I den bagende sol har vi fra d. 10.-12. september samlet skrald lige ved søen, som kære Jesus gik på. Søbrederne var fyldt med skrald og flere steder lå det i lag fra mange års anti-brug af skraldespande. Der var ikke andet for end at tage et par handsker på, en plastik-pose i hånden og så bare i gang. Vi ryddede et område lidt udenfor Tiberias, og det var specielt at følge med i udviklingen af, hvordan stedet så ud før vi kom, og da vi til sidst var “færdige” (stedet kunne stadig bruge en kærlig hånd, men var klart forbedret).Her vi alle i vores flotte BLI-trøjer

Vi fulgtes med The Beautiful Land Initiative (BLI), en organisation som arbejder på at gøre Israel til et pænere sted. En mulighed for at beskytte Guds jord og forhåbentligt løbe ind i de undrende forbipasserende og fortælle lidt om, at BLI gør det for Jesus. Lederen af organisationen hedder Jordan, en passioneret familiefar, som forlod alt i USA for at følge hans kald om at rydde op i Israel. Han havde et stærkt vidnesbyrd om, hvordan Gud havde kaldt ham til dette projekt, og at Gud nærmest havde planlagt det hele på forhånd. Et vidnesbyrd som fortalte om Guds godhed, omsorg og ikke mindst Hans kæmpe planer for os.

                            

Den sidste dag blev jeg rørt over at se den forandring, stedet vi arbejdede på, havde gennemgået. Tænk at få lov til at hjælpe Gud og beskytte Hans skaberværk. Det var en stor og særlig oplevelse! Jeg fik øjnene op for, at mission ikke kun er at fortælle direkte om Jesus til andre, men at mission også er at være et levende vidnesbyrd, fortælle om Jesus gennem handlinger og at vise sin passion for Jesus ved fx noget så banalt som at samle skrald.

Alt imens vi gravede hænderne ned i de enorme mængder skrald fik vi lov til at snakke med de andre, som var en del af vores 3-dages program med BLI. Der var en stor gruppe amerikanere fra Nashville og en lille gruppe finere fra en finsk DTS. Vi fik talt en masse med amerikanerne og et par fremmede, som spurgte nysgerrigt til, hvad vi dog lavede her i 37 graders varme med poser fulde af skrald.

Vi har kun været ved én organisation, men vi oplever allerede, at Gud er nærværende og bruger os, hvor vi kommer hen. Gud er god!

                              

Vi er nu vendt tilbage til vores skønne Jerusalem igen, som vi alle nu kalder “hjem”. Vi bor i det kristne kvarter i Den Gamle By, så vi er midt i, hvor det hele sker. Det er så fedt at trisse rundt i bazaren og vi hilser: “Assalamu aleikum” og siger: “Maa Sallamee”, når vi går igen. Vi føler os mindre og mindre som de hvide turister og mere og mere hjemme i dette fantastiske land, religionernes Mekka.