I ugen der nu er gået har vi missionspiloter igen boet i vores lejligheder i den gamle by, det føltes næsten som at komme hjem efter tre uger på farten. Det er godt nok rart at kunne vågne op i en rigtig seng, og at have tøj i skabet istedet for i tasken, jeg er meget taknemlig over vores lejligheder, og mon ikke det af og til, er godt at få sat tingene lidt i perspektiv.

Som altid hernede starter arbejdsugen igen søndag, denne gang vågnede vi op til en SMS, om at vi først skulle møde 09, det var en fin overraskelse, for så havde vi lige tid til pita med æg og humus, og en dejlig kop varm kakao.

Derefter gik vi mod Bibelselskabets butik, som ligger omkring ti minutters gang fra vores lejligheder. Det er altid spændende at møde en ny organisation, og jeg må nok indrømme at jeg føler mig lidt mæt af at møde nye mennesker, så jeg havde ikke de helt vilde forventninger. Vi mødte ind i den hyggelige bibelfyldte butik, og her blev vi introduceret for vores kontaktperson Eliezer, han var utrolig rar og imødekommende, og bød os på kaffe hvilket jo altid er dejligt. Derefter havde vi en afslappet tid med bøn og bibelstudie, som vi senere fandt ud af var en daglig rutine for os der, jeg blev igen bekræftet i, at der ikke findes bedre måde at starte en dag på, end at ligge den frem for Gud.

Vores arbejde hos bibelselvskabet bestod i at tælle bøger, rigtigt mange bøger, det var nemlig deres årlige optælling af lageret, så det var en kæmpe hjælp at vi kom ligenøjagtig nu. Der var bibler i alle størrelser og på sprog jeg ikke engang vidste eksisterede, så selvom fire dages optælling er lidt ensformigt, og man bliver godt ør i hovedet af støv, tal og bøger, så var det god oplevelse, med hyggelig stemning i gruppen, og rare mennesker i butikken.

Torsdag tog Eliezer os med på et museum der hedder Friends of Zion, det var et museum hvor teknologien var i top og de rigtigt skruede op for patos. Vi har desværre ingen billeder derfra, fordi de fleste ting foregik igennnem videoer og skærme. Friends of Zion er bestemt et besøg værd, da det både indeholder historier fra Bibelen, og lærte os noget om Israels historie. Det var også et museum der havde fokus på at vise jøderne, hvordan de kristne hjalp dem i forbindelse med anden verdenskrig, og så fik man en magnet med sit eget ansigt på, som et minde om at man også hjælper til med at skabe et Israel med plads til jøder.

Efter vores museumsbesøg var nogle af os med Eliezer på gaden for at dele bibler ud. Jerusalem er en meget religiøs by, og i starten var det lidt skræmmende sådan at gå rundt imellem ortodokse jøder og muslimer, men så kom jeg i tanke om, at det vi stod med i hænderne er den bedste gave man kan give. Nogle sagde nej, andre ville spilde vores tid og overbevise os om at vi tager fejl, men der var også nogle der tog imod og satte sig til at læse. På en eller måde er det nok for mig at vide, at mine 45 minutter på gaden, muligvis kan have været med til at sætte tanker igang, og måske lede et andet menneske tættere på Jesus.

Lørdag var der julebazar i den tyske kirke, Church of the redeemer, som også er der hvor den dansk kirke holder til. Sammen med præsteparret, pigerne fra Moan Gilo, og Asbjørn, havde vi en bod på rigtig dansk manner. Vi solgte risalamande med kirsebærsauce, Salte lakridser, marcipan og julekalendere, ting der lyder meget almindelige for jer derhjemme, men som man altså savner når man er dansker i udlandet.

Selvom vores risalamande var et kæmpe hit, kunne den altså ikke helt konkurrere med tyskernes Bratwurst. Smagen af en rigtig hotdog med ketchup og sennep efter næsten tre måneder, ej men altså det har man jo nærmest ikke ord for. Det var en super dejlig dag, med smil grin og julemusik, og hvis ikke det var fordi, at jeg om en uge er hjemme hos mor og far igen, så var jeg da nok gået amok i gran og julehjerter.

Alt i alt har vi som missionspiloter haft en skøn anden sidste uge, og nu går vi for alvor ind i den sidste tid, nu skal de sidste souvenirs og snacks købes. Vi skal have afgjort hvem der er den ultimativ stikmester, vi skal på guidet tur til Bethlehem og så skal vi møde den allersidste organisation, og selvfølgeligt nyde hinanden selvskab i vores dejlige Jerusalem.

Guds velsignelse ønskes til jer alle i denne dejlige adventstid fra Missionspiloterne.

– Cecilie Vendelbo