Author: Victoria Bæk

Missionspilot efteråret 2018

… fordi vi elsker Jesus og Han elsker os

Endnu en uge er gået og denne gang har vi tilbragt den med Jews for Jesus.  De er lokaliseret i moderne Tel Aviv i en enorm skyskraber på 10. etage. Her blev vi første dag placeret i et rigtig amerikansk, vindue fra loft til gulv, kontor med et stort bord og hvide læder stole. Her havde vi udsigt udover byen og alle dens store bygninger.  Vi fik fortalt lidt om organisationen og dens søster-organisation, Love Your Neighbor.  Jews for Jesus blev oprettet i 1973 i håbet om at afskaffe den stereotype-tanke om, at jøder ikke kan tro på Jesus som Messias. Israel rummer 8.8 mio mennesker, hvoraf 6.5 mio. af dem er jøder. Under 1% af dem anerkender Jesus, som deres Messias. Det forsøger Jews for Jesus at ændre. I starten dyrkede de direkte evangelisation ved at dele flyers med budskabet om Jesus ud på den åbne gade iklædt farvestrålende t-shirts med ordene “JESUS = FRELSE”. I dag er de igang med at omdirigere deres tilgang til evangelisation og forsøger at dele budskabet med mere inddirekte metoder.  Her kommer Love Your Neighbor ind  billedet, som tager udgangspunkt i at vise Jesu kærlighed ved at dele kaffe ud, give et smil osv. Via Love Your Neighbor rammer de også flere mennesker, da det ikke kun er henvendt til jøder, men din nabo, som kan være ateist, muslim, jøde eller andet.  Vi fulgtes hele ugen med Vladimir, en Jesus-troende jøde fra Ukraine. Den første dag pakkede vi breve i lange baner. Vi er nået til den tid på året, hvor julen nærmer sig, og derfor skal der sendes julebreve ud til dem, som sender donationer til Jews for Jesus. Vi klargjorde lidt over 1000 breve, mens vi nød god kaffe og grinede en masse.  Mandag fik vi lov til at følges med Vladimir ud til Tel Avivs Universitet, hvor vi lavede spørgeskemaer med de studerende omkring Det Nye Testamente. Jeg var meget overrasket over de mange, som var villige til at deltage i undersøgelsen og som var åbne overfor, hvem vi var og vores tro. Vi fik ca. 60 mennesker til at udfylde spørgeskemaer, og 6 af dem ønskede en kopi af Det Nye Testamente. Det, synes jeg, er helt fantastisk! Det var fedt at få lov til at snakke med fremmede om noget så personligt som tro og samtidig opleve dem så villige overfor det vi delte. Hvilken gave at få lov til at dele ordet om Jesus på åben gade ved et simpelt spørgeskema.    Tirsdag morgen og formiddag delte vi kaffe og morgenbrød ud til de forbipasserende ved en togstation. Det var tydeligt at mærke, at folk var mere travle og havde ikke tid til snak, modsat vores oplevelse dagen før. Det gjorde det lidt svært at holde modet oppe, da vi fik mange “Nej tak” og rynkede øjenbryn. Heldigvis var vi sammen om oplevelsen og kunne bakke hinanden op.  Onsdag startede ud med et personale-møde og derefter skulle vi ud og samle skrald på en meget befolket gade. Det var første gang de afprøvede projektet, men vi kunne stolte sige, at vi havde allerede prøvet lignende i starten af vores ophold med Beautiful Land Initiative. Vi gik stille og roligt i gang og samlede cigaretskoder, plastikkrus og andet op. Der gik ikke længe før vi fik undrende øjne, “tak” og “wauw – hvorfor?” med på vores vej. Det var specielt at se, hvordan folk lagde mærke til os og roste os for det arbejde vi gjorde. Vi mødte sågar en kvinde, som gav os et kæmpe kram og sagde, at hun og hendes kirke havde bedt længe for, at nogle måtte komme og samle skraldet på denne gade. Det var meget bekræftende og vi følte helt klart, at vi satte tanker i gang hos mange.  Den sidste dag hjælp vi viceværten med rengøring og nogle andre små opgaver, og dermed var vores tid hos Jews for Jesus afsluttet.  Noget som særligt har gjort indtryk på mig i denne uge er, at vi har fået lov til at dele budskabet med så mange. At vi er blevet brugt af Gud til at vise hans kærlighed ved at samle skrald eller sige godmorgen til en fremmed på gaden. Måske det er mig, som er en tosset miljø-aktivist, men der er altså noget særligt over det med at samle skrald med henblik på at vise Guds kærlighed. Der er noget ydmygende over at samle skrald op for andre og samtidig noget næste-kærligt. For mig giver det så god mening at rengøre Guds jord og vise min kærlighed til Ham og Hans skaberværk via dette.  Det er fedt at gøre noget så konkret, som får folk til at undre sig og spørge “hvorfor?”, hvortil vi kan svare: “fordi vi elsker Jesus, og Han elsker os!” 

Virkelighedens Askepot

Den sidste uge har vi tilbragt i den smukke kystby, Haifa. Her har vi arbejdet på Ebenezer Home sammen med pedellen/alt-mulig-manden, David. Ebenezer Home er et plejehjem for troende jøder og arabere, hvor man kan få lov til at tilbringe sine sidste år. Vi ankom til Haifa lørdag aften, hvor vi blev vidst ned til vores sovesal, et bombe-rum. Det var helt klart en oplevelse at være der. En hel lejlighed, under jorden, uden et eneste vindue, en isnende Air Conditioner og køkkenskabe med kæmpe kakerlakker. Dog var der et hyggeligt udendørs areal med lyskæder, fiskedam og bænke til en hel hær. Der tilbragte vi varme aftner med iskaffe i hånden og rejsedagbogen ved siden af. Selve arbejdsdagen på Ebenezer Home startede kl. 7.55 med morgenbøn på lederens kontor med de ansatte, så var vi nemlig klar kl. 8.00 til dagens opgaver. De fleste dage er gået med at skrubbe ALT, hvad skrubbes kunne. Om en måneds-tid vil hjemmet blive inspiceret, så alt skulle stå funklende rent. Vi brugte ca. 10 timer på at skrubbe trappen, som går fra kælderen og op til 3. etage, med sandpapir og eddike. Det var noget af en opgave! Efter 2 dage på knæ med hænderne i eddike skulle trappen vaskes og derefter poleres, og så kunne vi ellers gå videre til næste skrubbe-projekt. Vi rengjorde også industri-køknet på stedet med stål-tandbørster og stål-uld. Jeg skal love for, at vi alle har lagt kræfterne i og fundet skidt, hvor vi ikke troede, det var muligt. De efterfølgende dage fik drengene lov til at male en halvmur: først med grunder, så med en brunlig nuance, for derefter at få at vide, at ejeren ikke var vild med farven, for så at male det hele om i en lys grå. Drengene var lidt slukøret, men de klarede opgaven og nåede, trods alle odds, at færdiggøre maler-projektet. Det er nogle seje drenge, vi har med på holdet! 
Vi piger fortsatte askepot-jobbet indendøre med vinduespudsning og rengøring af markiserne hos beboerne. VI arbejdede sammen med en af volontørerne på stedet ved navn Samantha, og så fik vi ellers vores sag for. Hun var en haj til rengøring og samtidig så hurtig, at vi måtte spurte med for bare at skimte hende i horisonten. Selvom vi virkelig har knoklet, har vi hygget os med opgaverne og fået det bedste ud af det. Udover det fik vi tak af alle, ansatte og beboere, så vi har virkelig følt os værdsat på stedet. Hver dag kl. 10 var der stor formiddagskaffe, som vi alle nød godt af. 2 timer senere fik vi frokost, som altid var vellavet og velsmagende. Kl. 15-16 sluttede vores arbejdsdag og så stod den ellers på udforskning i Haifa. Vi har nogle sande vandhunde i blandt hos her på holdet, så lige så snart ordet “strand” bliver nævnt, er Johannes, Niklas og Liv allerede trukket i badetøjet og på vej afsted med håndklæder over skulderen. Kultur-nøderne Nathali og jeg har været på eventyr i Haifas gader. Haifa har et Bahai-tempel med nogle virkelig smukke tilhørende haver, som ligger op af karmelsbjerget. Dem har vi besøgt og derefter plukket citrus frugter på vejen ned igen. De fleste eftermiddage er endt med lækker is eller pandekager med nutella, en enkelt gang begge dele på samme dag. Vi har det alt for skønt! Onsdag var en kortere dag på arbejde, da David ville vise os rundt i Haifa. Først gik turen til Elias ofringssted (1. kongebog 18;16), hvor David fortalte om historien og det omkringliggende landskab. Jeg tror, vi alle var meget forundrede over hans store viden inden for nærmest alting. Han var typen, som man kunne spørge om alt og få et gyldigt og gennemtænkt svar fra. Imponerende! Derefter tog han os videre til Cæsarea, en antik havneby bygget af Herodes den Store til ære for romernes kejser, Cæsar. Dagen sluttede af hjemme hos Davids familie med aftensmad. Det var første gang i lang tid, at vi kunne få lov til at nyde et måltid i et familiært nærvær. Det var en virkelig skøn oplevelse, som vi tager med os i vores rygsække. Ugen i Haifa har budt på lidt af hvert, men vi har overkommet selv de mest uoverskuelige uoverkueligheder og nydt godt af stranden og lækre is. Vi er glædeligt hjemvendt til Jerusalem, men lige om lidt går turen videre til Eilat. Læs om det i næste blogindlæg! Indtil da Shalom fra Israels varme!

Beskyt skaberværket, MPE18

Her vi alle i vores flotte BLI-trøjer

I den bagende sol har vi fra d. 10.-12. september samlet skrald lige ved søen, som kære Jesus gik på. Søbrederne var fyldt med skrald og flere steder lå det i lag fra mange års anti-brug af skraldespande. Der var ikke andet for end at tage et par handsker på, en plastik-pose i hånden og så bare i gang. Vi ryddede et område lidt udenfor Tiberias, og det var specielt at følge med i udviklingen af, hvordan stedet så ud før vi kom, og da vi til sidst var “færdige” (stedet kunne stadig bruge en kærlig hånd, men var klart forbedret).

Vi fulgtes med The Beautiful Land Initiative (BLI), en organisation som arbejder på at gøre Israel til et pænere sted. En mulighed for at beskytte Guds jord og forhåbentligt løbe ind i de undrende forbipasserende og fortælle lidt om, at BLI gør det for Jesus. Lederen af organisationen hedder Jordan, en passioneret familiefar, som forlod alt i USA for at følge hans kald om at rydde op i Israel. Han havde et stærkt vidnesbyrd om, hvordan Gud havde kaldt ham til dette projekt, og at Gud nærmest havde planlagt det hele på forhånd. Et vidnesbyrd som fortalte om Guds godhed, omsorg og ikke mindst Hans kæmpe planer for os.

                            

Den sidste dag blev jeg rørt over at se den forandring, stedet vi arbejdede på, havde gennemgået. Tænk at få lov til at hjælpe Gud og beskytte Hans skaberværk. Det var en stor og særlig oplevelse! Jeg fik øjnene op for, at mission ikke kun er at fortælle direkte om Jesus til andre, men at mission også er at være et levende vidnesbyrd, fortælle om Jesus gennem handlinger og at vise sin passion for Jesus ved fx noget så banalt som at samle skrald.

Alt imens vi gravede hænderne ned i de enorme mængder skrald fik vi lov til at snakke med de andre, som var en del af vores 3-dages program med BLI. Der var en stor gruppe amerikanere fra Nashville og en lille gruppe finere fra en finsk DTS. Vi fik talt en masse med amerikanerne og et par fremmede, som spurgte nysgerrigt til, hvad vi dog lavede her i 37 graders varme med poser fulde af skrald.

Vi har kun været ved én organisation, men vi oplever allerede, at Gud er nærværende og bruger os, hvor vi kommer hen. Gud er god!

                              

Vi er nu vendt tilbage til vores skønne Jerusalem igen, som vi alle nu kalder “hjem”. Vi bor i det kristne kvarter i Den Gamle By, så vi er midt i, hvor det hele sker. Det er så fedt at trisse rundt i bazaren og vi hilser: “Assalamu aleikum” og siger: “Maa Sallamee”, når vi går igen. Vi føler os mindre og mindre som de hvide turister og mere og mere hjemme i dette fantastiske land, religionernes Mekka.

Følg os
på facebook


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503