Author: Nathali

Konfliktugen

Hej alle sammen Nu er endnu en uge fløjet super hurtigt afsted, og det er derfor tid til et blogindlæg fra vores fantastiske hverdag. I denne uge har vi haft om den konflikt der hærger i Israel/Palæstina. En konflikt som mange sikkert følger lidt med i på diverse medier. Vi har forsøgt at komme lidt under huden på konflikten ved at besøge lidt forskellige projekter og mennesker der kunne fortælle os deres side af historien. For som det er vigtigt at huske på er der altid to sider af samme historie. Vi startede ugen med at tage med Felixrejser (et kristen rejsebureau) til Hebron, en arabisk by i Palæstina. Her blev en gruppe pensionister, og så vi 5 missionspiloter,  ledt af skønne Bodil, som kunne fortælle os om Makpelas hule, Hadassas hjem, hyrdernes mark med mere. Især Makpelas hule er et interesant sted. Her ligger de fire patriarker/matriarker begravet (Adam og Eva, Abraham og Sara, Isak og Rebekka og Jacob og Leah) og er et helligt sted for både muslimer og jøder. Hov hvad gør man så, når begge religioner gerne vil tilbede på dette sted? Ja man deler da bygningen op, så i den ene ende sidder ortodokse jøder og rokker frem og tilbage i bøn, og den anden ende ligger muslimer på smukke tæpper i Aladdins hule og tilbeder Allah. Lige nu fungerer det, men det har ikke altid været så fredeligt omkring dette sted.
Makpelas hule
Fra Makpelas hule gik vi på en spøgelsesgade, hvor der tidligere har været liv fra arabiske boder. På grund af en jødisk bosættelse er denne gade nu blevet lukket. Herfra gik vi til Hadassahs hus, et jødisk museum som b. la. fortæller om en massakre i 1929, hvor 69 jøder blev dræbt af arabere. Vi sluttede denne konfliktdag af med at besøge fødselskirken i Bethlehem, hvor vi mindes fødslen af verdens frelser. Om man er jøde, araber eller dansker, Jesus har kærlighed nok til os alle og hvis vi vil, er vi hans børn. Mandag tog vi hjem til vores kære pastor David som gav os en 4.5 time lang undervisning om konflikten. Her startede vi med at gennemgå Israel fra år 1400 f .kr. til og med oprettelsen i 1948 e. kr. Indtil 1948 har jøderne ikke haft deres eget land i 2000 år. Men det er ikke uden krig og kamp at jøderne får lov at beholde deres Israel. Fx. under 6 dagskrigen mod Ægypten, Jordan, Irak og Syrien indtager Israel Golanhøjderne, Gaza, Vestbredden og Sinaihalvøen. Noget af dette mister/giver Israel for i stedet at være i nogenlunde fred med nabolandende. Det er en svær og kompleks konflikt, og det kræver tid og mange sider at udpensle det hele. Tirsdag tog vi med vores søde kirkevolontør Stine til Yad Va Shem, som er et stort holocaust museum lidt ude for centrum af Jerusalem. Det var en dag hvor vi havde følelserne ude på tøjet. Det er barske sager at se tilbage på den grusomme 2. Verdenskrig og de umenneskelige ting jøderne blev udsat for. Man har lyst til at glemme de her grusomheder, men det er nettop det Yad Va Shem er til for. At vi skal huske hvad der skete, så vi ikke gentager historien.
Bethania
Onsdag tog vi til Bathania, en arabisk by i Palæstina, for at mødes med en tidligere muslim. Han er nu kristen og lever derfor undercover for en stor del af byens borgere. Det var en fantastisk dag, hvor vi fik et indblik i hvordan det er at leve i Palæstina, der er afgrænset med en mur fra Israel. Vores kristne ven fortalte fx. hvordan det er svært at finde arbejde, hvor lav lønnen er og hvor dyre tingene er i forhold til Israel.  
Zakeuses Hus med nogle af pigerne
Torsdag og fredag tog vi til jeriko. Torsdag tog vi tre piger til Zakeuses hus for at besøge et kristent projekt der har klubber for muslimske børn og voksne. Her kom en flok muslimske piger med alderen 10-14 for at høre et oplæg om tilgivelse. Et begreb der er ret fremmede for nogen af dem. Vi danske piger fik lov til at lave et oplæg om Danmark og hvordan vores hverdag ser ud. Da vi var færdige stod mange af dem i kø for at røre ved vores hår og tage et billede. I mens mødtes drengene med en tidligere muslim, der nu tror på Jesus. Fredag tog vi igen til Zakeuses hus for at hjælpe til i en børneklup med ca. 30 muslimske børn. Her tegnede vi, legede og sang så taget var ved at blæse af. Det var bemærkelsesværdigt hvordan de voksne, som både var muslimer og kristne, tog sig af børnene og på en god måde forkyndte om Jesus. Nu skal vi snart holde gudstjeneste. God lørdag og kommende uge til jer. Knus Missionspiloterne.            

Ørkenvandringen

Så er det blevet tid til at fortælle lidt om den berygtede ørkenvandring aka 2 dages ørkentur. Det hele startede før børnene begyndte at larme ude på de smalle gader i den gamle by, dvs. kl. 5 om morgenen, hvor vi fem missionspoliter tog backbacken på ryggen og trissede ned mod Damaskusgaten. Herfra skulle vi tage letbanen til vores søde kirkevolontør Stine som var vores guide på turen. Men på grund af de mange jødiske helligdage kørte letbanen ikke, og vi blev i stedet hentet af Stine. Efter et par fejlkørsler, et checkpoint gennem vestbredden og ca. 190 km sydpå nåede vi endelig til Makhtesh Ramon, en vaskeægte ørken. Vi parkerede bilerne ved en oase (som havde toiletter, så det var vi piger glade for), spiste lidt chips og begik så ud på vores første hike. Det gik dog hurtigt op for os at ørkenen i Israel ikke er en sandørken som man ser på film, men en ørken fyld med krater, bjerge, kløfter og sten. Heldigvis for det, for det er da meget smukkere at kigge på. Halvvejs gennem turen skulle vi gå alene i stilhed og tage Guds smukke skaberværk ind til os. For en københavner som mig var det virkelig en øjenåbner at se, hvor barsk Guds skaberværk kan være. Og det gav en lille ide om, hvad det egentlig vil sige at Jesus gik i ørkenen i 40 dage og 40 nætter uden vand og drikke. Og israelitterne gik i ørkenen i 40 år. Jeg tænker bare godt det ikke er mig. For at gå i en ørken er altså virkelig hårdt. Det er fedt i 2 dage, men mere end det er bare hårdt.                                  Jeg tror de fleste kender til det at gå i en ørken sådan ret livsmæssigt, fx i sit trosliv. Det gør jeg i hvert fald. Og det er en tid jeg altid prøver at komme så hurtigt ud af som muligt. Men her tror jeg vi kan lære noget af Jesuses 40 dages  ørkenvandring. Jeg tror Jesus virkelig fik ro og blev ladet op inden han gik ud og lavede mirakler, døde på korset for vores skyld og stod op igen. Iden han kunne give skulle han selv lade op. Og hvis Jesus skal lade op skal vi også. Så ørkenen som ellers lyder super tørt og livløst kan i stedet være et rum, hvor vi lader op og er intense med Gud, et sted hvor vi må lægge os i hans hænder og bare være lille. Natten til andendagen var noget af et eventyr. Vi lagde os under stjernerne (i hvert fald næsten, der var et lille halvtag) for så hurtigt at opdage, at der var alt for mange myg til at vi kunne få en god nattesøvn. Så efter at have ligget lidt forskellige steder, bla. i bilerne, endte vi alle op i et telt, der tilhørte oasen. Efter et par timers søvn og maven fyldt med havregrød begik vi så ud på andendages hike, der bestod af bjergbestigning. Vi var alle lidt betænkelige omkring dette høje bjerg og det krævede da også et par nervøsitetstisseture og et styk drueskukker inden vi tog de første skridt op ad en meget stejl, smal sti. Mange pauser efter kom seks ret pressede, men stolte mennesker, op på toppen, hvor vi så ud over en kæmpe ørken, som virkede til at nå ud til verdens ende. Her spiste vi frokost og gik så ned igen og kørte hjem, selvfølglig med et stop til Mc Donalds. Nu er vi hjemme igen, nyvaskede og glade og har allerede været ude med en ny organisation, Chosen People Ministry, som arbejder med holocaust survivors. Med dem har vi pakket madpakker og delt dem ud til over 100 russiske jøder, indrettet et køkken og leget med 7 teenagerdrenge på et børnehjem. I dag skal vi til Tel Aviv og pakke Esajas 53 ned i kasser og arbejde på en cafe. Ma Salame fra os fem missionspiloter.      

Følg os
på facebook


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503