Author: Pernille Poulsen

Sendt ud som volontør på handicaphjemmet Maon Gilo i 5 måneder.

Tid til tjeneste

Efter 5 måneder i Israel får man en del med hjem i bagagen. Noget af det jeg aldrig vil glemme, er de mennesker jeg har mødt, de steder jeg har set og de tjenester Gud har sat mig i. Dagene er aldrig ens på hjemmet i Gilo. Nogen dage kan være lange og hårde, andre dage givende og fantastiske. Det er de fantastiske dage der er flest af, faktisk kan man kun tælle de trælse dage på én hånd. En af de givende dage for mig var en dag, da en af beboerne der havde brug for en lille snak. Det var meget normalt at tage en snak med ham, da han er en person der elsker at snakke og filosofere over tingene. Den her ene dag havde han virkelig noget på hjertet. Han kan være svær at forstå, da han har tale vanskeligheder, og det engelske drukner lidt i en mumlen, men hans ord var oprigtige. Vi snakkede om mange ting, og det var fantastisk bare at sidde med ham og give ham tid. Han fortalte, at han var meget taknemlig for mig og det arbejde jeg gjorde, og at han glædede sig hver dag til at komme ned i workshoppen for at snakke. Han havde lagt mærke til mig, og det jeg gik rundt og gjorde for ham og de andre beboer. Det er specielt for en jyde som jeg at få sådan noget af vide om mig selv, men hvor er det er virkelig fantastisk, at der bliver sat pris på vores arbejde også selvom vi ikke altid selv bemærker vores egen tilgang eller indstilling. Når man er sådan et sted som dette bliver det meget pr. automatik, at man går rundt og smiler og giver en hjælpende hånde, eller giver sig tid til den enkelte beboer. Men det der ramte mig mest af vores samtale, var da han pludselig begyndte at fortælle, at han kunne mærke Jesus gennem mig i hans hjerte, mens han pegede på sit bryst der hvor hans hjerte sidder. Det jeg gør, gør jeg fordi Jesus elsker mig og mine medmennesker. At en jøde fortæller om, at han kan mærke Jesus er virkelig ubegribelig og et fantastisk vidnesbyrd på at Gud arbejder i os, selvom vi måske ikke er klar over det, og bare går rundt og gør hvad vi plejer at gøre. Det gælder om at se de små ting i ens hverdag, for Gud virker i alle og i alt. Hvor er det fantastisk at hver dag er en gave, lidt alla en surprise. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg ville få sådan en snak bare ud fra ens daglige tjenester og væremåde. Den tjeneste Gud kalder os til, om end vi syntes den er stor eller lille, har Gud altid en plan med det. Jeg ved ikke hvordan min ven fra hjemmet har med Jesus pt, men jeg beder til at det lille frø i han må spire.

Shalom fra Gilo!

Spirit lead me where my trust is without borders Let me walk upon the waters Wherever You would call me Take me deeper than my feet could ever wander And my faith will be made stronger Helligånd led mig derhen hvor min tillid er uden grænser Lad mig gå på vandene Uanset hvor du ville kalde mig Tag mig dybere end mine fødder nogensinde vil kunne vandre Og min tro vil blive stærkere “Oceans” af Hillsong United
Shalom!! Israel er et utroligt land, fyldt med nye indtryk og oplevelser. Alle sanser er i gang hele tiden, nye lugte, nye smags oplevelser og altid noget nyt at se rundt om det næste hus hjørne. Gud har virkelig kaldt mig til dette fantastiske land. Jeg er utrolig taknemelig, men jeg føler også at jeg er på dybt vand, da der er så meget nyt og så mange ting man skal forhold sig til. Men jeg stoler på at Gud har en plan og jeg egentlig bare skal lade mig føre. Missionspiloterne og os volontører ankom til Tel Aviv  d. 4. Det var en lang tur med meget ventetid, men vi var alle ved godt mod, og glædede os til at se hvad Gud havde i vente til os. Annika, Benedikte og jeg er kommet godt til Maon Gilo, hvor vi skal arbejde med voksne med særlige fysiske behov. Vores opgave er først og fremmest, at give os tid til dem og vise at vi vil dem, hvilket ikke er så svært da de alle er så søde. Vi fik af vide at de havde spurgt efter os i længere tid fordi de glædede sig til vi kom. Jeg har fået til opgave at  være sammen med dem i deres workshop, og hjælpe dem med det de  ikke ikke selv kan, samt gå ture med dem (og hunden Rocky :D ) og være der for dem. Jeg glæder mig til at få en hverdag her, og lære dem at kende så man kan få nogle relationer.
img_0347
Maon Gilo. Vores hjem de næste 5 måneder!
Vi er så småt ved at lære lidt hebraisk, men heldigvis kan de fleste engelsk. Hebraisk er et svært sprog men også meget smukt. “Get paper” siger en af beboerne tit til mig, så hun kan lære mig hebraisk og skrive det ned. Noget man tit hører er “lehat, lehat!”, som betyder “langsom, langsom”, hvilket summer meget op på hvordan tingene er her nede. Noget som er vigtigt at have er nemlig toldmodigehed. Jeg er meget taknemlig for stedet her. Der er mange ting jeg skal lære, som jeg håber kommer hen af vejen, men jeg er ved godt mod, og glæder mig til at lære det israelske folk bedre at kende. Vi havde vores første Shabbats fejring her for en uge siden, som blandt andet bød på fortyndet vin, flyvende saltet brød (det blev kastet rundt til os, hvilket resulterede i salt over det hele), velsignelse over kvinderne, dejligt fællesskab og meget andet.
Sabbats fejring
Sabbats fejring
Danmark og Israel er to modsætninger hvad angår hviledagene. I Israel bliver hviledagene holdt hellige. Alt jødisk står nærmest stille. Det er specielt at opleve hvor stor forskel der kan være på to lande, men meget spændende. “Tag mig dybere end mine fødder nogensinde vil kunne vandre Og min tro vil blive stærkere” Vi skal opleve så mange nye ting her nede, og vi håber Gud vil føre os derhen han vil. Shalom her fra ;)

Følg os
på facebook


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503