Hedva, Musalahas kvindeafdeling, 24. juni 2015
En nordisraelsk landsby kæmper med etniske spændinger og religiøse uenigheder. Musalahas kvindegruppe har derfor besøgt landsbyen for at bede for dens indbyggere og lytte til deres problemer. Det har været en stærk oplevelse, fortæller lederen af Musalahas kvindeafdeling.
For nylig modtog jeg et telefonopkald fra præstens kone i en nordlig landsby tæt på Karmiel (by i Galilæa). Hun ringede for at spørge Musalahas kvindegruppe, om vi ville bede for landsbyen. Denne landsby er en blanding af muslimer, kristne, drusere og beduiner. Der er traditionelle kirker og evangeliske kirker i det kristne miljø, og der er mange spændinger mellem de forskellige religiøse grupper og mellem kirkeretningerne internt. Denne kvinde demonstrerede mod i og med hun ringede til mig med hendes bøn.
Vi organiserede en bønnevandring med israelske, jødiske troende sammen med israelske, palæstinensiske kristne i landsbyen. Det må have været et mærkeligt syn for dem, der så os: israelske jødiske fremmede, der kom ind i deres lokale kvarter, mens de gik sammen med israelske, palæstinensiske kristne. Vi gik gennem flere områder i landsbyen og bad for nåde og fred. Vi stoppede og læste i biblen undervejs.
Vi hørte historien om, hvordan en lokal evangelikal leder og hans kone er syge, og derfor er deres kirke lukket ned. Vi mødtes med en kvinde i landsbyen, som delte hendes personlige kampe som alenemor med os. Vi besøgte også en evangelikal kirke, der for nylig er blevet delt og efter den oplevelse lider den under sladder og rygter. Ved at høre om de kristnes behov i landsbyen, kunne vi bedre bede for dem. Det var en bevægende dag i fællesskab og i fælles forbøn, mens vi stod sammen som søstre i Kristus.
En bønnestund mellem troende af forskellig kulturel og etnisk baggrunde lyder måske banalt og let. Det burde det også være, men det er ofte ikke tilfældet. Denne oplevelse bekræfter, at vores liv er flettet ind i hinanden, og vi kan støtte hinanden på tværs af kulturelle og etniske skel. Dette er en del af Musalahas kald. Det kræver mod, en stor indsats og overbevisning fra vores kvinder, men den tid og den bøn, som vi investerer, kan flytte bjerge.
Læs den originale artikel her.
