Author: Tilde Søndergård

Påsken i Jerusalem 

Min oplevelse af påsken er blevet så forandret og forstærket af at opleve den i Jerusalem.  Palmesøndag gik vi ned af oliebjerget ad den vej det siges Jesus red på æslet hvor folk spredte tæpper og palmer. Vi gik i et stort optog og det var vildt fedt at opleve et kæmpe fællesskab mellem så mange forskellige nationer og folkeslag og ikke mindst vores danske/norske fællesskab. Vi gik alle og sang på vores eget sprog og det var så fedt at opleve at folk bare priste Gud. Især en sang gik vi helt amok til (kan des i videoen nedenunder), og det var så fedt. Vores stemmer var i hvert fald godt brugte om aftenen.  https://youtu.be/nmsirNVNsj0   Om onsdagen stod den på sedermåltid/påskemåltid på ægte jødisk tradition. Til forretten fik vi hver en tallerken hvor der var 8 elementer på, som skulle symbolisere forskellige ting fra da isralitterne var i slaveri i Egypten og da de udvandrede derfra. Påsken eller pesach handler for jøderne om erindring om deres tid i slaveri i Egypten. Der var blandt andet bitre urter, saltet persille, peberrod, en knogle og et æg. De bitre urter og saltvandet er symbol på den bitre tid og tårerne som blev grædt under slaveriet i Egypten. Desuden spiste vi også usyrede brød, da israelitterne ikke havde tid til at lade brødet hæve, da de skulle ud af Egypten i hastværk. Derfor kalder man også påsken de usyrede brøds fest. Jeg syntes det var helt vild fedt at prøve og det gav så godt mening for mig, især fordi vi også lige har haft undervisning i det. På billede ses forretten med de 8 elementer. Skærtorsdag var der en fælles gudstjeneste i Redeemer Church for arabisk-, tysk-, og engelsktalende. Endnu engang var det fedt at opleve at selvom vi er så forskellige med sprog og kultur er der en ting vi har tilfælles, nemlig Jesus. Efter gudstjenesten gik vi til Getsemane hvor Jesus blev forrådt og taget til fange. Her sang vi et par sange og der blev læst op fra biblen.   Tidlig Langfredag gik vi via dolo rosa, som er den vej Jesus gik med korset inden han skulle korsfæstet. Undervejs stoppede vi ved mange stationer hvor der blev læst op fra biblen og vi sang nogle sange. Det var stærkt! I Danmark har jeg altid forbundet denne dag med tristhed, da Jesus bliver dræbt og korsfæstet og havde regnet med at mange ville græde på via dolo rosa. Nu hvor jeg er her, oplever jeg ikke tristheden i så høj grad, da jeg fandt ud af at Langfredag på engelsk hedder “Good friday” og det satte virkelig nogle tanker igang. Nemlig at det er en god fredag fordi Jesus dør for vores lidelser og genopstår efter 3 dage. Jeg blev i stedet fyldt af stor taknemlighed.  Endnu tidligere påskemorgen tog vi til oliebjerget og gjorde det sidste klar til morgenandagten. Det var så hyggeligt og stemningsfuldt på trods af en kold morgen. Efter en god morgenandagt og en flot solopgang var der morgenmad og kaffe. Klokken 11:00 var der stor opstandelsesgudstjeneste i gravhaven for hele Skandinavien. Der var en helt vild god stemning og vi sang et par lovsange, deriblandt “graven er tom Jesus lever nu”. Det var så fedt og det blev virkeligt, at Jesus stod op fra de døde og graven nu er tom. Jeg blev så fyldt af glæde og taknemlighed og det var en perfekt afslutning på en perfekt dag.  Her ses et billede fra morgenandagten på oliebjerget.  Min påske er blevet så forstærket ved at have oplevet den her i Jerusalem da det bliver mere virkelighedsnært og at man selv oplever de steder hvor begivehnderne fandt sted. Jeg er så taknemlig for at have denne oplevelse med i bagagen og taknemlig for Jesus død og opstandelse. 

Kagebagning og kulturmøder

Idag stødte jeg endnu engang på et kulturmøde som er i stor kontrast til den danske kultur.  Vi skulle bage kage til vores påskemåltid i morgen og da vores ovn kun kan grille gik Anna og jeg over til vores nabo, Katrina. Her blev vi mødt med stor gæstfrihed og venlighed og hun virkelig simpelthen så glad for at vi ville låne hendes ovn. Derudover kunne man også fornemme en stress i huset og i Katrina, da hun havde mange ting som skulle gøres med pasning af hendes 5 børn, opvask, vasketøj, madlavning og nu også os. Vi tilbød vores hjælp men hun insisterede på at vi bare skulle sidde og slappe af mens hun serverede kiks og juice. Hun havde mange bolde i luften og dette gjorde hun hver eneste dag. Vi snakkede med hende om det og hun sagde at hun nogle gange kedede sig og manglede selskab og derfor også var så glad for vores selskab på trods af at hun ikke havde tid til at sætte sig og snakke med os.  Da kagen var bagt og vi var gået hjem snakkede vi om hvilken rolle kvinderne i den arabiske kultur havde i hjemmet og specielt i islam. Der har kvinderne virkelig ingenting at skulle have sagt når det gælder opdragelse af deres drengebørn. Det er sandsynligvis ikke tilfældet her, da det er kristen familie.  Da vi kom forbi lidt senere blev vi igen inviteret ind og vi takkede ja. I de få minutter vi sad der, som en flue på væggen, oplevede vi “the struggle” med hendes uopdragne dreng. Katrina havde en dreng som jeg skyder på omkring 4-5 år gammel. Han havde ingen respekt for sin mor og var virkelig uartig. Da vi netop havde sat os i sofaen tog han et platiskgevær og kylede det ned i jorden så den gik i tusinde stykker. Vi kiggede overraskende på hinanden men Katrina og hendes søster, som også var der, reagerede nærmest ikke på det. Drengen tog endnu et stykke af geværet og smadrede det igen i jorden, så det gik mere i stykker hvorefter han begyndte at slå på ting med det ødelagte gevær. Vi var alle meget overraskede over den manglede reaktion fra Katrina og fik dog også af vide af hendes søster at dette var ingenting i forhold til hvad han ellers kunne finde på. Da geværet var smadret og Katrines søster havde ryddet op efter ham begyndte at at spille bold indenfor og kaste med nøgler. Heller ikke her var der nogle som stoppede ham, før bolden ramte os. Selvom der blev sagt nej til ham, blev han ved og det rørte ham ikke. Han havde ingen respekt for dem. Jeg blev simpelthen så irriteret over hans opførsel og havde lyst til at gå hen og ruske i ham og fortælle ham at han skulle opføre sig ordentlig. Da vi netop skulle til at gå kastede han endnu engang med nøglerne og de var meget tæt på at ramme os. Der blev nøglerne taget fra ham, men få sekunder efter tog han dem tilbage også begyndte legen igen.  Jeg blev simpelthen så frustreret over at han ikke lyttede til Katrina og ikke havde nogen respekt for hende. Vi har hørt at kvinderne i den arabiske kultur og især i islam ikke har særlig meget at sige når det gælder opdragelse af deres drengebørn.  Dette kunne også give mening her, dog er det en kristen familie, så det er nødvendigvis ikke sådan det er. Jeg har så svært ved at følge den tankegang da det er så forskellig fra den danske kultur og ikke giver nogen mening i mit hoved når det er moderen som skal gå hjemme og holde styr på børnene. Det er dog heller ikke sikkert at det er sådan i denne situation da det jo også er en kristen familie og ikke muslimsk, men jeg kom bare til at tænke på at det var sådan i andre familier også. Jeg har svært ved at sætte mig ind i denne norm da den er så anerledes i danmark hvor mænd og kvinder er mere ligestillede. 

Kram og kindkys

Vi har nu tilbragt torsdag, fredag og lørdag på lejren FCSI, som er i sammenligning med de danske KFS-lejre. Vores opgave på lejren har egentlig været meget enkel og ligetil, da vi bare skulle hjælpe lidt til i køkkenet ved alle måltiderne. I køkkenet blev vi mødt af en flok herlige køkkendamer. Vi blev budt velkommen med kram og kindkys. Igennem de 3 dage på lejren, har vi fået utallige smagsprøver i køkkenet og smagt mere israelsk mad. Det bedste af de hele er køkkendamernes store taknemlighed. Jeg syntes ikke vi gjorde det store, men de var virkelig taknemlige og efter hvert måltid fik vi et kram og sagde at vi nu skulle gå ud og hvile os. Selvom der kun var en af køkkendamerne som kunne engelsk, kunne man mærke og se at det havde stor betydning for dem.  Ramona er hende som står mellem Anna og Katrine. Det var hende som satte os igang og sagde hvad vi skulle, da hun var den eneste som kunne snakkke engelsk. Hun var simpelthen så sød og gæstindbydende. Hun insisterede også på at give os et lift til Haifa fordi de alligevel skulle hjem (da de bor i Haifa). Desuden blev vi inviteret til en gudstjeneste her søndag aften, som vi deltog ved. Det hele var på arabisk, så vi forstod ikke rigtig noget, selvom Ramona prøvede at oversætte lidt. Det var en virkelig god og unik oplevelse.  På lejret har vi også oplevet mange andre ting, da vi kun skulle hjælpe til ved måltiderne. Vi har været til meget intensiv bibelstudie på engelsk sammen med mennesker fra hele verdenen. Derudover har vi ved en fejltagelse oplevet at lovsynge på arabisk, da vi gik forkert og en af lederne pointerede dette foran alle araberne i rummet. Vi listede stille ud, og det var super pinligt. Bag efter er jeg egentlig meget glad for at vi gik forkert, da de var vildt fedt at opleve engelske lovsange på arabisk og ikke mindst lovsangsglæden. I fritiden har vi nydt de grønne områder, da lejren ligger et stykke fra den nærmeste by. Her er vildt idyllisk. Grønt græs, nolge få palmer og frugttræer. Det har jeg virkelig nydt. Det har været en vild fed oplevelse og lejr-stemningen har virkelig været på det højeste, men det som jeg vil tage med herfra er køkkendamerne taknemlige kram og kindkys.  https://youtu.be/SwFIBr6NWLk

Når kirkegården bliver levende 

Efter en pludselig ændring i programmet, fandt vi ud af at vi skulle hjælpe en mand ved navn Meir. Han arbejder på 6 forskellige kirkegårde rundt omkring i Israel. Vi var så heldige at opleve 2 af de 6 kirkegårde hvoraf den ene var helt fantastisk! Kirkegården lå midt i byens travle jag, men når man trådte ind på kirkegården var følelsen dog helt anderledes. Der var en helt særlig ro og stemning. Der var kløver og blomster rundt om alle gravstene. Derudover var hele væggen overmalet med diverse bibelfortællinger fra skabelsen til Jesu fødsels og korsfæstelse og ikke mindst den nye jord. Det var vildt flot og jeg kunne have brugt mange timer på at læse fortællinger og forstå hele symbolikken. For eksempel dette billede, hvor lammet er symbol på Jesus som føres op til alteret, for at ofre sit liv for os.  Vi har idag hjulpet Meir med at fjerne en masse ukrudt og han blev vildt glad og taknenlig. Det skal lige siges, at her hvor vi står var der før fuld af ukrudt og brændeælder.  Meir, som vi arbejdede sammen med, er en virkelig herlig mand med en humoristisk sans. Desuden er hans historie vildt spændende. Han var tidligere ultra ortodokst jøde, men blev kristen da han i et syn så Jesus. Derefter blev han kaldet til at arbejde på de seks forskellige kirkegårde. Og som han selv sagde: “der er jo ikke andre som gider at gøre det”. Han var så pasioneret i hans arbejde, og  han fortalte om Jesus igennem det, når der kom turister for at se kirkegården. Bare på de få timer vi var på kirkegården oplevede vi at der kom mange mennesker forbi, og han spurgte om de havde nogle spørgsmål, også kørte snakken ellers bare. Meir er altså en mand af Gud som virkelig lægger hans liv i Guds hænder i fuld tillid til at han ved hvad der er bedst for ham, hvilket jeg finder helt vild opmuntrende! 

Timna Park

Om organisationen Timna Park.  I denne uge har vi arbejdet i Timna Park, som er en park i ørkenen hvor de har lavet en rekonstruktion af tabernaklet, som bliver beskrevet i 2. Mos. Tabernaklet var et slags telt som de brugte som tempel i ørkenen, hvori pagtens ark stod i. Derudover er der forskellige steder i parken hvor man kan læse om forskellige klipper.  Alison har været vores kontaktperson her og hendes job er at fortælle om tabernaklets indretning og betydning. Dette gør hun hver dag med alle de grupper som kommer forbi. Hun fortæller at hun igen og igen bliver inspireret til at fortælle om tabernaklet selvom det er flere gange om dagen hver dag hun gør det. Hun fortæller at det er helligånden som taler gennem hende og at hun på den måde føler ny inspiration til at fortælle det hele igen.  Timna Parks indkomst kommer igennem entre og donationer. Stedet er en turistatraktion og vi fik da også lov til at køre en tur rundt i parken i Alisons bil.  Vores arbejde i Timna Parken har været meget forskellig. Vi har olieret et skur, hjulpet med vedligeholdelsen af tabernaklet, filtret en kæmpe bunke stor ud og ryddet op i en container efter en oversvømmelse for et par år siden. 

Chosen people ministry

Her kommer et blogopslag om Chosen People Ministry, CPM.  CPM er en forholdsvis stor jødisk messiansk organisation, hvor der er omkrig 20 medarbejder rundt i landet.   Vi har oplevet to af CPM’s opgaver. I søndags var vi i food distribution, hvor vores job var at pakke 70 poser med forskellige madvarer. Mens vi var der kom der mange mennesker forbi og hentede en pose med mad. Det var virkelig fedt og en meget konkret måde at hjælpe på. Da vi var her fik vi af vide at vi ikke måtte indlede samtaler om Jesus, men at vi gerne måtte svare hvis de var interesseret. Grunden til dette var at nogle ville se det som et “noget for noget-princip”. Dog har Eugene, som står for food distribution, lavet en slags bibelstudie for alle interesseret hvor de starter med et måltid mad. Miriam fortalte at der kom mange ikke-troende til møderne, og at de blev ved med at komme.  Her pakker vi maden i poser Derudover har vi i onsdags været på et af CPM’s børnehjem hvor vi skulle lege med børnene en times tid. Det var spændende at møde de unge mennesker fra alderen 11-18 år.    Her laver vi slikposer til de unge mennesker på børnehjemmet  CPM arbejder også med overlevende jøder fra Holocaust og de tager på ture med dem, hvor de frit kan fortælle deres historie, men det er aldrig et krav.  Siden 2014 er der kommet en del ukrainer med jødisk baggrund til Israel grundet annekteringen af Krim. CPM hjælper derfor ukrainerne med at lære den jødiske historie at kende. “Vi gør mange ting med få mennesker” – citat Miriam    

Shevet Achim 

Her kommer et blogoplæg om organisationen Shevet Achim, for de særlige interesserede og til evt. kommende missionspiloter.  Shevet Achim er en organisation som har eksisteret i 22 år. Organisationen arbejder med børn med hjertesygdomme og -fejl. De hjælper med at få barnet og en forældre ind i Israel og giver dem husly, hjælp til betaling af operationer og aflastning af forælderen. De fleste familier som kommer til shevet er fra primært fra Kurdistan eller andre krigsramte områder i mellemøsten.   Shevet er en organisation som stoler fuldt og fast på at Gud vil sørge for at der kommer penge nok til at betale regninger og operationer, da deres indtægt alene består af donationer af organisationer, enkelt personer og kirker. Desuden vil de også gerne fortælle de familier som kommer om Gud og Jesus. De gør det blandt andet ved deres måde at være på, deres måde at opdrage børnene på og at synge til bords. Desuden giver shevet familien en bibel med på vejen, når de må komme hjem.   Vores primære opgaver på shevet i Tel Aviv var at passe børnene og derved aflaste familierne, gøre rent og tage med på hospitalet for at holde forælderen med selskab i den svære tid de nu står i, hvor de er i et fremmed land med et andet sprog, med et sygt barn helt alene. Derudover skulle vi også skrive blog om børnenes tilstand i sygdomsforløbet, så familier, donorer, kirker og andre interesserede kan følge med i børnenes tilstand. Hverdagen hos Shevet Achim starter med to timer hvor man lovsynger, ber og har bibelstudie. Derefter fordeles vi på et af de tre opgaver indtil middag hvor vi spiser sammen med de sygdomsramte familier. Når bunden er langt forsættes arbejdet indtil klokken 16:00 ca. Vi slutter godt af med et godt måltid, the og en kiks sammen med de andre volontører.  Mens vi har været der har vi oplevet mange forskellige kulturer da volontørerne kommer fra mange forskliige lande. Vi oplevede volontører fra Columbia, Tyskland, Amerika også selvfølgelig familiernes forskellige baggrund og kultur . Shevet er præget af merikanere da Jonathan som har starter shevet oprindelig kommer fra USA.  Shevet planter frøene i familiernes hjerter, så når de kommer tilbage til deres hjemland har de mulighed  for at opsøge Gud og lærer mere om ham igennem biblen. Derudover sørger Jonathan, som har startet shevet Achim, for at vande frøene så de kan vokse i troen og få svar på nogle af de spørgsmål de evt. Kunne få ved at læse i biblen. Jonathan bliver ved med at holde kontakten med familierne, også efter de er rejst hjem.   Generelt er organisationen gode til at se den enekeltes behov og give plads til at man kommer med forskellige behov. 

Livshistorier

Det meste af dagen idag har gået med at fortælle vores livshistorier. Da vi hørte Annas livshistorie sad vi i en idyllisk gårdhave bag Christ Church hvor der virkelig bare var ro og man kom virkelig væk fra markedsstemningen og bylivet, selvom vi var under 100 meter væk. Desuden skinnede solen fra en skyfri himmel og at kunne sidde der i solen og bare nyde at være her og høre Annas livshistorie var helt fantastisk og en meget fed oplevelse. Herefter tog vi til stedet overfor den danske kirke og spise en falaffel.  Herefter blev det Katrines tur og denne gang sad vi ovenpå taget af en bygning (hvilket er lovlig og meget normalt) i solskin og læ. Det at blive varmet ordentlig igennem  var noget som vi allesammen trængte til da lejligheden er iskold.   Jeg havde virkelig en god oplevelse med det, da man virkelig kan lære hinanden at kende på godt og ondt på nogle få timer. Derudover har det at høre Anna og Katrines livshistorier virkelig fået mig til at tænke over mit liv. Hvad er vigtigt for mig? Hvad drømmer jeg om i mit liv? Hvilke målsætninger har jeg?  Imorgen bliver det min tur. Jeg har idag følt at man virkelig kan sige hvad som helst og at det bliver modtaget positivt og uden fordømmelse. Det syntes jeg virkelig er fedt og unikt.  Derudover har vi idag mødt en araber, som ejer en lille butik nær vores lejlighed. Han bød på gratis juice og en god fortælling. Han fortalte hvordan han gennem et syn i en drøm blev kristen. Han har valgt at leve som kristen og tro på Gud selvom hans familie stadig er muslimer. Det var så fedt at høre hans vidnesbyrd. Desuden er han vores “insider guy”, da vi altid kan komme til ham og spørge hvor meget vi maksimum skal give for de forskellige varer. Det ved han og han er en meget ærlig mand.   Så var det tid til selvforkælelse så vi tog til Cofizz i det “ny Jerusalem” hvor vi købte passionsfrugt- og kinderdrik. Herefter tog vi tilbage til lejligheden og fik slappet af og spist aftensmad. 

Følg os
på facebook


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503