En oplevelse for livet
I ni dage rejste vi rundt i ”Det Hellige Land” Israel med Haderslev Domkirkes Pigekor – en lærerig tur som vi sjældent vil glemme.
Ane Fjalland Nørbygaard og Ida Fricke Jørgensen
Den 5. til 13. marts 2016 var vi på tur med Haderslev Domkirkes Pigekor til Israel og Palæstina. Vi så nogle af de vigtigste steder i forbindelse med kristendommen, og turen gik bl.a. til Jerusalem, Betlehem, Nazareth og Kapernaum. Ydermere så vi også nogle af de større turistattraktioner som Grædemuren og Det Døde Hav samt Israels smukke, bakkede landskaber.
Dog befandt vi os ikke kun i Israel for at se naturen og seværdighederne, men også for at synge fire koncerter og diverse sporadiske koncerter i kapeller og kirker som vores vej gik forbi.
I løbet af turen så vi en del ting, der er meget forskellige fra hvad vi kender til her i Danmark – bl.a. har israelerne gennem tiden haft en særdeles veludviklet evne til at skabe liv i landområder hvor man ikke troede det muligt. På de mest barske steder har de fundet måder at overleve på. Et godt eksempel er Masada-klippen, der ligger i Judæaørkenen et stenkast fra Det Døde Hav. Her byggede Herodes et stort anlæg som havde plads til en mindre by og vandcisterner der kunne rumme nok vand til 1000 mennesker i fem år.
Det der gjorde særligt indtryk på os var den kulturelle mangfoldighed der var at finde i det meste af landet – dog viste det sig tydeligst i Jerusalem, hvor både jøder, muslimer og kristne lever side om side i et velfungerende samfund. Selv bedehusene var vidt forskellige, da der både var katolske, jødiske, kristne, muslimske og græsk ortodokse. Det var en positivt overraskende oplevelse at se de mange kulturer leve sammen – både fordi man ikke er vant til at se så mange kulturer samlet på et relativt lille sted, men også fordi man ofte får den opfattelse når man er hjemme i Danmark, at israelere og palæstinensere ikke på nogen måde kan døje hinanden og derfor ikke ville kunne leve fredeligt sammen. Det kan sættes i kontrast til hvordan vi oplever sammenstødet mellem forskellige kulturer herhjemme. Her er nogle måske påpasselig med at være sammen med ikke-etniske danskere. Selvfølgelig mærker man stadig konflikten i form af militæret, der mange steder findes i gadebilledet, for selvom langt de fleste af palæstinenserne hører til den jævne befolkning og indordner sig det israelske styre, er der desværre stadig ekstremister der ønsker at frigøre Palæstina med vold. Vi befandt os hovedsageligt ved turistattraktionerne og mærkede ikke noget til dette, så selvom konflikten findes, er det altså ikke specielt farligt at rejse til Israel som turist.
Rejsen har ændret vores syn på Israel radikalt. Før vi rejste havde vi den opfattelse at der konstant er oprør, og at der ligefrem ville være skududvekslinger mens vi var der. Derfor var der også mange forældre, der var betænkelige ved at sende deres børn af sted, men størstedelen blev da overtalt, da de blev forsikrede om at Unitas rejser havde godt styr på sikkerheden med diverse nødløsninger i tilfælde af problemer – noget vi dog ikke fik brug for.
Turen har været en oplevelse for livet. Det var meget spændende at opleve landet indefra og selv få lov at danne sig egne indtryk og meninger om landet, så hvis man nogen sinde får muligheden for det, er Israel et rejsemål der helt sikkert er pengene værd.