Vi er stadig Guds børn
Ebenezerhjemmet er et plejehjem for Kristne. Desuden er alle medarbejdere kristne. Man kan mærke og se at Ebenezer er et kristent plejehjem. De synger før og efter maden med beboerne. De mange billeder og ting på væggene signalere også at hjemmet er kristnet. Fx. Hænger billedet nedenfor ved indgangen. Der er også en daglig bibeltime som beboerne frivilligt kan være med til. (Vigtigt!! Maden er ikke kosher – hvilket betyder lasange med både ost og kød!)
Her på Ebenezer i Haifa har vi lavet en del praktisk arbejde. I dag fik jeg lov arbejde sammen Rauda, som står for alt vasketøjet her på Ebenezer. Rauda er en meget sød dame som jeg vil skyde til omkring 50 år. Hun kan rigtig godt lide at være i vaskekælderen, her er nemlig stille og roligt fortæller hun mig. Før det, arbejdede hun 12 år i køkkenet og det kunne til tider være ret stressende syntes hun.
Hun har 5 søskende, 3 brødre og 2 søstre. De bor alle i Nazareth borset fra hende. Rauda har 3 døtre, og har mistet en søn for en del år siden. Han døde som 22 årig af en sygdom, som jeg ikke helt fik fat i.
Man kan tydeligt mærke glæden hun udstråler når hun snakker om sine 3 døtre. Hendes mellemste datter har 2 børn, som hun med stort smil viser mig billeder og videoer af, på sin telefon. Jeg gentager mange gange at det er nogle smukke og søde børnebørn hun har, for det er det. Hun smiler over hele ansigtet og jeg kan bare se hvor højt hun elsker de her to.
Rauda var meget taknemlig for min hjælp og hun har nok sagt “Thank you” til Mig omkring 30 gange i dag. Jeg bliver så glad, helt inde i hjertet, over hendes taknemlighed.
Hos Rauda strøg jeg en del tøj, og jeg tog det ganske stille og roligt. Hun spurgte mig en del gange om det var for meget for mig at lave. Det var det slet ikke, og jeg fortalte hende at vi i Danmark er vant til meget arbejde, så det var intet problem. Tvært i mod. Jeg slappede faktisk nærmest af.
Jeg kan more mig gang på gang over hvor stille og roligt israelere tager mange ting. Det er ligegyldigt hvor meget eller hvor langt vi når, når vi arbejder. Bare det at vi gør det er godt.
Fx. På FCSI lejeren havde vi spurgt køkkendamerne hvornår vi skulle komme for at hjælpe med morgenmad næste morgen? Svaret var; “Bare når i vågner.”
Struktur og punktlighed er ikke noget man kan putte på Israelere. Specielt her kan man tydeligt mærke at det er en helt anden kultur vi befinder os i. Jeg kan mærke det er godt for mig at alting ikke altid er i kasser og planlagt ned til mindste detalje.
Ebenezer ligger i Haifa og er desuden grundlagt i 1978/79 af Magne og Cilgia Solheim. Bygningen er nogenlunde lige så gammel og trænger til en opgradering. Hele stedet skal renoveres og der skal bygges et par etager mere på. Hele byggeriet vil koste omkring 50 millioner Kroner at lave. Hvis pengene ikke kommer via donationer, må det i værste tilfælde lukke.
Jeg sad i søndags ved middagsbordet i spisesalen, sammen med beboerne. Her kiggede jeg rundt på de ældre beboere og tænkte at selvom de er gamle, så er de stadig bare Guds små børn. Det fik mig til at tænke på at jeg bliver ved med at være Guds barn. Lige gyldigt hvor gammel jeg bliver og hvad jeg gør i mit liv. Så længe jeg holder mig til ham, så vil jeg altid være hans barn.
Her på Ebenezer i Haifa har vi lavet en del praktisk arbejde. I dag fik jeg lov arbejde sammen Rauda, som står for alt vasketøjet her på Ebenezer. Rauda er en meget sød dame som jeg vil skyde til omkring 50 år. Hun kan rigtig godt lide at være i vaskekælderen, her er nemlig stille og roligt fortæller hun mig. Før det, arbejdede hun 12 år i køkkenet og det kunne til tider være ret stressende syntes hun.
Hun har 5 søskende, 3 brødre og 2 søstre. De bor alle i Nazareth borset fra hende. Rauda har 3 døtre, og har mistet en søn for en del år siden. Han døde som 22 årig af en sygdom, som jeg ikke helt fik fat i.
Man kan tydeligt mærke glæden hun udstråler når hun snakker om sine 3 døtre. Hendes mellemste datter har 2 børn, som hun med stort smil viser mig billeder og videoer af, på sin telefon. Jeg gentager mange gange at det er nogle smukke og søde børnebørn hun har, for det er det. Hun smiler over hele ansigtet og jeg kan bare se hvor højt hun elsker de her to.
Rauda var meget taknemlig for min hjælp og hun har nok sagt “Thank you” til Mig omkring 30 gange i dag. Jeg bliver så glad, helt inde i hjertet, over hendes taknemlighed.
Hos Rauda strøg jeg en del tøj, og jeg tog det ganske stille og roligt. Hun spurgte mig en del gange om det var for meget for mig at lave. Det var det slet ikke, og jeg fortalte hende at vi i Danmark er vant til meget arbejde, så det var intet problem. Tvært i mod. Jeg slappede faktisk nærmest af.
Jeg kan more mig gang på gang over hvor stille og roligt israelere tager mange ting. Det er ligegyldigt hvor meget eller hvor langt vi når, når vi arbejder. Bare det at vi gør det er godt.
Fx. På FCSI lejeren havde vi spurgt køkkendamerne hvornår vi skulle komme for at hjælpe med morgenmad næste morgen? Svaret var; “Bare når i vågner.”
Struktur og punktlighed er ikke noget man kan putte på Israelere. Specielt her kan man tydeligt mærke at det er en helt anden kultur vi befinder os i. Jeg kan mærke det er godt for mig at alting ikke altid er i kasser og planlagt ned til mindste detalje.
Ebenezer ligger i Haifa og er desuden grundlagt i 1978/79 af Magne og Cilgia Solheim. Bygningen er nogenlunde lige så gammel og trænger til en opgradering. Hele stedet skal renoveres og der skal bygges et par etager mere på. Hele byggeriet vil koste omkring 50 millioner Kroner at lave. Hvis pengene ikke kommer via donationer, må det i værste tilfælde lukke.
Jeg sad i søndags ved middagsbordet i spisesalen, sammen med beboerne. Her kiggede jeg rundt på de ældre beboere og tænkte at selvom de er gamle, så er de stadig bare Guds små børn. Det fik mig til at tænke på at jeg bliver ved med at være Guds barn. Lige gyldigt hvor gammel jeg bliver og hvad jeg gør i mit liv. Så længe jeg holder mig til ham, så vil jeg altid være hans barn.