farver ID, forskellige slags mennesker
Forestil dig, at du skal tjekke din nationalitet eller dit hjemland af på en liste af alle verdens mulige. Men du kan ikke finde Danmark noget sted på listen, så du må notere: ‘’intet land.’’ Det oplever mange palæstinensere. Staten Palæstina anerkendes ikke bredt af alle verdens myndigheder, og det kan mærkes både bureaukratisk og diskursivt for den enkelte palæstinensiske borger nationalt og internationalt. Mange føler en stor sorg ved ikke at føle sig anderkendt eller at være i besiddelse af de samme rettigheder som den israelske befolkning. Små og store ting er med til igen og igen at fortælle palæstinensere, at der er forskel. Hvis man for eksempel skal bevæge sig gennem landet, gør man klogt i at have sit ID med sig, for det vil blive tjekket ved de checkpoints, som findes mellem grænserne for Israel og den israelske besættelse af de palæstinensiske områder. Palæstinensere vil måske blive bedt om at træde ud af deres bil eller af den bus, de sidder i, for at blive tjekket, mens indehavere af israelske, europæiske eller amerikanske pas trygt kan blive siddende.
Hiba fortæller, at hun oplever, at ansøgningsprocesser går langsommere med hendes palæstinensiske ID, og hvis hun skal på en rejse ud af landet, kan hun ikke tage fra lufthavnen i Tel Aviv (Israel), som ligger en time fra Betlehem (Palæstina), men må rejse til Jordan for at komme den vej ud i verden og må ligge en dagsrejse til den samlede rejsetid. Hun skal ansøge om at måtte arbejde på Musalaha-kontoret i Jerusalem (Israel), og hun oplever af og til diskrimination i mødet med den israelske myndighed. Hun fortæller, at flere palæstinensere får et jordansk ID, da bureaukratiske processer bliver langt nemmere, når man for eksempel skal søge visum til at rejse et sted hen eller skal arbejde. Det er de vilkår, som Musalaha prøver at belyse og forbedre. Hiba beskriver en stor uro for fremtiden blandt de palæstinensiske borgere i et land, som størrelsesmæssigt måler sig med Jylland, som har to myndigheder, og hvor flere og flere mennesker ønsker at bosætte sig.
Organisationen Musalaha og deres arbejde
Musalaha er det arabiske ord for forsoning. Det er en trosbaseret NGO, som blev grundlagt i 1990. Organisationen har til formål at undervise i og uddanne til at skabe forsoning særligt mellem israelere og palæstinensere. Organisationen tror på lighed og kæmper imod ulige rettigheder og diskrimination. Musalaha arbejder for forsoning gennem forskellige projekter, hvor børn, unge, mænd og kvinder indgår i fællesskaber med mennesker fra andre baggrunde, med anden etnicitet eller tro for igennem dialog og brobygning at skabe forståelse og venskab mellem befolkningsgrupper. Blandt andre bliver Musalaha støttet af de danske DUF-midler gennem samarbejdet med Israelsmissionens Unge.
Skaber forståelse og forsoning mellem forskellige mennesker
Udfordringerne i Israel og Palæstina er fortsat mange og komplekse. Musalahas arbejde foregår i det små: mellem mennesker og ikke på de store politiske klinger. ’’Vi ser en ændring i nogle situationer, men det er en langsom forandringsproces, da det ikke kun er i vores hænder. Det er også en stor, politisk problematik. Vi kan ikke ændre det på et splitsekund. Men i det mindste vil vi dø i forsøget på at skabe en forandring. Hvis man begynder med sig selv, skaber man forandring.’’ Hiba elsker sit arbejde og tror inderligt på Musalahas vision og facon. En af grundene til det er, at hun selv har oplevet at få sit syn nuanceret ved at skabe relationer med mennesker, som ikke har hendes baggrund. ’’Jeg begyndte faktisk selv i en gruppe for to år siden. Det var med kristne og muslimer. Det betød meget for mig. Jeg fik en masse nye venner. Specielt muslimske venner. Før det havde jeg kun kristne venner. Jeg kendte muslimer, men jeg havde ingen tætte venner som ikke var kristne, og jeg følte mig generelt mere forbundet med kristne. Jeg er taknemmelig for, at Musalaha gav mig muligheden for at være mere et menneske end en kristen person. Nu er jeg forbundet med alle slags mennesker, og jeg lærte at se mennesker og møde dem som de mennesker, de er, og ikke se deres religion først.’’ Det mærkes, at Hiba brænder for det arbejde, hun selv har oplevet virke for sig selv og sine nye venner.
Vi har brug for forsoning i denne tid
Hiba forklarer, hvor vigtigt det er at forsone sig med andre i den aktuelle situation i Israel og Palæstina: ’’Vi har brug for det i den her tid: Forsoning er en løsning på konflikt. Vi møder konflikt hver dag: i vores hjem, med vores venner, og der er politiske og religiøse konflikter overalt. For at opnå fred må man forsone sig med den anden side. Vi palæstinensere ønsker fred, vi ønsker at have rettigheder såsom retten til at stemme og retten til at leve. Vi vil gerne føle, at vi alle er lige og ønsker, at ingen skal opleve at blive diskrimineret imod. Vi vil anerkendes som stat. Det er den triste virkelighed for os palæstinensere. Forsoning er meget vigtigt for at opnå det. Det er det, jeg kan lide ved Musalahas måde at arbejde på: De søger at skabe forsoning ved hver mulighed, de får.’’
Ørkenture skaber ringe i vandet
Hiba har siden februar været med til at forberede kvindegrupper for israelske, palæstinensiske, muslimske og kristne kvinder. Hvert gruppeprogram begynder med en tur til ørkenen, og Hibas første tur som projektleder er et par uger væk. Lokaliteten er ikke tilfældig, og der er en grund til, at organisation altid begynder arbejdet med grupperne her. ’’Det er roligt derude, og det kan man mærke. Vi er langt væk fra besættelsen, menneskerne og de negative vibrationer. Ørkenen er et neutralt sted. Det er bedst, der ikke er noget at blive forstyrret af.’’ Hiba vil, for første gang, stå for nogle af de aktiviteter og undervisning, som hører til Musalahas ørkenture. Der vil blandt andet blive undervist i konflikt og evnen til at lytte på turen. Kvinderne skal ankomme sammen, spise frokost sammen, og lederne vil stå for nogle isbrydende lege for at få kvinderne rystet sammen. Hiba skal være med på hele den tre dage lange tur, hvor hun blandt andet skal stå for undervisningen i konflikt. Her vil hun spørge kvinderne, hvad de associerer med begrebet konflikt. ’’Jeg lærte den øvelse fra den gruppe, jeg selv var med i, som lærte os om konflikt, og nu vil jeg undervise den nye gruppe i det. Det er det, Musalaha gør. Der er fokus på træning og uddannelse for deltagere, og måske vil deltagere lede andre grupper senere.’’ Hiba er et eksempel på Musalahas måde at arbejde på. Ved at tage folk med i grupper, skabe forståelse og uddanne dem, kan deltagerne gå ud i verden og kæmpe videre for forsoning i de ting, de oplever i hverdagen.
Fremtiden er at starte med os selv
Fred. Mennesker. Ro. Løsning. Lighed. Det er ord, Hiba tænker på, når hun hører ordet forsoning. Hiba forstår godt, at mange er skuffede og frustrerede, og hun bekymres også selv for de ældre borgeres ve og vel og de unges fremtid. Derfor er det vigtigt for hende at fortsætte arbejdet, så andre kan opleve det samme, som hun gjorde, da hun deltog i Musalahas projekter. Gennem venskaber med mennesker som kommer fra andre miljøer, end man selv gør, tror Hiba på Musalahas vision for fred og retfærdige og lige rettigheder til alle. Et Palæstina med håb blandt borgerne. ’’I dag lider mange under den økonomiske situation, pandemien og den russiske-ukrainske krig, så ja palæstinenserne er frustrerende og skuffede. Men mist aldrig håbet! Vi arbejder, vi gør noget og ændrer miljøet i fællesskabet, så hvis vi begynder med os selv, kan vi skabe en forandring. Håbet findes over alt!’’
