Maria Strøm Risbjerg, kommunikationsmedarbejder, 20/11 2019
I 1999 udgav Caspari Centret bogen ”fakta og myter om den
messianske bevægelse i Israel”, der som den første udgivelse indeholdt dybdegående
undersøgelser af den messianske bevægelse i Israel. I dag, tyve år senere, er
der dog sket meget – endnu flere messianske jøder er immigreret til Israel fra
andre lande, messianske familier har vokset sig større og endnu flere mennesker
er kommet til tro. Derfor har det været nødvendigt at opdatere undersøgelserne
for at kunne give et tydeligere billede af bevægelsen. Nedenfor kan du læse et
interview foretaget af administrator Jennifer Nataf med Caspari Centrets
israelske leder Alec Goldberg, der fortæller om projektets vigtigste indsigter.
På hvilket stadie af undersøgelserne befinder I jer?
Jeg er næsten færdig med at interviewe alle de præsterne fra de
russisktalende menigheder, og David Serner (projektkoordinator) har interviewet
alle de etiopiske præster såvel som præster fra internationale menigheder. Til
sammen har vi talt med omkring 160 præster, og vi estimerer, at der er omkring
240 menigheder i alt – selvom vi måske opdager et par stykker mere senere hen.
Så vi er omkring to tredjedele gennem projektet.
Selvom vi må vente lidt på de endelige resultater, så kan du måske
sige noget om de forandringer, du har lagt mærke til ske gennem de seneste 20
år?
Den åbenlyse forandring ser vi i tallet af troende. Vores research
viser, at antallet af menigheder groft set er tredoblet, og antallet af troende
enten er fordoblet eller tredoblet. Men som sagt, har vi ikke færdiggjort
undersøgelserne, så vi kan ikke give andet end estimater. Men ser vi på
tallene, så var der omkring 5000 troende i 1999. I dag er der bare 5000 i de
russisktalende menigheder. Og som mange, der har øje for det messianske miljø i
Israel, er klar over, så er antallet af lokale menigheder og mangedoblet, da
nye initiativer er konstant i fremdrift.
Hvilke udfordringer har du oplevet gennem projektet?
Den største udfordring har været den tilbageholdenhed, vi har
oplevet blandt præsterne. Kun omkring 10-15 % har samarbejdet med os. Mange
giver ikke en grund hertil. Nogle af dem kan ikke se pointen med bogen, eller
er modstandere af research generelt. Deres attitude lyder nogenlunde sådan her:
”Det er vores menighed. Vi lever vores liv, og du er velkommen til at besøge
os, men vi vil ikke have, du skriver om os.” Det er muligt, måske spekulerer
jeg bare, at nogle af disse præster er bange for kritik fra udenforstående
parter.
Og så er der selvfølgelig dem, der også frygter, at bogen vil gøre dem
til ofre for forfølgelse i form af anti-missionske organisationer eller en
pludselig uønsket interesse fra indenrigsministeriet. Indenrigsministeriet har
nemlig autoritet til at fratage statsborgerskab fra immigranter, hvis det
bliver opdaget, at de var troende før de flyttede til landet og derved
kategoriseres som ”ikke-jøder”. Nogle udlejere, der lejer deres faciliteter ud
til menigheder, har oplevet at blive presset af anti-missionske organisationer,
som udøver et enormt pres, og ikke er bange for at organisere store og larmende
demonstrationer foran bygningerne, hvis det fremmer deres sag.
Jeg kan give et konkret eksempel på det. I løbet af min research
mødtes jeg med en præst for en menighed, der havde været en del af den første
”fakta og myter” bog. Her stod der, at præsten havde været troende inden han
kom til Israel, og han havde haft problemer med indenrigsministeriet højest
sandsynligt på grund af dette. Derfor havde han ikke lyst til, at hans
udtalelser skulle offentliggøres igen.
Frygter mange troende i Israel at blive forfulgt?
Mit indtryk er, at der i øjeblikket er langt mindre forfølgelse i
Israel, end der var for bare 20 år siden. Dengang kunne troende risikere at
blive fyret grundet deres tro. Som et resultat heraf, skjulte folk ofte, at de
var troende. I dag er der ikke mange arbejdsgivere, der fyrer deres medarbejde
på baggrund af dette. Derudover, oplever mange troende, at de er stærke nok til
at tage kampen op, hvis de støder på denne fordom. Så selvom mange ikke står på
ethvert gadehjørne og fortæller om deres tro, er mange mere åbne end før i
tiden.
Var der noget, der overraskede dig i din research?
Jeg blev glædeligt overrasket over, at mange russiske præster har
været i stand til at etablere deres menigheder uden nogen form for udenlandsk
finansiel støtte. De var blevet fortalt, at der ikke var mulighed for at lykkes
foruden, men deres svar blev: ”Selvfølgelig kan vi det.” De er finansielt
uafhængige den dag i dag.
En anden dejlig overraskelse var en russisk præst, der definerede
en troende som ”én, hvis liv er blevet transformeret”. Han har en passion for
at tjene mennesker, der er på en rejse, og som oplever transformering på en kontinuerlig
basis.
Hvad skal vi, der støtter Caspari Centret, være med til at bede
for?
Bliv endelig ved med at bede for en hurtig og vellykket afslutning
af projektet. Bed for, at vi må finde en god redaktør, der kan rette teksten
til og øve retfærdighed over for dens vigtige indhold.
