Author: Jacob Lillelund

Jacob er missionspilot i efteråret 2016 som en del af Israelmissionens ungdomsprogram. Brænder for Jesus, at rejse rundt og udforske verden, dyrke sport og spille musik.

Bombekælder og sandpapir ved Middelhavet

Seks unge mennesker træder ned i en bombekælder i Haifa. Rummet er hyggeligt indrettet med sofa, tv, et lille køkken, spisebord, et par instrumenter og masser af gulvplads. Missionspiloterne er her ikke for at søge ly for et bombardement, men for at bo og sove den kommende uge, hvor de skal hjælpe til på Ebenezer, et kristent plejehjem, der ligger lige ved siden af den kirke bombekælderen hører til. Haifa ligger helt ned til Middelhavet på Karmels bjerg, dét bjerg Elias i sin tid stod over for Ba’al- og Ashera-profeterne for at vise, at Gud var den største. Udsigten fra byens promenade er betagende: Baha’i-religionens overdådige terassehaver, byens store havn, enkelte højtragende skyskrabere, de røde hustage i den tyske koloni og Middelhavets glimtende blå vand.

I Ebenezers værksted møder vi David og Fred. Det er de to flinke pedeller, som vi skal hjælpe i ugens løb. Den primære opgave lyder på, at volontørboligens opgang skal renoveres: Alle vægge, vindueskarme og gelænderet skal slibes på alle etager og derefter grundes og males med to lag.

To dage gik med at slibe alle flader(med håndkraft vel og mærke) – til tider hjalp pigerne også til i køkkenet og vaskerummet. Særligt gelænderet tog rigtig mange arbejdstimer, da det var utallige metal-stænger der skulle slibes. Derefter brugte vi de følgende dage på at grunde og male vægge. Desuden grundede vi vindueskarme og gelænder. Det var relativt hårdt, og til tider ensformigt arbejde, men vi kunne se, at vi gjorde en stor forskel. Desuden var det et projekt, de havde ønsket at gøre noget ved i flere år, så taknemmeligheden var stor.

Der slibes på livet løs i opgangen.
Der slibes på livet løs i opgangen.

Én ting der kendetegnede pedellerne var, at de først og fremmest var troende. Det kom blandt andet til udtryk ved, at vi nød godt af korte andagter i formiddagspauserne. De var glade for, at vi hjalp dem med arbejdet, men først og fremmest var det vigtigt for dem, at vi kunne dele dét at være kristne. Det var inspirerende for os at se, hvordan det åndelige liv var en så integreret del af det arbejdsliv de havde.

Onsdag efter middagsmad havde chefpedellen David forberedt en overraskelse til os. Han tog os med ud at se forskellige steder i området, blandt andet den gamle by i Caesaræa og Karmels bjerg med udsigt over Megiddo, Jizreel-sletten osv. Om aftenen tog David os med hjem til sit hus, hvor vi spiste hjemmelavede burgere med hele hans familie. Det var rigtig dejligt at opleve, at vi ikke kun var arbejdskraft for dem, men at vi også havde fælleskab sammen.

Bomberummet er ryddet for missionspiloternes ejendele. Gulvene er vasket, overfladerne er tørret af og de brugte klude er smidt i vasketøjskurven. Den sidste dør er lukket og låst, og nøglerne til vores midlertidige hjem er afleveret . Solen står højt midt på dagen da vi endnu engang begiver os mod hektiske Jerusalem, inden turen dagen efter går videre til Israels sydspids, Eilat. Vi forlader Haifa med nye livsoplevelser i rygsækkene med kurs mod de næste oplevelser.

Solnedgang over Middelhavet fra Caesareas kyst.
Solnedgang over Middelhavet fra Caesareas kyst.

Med livet som indsats

Vestbredden, en af verdens brændpunkter. Arabisk-muslimsk domineret. Fattigt, dog gæstfrit. Et hjemsted for en lille gruppe kristne eks-muslimer, der lever under et konstant pres, vi kun kan forsøge at forestille os fra de trygge rammer i Danmark. Her er en række af de indtryk missionspiloterne fik i del to af konfliktugen.

En snart overfyldt Peugeot fra sluthalvfemserne triller op på siden af 6 unge danskere. Turister i byen er et ikke et så almindeligt syn. Vi befinder os i Ramallah, en vigtig og eksplosivt voksende by på Vestbredden. Trafikken ved bussttationen er kaotisk og infrastrukturen middelmådig. En midaldrende araber går og fjerner det værste af den plastic, der flyder på den varme asfalt, mens en anden mand står i nærheden og forsøger at sælge billigt brød til forbipasserende fra hans snuskede gadebod. Efter at have passeret byens centrum, den letgenkendelige løve-rundkørsel, sætter vi os på en rolig café med vores chauffør og kontaktperson Asid.

Asid er kristen. Han var tidligere en ortodoks muslim, som er kommet til tro på Jesus. At vælge troen på Jesus har for ham, som for så mange andre “Muslim Background Believers” (MBB’ere), store konsekvenser for livet på jorden. Den arabiske kultur er meget anderledes den vestlige: Konflikter og problemer løses som lokalsamfund og (stor)familie, ikke individuelt. Folks status afhænger i høj grad af familiens navn og ry (familier i arabiske lande omfatter ofte flere tusind mennesker). Araberne er utroligt relationelle i deres tankegang, og en god relation er meget vigtig. At konvertere fra islam til kristendommen vanærer hele familiens navn, og derfor er konsekvensen, at man bliver udstødt af familien. Ikke nok med det, så er det almindeligt, at familien vil forsøge at slå vedkommende ihjel eller i det mindste gøre livet så svært som muligt for vedkommende. Pludselig er det også en stor opgave at finde et job, for hvem vil have en – i deres øjne – forræder?

Asid kigger på os og fortæller med en gudgiven ro i stemmen, at uanset konsekvenserne vil han ikke gå på kompromis med sin tro, for Jesus er det, der er værd at leve for.

Senere tager Asid os med til en anden MBB’er, Fayas. En tidligere ortodoks muslim, der mødte Jesus ved, at han efter at være blevet introduceret for et skriftsted i Bibelen af en kristen nødhjælper, der hjalp hans datter med en øjensygdom, besluttede sig for at læse i Bibelen, for at finde ud af, hvor den tager fejl i forhold til Koranen. I lang tid havde det plaget ham, at på trods af han i det ydre var en rettroende muslim, ikke kunne få islam til at opfylde hans længsel efter den sande Gud i hjertet. Under hemmeligholdte bibelstudier og gennem heftige diskussioner med den kristne nødhjælper og meget forbøn overgav han til sidst sig til Jesus og lagde Koranen fra sig. Da han besluttede sig for, at fortælle hans kone og børn om hans tro, var han klar over, at han måtte give dem to muligheder: Enten måtte de acceptere hans tro, ellers måtte de forlade ham. Heller ikke han ville gå på kompromis med sin tro på hans frelser – Jesus! Til stor glæde var familien tre måneder forinden kommet til tro på Jesus ved at have overhørt mange diskussioner mellem ham og den kristne nødhjælper. Idag lever Fayas for Jesus. Han arbejder i Seeds of Hope, en kristen organisation på Vestbredden, der arbejder for Guds rige. Han har mistet mange af hans nærmeste relationer på grund af troen, men han ved, at han har valgt det rigtige.

At møde MBB’ere, der ved at vælge troen til, mister så meget af deres jordiske goder og risikerer at miste livet, gjorde er stort indtryk på os. Det var meget opmuntrende, men også skræmmende. I øjeblikket kæmper MBB’erne i området med at samle sig i en kirke. For det første er det farligt at samle sig som kristne, for det andet er de få, og der er ofte stor distance imellem hinanden. De mangler økonomiske midler, missionærer og kontakt til andre kirker, så de kan mærke, at de er blevet en del af verdens kristne brødre og søstre. Der er lang vej til et stort kristent MBB-community, men den brand og offervillighed de har for Jesus er inspirerende, og en god grobund for, at der vil ske stor fremgang. De har særligt brug for forbøn, så bed for de Vestbreddens MBB’ere og bed for, at Gud må give dem alt hvad de har brug for.

Vi forlader Vestbredden og MBB’erne med en ny forståelse for det arabiske samfund, hvordan det er at være omvendt kristen i et muslimsk samfund og hvordan Gud arbejder på utrolige måder i muslimske samfund. Vi takker Gud for, at vi får lov at opleve kirkens mangfoldighed.

Guds velsignelse til alle derhjemme i kolde Danmark!

(MBB’ernes rigtige navne er blevet ændret)

To oplevelser ud af mange

Solen var meget skarp - derfor de flotte ansigter
Solen var meget skarp – derfor de flotte ansigter
King of Kings I søndags fik vi en invitation fra et par af volontørerne hos Schevet Achim, om at tage til gudstjeneste i den amerikanske menighed King of Kings. Vi nåede lige hjem til snacks og rent tøj, (det er som om at alting er mere beskidt hernede, godt vi har en vaskemaskine) derefter gik vi ellers mod kirken, som vil sige en biograflignende sal, hvor menigheden holder til. Vi er blevet enige om, at det var en dejlig oplevelse selvom både lovsang og forkyndelse var meget amerikansk, med ekstra meget AMEN og Halleluja. Særligt for mig føles lovsangen nærmest hjemlig, selvom vi er langt væk hjemmefra, og det var fedt at få muligheden for at prise Gud, sammen med mennesker af mange forskellige nationaliter. Oliebjerget Efter tre arbejdsdage ved organisationen Shevet Achim (som I kommer til at høre mere om senere) havde vi igår fri, så vi kunne komme med den danske kirke på guidet tur på Oliebjerget. Klokken 08 startede turen fra bunden af bjerget, og undervejs så vi nogle forskellige helligsteder, som formodes, at være de bibelske steder Jesus har været. Ved de forskellige stop læste vi bibelteksterne som var knyttet til stederne, hvilket satte teksterne i et nyt perspektiv og gav en større forståelse for beretningerne. Vi fik for eksempel lov til at se Getsemane Have, hvor Jesus bad inden han skulle anholdes og Tårekirken (Dominus Flevit), som er det sted man mener, at Jesus græd over Jerusalem. Vi sluttede turen af på toppen af bjerget, hvor vi spiste falafler på en super flot tagterrasse med en betagende udsigt over byen.
Her ses The Golden Gate
Her ses The Golden Gate

Følg os
på facebook


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503