Author: Maria Strøm Risbjerg

Afsked med Arne: “Gud har altid haft hele verden for øje”

Afsked med Arne:

”Gud har altid haft hele verden for øje”


Ved udgangen af februar måtte vi sige farvel til Arne Pedersen, der har lagt 10 års engagement og hårdt arbejde hos os i Israelsmissionen som både kommunikationsansvarlig og som generalsekretær. Vi er taknemmelige for det positive bidrag, Arne har været, og ønsker ham Guds rige velsignelse i det nye, der står foran ham. Herunder kan du læse om Arnes rejse med Israelsmissionen, samt hvordan fællesskabet om at dele ud af evangeliet har gjort ham til den, han er i dag.  

Et fællesskab med udblik

Det begyndte alt sammen over en kop kaffe i Nazaret Kirke i København. Efraim Goldstein var inviteret på besøg af Israelsmissionens Unge, og han fortalte om, hvordan det var at være jøde og samtidig tro på Jesus. Det var i 2002. ”Jeg kan huske, at det ramte mig, og at jeg fik fornemmelsen af, at det gav mening. Jeg tænkte ved mig selv, at det dér kunne jeg godt se mig selv arbejde videre med en dag.”

Senere samme år fik Arne arbejde på Frøstruphave Efterskole, og her mødte han Heidi, som også var lærer, og som han senere blev gift med. Hun var engageret i Israelsmissionens Unges lokalforening i Herning, og hun fik hurtigt hevet Arne med også. Selvom Arne aldrig selv havde været i Israel, betød det ikke noget. For fællesskabet var ikke bygget op om rejseoplevelser, men om branden for, at endnu flere mennesker skulle have muligheden for at få et møde med Jesus. Og det var helt særligt.

”De mennesker, der var med, gjorde stort indtryk på mig. De var optaget at mission, og af at flere jøder skulle lære Jesus at kende. Jeg følte mig hjemme. Var jeg begejstret for Jesus, og længtes jeg efter, at flere skulle lære ham at kende, så var der plads til mig.”

Det ene tog hurtigt det andet, og resten er historie, som Arne siger. I dag er det 20 år siden, og i den tid har han både været en del af Israelsmissionens og Israelsmissionens Unges bestyrelser, været ansat som kommunikationsansvarlig og til sidst som generalsekretær.

Oprigtigt interesserede voksne

Særligt for fællesskabet i Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge var forholdet mellem unge og ’gamle’. Da Arne blev valgt ind i Israelsmissionens Unges bestyrelse i 2005, oplevede han at få en relation til nogle voksne, som tog ham alvorligt.

”Jeg mødte nogle voksne mennesker, som havde en ægte interesse i, hvem jeg var, og hvad jeg havde at bidrage med. Der var en tæt forbindelse mellem de unge og de voksne. Det er en kultur, jeg også ser i dag, og som jeg har dyb respekt for, at man har kunnet bevare.”

I forbindelse med Israelsmissionens 125-år jubilæum i 2010 blev han spurgt om at holde festtalen om aftenen under fejringen, og det står stadig lysende klart for ham.

”De kunne have spurgt en eller anden stor kanon. Men de tænkte, at der var værdi i at spørge en ung. Jeg blev ikke bare ’tålt’, men jeg havde en oplevelse af at være der på samme vilkår. Det var fedt.”

Jesus er fællesnævneren

Skal Arne sætte ord på, hvad der er fælles for de mennesker, han har mødt gennem Israelsmissionen, så kan det siges kort: Jesus. Om det var ude i verden eller herhjemme, så var det tydeligt for ham, at Jesus var fællesnævneren. Det var ham, der satte folk i bevægelse.

”Begejstringen for ham, og hvad han har gjort, og hvad han længes efter at gøre for alle mennesker, har været den røde tråd.”

Det blev også tydeligt, da han i 2007 besøgte New York for at hjælpe til i organisationen ”Jews for Jesus”, der lige som Israelsmissionen arbejder for, at flere jøder skal lære Jesus at kende. Her hørte han mange menneskers historier, og de satte deres aftryk på ham.

”Det blev tydeligt for mig, at Jesus møder mennesker. Han forvandler menneskers liv. Det er ikke fordi, deres liv bliver nemmere af den grund – men det bliver bedre. Jeg fik fornemmelsen af, at et liv, der blev levet sammen med Jesus, var bedre end et liv uden Jesus. Det blev en drivkraft for mig.”

Selvom der er mange ting, man kan være uenige om, når man arbejder med mission til det jødiske folk, så har uenighederne aldrig overskygget det fælles formål.

”Jeg har været både fascineret og dybt frustreret over, hvor hurtigt der går politik i den. Men selvom vi har været uenige politisk og teologisk, så har vi alligevel været enige om, at Jesus var udgangspunktet. Det har begejstret mig, hvor forskellige mennesker kan være, og at Jesus er større alligevel.”

Et kæmpestort evangelium og en mangfoldig mission

I de 20 år, Arne har været engageret i Israelsmissionen, har centrum været, at jøder skal høre om Jesus. Det håber han fortsætter.  

”Israelsmissionens arbejde er vigtigt, fordi jøder også skal have muligheden for at lære Jesus at kende. Det jødiske folk lever stadig i skyggerne i stedet for at tage del i det ægte. Selv disciplene havde svært ved at forstå, hvad det indebar, da Jesus sagde, at Guds rige er kommet. De troede, at Jesus ’bare’ ville genoprette Israel. Men det var meget større end det! Gud har altid haft hele verden for øje.”

Arne håber også, at Israelsmissionen vil blive ved med at turde tænke mission og teologi på samme tid.  

”Al sund og god teologi er missionsteologi. En kirke, der ikke er sendt, er slet ikke en kirke. For det, der driver Bibelens fortælling fremad, er Guds mission for verden. At Gud har skabt en verden, som nu er gået i stykker, og som han længes efter at genoprette.”

Det er et kæmpestort evangelium, som for Arne handler om mere end at gå på gaden fredag aften og evangelisere. Guds mission er nemlig mangfoldig, og derfor ser mission ud på mange måder.

”Vi er kaldet til at gå ud i verden med et evangelium, som ikke kan blive stort nok. Der er ikke noget i den her verden, evangeliet ikke er interesseret i at genoprette. Paulus skriver, at Gud har forsonet alt med sig i Kristus. Det betyder alt. Det må vi vove at være modige nok til at holde fast i. Når vi lever i efterfølgelse at Kristus, så kan vi ikke røre ved noget, uden at det har med Guds mission at gøre.”

”Der vil altid være dem, der mener, det er vigtigere at prædike end at gøre. Der vil altid være dem, der synes, det er vigtigere at gøre end at prædike. Men i Israelsmissionen har vi fået øje på, at det er vigtigt at gøre begge dele. Evangeliet er ord, gode nyheder. Men det er større end det. For evangeliet må forme os. Vi kan ikke fortælle gode nyheder uden at være gode nyheder.”

 

Seneste nyt

Fortsæt læsning

Kom med på Torvets højskole

Du er velkommen på Torvets højskole 26-29. september 2022. Det foregår på Virksund Kursuscenter ved det naturskønneområde omkring Hjarbæk fjord. Opholdet er fyldt med spændende undervisning og dejligt samvær under temaet “troens dilemmaer”.

“Igen i år er det en særlig stor glæde at kunne byde velkommen til tankevækkende højskoledage på Virksund Kursuscenter ved Hjarbæk Fjord. Vi har sat “troens dilemmaer” som overskrift i år. Mennesker har altid oplevet at stå i dilemmaer, hvor et valg ikke er nemt eller givet på forhånd. Hvordan finder den kristne kirke vej i et samfund, der i tiltagende grad bliver sekulært både politisk, økonomisk og socialt? Sammen skal vi følges ad gennem tre højskoledage, hvor vi opbygges, dykker ned i historie og samtid, oplever kirkekunst, går en tur i det fri, samtaler med hinanden og nyder stedets altid gode forplejning. Velkommen til TORVETs Højskole 2022,” fortæller Elisabeth og Claus Olsen, der er værtspar for opholdet.  

Arrangører:

TORVETs Højskole arrangeres i fællesskab af organisationerne bag TORVET i Aarhus: Israelsmissionen, Menighedsfakultetet og Promissio.  

Tilmelding:

Tilmeld dig og betal her, og oplys os gerne om særlige behov i forhold til kost, allergier eller andet. Tilmeldingsfrist: 5. september 2022  

Program

Se det fulde program her.  

Priser

  • Eneværelse: 3.000 kr. pr. person.
  • Dobbeltværelse: 2.600 kr. pr. person.
  • Opredt seng kan bestilles: 300 kr.
  • Man kan bo i medbragt campingvogn for 2.000 kr. pr. person. Toilet og bad på centret. Medbring selv sengelinned og håndklæder.
Nærmere oplysninger TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N, Tlf. 7356 124, mail: mf@teologi.dk

Glimt fra arbejdet i 2021

Kære ven af Israelsmissionen

Tak for opbakning, medleven, forbøn og økonomisk støtte i 2021. Det betyder meget for os, som går på arbejde her på sekretariatet hver dag, at vi ved, at der mennesker i alle afkroge af Danmark, som lever med i vores mission om at jøder i Danmark, Israel og andre steder i verden, må få mulighed for at forholde sig til, hvem jøden Jesus er. Tak! I 2022 er det 137 år siden Den Danske Israelsmission blev grundlagt. Vores formål er fortsat det samme, selvom verden i dag naturligvis ser væsentligt anderledes ud, end den gjorde for 137 år siden. Også efter dette år, vil verden se anderledes ud. På den ene eller den anden måde. Men både i løbet af dette år og når året er omme, vil vores formål forsat være, at jøder må høre de gode nyheder om Jesus af Nazareth. Samtidig håber vi på, at kristne i Danmark må blive klogere på kristendommens jødiske rødder. Det håber vi, du fortsat vil være med til at bakke op om. Tak, fordi du både går og lever med i arbejdet. Guds fred, Arne Pedersen Generalsekretær.

Den Danske Kirke

Selvom der har været meget at glæde sig over i 2021, så har menighedslivet i Den Danske Kirke og arbejdet i Jerusalem været præget af restriktioner og nedlukninger: ”Det har været udfordrende. Foråret var især præget af aflysninger, men vi glæder os over, at påskens gudstjenester blev afholdt med mange både troende og ikke-troende deltagere. Fællesskabet med de lokale og internationale bliver ved med at åbne nye muligheder og vi ser frem til et år, hvor volontører og gæster igen kan blive udfordret og få udvidet horisonter,” fortæller David Serner. Gennem de sidste år har David arbejdet på en bog om messianske menigheder i Israel, og den er nu færdig. Formålet med den er at give en opdatering på den messianske bevægelse. ”Hvor mange er de? Hvilken teologi former dem? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller,” forklarer han. Bogen har fået titlen ”Jesus-Believing Israelis: Exploring Messianic Fellowships”, og den kan købes fra 1. februar.  

Immanuelkirken

Immanuelkirken i Jaffo har det som sin vision at være en levende og synlig lokal kirke – og et inkluderende fællesskab med Jesus som centrum for alle de mennesker. Selvom menigheden har været foruden en fast præst de seneste år, så oplever menigheden alligevel, at Jesus finder vej til mennesker gennem kirken: ”På trods af de vanskelige omstændigheder, er vi blevet velsignet med nysgerrige israelere, som er oprigtigt søgende, og som ønsker at lære Jesus at kende. Nogle af dem bekender sig som troende i dag, og er i gang med at forberede sig på at blive døbt. Det er helt fantastisk,” fortæller Sahar Gold, der selv er kommet til tro i kirken, og som i dag er med til at lede menigheden. Julen var også en særlig tid for kirken: ”Vi afholdt mange arrangementer, såsom julesang og julekagebagning, som mange børn og voksne fra vores nabolag deltog i. Det gav gode muligheder for at tale om tro med hinanden. Selve juleaften deltog omkring 160 israelere i gudstjenesten.” Processen med at finde en fast præst til at lede kirken er allerede i fuld gang, og det er planen, at Den Norske Israelsmission ansætter den rette person fra sommeren 2022. Det glæder vi os over!

Arbejdet i Danmark

Siden efteråret 2020 har Israelsmissionen sat fokus på at skabe dialog med danske jøder i København. I København bor den største del af de danske jøder, og derfor ønsker vi at være til stede der. Denne tilstedeværelse sker igennem Israelsmissionens dialogmedarbejder Mads Bjørn Thuren, som på forskellige måder går ind i dialogen med danske jøder og israelere i Købehavn. “Som gæst i Det Jødiske Hus, synagogen på Krystalgade samt i private hjem oplever jeg åbenhed fra både sekulære og religiøse danske jøder. De værdsætter min nysgerrighed. Jeg ved, at Gud ikke har glemt de danske jøder, og jeg glæder mig over at få lov til at skabe rum for samtaler og møder, hvor flere perspektiver på Jesus kan åbne sig op,” fortæller Mads Bjørn.

Bed med

Bøn er hjerteslaget i al vores arbejde. Vil du være med til at bede for at endnu flere jøder må få et levende møde med Jesus? Tusind tak!

Velkommen til årsmøde 2022

Husk at sætte kryds i kalenderen til vores årsmøde d. 26. marts, hvor vi mødes i Aarhus til dejligt samvær og fællesskab. Flere informationer følger.

Unge i Israel er åbne for, hvad Jesus har at sige

Det kristne studenterarbejde i Israel (FCSI) har netop startet et nyt initiativ op på forskellige universiteter landet over, som skal skabe gode rammer for samtaler og dialog om tro mellem studerende. Konceptet hedder ”Think Café”, og håbet er, at det vil opmuntre flere studerende til at tage dybere spørgsmål op samt udruste flere i studenterarbejdet til at tale åbent om troen.

Findes der en sandhed?

De første aftner blev afholdt i december – to i Haifa og en i Jerusalem. Her var emnet: ”Findes der noget, som er objektivt sandt? Og hvordan kan vi vide, hvad det er?”. Aftnerne blev indledt med et kort oplæg og fortsatte derefter med åben og ærlig samtale. ”De første møder oversteg vores håb og forventninger, og vi ser frem til at afholde de næste café-aftner i forårssemestret,” fortæller FCSI. I alle grupperne var der mennesker, som ikke normalt kommer i kristne sammenhænge, til stede.

Gud viser en vej i bønnen

I Jerusalem var man bekymrede, fordi der til at begynde med ikke var nogle ikke-troende, som havde meldt sig til. Derfor mødtes en gruppe unge for at bede sammen for projektet. I sidste øjeblik blev de kontaktet af en messiansk leder. Han havde mødt en ung studerende, som gerne ville komme til arrangementet. Den studerende, ”S”, kommer fra en meget religiøs ortodoks jødisk familie, men han var blevet fortvivlet over den ortodokse jødedom. Selvom han var den eneste ikke-troende til mødet i Jerusalem, engagerede han sig stadig fuldt ud i diskussionen. ”Det føltes ikke som ”os” og ”ham” – vi var en gruppe, der talte og diskuterede sammen,” fortæller Neeman, der er ansat i studenterarbejdet.

Jeg er åben for, hvad Jesus måtte have at sige

Umiddelbart efter mødet og igen dagen efter kontaktede den studerende, ”S”, Neeman, og bad om at blive sat i forbindelse med studenterarbejdets hebraisktalende gruppe i Jerusalem. ”Hvis der findes en sandhed derude, vil ”S” gerne finde den. Han er åben for at høre, hvad Jesus måtte have at sige,” fortæller Neeman. Vil du være med til at bede for ”S” og de andre studerende som ham, der er blevet påvirket af de ærlige og dybe samtaler til disse café-aftner? Og for de troende studerende, der fik lov til at erfare, at nysgerrige og kritiske spørgsmål ikke altid er noget at frygte – men at de snarere kan være en vej, Jesus bruger til at bringe mennesker ind til sig?

Støt arbejdet

Du har også mulighed for at støtte arbejdet blandt studerende økonomisk her: https://israel.dk/om/israel/fcsi/   Eller direkte på MobilePay: 30503 (skriv studenterarbejdet i beskedfeltet)

Alle jøder har ret til muligheden for at lære Jesus at kende

Leder fra Israelsmissionens magasin “Evangeliet og Den Jødiske Verden”, december 2021 af generalsekretær Arne Pedersen

En del af den kristne kirke afviser i dag at drive mission til jøder. Begrundelserne kan være både teologiske og historiske. De teologiske begrundelser kan fx være, at nogle mener, at jøderne har deres egen vej til Gud gennem loven og profeterne. Andre teologiske begrundelser kan være, at nogle eller alle jøder kan blive frelst uden at kende Jesus. De historiske begrundelser findes som oftest i de forfølgelser kirken har udsat det jødiske folk for op genne historien, samt kirkens tavshed under Holocaust. ”Vi har ingen taleret længere,” lyder det.

Jesus var ikke tavs

Om den historiske begrundelse skal det kort lyde: Vi skammer os over de forsyndelser, kirken har udsat det jødiske folk for op igennem historien. Det var uretfærdigt. Det var ukærligt, og de handlinger havde ingen rod i evangeliet. Samtidigt er det væsentligt for os at slå fast, at vi ikke skammer os over evangeliet. Jesus har ikke elsket os med en tavs kærlighed, og hvis vi er tavse med evangeliet overfor det jødiske folk, gør vi kun ondt værre.

Et budskab om fred

Indimellem er jeg på opdagelse i vores arkiv i kælderen. Israelsmissionen har siden 1885 været optaget af at fortælle jøder om Jesus. Det har haft mange forskellige udtryk op igennem tiden, og nogle gange er det godt at lytte til, hvordan de mennesker, der var der før os, der er her nu, udtrykte sig om jødemission. Forleden faldt jeg over et lille afsnit i vores blad fra 1946, hvor Inge Hoffmann-Bang beskriver mødet med en ung pige, som netop er vendt tilbage fra Theresienstadt. Inge reflekterer over mødet med ordene: Selv om de er sluppet fra det med Livet, bærer de vel Mærker i deres Sjæle, som aldrig helt forsvinder – i alt fald dystre Minder, som de aldrig kan løbe bort fra. Maatte de dog saa blot i deres Nedtrykthed faa Øje paa ham, der kalder paa alle dem, der ”lider Møje” og finde Fred. For Inge Hoffmann-Bang, der arbejdede for Israelsmissionen i årtier, var der ingen tvivl: Hun var båret af en længsel efter, at jøder måtte lære Jesus at kende. Rædslerne under 2. Verdenskrig blev ikke en undskyldning for hende til at holde op, til at tie. Tværtimod! Hun så, at Jesus og evangeliet også havde noget at sige ind i den situation, der var i 1946 – kun et år efter krigens afslutning.

Formålet er det samme

Israelsmissionens 60-års jubilæum blev afholdt i juni 1945 – kun nogle få måneder efter befrielsen. Her holdt daværende formand, Frederik Torm, prædiken i Københavns Domkirke, og han afsluttede med ordene: Og i øvrigt vil vi saa i Stilhed og Troskab fortsætte vort Arbejde for at forkynde det kristne Budskab blandt det jødiske Folk. Vi vil gøre det, fordi vor Herre og Mester har befalet os det, og ham maa vi lyde. Vi vil gøre det, fordi vi vil dele det bedste vi ejer just med det jødiske Folk. Det må have været fristende for Torm og andre i Israelsmissionen dengang at tie, og jeg tænker, at det har krævet mod af formanden at stå fast på Israelsmissionens formål: At dele det bedste vi har med det jødiske folk – evangeliet om Jesus Messias. Formålet har ikke ændret sig. Fordi det bedste vi har er stadigvæk det selv samme evangelium. Og fordi allejøder har ret til muligheden for at lære Jesus at kende til frelse.

Afsked med teologisk netværker: ”Når mennesker kommer til tro, er det al arbejdet værd”

Vores teologiske netværker Julie Kajgaard afslutter i dag sin treårige kontrakt hos os i Israelsmissionen. Vi er utroligt taknemmelige for det engagement og den gejst hun har lagt i arbejdet. Julie har på mange måder været med til at bane vejen for vores nyfundne engagement blandt danske jøder og så har hun været vidt omkring i det danske landskab for at undervise og skabe dialog om Israelsmissionens arbejde. Læs med og hør hvilke erfaringer hun har gjort sig de sidste tre år – og hvad hun vil opfordre Israelsmissionen til at arbejde videre med.

Mission i Danmark

I februar 2019 er Julie taget til London for at tale med Richard Harvey, der arbejder i missionsorganisationen Jews For Jesus. Hun er optaget af at opdyrke et stærkere europæisk samarbejde og herigennem at give mennesker i Danmark blik for Guds mission. Men samtalen tager en uventet drejning, og hun bliver udfordret på egen banedel. For hvem bringer egentlig evangeliet til jøder i Danmark? Nogle måneder senere finder spørgsmålet sit svar på en konference i Toronto, hvor både Israelsmissionens landsstyre og ansatte deltager. ”Vi stod alle med en klar følelse af, at det var os i Israelsmissionen, der skulle finde ud af, hvordan mission til jøder i Danmark kunne se ud,” fortæller Julie. Konferencen blev startskuddet til det engagement og arbejde, vi i dag har i København.

Nye veje

Hjemme i Danmark igen begynder en lille håndfuld mennesker at mødes en gang om ugen for at bede for Israelsmissionens arbejde. ”Vi bad om, at vi måtte finde en vej for mission i Danmark,” fortæller Julie. Lige så stille begynder en vej at tage form. Julie kommer i kontakt med to Jesus-troende jøder, som bor i København. De åbner deres hjem, og i fællesskab med Israelsmissionen begynder de at afholde sabbatsmåltider en gang i måneden. ”De har en helt anden indgang til jødisk liv og et spændende netværk,” fortæller Julie. Mads Bjørn Thuren bliver ansat i sensommeren 2020 som Israelsmissionens første dialogmedarbejder i København, og mission til jøder i Danmark bliver for alvor en realitet: ”Det ændrer mine arbejdsopgaver, og det giver mig en mulighed for at tænke praktisk og strategisk om mission til jøder i Danmark.”

Perspektiver på mission til danske jøder

Mission blandt jøder har aldrig været nemt, og det er det heller ikke i en dansk kontekst. For Julie er det blevet særligt klart, at vi skal være opmærksomme på den forskellighed, der findes blandt danske jøder: ”Når vi taler om danske jøder, så er det ikke én sammenhængende gruppe. Du kan være sekulær, religiøs eller spirituelt søgende. Og alt derimellem. Der er en kæmpe diversitet. Det kræver præcision og nysgerrighed i samtalen med det enkelte menneske,” fortæller hun og fortsætter: ”Der hersker en stærk fortælling også blandt danske jøder om at være det forfulgte folk gennem historien – med sit klimaks under 2. Verdenskrig. Det er enormt vigtigt, at vi har forståelse for denne baggrund, og det er nødvendigt, at vi har den i baghovedet i stort set alle samtaler. De fleste danskere har en meget individualistisk tilgang til livet. Her står den jødiske kollektivistiske fortælling i kontrast, og jeg tror at det er noget, som også kan være med til at inspirere os. For det gør noget ved os at være en del af noget større.”

Gode samtaler om livet med Gud

Udover at arbejde praktisk og strategisk med mission i Danmark, har Julie brugt tid på at holde møder og oplæg ude i det danske kirkelandsskab. ”I Israelsmissionen har vi nogle vigtige perspektiver på livet med Gud, som jeg oplever, kan være til opmuntring i menneskers tros- og livsvandring. Mange af de møder, jeg har hold, har givet anledning til gode og spændende samtaler. Det er jeg meget taknemmelig for.” Julie har også udviklet et nyt pocketbogskoncept, som skal gøre trosmæssige og teologiske spørgsmål bredere tilgængeligt: ”I Israelsmissionen går vi i dybden. Vi ønsker at trække tråde mellem Bibelens fortællinger, og reflektere over hvordan det påvirker vores måde at leve i fællesskab med Gud og andre mennesker. Pocketbogsformatet åbner op for en ny måde at gøre dette på.” Derudover har hun også afholdt påskemåltider i konfirmand-højde, og derigennem været med til at give unge blik for påskens fantastiske budskab.

Mission med oprejst pande

For Julie er der ingen tvivl om, at stillingen som teologisk netværker har været spændende og udfordrende. ”Jeg håber, at Israelsmissionen fastholder sit fokus på mission til jøder i Danmark. At man tør være udholdende, vedholdende og ikke mindst bedende. At man tør prioritere resurser, også selvom man ikke ser et afkast med det samme. Vi lever i en tid, hvor vi nemt kan blive draget af de hurtige resultater. Men der er ingen hurtige resultater i mission,” fortæller Julie og fortsætter: ”Men selvom mission er svært, så er det også sjovt og lærerigt. Og når et menneske kommer til tro, er det al arbejdet værd.”  

Ørkenen binder mennesker sammen

Svend Løbner, freelancejournalist

30 samfundsledere med jødisk, kristen og muslimsk baggrund blev sendt ud i den israelske ørken for at opdage, hvor dybt afhængige de er af hinanden. Projektet skal fremme fred og forsoning mellem borgere i Israel/Palæstina med støtte fra danske kirkelige organisationer.

Send 30 muslimer, kristne og jøder ud i en ørken, hvor de virkelig har brug for hinanden. Og se så, om ikke de har lært noget, de kan bruge til fredelig sameksistens i fremtiden! Det er netop hvad fredsorganisationen Musalaha har gjort. Og resultaterne er slående. Ved hjemkomst er de kommet hinanden nærmere og forstået hinandens tro og kultur, endda i et omfang, så de deler deres oplevelser med deres netværk, når de kommer hjem. Projektet får støtte fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) gennem Den Danske Israelsmission.  

Endnu en sten i muren

Der er hårdt brug for, at alle gode kræfter i Israel/Palæstina styrker sammenhængskraften i det konflikthærgede område. En nationalstatslov fra 19. juli 2018 har nemlig forstærket spændingerne mellem befolkningsgrupperne, idet loven erklærer staten Israel som jødernes hjemland og giver jøder verden over ret til at vende tilbage til Israel og få statsborgerskab i landet. Sagen har rejst voldsomme protester fra arabiske og drusiske israelere og er blevet endnu en sten i muren, der adskiller de to territorier: Israel og de palæstinensiske selvstyreområder.  

Opdager fælles livsvilkår

Men i ørkenen, der i denne sammenhæng opleves som neutralt ingenmandsland, har ledere fra forskellige samfundsinstitutioner – også moskéer, kirker og synagoger – skullet overleve under så primitive vilkår, at de har haft akut brug for hinanden. Og her har de så fundet ud af, at de har mere til fælles, end de troede: De er alle mennesker med basale behov. De har en fælles historie, der har givet dem mange fællestræk. Og de bor i samme område, ofte dør om dør. Skulle de så ikke kunne leve i fred med hinanden? Og dyrke deres religion i fred, mens de respekterer alle andres ret til at tro, skifte tro, eller ikke tro noget som helst? Jo, det helt fysiske, kropslige, jordnære samvær i en glohed ørken har slået det fast. Og da mange spændinger i området har religiøse undertoner, kommer de 30 ledere – også imamer, præster og rabbinere – tilbage fra ørkenen med stor indflydelse og magt til at skabe positiv forandring i deres netværk og lokalsamfund.  

En broget skare af ”fredsagenter”

De 30 deltagere repræsenterer mangfoldigheden i det israelsk/palæstinensiske samfund. Både hvad angår køn, politisk observans og erfaring med konflikten. Og når det drejer sig om arbejdsopgave: religiøse ledere, skolelærere og -ledere, virksomhedsledere og ledere i den offentlige sektor. Målet er, at ørkenskolen gør dem til såkaldte fredsagenter i de sfærer, hvor de har indflydelse. 10 af deltagerne er palæstinensiske kristne og muslimer bosiddende i Israel, 10 er palæstinensiske kristne og muslimer bosiddende på Vestbredden, og 10 af dem jøder bosiddende i Israel – heriblandt såkaldte messianske jøder, altså jøder, der ligesom kristne tror på Jesus som deres Messias. Den Danske Israelsmission glæder sig over at kunne støtte det vigtige projekt: – Jesus kalder os til at stifte fred. Det er ikke et hippie-kald. Det er et kald til hårdt arbejde, afsavn – og forvandlede hjerter i kraft af evangeliet, udtaler generalsekretær Arne Pedersen. CKU støttede også Den Danske Israelsmission og Musalaha tilbage i 2012, da Musalahas forsoningsmetode blev udviklet.  I 2019 blev et kapitel omkring Tros- og Religionsfrihed tilføjet. – Det er opmuntrende at se, hvordan forsoningsarbejdet over tid bærer frugt i form af engagerede mennesker på flere sider af konflikten, der vil både freden og retfærdigheden, selvom det koster, udtaler Daniel Nygaard Madsen, konsulent i CKU.  

Fakta: Tallene taler for sig selv

Det anerkendte Pew Research Centers analyse af er Israel/Palæstinas  forhold til religionsfrihed, viser vigtigheden af Musalahas arbejde:
  • Israel rangerer ”højt” hvad angår myndigheders begrænsning af religiøs udfoldelse. Landet er nr. 37 på listen – midt imellem Qatar og Oman.
  • Hvad angår konkrete love og politikker, der begrænser religionsfriheden, er landet på en 13. plads lige efter Iran. Til sammenligning er de palæstinensiske selvstyreområde nede på en 57. plads.
  • Israel rangerer ”meget højt” hvad angår socialt fjendskab, hvor landet er på en 8. plads.
  • Når det drejer sig om modstand mod religiøse normer er landet på en 5. plads lige efter Uganda.
  • Og af lande med stor spænding mellem religionerne med vold til følge holder Israel en 6. plads efterfulgt af Nigeria.
  • Her er de palæstinensiske selvstyreområder nr. 15 i socialt fjendskab og nr. 10 i religiøst motiverede voldshandlinger.

At Jesus var jøde, er et tegn på Guds godhed

Kasper Andreas Bergholt, bibelunderviser

Det kommer nok ikke som en overraskelse for dig, at Jesus var jøde. Han var trods alt født af jødiske forældre i Israel omkring vor tidsregnings begyndelse. Og det er vel fint nok. Alle har jo en baggrund, og hvis Jesus var født i Danmark, havde han været dansker. Men vent lige lidt – er Jesu jødiske identitet kun en teknikalitet, en lille detalje, eller er der mere på spil? ”Der er en kæmpe forskel på, om Jesus er fra Nazaret, eller om han er fra Nykøbing!” Ordene kommer fra Morten Hørning Jensen, lektor i Det Nye Testamente på Menighedsfakultetet i Århus, og han har gennem mange år forsket i den verden, Jesus levede i. Han uddyber: ”Jesus kunne for så vidt godt have været fra Mesopotamien eller fra Himmerland, hvis det var sådan, at Guds frelsesplan, som er beskrevet i Det Gamle Testamente, også havde sin begyndelse dér.” Hvis altså Abraham havde været en nordeuropæisk stenalderbonde med teltpløkkerne solidt plantet i den jyske muld, så havde det ikke givet mening, at Jesus var jøde. Der er nemlig en helt grundlæggende sammenhæng mellem Abraham – og Moses, Jakob, David og så videre – og så Jesus. Den sammenhæng drejer sig om Guds løfter. Gud lover Abraham, og senere Isak og Jakob, at alle verdens mennesker skal velsignes gennem deres slægt. ”Hvis Gud havde droppet de løfter, hvordan kan vi så regne med hans løfter til os i dag?” spørger Morten. Guds troværdighed er altså på spil. Hvis Jesus ikke var jøde, så er Gud ikke til at stole på.

Hvordan så jødedommen ud? 

Men hvilken slags jøde var Jesus? Det er – som vi senere skal vende tilbage til – et relevant spørgsmål at stille. Jødedommen på Jesu tid adskilte sig nemlig på nogle områder både fra det, vi kan læse om i Det Gamle Testamente, og fra den senere rabbinske jødedom. Morten beskriver Jesu tid som en ”meget, meget spændende periode” og uddyber: ”Fra år ca. 150 f.Kr. og frem til den store jødiske opstand mod Rom i år 66 e.Kr. var jøderne en begunstiget nation, fordi de på nogle bestemte tidspunkter havde hjulpet Rom. Derfor havde de en udstrakt religiøs og politisk frihed.” Det var også en periode med stor teologisk diversitet og udvikling. ”En sammensat og energifyldt periode,” siger han. Der var en generel og oprigtig iver efter at leve i overensstemmelse med Guds vilje, og tidens hotteste diskussionsemne var: Hvordan skal vi overholde moseloven? Der fandtes forskellige grupperinger, som havde forskellige svar på det spørgsmål. En af de grupper var farisæerne, der havde stor og bred opbakning i folket. ”Jesus blev formodentlig set som en form for en skriftlærd eller en farisæer med et særligt bud på, hvordan loven skulle overholdes. Samtidig var han også en undergører. Han havde en autoritet og en myndighed bag de ting, han sagde.” Jesus tog altså del i en teologisk debat, som fandtes på hans samtid. Derfor diskuterede han ofte med farisæerne og andre jødiske ledere. Morten forstår det som et udtryk for, at Jesus så sig selv som en hyrde for Israel: ”Han har ageret på en måde, som har skabt et billede af det bedst tænkelige for Israel: en leder med stor omsorg og kærlighed. Han har set på sin samtids jøder som nogle, der trængte til at blive ledt på en god måde.” Når vi taler om Jesus som jøde, er det altså som en konkret jøde i denne konkrete, historiske kontekst.

Guds puls 

”Det er et af mysterierne ved den bibelske tro, at Gud bliver så konkret,” siger Morten og fortsætter: ”Når han nu er evig og hævet over tiden, så kunne han have valgt en principiel kommunikationsform.” Hvis altså Gud havde åbenbaret sig i en række matematiske formler eller filosofiske udsagn, så havde den historiske kontekst været mindre vigtig. Tag en pause og tænk efter: Er det ikke bare en lille smule anstødeligt, at den almægtige Gud vælger at åbenbare sig i så afgrænset en kontekst? Jeg mener, hvis det, han havde at sige, virkelig var så vigtigt, hvorfor fortalte han det så ikke på alle sprog og til alle mennesker på samme tid? ”Det er jo faktisk et meget stærkt kendetegn ved skrifterne i både Det Gamle og Det Nye Testamente, at Gud taler meget konkret. Gud vælger at åbenbare sig på en måde, hvor han kommer meget nær,” forklarer Morten. Det ligger dybt i Guds væsen, det er Guds dna, det er en puls fra Guds hjerte. ”Det tager os helt ind i hjertet af, hvor god Gud er!” Hørte du det? Jeg tror, det var tiøren, der faldt. Jesus var jøde, fordi Gud er god. Gud står ved sine løfter til Abraham og de andre, og Gud ønsker at kommunikere på en måde, så det er til at forstå for helt almindelige mennesker.

Helt almindelige mennesker? 

Nej, vent. Faldt tiøren, eller står vi stadig med samme problem? Altså det problem, at da Gud én gang for alle skulle kommunikere til menneskene, så valgte han at gøre det gennem en minoritet. Jesus kommunikerede jo netop kun til helt almindelige jøder i det første århundredes Israel. Er det ikke stadig en kæmpe forhindring, at Jesus var jøde, når nu de færreste af os er jøder? Morten siger som nævnt ovenfor, at Gud åbenbarer sig på en måde, hvor han kommer meget nær, og han fortsætter: ”Det, at Gud kommer så nær, bliver en meget stærk drivkraft blandt de første kristne. Da de forstod konsekvenserne af, at Gud bliver menneske i Jesus af Nazaret, forstod de også, at det budskab skal oversættes og legemliggøres på samme måde.” Som eksempel nævner han, at forfatterne til Det nye testamente gik fra at skrive på hebraisk, det hellige sprog, til at kommunikere på græsk. Græsk var det sekulære sprog, det verdslige sprog, men det var til gengæld også et verdenssprog. Peter, Lukas, Paulus og Silas havde ganske enkelt indset, at ligesom Gud havde talt forståeligt til dem, sådan skulle de tale forståeligt til andre mennesker. Det har ifølge Morten været kendetegnende for den kristne mission lige siden: ”Det bibelske budskab er et hjertebudskab, der bæres fra modersmål til modersmål. Evangeliet kan ikke formidles principielt, men kan kun formidles fra hjerte til hjerte.” Den pointe bliver måske endnu tydeligere, når vi vender den om: Hvis Jesus var kommet som en germansk jernalderhøvding, havde han ikke kunnet kommunikere til sin samtid på en forståelig måde. Det kunne han kun som en aramæisktalende jøde, omskåret på ottendedagen og oplært i moseloven. Det er dén bevægelse dybt ind i en konkret kontekst, som bliver afgørende for den kristne mission.

Hvor står vi nu? 

Vi står ikke nogen steder. Vi sendes. Den Gud, der kommunikerer  konkret, at han er blevet et konkret menneske, sender sin kirke ud i verden for at kommunikere konkret i de kontekster, der til enhver tid er deres. Ned gennem kirkehistorien er det ifølge Morten gået galt på mange måder. Enhver generation står i fare for at ”stivne”, som han kalder det, ved kun at gøre én af to ting: ”Vi kan være meget optagede af det historiske men blive lukkede omkring os selv, eller vi kan være meget nutidige men blive rodløse. Men vi er netop kaldede til begge dele: Vi er kaldede til at forstå Bibelens verden og Bibelens tid – og dermed Jesus som jøde i sin samtid. Og så er vi kaldede til at forstå vores egen tid. Ind i Bibelens tid og ind i vores egen tid.” Morten har også et konkret eksempel på, at det historiske aspekt nedtones og måske helt forsvinder: ”I vores forkyndelse taler vi af og til om ’Kristus’ på en måde, så han nærmest bliver et princip til god livsførelse. Vi må spørge: Hvad var det, jeg fik sagt om Kristus her? Fik jeg sagt noget, som er meget anderledes end det, man ville kunne sige på et selvhjælpskursus?” Det er altså farligt, hvis vi ikke forsøger at forstå teksten i dens egen virkelighed, den bibelske verden, og ikke forsøger at forstå Jesus som en del af sin samtids jødedom. Alternativet er nemlig ifølge Morten, at vi ”blot filtrerer et princip ud, som så guider os til næste uges liv,” uddyber han. Det er en udfordring for os. Men, kunne man spørge, kan vi ikke også i de bibelske tekster finde vejledning til vores liv? Jo, svarer Morten, ”men der er noget, som skal holdes i spænd, så det bliver et frugtbart både-og og ikke et enten-eller.” Teksterne har både en konkret, historisk kontekst, og en nutidig applikation. Hvis vi mister et af de to aspekter, mister vi noget helt grundlæggende, nemlig Guds puls. Guds puls med to slag: ind i kulturen, ud til verden, ind i kulturen, ud til verden. Dybest set mister vi vores forbindelse til Bibelens Gud. Jesus var jøde, fordi Gud er god.  

Følg os
på facebook


Kommende
begivenheder


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503