Skip to main content

Forfatter: Joakim Hjorth

Messiansk pro-life organisation beder den israelske regering skifte kurs

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Mission og messianske jøder.

Af Joakim Hjorth, 8. januar 2019

Den israelske pro-life organisation Be’ad Chaim (der er det hebraiske udtryk for pro-life) opfordrer i en ny kampagne den israelske regering til at stoppe støtten til aborter, som udgør mange millioner kroner, forud for de kommende forhandlinger om sundhedsbudgettet for 2019 og opfordrer samtidig kristne til at bede for en positiv reaktion på kampagnen.

Organisationen sendte i december måned et brev til ministre og embedsmænd, som er involveret i tildelingen af sundhedsbudgettet på 460 millioner shekel, hvoraf 50 millioner – svarende til næsten 100 millioner kroner – er afsat til abortområdet. I brevet tilskynder de til en ændring i statens finansiering af aborter.

De mange millioner der er afsat til abort, bliver betalt af israelske borgere gennem skatten. Man estimerer, at en kirurgisk abort koster omkring 5500 kroner og mellem 2500 og 3300 kroner for en pille, der stopper graviditeten.

Hvem skal betale?

”Vi ved, at vi ikke kan stoppe abort helt i Israel, men det vi beder om, er at regeringen ikke betaler for hver eneste af dem”, siger Karin Miller, som er project manager ved Be’ad Chaim. ”Vi opfordrer dem til at kræve, at kvinder som ønsker en abort, under særlige omstændigheder, betaler selv, så pengene ikke kommer fra sundhedsbudgettet.”

Hvis det var tilfældet, ville antallet af aborter i Israel, ifølge Miller, sandsynligvis falde.

Ved lov har kvindelige soldater ret til to gratis aborter og det samme har kvinder under 18, over 40 og singler. Men mere end halvdelen af kvinderne som blev godkendt til at få en abort sidste år faldt udenfor de kategorier og 56 procent af dem var gifte kvinder. Det udfordrer Sandy Shoshani, der er leder af Be’ad Chaim.

”Vi forstår ikke, hvorfor staten betaler for den store del af gifte kvinder”, siger hun. ”Vi taler ikke om mindreårige eller alenemødre, men om gifte kvinder der simpelthen finder det ubelejligt at få et barn mere.”

Et spørgsmål om fordeling

Be’ad Chaim pointerer, at mens Israel bruger millioner på aborter, er landets hospitaler overfyldte og mennesker med komplicerede sygdomme bliver ikke godkendt til at få støtte til medicin af deres forsikring. Hvis man frigjorde nogle penge i sundhedsbudgettet, kunne man mindske nogle af de udfordringer, mener de.

Mens Be’ad Chaim prøver at ændre regeringens holdning til abortspørgsmålet, arbejder organisationen hårdt for at støtte kvinder, som beslutter sig for at beholde deres børn. De tilbyder finansiel støtte til mødre, det første år efter barnet er født, samt baby udstyr, bleer, tøj og andre nødvendigheder. Desuden tilbyder de forskellige gratis kurser om opdragelse og børnepasning.

I skrivende stund er den endelige beslutning om årets sundhedsbudget ikke taget endnu, men det forventes at ske indenfor de næste par dage.

Ifølge den israelske regering bliver der foretaget én abort for hver tiende fødsel i Israel.

Hvis du vil læse mere om Be’ad Chaim og deres arbejde, har vi tidligere bragt en historie, om et bibelstudietilbud organisationen tilbyder, til kvinder der har fået en abort. Den kan findes her: http://israel.dk/bibelstudie-giver-heling-efter-abort/

Denne artikel er en redigeret udgave af en artikel fra Kehila News. Den oprindelige artikel kan findes her: https://kehilanews.com/2018/12/30/pro-life-org-lobbies-israeli-govt-over-staggering-abortion-costs/

Dryp fra arkivet: ”Jul, Jøder og Jesus”

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Arbejdet i Danmark, Bibel og jødedom.

Af Joakim Hjorth, 10. december 2018

Uden historie bliver man identitetsløs. Det gælder også for den bibelske historie og dermed jødernes historie. Vi kan ikke komme uden om jøderne, de er en del af vores kulturarv. Er det ikke nogenlunde sådan, Kai Kjær-Hansen?

Spørgsmålet kommer fra radiovært på programmet Danmarkskanalen, Nanna Ziegler, som på en decemberdag i 1993 havde inviteret tidligere formand og daværende redaktør på Israelsmissionens avis i studiet til en snak om jødisk kulturarv, jul og andre temaer i Israelsmissionens spændingsfelt. Selvom interviewet efterhånden har 25 år på bagen, er der stadig nogle guldkorn at hente. Her følger et udpluk af samtalen, men den kan høres i sin helhed ved at følge linket i bunden.

Et barn er født i …?

”Vi ved ikke præcis hvornår Jesus blev født, hvis vi snakker dato og måned og den slags ting. Det er nu heller ikke særlig vigtigt. Det vigtigste er, at man fejrer hans fødselsdag. Hvis man spørger hvilket år han er født, så kommer man faktisk i den groteske eller morsomme situation, at Jesus er født fem eller seks år før Kristus”, svarer Kai Kjær-Hansen på det indledende spørgsmål om, hvornår Jesus blev født.

Hvor ved man så det fra? kommer det hurtigt fra vært Nanna Ziegler. ”Sagen er den, at der sad en irsk munk i det sjette århundrede og lavede vores tidsregning, og han kludrede i det, ikke sandt, så han satte Jesu fødsel til år nul. Kong Herodes døde år 4 f.Kr., og Jesus blev født inden hans død, og derfor siger man fem-seks år f.Kr. Det interessante i alt det her er, at vi, uanset hvilket forhold vi måtte have til denne Jesus, daterer vores liv ud fra denne fødsel”, minder Kai os om.

Hvis de lærde strides om, hvornår Jesus blev født, så er de vel trods alt enige om hvor? ”De lærde er aldrig enige om noget som helst”, slår den drillesyge teolog muntert fast og fortsætter:

”Hvis man går til Det Nye Testamente, er det helt klart, at Jesus blev født i Betlehem. I Bibelen og den kristnes bevidsthed, er det vigtigt, at vi kan referere til en by, hvor han blev født, for Gud kommer virkelig mennesker nær i julen. Det er vel julens budskab; at Gud kommer nær – meget nær. I modsætning til andre religioner, hvor man søger ind i sig selv, har vi det kristne budskab. Budskabet om, at Gud kommer til os.”

Jul og Jesus – Jesus og jøder

Flere gange kredser samtalen om jødisk indflydelse på vores kultur. ”Vi kan mere hebraisk, end vi tror”, siger Kai. “Jeg kan huske da jeg for 20 år siden, i december måned, skulle ordineres. På et tidspunkt, da jeg er ved at tage præstekjolen på, skråler vores datter: ’En fattig Jumbo sad i løn og fødte himlens kongesøn – Halleluja, Halleluja.’  Hun havde åbenbart svært ved det danske ord jomfru, men det hebraiske ord Halleluja det kunne hun, ligesom mange andre danske børn.”

På et tidspunkt drejes snakken ind på Hanukkah, den jødiske lysfest der som regel også fejres i december. Men på trods af det umiddelbare sammenfald mellem de to højtider, så er der desværre ikke mange jøder, der har taget julens budskab til sig, fortæller Kai Kjær-Hansen: ”Jul og Jesus hører sammen, og Jesus og jøder hører sammen. Men de fleste i det jødiske folk tror ikke på, at Jesus er Messias.”

Jeg ved, at du gerne vil have, at jøder begynder at tro på Jesus. Hvorfor har du egentlig ambitioner om det? Må de ikke selv om det?

”Jo, det må de vel også. Ethvert menneske er ansvarligt overfor Gud. Jesus har vi fået fra Israel, og i Den Danske Israelsmission, såvel som i andre Israelsmissioner, vil man gerne være med til at bringe det bedste, vi har fået fra Israel, tilbage til Israel,” siger han og fortsætter:

“I Jesus-navnet (som betyder ”Herren frelser”) ligger der jo i en nøddeskal, hvad kristendommen er for noget. Englen siger til Josef: Og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder (Matt 1,21). Jesus-navnet drejer sig altså om frelse fra synd og dermed også den tilgivelse, som Gud rækker til alle via Jesus – jøder inklusive – og derfor har jøder lige så meget brug for Jesus som alle os andre”, forklarer Kai.

Nye ord på gamle sider

Året forinden optagelsen af programmet udkom den nyeste autoriserede danske bibeloversættelse, som Kai Kjær-Hansen var med til at sætte i verden. På spørgsmålet om, hvad sådan en oversættelse egentlig skal gøre godt for, svarer han hurtigt: ”Den skal vise, at evangeliet også er noget for os, der lever i dag, og at evangeliet også er noget for vores børn.”

Han uddyber med et eksempel: “Jeg husker engang, vi var i kirke, og jeg fornemmer, at min søn kigger på mig. Jeg glemmer nok aldrig det fjæs, han satte op, da han kiggede ned i salmebogen og så, at salmen, vi skulle til at synge, hed Hvo I kun lader Herren råde.  Det er en meget smuk og evangelisk salme, men hvad siger sådan en strofe til min dreng? Den siger: ’Den her sang, far, den er i hvert fald ikke noget for mig. Måske er den noget for dig og alle de andre gamle i kirken.’ Så når jeg har engageret mig i en ny dansk bibeloversættelse, så er det blandt andet fordi, jeg vil sådan en Hvo-I-kun-oplevelse til livs.”

Nu er jeg lidt gammeldags, hvad Juleevangeliet angår. I den gamle oversættelse stod der mandtal, i den nye er det blevet til folketælling. Er det ikke godt at kende et ord som mandtal? ”Jeg har ikke noget imod at smukke danske ord bibeholdes. Det er ikke en popoversættelse – en popoversættelse kan man ikke leve på, når livet gør ondt”, siger Kai og forklarer udfordringerne ved at oversætte særligt følsomme tekster som Juleevangeliet:

”Da vi kom med prøveoversættelsen i 1989, var der også nogen, der syntes, det var forkert, da vi bare skrev: I de dage. Nu står der: Og det skete i de dage, sådan at du og alle andre forhåbentlig kan bevare noget af julestemningen.”

Vi må, grundet ophavsrettigheder, desværre ikke gøre lydfilen tilgængelig offentligt. Kontakt os, hvis du har et ønske om at høre den.

Glade jul – jødiske jul..?

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Bibel og jødedom, Mission og messianske jøder.

Af Joakim Hjorth, 30. november 2018

Vi nærmer os juletiden, som med flæskesteg, juletræer og krybbespil markerer fødslen af ham, der senere blev kendt som kristendommens grundlægger, Jesus. Derfor er det nok de færreste mennesker, der tænker på jul som en jødisk højtid. Men måske er der, mellem pebernødderne og julemændene, noget vi har glemt, noget vi efterhånden har mistet følingen med. Tuvya Zaretsky, der er tilknyttet Jews for Jesus og Lausannebevægelsens afdeling for jødemission (LCJE), forklarer her, hvorfor julen faktisk er jødisk – helt ind i sin kerne.

Julens jødiske rødder

”Når man tænker over det, er det så ikke lidt ironisk, at mange jøder mener, at julen ‘ikke er noget for os?’ Gennem min opvækst i en traditionel jødisk familie fejrede vi Hanukkah, som er en markering af jødisk overvindelse af en undertrykkende magt og jul var en amerikansk kulturel højtid uden et åndeligt budskab”, fortæller Tuvya Zaretsky. ”Men mange jøder elsker julepynten, lysene og musikken. Det kan måske virke lidt sært, men en top ti liste over alletiders favorit julesange kunne indeholde udelukkende jødiske kunstnere. Faktisk blev ’White Christmas’, der er et af højtidens største hits, skrevet af Irving Berlin (Amerikansk jøde og komponist).”

Samtidigt indeholder nogle af de mest elskede julesalmer jødiske forbindelser, der dukker op som mandlen i en skål risalamande. Det kimer nu til julefest kredser om Kong Davids stad, der ligger i Judæas bjerge og O kom, o kom, Immanuel opfordrer til fryd, fordi ’Immanuel’ (hebraisk for ’Gud med os’) ‘vil komme til dig, Israel’.

Tuvya Zaretsky ser samme sammenhæng i engelske salmer: ”Bag disse velkendte juleudtryk ligger et budskab af bibelske proportioner, rodfæstet i jødisk historie og i et løfte om håb. Jul burde være en jødisk højtid, fordi den markerer fødslen af et jødisk barn, født af en jødisk mor i en landsby i det jødiske område Judæa.”

Ældgamle løfter opfyldes

Gud opfyldte sit profetiske løfte til lille Betlehem: ”Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.” (Mika 5,1)

Det barn blev lovet til Abraham, for at det skulle være en velsignelse for alle folkeslag, gennem det jødiske folk (1. Mos 12,3). Han ville blive den Kong Davids efterkommer, der skulle regere fra hans trone for evigt (2 Sam 12-17; Sl 89,35-37). Derfor proklamerede en engel, den nat Jesus blev født i Betlehem, til en lille gruppe jødiske hyrder på en mark i nærheden: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” (Luk 2,10-11)

For at forstå denne sammenhæng ville det måske, Ifølge Tuvya Zaretsky, hjælpe lidt at genkalde os, hvad det engelske ord for jul – Christmas – betyder. Christmas er afledt af det gamle mid-engelske ord Christemasse, som blev nedskrevet første gang i 1038. Det græske Χριστός (Christos) er en oversættelse af det hebraiske מָשִׁיחַ (māšîaḥ), som på dansk hedder messias, der betyder ”salvet.” Forskere diskuterer betydningen af det latinske ord missa, som masse kommer af. Mange er enige om, at det referer til en slags åndelig fejring, en messe.

”Altså betyder det, at Christmasse er en messe til ære for Jesus Messias’ fødsel”, siger Tuvya.

Lysets fødselsdag

Mange tror fejlagtigt at Hanukkah er en form for jødisk jul. Tuvya understreger, at det er det ikke. Men ét bestemt tema gennemsyrer begge fester – lys. Gud gav et løfte om håb til Israel efter deres eksil fra Galilæa igennem Esajas: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.” (Es 9,1)

Det interessante er, at den eneste gang Hanukkah bliver nævnt i Bibelen (i teksten omtalt som “festen for genindvielsen af templet”) bekræfter Jesus utvetydigt, at han er den ventede Messias og dermed det lys, verden venter på! (Joh 10,22-25). Han er det barn, som Esajas skriver om, i selvsamme kapitel som løftet om lysets komme: ”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.” (Es 9,5)

Julen er altså, i en vis forstand, en jødisk fest. Den handler om fødslen af en jødisk dreng, der blev hele verdens frelser. Lad os, ligesom englen den allerførste julenat, proklamere for både jøder og alle andre ”hyrder på marken” at Herren er blevet født som et lille barn, at han er kommet nær. Eller, mere enkelt, simpelthen sige: ”Tillykke med fødselsdagen, Messias.”

  Denne artikel er en redigeret og forkortet udgave af et indlæg på Christianitytoday.com. Det oprindelige indlæg kan læses her: https://www.christianitytoday.com/edstetzer/2017/december/wait-christmas-is-jewish.html

“Min veninde bliver udvist, fordi hun tror på Yeshua”

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Bibel og jødedom, Mission og messianske jøder.

Af Joakim Hjorth, 26. november 2018

I Israel har enhver person, der kan bevise deres jødiske rødder og som samtidigt ikke har omvendt sig til en anden religion og derfor har aflagt sig deres jødiske identitet, ret til statsborgerskab. Messianske jøder har i mange år kæmpet for retten til at bo i Israel og dermed retten til fortsat at kalde sig jødiske. Rebecca Rikhi, en messiansk jøde fra Israel, har en Jesus-troende veninde, som er ved at blive udvist af landet, fordi hun, ifølge myndighederne, ved at tilvælge Jesus har fravalgt sin jødiske identitet. I det følgende kan du læse Rebbecas refleksion over den nuværende situation for messianske jøder i israel. 

Refleksion af Rebecca Rikhi, messiansk jøde i Israel

Min veninde er ved at blive udvist. Hendes forbrydelse? – at tro på Yeshua (det hebraiske navn for Jesus). Bor vi i et diktatur? Et kommunistisk styre? Et oligarki? Nej, nej og nej. Vi bor i det eneste demokrati i Mellemøsten, som faktisk bryster sig af sin religionsfrihed og alligevel har min venindes tro gjort hende til en fjende af staten.

Hun er messiansk jøde – et farligt stempel for enhver statsborger i Israel og især for en eventuelt kommende en af slagsen. Hvor mange flere sager, afhøringer og udvisninger skal der til, før vi siger nok er nok? Det er ikke nok at hviske i skyggerne, eller at strategisk planlægge hvordan man flyver under radaren, mens man håber, at myndighederne ikke stiller ”Yeshua-spørgsmålet”.

Det er på tide at protestere imod Indenrigsministeriet og afsløre deres diskriminerende handlinger. Jeg har oplevet for mange venner, for mange familiemedlemmer, for mange af os blive dårligt behandlet og forfulgt, så jeg vil ikke tie stille længere.

De siger, at loven er imod os, men er den virkelig det? ’Retten til at vende tilbage’ sikrer statsborgerskaber til enhver jødisk person eller personer med en jødisk bedsteforælder, undtagen dem der er konverteret til en ny religion og derfor har afsagt sig deres jødiske identitet.

Hvilken messiansk jøde, der bekender sig som jødisk og kan bevise sin jødiske afstamning, har givet afkald på sin jødiske identitet? Messianske jøder tjener med ære I IDF (Det israelske forsvar), er en del af det israelske arbejdsmarked og investerer deres tid og talenter i det israelske samfund.

Skæbnen fra Holocaust er vævet ind i vores historie og nu står vi overfor en ny bølge af antisemitisme. Alligevel er vi afskåret fra vores hjemland, afskåret fra det, der skulle forestille at være en sikker havn for vores folk. Hvad ville Moses gøre? Hvad ville apostlen Paulus gøre? Hvad ville Yeshua gøre?

v7  For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. v8  Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. – 2 Tim 1,7

Lad os ”lære at handle godt, stræbe efter ret, hjælpe den undertrykte” – Es 1,17

Det er tid til at samles, tid til at protestere, tid til ufortrødent og uden skam at kræve retfærdighed, at kræve vores ret til at leve i Landet.

Rebecca er ikke den eneste, der oplever en nedgradering af rettigheder på grund af sin tro. Mange messianske jøder og andre Jesus-troende minoriteter i Israel oplever i disse år, at deres rettigheder og særligt trosfriheden er under pres. I Israelsmissionen ønsker vi at støtte den ubetingede ret til at tro på Jesus Kristus, uanset baggrund og identitet. Derfor arbejder vi i øjeblikket med vores partner Musalaha om et projekt, der skal styrke trosfriheden og retten til den i Israel og Palæstina. Læs mere om projektet i denne artikel: http://israel.dk/nyt-projektsamarbejde-for-trosfrihed-og-forsoning/

Rebeccas refleksion og andre historier fra det messianske samfund kan læses på https://kehilanews.com/

USA’s vicepræsident får kritik efter valg af messiansk rabbiner

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Mission og messianske jøder.

USA’s vicepræsident Mike Pence er kommet i problemer, efter at han til et vælgermøde i Michigan havde spurgt en messiansk jødisk rabbiner med tilknytning til bevægelsen ’Jews for Jesus’ om at bede en bøn for ofrene fra en nylig massakre i en synagoge i Pittsburgh hvor 11 jødiske personer blev dræbt.

Af Joakim Hjorth, 16. november 2018

En fornærmende bøn

Efter at have fordømt antisemitisme og angrebet på synagogen i Pittsburgh inviterede vicepræsidenten ”en leder i det jødiske samfund” – rabbiner Loren Jacobs fra menigheden Shema Yisrael i Detroit – på scenen for at bede en bøn. Men da Jacobs begyndte at bede, stod det hurtigt klart, at han ikke vil blive betragtet som jøde af de fleste andre retninger indenfor jødedommen.

Han indledte bønnen ved at sige: ”Abrahams Gud, Isaks Gud, Jakobs Gud, Gud og far for min herre og frelser Yeshua (det hebraiske navn for Jesus), Jesus Messias”, og afsluttede også bønnen i Jesu navn. Derudover bad han om enhed og fred i landet i lyset af den splittelse, som mange amerikanere oplever i disse år.

Efterfølgende er beslutningen om at vælge Jacobs som den eneste religiøse repræsentant for det jødiske samfund til vælgermødet blevet voldsomt kritiseret, da han er en fremtrædende figur i den messianske bevægelse i USA og dermed af mange slet ikke betragtes som jøde.

Flere jødiske ledere har anfægtet beslutningen, deriblandt rabbineren Jason Miller som skrev følgende på Twitter: ”Messiansk ’jødedom’ er en gren af kristendommen og stødende for det jødiske samfund. Det var et fornærmende politisk stunt.” Vicepræsidentens stab afviste efterfølgende, at Loren Jacobs var inviteret for at tale på vegne af det jødiske samfund, eller at der var en missional intention bag invitationen.

Kontroversiel kombination

Reaktionen skal ses i lyset af den historiske modstand mod kombinationen af tro på Jesus som Messias og en tydeligt jødisk identitet. Loren Jacobs tror som messiansk jøde på at Jesus er Messias, hvilket de fleste jøder ser som teologisk uforligneligt med jødedommen. Nogle mener endda at den messianske jødedom ikke blot står i modsætning til traditionel jødedom, men at den er fjendtlig indstillet overfor jødedommen, fordi den ifølge dem har som mål at overtale jøder til at konvertere til kristendommen.

Ifølge Jews for Jesus er der op til 125.000 messianske jøder i verden. Andre estimerer at tallet nærmere er omkring 300.000. Den klart største koncentration af disse er bosiddende i USA og det var da også her, bevægelsen i 1970’erne for alvor fik vind i sejlene. Moishe Rosen, den amerikansk-jødiske præst som startede Jews for Jesus bevægelsen i San Fransisco, sagde i 1972 følgende om at være både jøde og jesus-troende: ”Lad være med at kalde os jøder, der har omvendt sig. Vi er ikke andet end jødiske. Jeg blev født som jøde og vil dø som jøde – men jeg er en jøde, som tror på Jesus!”

Selvom der også indenfor den messianske bevægelse findes forskellige forgreninger og teologiske retninger, så vokser bevægelsen stadig i et USA, hvor der bor over fem millioner jøder. Jews for Jesus’ mission udtrykkes klart i dette opslag fra deres officielle Twitterprofil: “Hvis Jesus er Israels Messias, så er det at tro på ham, det mest jødiske en person kan gøre.”

  Denne artikel er en redigeret og forkortet udgave en artikel publiceret af New York Times. Læs den oprindelige artikel her: https://www.nytimes.com/2018/10/30/us/mike-pence-rabbi-jacobs.html

Jesus-kampagne i Jerusalem blev den største nogensinde

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Mission og messianske jøder, Nyheder fra samarbejdspartnere.

Joakim Hjorth, Kommunikationsmedarbejder i Israelsmissionen, 22. juni 2018

Maj måned i Jerusalem blev en særlig måned for den messianske organisation Jews for Jesus, da den største kampagne i organisationens historie løb af stablen i Jerusalem under overskriften ”Behold Your God Jerusalem” (Se din Gud Jerusalem).

Et væld af samtaler

De over 200 kampagnedeltagerer og volontører fra hele verden talte med over 5000 mennesker om Jesus og 200.000 mennesker så deres opslag på de sociale medier. Desuden fik de kontaktoplysninger på 1747 israelere, som ønsker at lære mere om Jesus. Gennem den fire uger lange kampagne tog 58 israelere imod Jesus som deres personlige frelser, og Jews for Jesus forventer at det tal vil stige, eftersom deres tilstedeværelse i byen fortsætter fremover. Jerusalem er hjem for omkring 750.000 jøder og er et af verdens største brændpunkter, både politisk og religiøst, især set i lyset af den nyligt åbne amerikanske ambassade i byen og fejringen af Israels 70 års jubilæum tidligere på året.

Den store finale og nye begyndelse

”Behold Your God” er et projekt som Jews for Jesus har arbejdet med i 18 år. Konceptet har haft som formål at gennemføre dybdegående evangelisationskampagner i hver eneste by i verden, som har en jødisk befolkning på 25.000 eller mere. Af de 77 kampagner som er blevet afholdt gennem årene, var Jerusalem udråbt som ”den store finale”, men David Brickner, den administrerende direktør for Jews for Jesus, siger: ”Dette er kun begyndelsen på en ny epoke med opsøgende evangelisation for vores 45 år gamle organisation. Vi opsøger alle typer mennesker i byen: Universitetsstuderende, kunstnere, sportsentusiaster, russisktalende, dem der sidder fast i afhængighed og misbrug, fattige og ortodokse jøder. Vi har mødt relativt beskeden modstand og masser af entusiasme og engagement.” Brickner siger også at ”da Jesus gik i Jerusalems gader havde han også kontakt med et meget forskelligt publikum, fra toldere til tiggere, lovkyndige og velhavende forretningsfolk. Vi tænker at han satte standarden for os i 2018 og videre frem.”

At gå med Messias’ mandat

Til kampagnen i Jerusalem brugte Jews for Jesus nye måder at gå til denne komplekse by og dens indbyggere på, i forhold til hvad man har gjort i tidligere kampagner. Som de fleste der har aflagt byen et besøg ved, er Jerusalem præget af konflikt mellem religiøse og sekulære jøder, mellem jøder og palæstinensere samt mellem jøder, kristne og muslimer. Men det som mange måske ikke er klar over, er at af alle Israels byer så har Jerusalem den højeste grad af fattigdom og er fyldt med et væld af sociale udfordringer. En del af kampagnens tilgang var derfor at tjene byen og også at opfordre andre til at gøre det samme. ”Som Jesustroende ser vi hvordan Jesus levede for andre og vi ønsker at følge i Hans fodspor. Vi giver mad til fattige, rydder parker, istandsætter huse og dermed viser vi at Ham, som vi tror på, ønsker at hele det som er brudt eller som trænger til hjælp” siger Dan Sered, direktør for Jews for Jesus i Israel. Samtidig understreger David Brickner at Jews for Jesus bestemt ikke er færdige med arbejdet om at nå hele verdens jøder med budskabet om Jesus Kristus: ”Lad mig forsikre jer – der er masser at gøre endnu! Det bedste ligger stadig foran os. På en måde begynder Jews for Jesus nu igen fra Jerusalem og til verdens ende, idet vi bærer Messias’ mandat med os.”

Jews for Jesus har kontor i Tel Aviv og i 27 byer byer rundt om i verden. Det næste kontor vil komme til at ligge i Jerusalem.

Se David Brickner forklare kort om kampagnen i Jerusalem i denne video: https://jewsforjesus.org/category/publications/realtime/realtime-may-2018?utm_campaign=rte1805&utm_source=mailchimp&utm_medium=email

Denne artikel er en redigeret udgave af en artikel fra det messianske nyhedsmedie Kehila News. Læs den oprindelige artikel her: https://kehilanews.com/2018/06/07/the-most-comprehensive-jews-for-jesus-campaign-ever-takes-place-in-jerusalem/

Kvinder samledes om et håndgribeligt fredsbillede

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Nyheder fra samarbejdspartnere.

Joakim Hjorth, Kommunikationsmedarbejder i Israelsmissionen, 1. juni 2018

For nyligt samledes 45 kvinder i den nordlige israelske by Nazareth for at dele deres historier, lytte til hinanden og hinandens drømme for fremtiden. Kvinderne, som både bestod af palæstinensere og israelere, der taler forskellige sprog og har forskellige baggrunde, var i en weekend forenet i deres kærlighed til Jesus Kristus og deres brændende ønske om fred. For kvinderne og arrangørerne blev denne weekend et tydeligt og håndgribeligt billede på fred og forsoning.

Weekenden, som havde fået titlen Musalaha’s Women’s Narrative Training Conference, var arrangeret af Israelsmissionens samarbejdspartner Musalaha, der arbejder for forsoning og heling mellem jøder og palæstinensere, midt i konfliktens epicenter – Israel. At samle så mange kvinder med et fælles ønske om at skabe bedre relationer og forsøge at give perspektiv til hinandens fortællinger er helt afgørende for freden i området ifølge en af arrangørerne: ”På trods af de forskellige fortællinger som hver af kvinderne lever i, så har vi alle en fælles fortælling. Israeler og palæstinenser er kun et midlertidigt stempel, for vi er alle et folk i Kristus. Disse kvinder er forenet i en evig fortælling om enhed og fred i Jesus.”

En Gud for alle folkeslag

Kvinderne begyndte konferencen med at spore sig ind på hinanden igennem indledende løse samtaler, for at bringe dem tættere sammen, gennem latter og fællesskab, før de dykkede ned i de svære emner. Derefter tog kvinderne sammen på restaurant, fordi det at spise sammen, som de fleste formodentlig vil nikke genkendende til, har en særlig evne til at skabe fællesskab og samhørighed. Da aftenen nåede sin ende, skulle hver kvinde dele hotelværelse med en af de andre kvinder, som hun ikke kendte. På trods af den umiddelbart ukomfortable situation var der allerede næste morgen dannet nye venskaber. Et af konferencens højdepunkter opstod, da morgenen blev indledt med fælles lovsang, både på engelsk, arabisk og hebraisk, for at komme alle til gode, men også for at dele hinandens udgangspunkter og hjemmebaner. Her blev det tydeligt for deltagerne, at Gud virkelig er en Gud for alle folkeslag og nationer, for alle racer og alle tungemål.

De svære fortællinger

Efter lovsangen delte to af kvinderne den fortælling, eller det narrativ, som henholdsvis israelere og palæstinensere deler. Kvinderne delte den mest grundlæggende form af deres folks fortælling og tilføjede så udfordringer til fortællingen, for at skabe et mere nuanceret helhedsindtryk. Det gav en mulighed for kvinderne, til at træde et skridt tilbage og se, at ingen har 100 % ret i deres narrativ, og at man faktisk kan acceptere dele af den anden sides historie uden at være enig med alt i den. ”Kvindernes mod til at lægge deres fordomme og forestillinger væk, til at overgive deres ret til at påtage sig en offerrolle eller overlegenhed og til at give den anden side en chance for at blive hørt og forstået var virkelig forbløffende og opmuntrende. Jeg beundrer deres villighed til at knytte bånd og være kvinder i et forenet Gudsrige med en fælles mission om at bringe fred og forsoning til Guds folk” siger en af deltagerne. Efter oplæggene blev kvinderne delt i grupper, for at skabe nye fortællinger i form af visioner om håb og en forenet fremtid.

Nyt håb

Da konferencen sluttede, tog hver af kvinderne hjem med nye venskaber, nye perspektiver og håb i hjertet. Og håb var faktisk præcis det, kvinderne skulle sendes hjem med, fortæller arrangørerne: ”Vi tror på at deres deltagelse her, på trods af deres forskelle og anklager mod hinanden, er et kraftfuldt skridt mod fred. Disse kvinder er forandringsgeneratorer. De er fredskabere. Disse kvinder giver håb for fremtiden.”   Læs mere om Musalaha og deres arbejde her: http://www.musalaha.org/

Bibelstudie giver heling efter abort

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Mission og messianske jøder.

Joakim Hjorth, Kommunikationsmedarbejder i Israelsmissionen, 11. maj 2018 Tiden efter at have fået en abort kan være utroligt svær. I Israel kæmper mange kvinder, som har været igennem indgrebet, med skam, skyld, sorg som følge. Derfor har en messiansk organisation sat et tilbud i søen, som skal hjælpe kvinderne med at bearbejde og overkomme den svære tid gennem bibelstudier.

En svær eftertid

Organisation Be’ad Chaim (”for livet”) blev grundlagt i 1988 og kæmper ifølge deres egen hjemmeside ”for at beskytte både børn og mødre i Israel.” Igennem uddannelse, rådgivning og forskellige projekter tilbyder de hjælp til kvinder, som er berørt af spørgsmålet om eller efterdønningerne af abort. Særligt iøjnefaldende er ”Project Moses”, som gennem sponsorer støtter kvinder, der vælger at beholde deres barn, med det nødvendige til livet som småbørns mor det første år – bleer, en vugge osv. Men deres seneste tiltag er rettet mod de kvinder, som har gennemgået en abort, og nu kæmper med svære emotionelle konsekvenser deraf. Lederen af Be’ad Chaim, Sandy Shoshani, fortæller: ”Beslutningen om at få en abort tages ofte for at undgå en krise, uden at overveje hvordan kvinden vil opleve det bagefter. Vi tilbyder kvinder muligheden for at hele efter en abort, da vi ved at Gud ønsker at vi skal være fri fra skyld og skam.”

Sat fri gennem Bibelen

Kvinderne tilbydes derfor et ”dybdegående Bibelstudie, hvor Guds Ords kraft og Helligåndens afsløringer kan skabe heling og frisættelse” som Sandy beskriver det. Studiet er bygget op omkring en bog med titlen ”Tilgivet og sat fri.” Den indeholder otte temaer, som depression, tilgivelse og Guds karakter og gennemgås med en rådgiver enten i grupper eller individuelt. Rachel, som er rådgiver for Be’ad Chaim, fortæller at det kan være utroligt svært for en kvinde, der har fået en abort at få en grundlæggende fred med Gud og aflevere dybt rodfæstet smerte og frustration til ham. ”Studiet handler om at turde lukke Gud ind, så han kan hele den smerte aborten kan have påført” siger hun.

Virkelig tilgivet

I en fredfyldt skov vest for Jerusalem ligger ”Be’ad Chaim’s Gardens of Life”. Et mindested for ufødte børn som er gået tabt gennem abort, spontan eller provokeret. Her er der mulighed for at mindes de små tabte liv, men også at søge fred og en form for afslutning for de berørte. Kvinderne kan her plante et lille træ, til minde om deres tabte barn. Tamara, en af de kvinder som har benyttet sig af bibelstudiet, sluttede sit forløb af med at gøre netop det. Hun siger: “Det var fantastisk. Jeg mødtes med Rachel på hendes kontor hver uge og hun ledte mig gennem hvert kapitel i bogen. Gradvist og blidt rørte Helligånden mit hjerte og jeg vidste at mit barn var hos Gud og at jeg virkelig er tilgivet.” Artiklen er en redigeret udgave af en artikel fra det messianske nyhedsmedie Kehila News. Læs den oprindelige artikel her: https://kehilanews.com/2018/01/30/forgiven-and-set-free-a-post-abortion-bible-study/

Broer bygges i ørkenen

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Nyheder fra samarbejdspartnere.

Joakim Hjorth, kommunikationsmedarbejder i Israelsmissionen, 4. maj 2018   Som de seneste ugers voldsomme sammenstød mellem den israelske hær og demonstranter i Gaza tydeligt har vist, er der en dyb kløft mellem jøder og palæstinensere. Men samtidig med at kløften virkede til at udvide sig, var en lille gruppe unge samlet i Jordans ørken, for at gå i den modsatte retning – for at bygge broer.  

Troen binder sammen

Den norske Israelsmission har i samarbejde med Musalaha, Det Palæstinensiske Bibelselskab og andre partnere i flere år arrangeret et forsoningsprogram, som har til formål at skabe forsoning og forståelse mellem jøder og palæstinensere, men også at inspirere til at lade Jesu forsoning på korset brede sig vandret i vores relationer og møder med mennesker udenfor den konkrete konflikt i Mellemøsten. Programmet hedder ”BridgeBuilders” (Brobyggere) og består af to forløb – et i Norge og et i Jordan – hvor deltagerne, der er unge palæstinensere, israelere og nordmænd, med en fælles tro på Jesus som Messias bliver ledt ind i et møde med hinanden, på tværs af konflikt, kultur og, for mange, mistillid.

Alle er på udebane

I april tilbragte gruppen fire dage i den jordanske ørken Wadi Rum under overskriften: ”Fra håbløshed til håb”. At samles i Jordan er afgørende for at skabe et neutralt rum for deltagerne, hvor ingen er på ”hjemmebane” og ørkenen er desuden et af de få steder i den moderne verden, hvor mobilsignaler, internet og andre distraktioner kan undgås. Deltagerne møder her udfordringerne ved at opholde sig i en ørken sammen og må overkomme dem i fællesskab. Ørkenen bliver samtidig et fristed for de unge, som ofte møder modstand og manglende forståelse for denne slags programmer fra hjemmefronten. Et fristed hvor de kan fokusere på hinanden og på ønsket om forsoning og fred.

Et håb i håbløsheden

Dagene var fyldt med bøn, lovsang, Guds ord, undervisning og diskussioner, men også sjove aktiviteter og gode samtaler. Undervisningen omhandlede temaer som magt, retfærdighed, modløshed og tilgivelse. Det er dog langt fra altid nemt at se sine egne og andres sår i øjnene. En norsk deltager fortæller: ”På et tidspunkt blev diskussionen så ophedet, at det virkede som om gruppen ville blive splittet. Men fordi der over tid er blevet etableret relationer og tillid, var det et trygt sted at tage de svære og udfordrende samtaler. Midt i de mest håbløse diskussioner blev det særligt vigtigt at minde om vort fælles håb – håbet i korsets forsoning.” Programmet præger deltagerne til konkrete forsoningshandlinger. En af deltagerne kunne fortælle om, hvordan hun har brugt det hun lærte om forsoning i sommers, da gruppen var samlet i Norge, i praksis. Efter opholdet følte hun, at Gud kaldte hende til at tage igen at tage kontakt til sin bedstefar. Det blev starten på en forsoningsproces. ”Det er inspirerende at høre om hvordan undervisningen fra BridgeBuilders er med til at forandre menneskers liv, og giver værktøjer til at håndtere livssituationer, også udover selve Israel-Palæstina konflikten” siger en af nordmændene bag programmet.

Forsoning er proces

Forsoning og tilgivelse er netop en proces. For mange af deltagerne er ”BridgeBuilders” starten på den proces. For at hjælpe deltagerne videre, blev der oprettet bedegrupper på tre og tre, efter ønske fra deltagerne. Hver gruppe består af en nordmand, en palæstinenser og en israeler. Det er en vigtig del af forsoningsprocessen at holde kontakten og ikke at isolere sig bagefter. Ikke mindst for, sammen med andre troende, at blive mindet om at i der er håb i det håbløse. Som en deltager udtrykker det: ”Bed om, at vi må kunne bære håb, heling, fred og forandring tilbage til vores fællesskaber.”     Denne artikel er lavet med inspiration fra en artikel udgivet af Den norske Israelsmission. Læs hele artiklen her: https://www.israelsmisjonen.no/artikkel/fra-haaploshet-til-haap-bridgebuilders-2018

Påsken blev velbesøgt for Immanuelkirken

Skrevet af Joakim Hjorth d. . Bogført i Mission og messianske jøder, Nyheder fra samarbejdspartnere.

Joakim Hjorth, kommunikationsmedarbejder i Israelsmissionen, 27. april 2018   Immanuelkirken i Tel Avivs gamle bydel Jaffo oplever i disse år stigende interesse for kirkens arbejde og budskab, særligt i forbindelse med koncerter og åbent hus arrangementer, men også omkring dette års påskefejring var der masser af liv i den gamle kirkebygning. Marit Long, der er gift med præsten Bradley og ansat som diakon i kirken, fortæller om mange deltagende ved forskellige arrangementer i løbet af påskeugens særlige mærkedage.  

Børn og orgelspil skabte glæde

”Det var en stor glæde at se børnene gå ind i kirken i procession med palmegrene, for at markere fejringen af Jesu indtog i Jerusalem.  Gudstjenesten blev efterfulgt af pizza og kreative påskeaktiviteter for børn og voksne. Der var omkring 30 deltagere, som hyggede sig med god mad og hyggelige aktiviteter i godt fællesskab” siger Marit. Kirken har gode kontakter i lokalområdet, blandt andet med skolen Tabeetha i Jaffo. Skolen drives af den skotske kirke, men omkring 80 % af børnene er lokale. Som noget nyt deltog skolen i en påskegudstjeneste i Immanuelkirken, hvor 160 elever og lærere fyldte kirken med musik og sang, en påskeandagt og ikke mindst orgelspil fra et af de eneste orgler i Israel, som kirken er berømt for i hele landet.

Fællesskabet forenede

Generelt var påskeugen præget af fællesskab og aktiviteter der samlede menigheden, der består af både lokale messianske jøder og internationale kristne, og andre nysgerrige. Skærtorsdag afholdte kirken et traditionelt jødisk ”seder-måltid”, det jødiske påskemåltid hvor udvandringen fra Egypten mindes, men også kobles sammen med Jesus og de hændelser der foregår omkring ham i den kristne påske. ”Omkring 70 mennesker deltog og to af de lokale jøder i menigheden forklarede symbolikken og historien bag måltidet” siger Marit. Måltidet blev afsluttet med nadver, for at markere den tydelige sammenhæng mellem Jesus og det ældgamle måltid.

Gudstjenesterne afsluttede en god uge

Påskeugen er lige med et væld af gudstjenester både i Danmark og Israel og Immanuelkirken er selvfølgelig ingen undtagelse. Langfredag var en anderledes gudstjeneste præget af kunst, musik af Bach, skriftlæsning, stilhed og der var tilmed mulighed for at skrive sine synder på en lap papir, som kunne nagles fast på et kors i kirkerummet. Omkring påskedags-gudstjenesterne, som fejredes både lørdag og søndag, da messianske jøder som regel fejrer gudstjeneste om lørdagen, fortæller Marit: ”De var godt besøgt, med næsten 200 deltagere i alt hen over de to dage. Søndag aften var der tilmed en fantastisk påskekoncert, hvor over 130 mennesker kom forbi kirken.”