Jeg er udpræget B-menneske. Spørg bare min kone. Om morgenen skal der en ekstraordinær spændende dag foran mig før jeg flyver op af sengen. Om aftenen derimod er det oftest kun min fornuft, der kan få mig til at smutte under dynen – og det er langt fra altid nok. Klokken 2 om natten er ALT spændende, relevant og aktuelt. En DR2-dokumentar om larvers fordøjelsessystem, udviklingen af typehuse i 60’erne eller antropologiske studier i oldgamle stammesamfund er alle gode grunde til at blive oppe en time ekstra en tirsdag nat, hvor vækkeuret ringer klokken 6.30. Eller det er måske bare mig?
Denne uges Tora-portion er for mig lige netop sådan et stykke – ekstremt kedeligt og kun for særligt interesserede, hvilket godt kan inkludere mig, hvis tidspunktet på natten er rigtigt. Stykket, som strækker sig over fire kapitler i begyndelsen af den fjerde bog i vores Bibel, er en nøje redegørelse af Israels stammer, hvilket inkluderer en hel del navne og optællinger, og hvor de forskellige stammer skal placere sig i lejeren i forhold til tabernaklet. En revisor vil med sikkerhed blive helt varm om hjertet. Derudover bliver levitternes opgaver også udfoldet nærmere.
Men helt ærligt; Hvorfor er sådan et stykke med i vores Bibel? Hvorfor bruge sider på noget så (tilsyneladende) ligegyldigt? Kunne Gud ikke bruge siderne på at afklare teodicé-problemet eller komme med nogle super seje profetier, der en gang for alle slog fast at Jesus var den kommende Messias? Det ville egentlig være rart og gid jeg kunne svare entydigt på de(t) spørgsmål!
På sin vis er afsnittets kedelighed og ligegyldighed en form for omvendt vidnesbyrd for mig. Hvorfor skulle Moses (eller den der nu har nedskrevet det hele) bruge SÅ meget plads på noget så ligegyldigt som en opremsning af navnene på alle ledere, hvor mange de var osv., hvis ikke beretningen var et forsøg på at gengive nogle rigtige begivenheder, som man ønsker at redegøre for – hvilket mange betvivler. Hvis jeg skulle forfatte en episk fortælling om mine forfædre og deres mega seje og stærke gud, så vil dagens tora-portion afgjort ikke komme i betragtning – ikke en gang som et bilag. Så for mig er dagens tora-portion en påmindelse om at de virkelig var der! Israel – Guds ejendomsfolk – vandrede i ørkenen sammen med Gud og indgik på Sinajs bjerg en pagt med den ene sande Gud. Og Gud var ikke ligeglad. Han gik virkelig op i at ALT gik rigtigt til. Om han her går lidt for meget op i detaljen – det vil jeg overlade til dig at afgøre.
