Den igangværende krig mellem Israel og Hamas påvirker også det kristne studenterarbejde i Israel, FCSI. Arbejdet er til daglig delt op i de to sproggrupper, hebraisk og arabisk, da det simpelthen er mere praktisk. Men både bestyrelsen og den arbejdsgruppe, som planlægger årets program og de fælles konferencer, består af både jøder og palæstinensere.
Arne Pedersen, 4. august 2014
Zaher, der er generalsekretær for FCSI, siger følgende om situationen:
”Det er et meget svært emne at fortælle om, da hele landet den sidste måned har været igennem en meget hård tid. Der er mere vold og mere had mellem arabere og israelere i Israel nu. Vi hører om flere mennesker, som støtter drabene på de andre, arabere er bange for at gå ind i jødiske kvarterer og tale arabisk, og det er det samme den anden vej rundt. Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner har været nød til at lukke i den sydlige del af Israel på grund af situationen, hvilket har ført til at nogle studerende må udskyde deres eksamen.
FCSI er en blandet bevægelse, som består af både kristne arabere og messianske jøder, så selvfølgelig er følelserne blandende i den nuværende situation. Selvom vi ikke har aktiviteter hen over sommeren, var vi i stand til at bringe studenterkomitéen sammen (både arabere og jøder) for at planlægge det næste år. Selvom deltagerne havde forskellige politiske holdninger, kunne vi bede sammen. I sådanne situationer kommer det tydeligt frem, at FCSI lægger vægt på, at vi er ét i Kristus, og derfor kan vi vise andre, at det er muligt at leve sammen.”
Signe Thorup og Conrad Elmelund har været volontører i Immanuelkirken I Jaffo det sidste års tid, hvor de også har været en del af studenterarbejdet. ”I foråret – før det hele gik galt – var vi på en fælles studenterkonference,” fortæller Conrad og fortsætter: ”Man kunne mærke på de studerende, at de var rigtig glade for fællesskabet, at de syntes det var vigtigt. Men samtidig kunne man også mærke, at det var svært for dem, for der er tydeligvis nogle ting, man ikke har snakket om.” Han fortæller om, at konferencen havde to ledere, som bød velkommen den første aften. Den ene var jøde, den anden var palæstinenser. ”Det var næsten smukt at se dem stå der sammen,” siger Conrad videre.
Men hvad så med den nuværende konflikt – vil det smadre det hele?
”Fællesskabet betyder meget for dem, men jo mere konflikten kommer til at fylde, desto sværere bliver det,” mener Conrad. ”Det er en stor del af deres identitet, at de er henholdsvis jøder og palæstinensere, og nationalitetsfølelsen blusser naturligvis op i en situation som denne.” Conrad vurderer, at når krigen slutter, vil der stadigvæk være noget tid, hvor det hele er anspændt, men det hele smides ikke væk. ”Når det kommer lidt på afstand, vil man stadig kunne bygge videre på de relationer, som allerede er skabt. De er der jo stadig. Og jeg mener, det er noget af det vigtigste FCSI kan være med til i et forsoningsaspekt: At skabe venskaber og gode relationer,” slutter Conrad.
