I ugen der nu er gået har vi missionspiloter igen boet i vores lejligheder i den gamle by, det føltes næsten som at komme hjem efter tre uger på farten. Det er godt nok rart at kunne vågne op i en rigtig seng, og at have tøj i skabet istedet for i tasken, jeg er meget taknemlig over vores lejligheder, og mon ikke det af og til, er godt at få sat tingene lidt i perspektiv.

Som altid hernede starter arbejdsugen igen søndag, denne gang vågnede vi op til en SMS, om at vi først skulle møde 09, det var en fin overraskelse, for så havde vi lige tid til pita med æg og humus, og en dejlig kop varm kakao.

Derefter gik vi mod Bibelselskabets butik, som ligger omkring ti minutters gang fra vores lejligheder. Det er altid spændende at møde en ny organisation, og jeg må nok indrømme at jeg føler mig lidt mæt af at møde nye mennesker, så jeg havde ikke de helt vilde forventninger. Vi mødte ind i den hyggelige bibelfyldte butik, og her blev vi introduceret for vores kontaktperson Eliezer, han var utrolig rar og imødekommende, og bød os på kaffe hvilket jo altid er dejligt. Derefter havde vi en afslappet tid med bøn og bibelstudie, som vi senere fandt ud af var en daglig rutine for os der, jeg blev igen bekræftet i, at der ikke findes bedre måde at starte en dag på, end at ligge den frem for Gud.

Vores arbejde hos bibelselvskabet bestod i at tælle bøger, rigtigt mange bøger, det var nemlig deres årlige optælling af lageret, så det var en kæmpe hjælp at vi kom ligenøjagtig nu. Der var bibler i alle størrelser og på sprog jeg ikke engang vidste eksisterede, så selvom fire dages optælling er lidt ensformigt, og man bliver godt ør i hovedet af støv, tal og bøger, så var det god oplevelse, med hyggelig stemning i gruppen, og rare mennesker i butikken.

Torsdag tog Eliezer os med på et museum der hedder Friends of Zion, det var et museum hvor teknologien var i top og de rigtigt skruede op for patos. Vi har desværre ingen billeder derfra, fordi de fleste ting foregik igennnem videoer og skærme. Friends of Zion er bestemt et besøg værd, da det både indeholder historier fra Bibelen, og lærte os noget om Israels historie. Det var også et museum der havde fokus på at vise jøderne, hvordan de kristne hjalp dem i forbindelse med anden verdenskrig, og så fik man en magnet med sit eget ansigt på, som et minde om at man også hjælper til med at skabe et Israel med plads til jøder.

Efter vores museumsbesøg var nogle af os med Eliezer på gaden for at dele bibler ud. Jerusalem er en meget religiøs by, og i starten var det lidt skræmmende sådan at gå rundt imellem ortodokse jøder og muslimer, men så kom jeg i tanke om, at det vi stod med i hænderne er den bedste gave man kan give. Nogle sagde nej, andre ville spilde vores tid og overbevise os om at vi tager fejl, men der var også nogle der tog imod og satte sig til at læse. På en eller måde er det nok for mig at vide, at mine 45 minutter på gaden, muligvis kan have været med til at sætte tanker igang, og måske lede et andet menneske tættere på Jesus.

Lørdag var der julebazar i den tyske kirke, Church of the redeemer, som også er der hvor den dansk kirke holder til. Sammen med præsteparret, pigerne fra Moan Gilo, og Asbjørn, havde vi en bod på rigtig dansk manner. Vi solgte risalamande med kirsebærsauce, Salte lakridser, marcipan og julekalendere, ting der lyder meget almindelige for jer derhjemme, men som man altså savner når man er dansker i udlandet.

Selvom vores risalamande var et kæmpe hit, kunne den altså ikke helt konkurrere med tyskernes Bratwurst. Smagen af en rigtig hotdog med ketchup og sennep efter næsten tre måneder, ej men altså det har man jo nærmest ikke ord for. Det var en super dejlig dag, med smil grin og julemusik, og hvis ikke det var fordi, at jeg om en uge er hjemme hos mor og far igen, så var jeg da nok gået amok i gran og julehjerter.

Alt i alt har vi som missionspiloter haft en skøn anden sidste uge, og nu går vi for alvor ind i den sidste tid, nu skal de sidste souvenirs og snacks købes. Vi skal have afgjort hvem der er den ultimativ stikmester, vi skal på guidet tur til Bethlehem og så skal vi møde den allersidste organisation, og selvfølgeligt nyde hinanden selvskab i vores dejlige Jerusalem.

Guds velsignelse ønskes til jer alle i denne dejlige adventstid fra Missionspiloterne.

– Cecilie Vendelbo

Seks unge mennesker træder ned i en bombekælder i Haifa. Rummet er hyggeligt indrettet med sofa, tv, et lille køkken, spisebord, et par instrumenter og masser af gulvplads. Missionspiloterne er her ikke for at søge ly for et bombardement, men for at bo og sove den kommende uge, hvor de skal hjælpe til på Ebenezer, et kristent plejehjem, der ligger lige ved siden af den kirke bombekælderen hører til. Haifa ligger helt ned til Middelhavet på Karmels bjerg, dét bjerg Elias i sin tid stod over for Ba’al- og Ashera-profeterne for at vise, at Gud var den største. Udsigten fra byens promenade er betagende: Baha’i-religionens overdådige terassehaver, byens store havn, enkelte højtragende skyskrabere, de røde hustage i den tyske koloni og Middelhavets glimtende blå vand.

I Ebenezers værksted møder vi David og Fred. Det er de to flinke pedeller, som vi skal hjælpe i ugens løb. Den primære opgave lyder på, at volontørboligens opgang skal renoveres: Alle vægge, vindueskarme og gelænderet skal slibes på alle etager og derefter grundes og males med to lag.

To dage gik med at slibe alle flader(med håndkraft vel og mærke) – til tider hjalp pigerne også til i køkkenet og vaskerummet. Særligt gelænderet tog rigtig mange arbejdstimer, da det var utallige metal-stænger der skulle slibes. Derefter brugte vi de følgende dage på at grunde og male vægge. Desuden grundede vi vindueskarme og gelænder. Det var relativt hårdt, og til tider ensformigt arbejde, men vi kunne se, at vi gjorde en stor forskel. Desuden var det et projekt, de havde ønsket at gøre noget ved i flere år, så taknemmeligheden var stor.

Én ting der kendetegnede pedellerne var, at de først og fremmest var troende. Det kom blandt andet til udtryk ved, at vi nød godt af korte andagter i formiddagspauserne. De var glade for, at vi hjalp dem med arbejdet, men først og fremmest var det vigtigt for dem, at vi kunne dele dét at være kristne. Det var inspirerende for os at se, hvordan det åndelige liv var en så integreret del af det arbejdsliv de havde.

Onsdag efter middagsmad havde chefpedellen David forberedt en overraskelse til os. Han tog os med ud at se forskellige steder i området, blandt andet den gamle by i Caesaræa og Karmels bjerg med udsigt over Megiddo, Jizreel-sletten osv. Om aftenen tog David os med hjem til sit hus, hvor vi spiste hjemmelavede burgere med hele hans familie. Det var rigtig dejligt at opleve, at vi ikke kun var arbejdskraft for dem, men at vi også havde fælleskab sammen.

Bomberummet er ryddet for missionspiloternes ejendele. Gulvene er vasket, overfladerne er tørret af og de brugte klude er smidt i vasketøjskurven. Den sidste dør er lukket og låst, og nøglerne til vores midlertidige hjem er afleveret . Solen står højt midt på dagen da vi endnu engang begiver os mod hektiske Jerusalem, inden turen dagen efter går videre til Israels sydspids, Eilat. Vi forlader Haifa med nye livsoplevelser i rygsækkene med kurs mod de næste oplevelser.