Skip to main content

Bombekælder og sandpapir ved Middelhavet

Seks unge mennesker træder ned i en bombekælder i Haifa. Rummet er hyggeligt indrettet med sofa, tv, et lille køkken, spisebord, et par instrumenter og masser af gulvplads. Missionspiloterne er her ikke for at søge ly for et bombardement, men for at bo og sove den kommende uge, hvor de skal hjælpe til på Ebenezer, et kristent plejehjem, der ligger lige ved siden af den kirke bombekælderen hører til. Haifa ligger helt ned til Middelhavet på Karmels bjerg, dét bjerg Elias i sin tid stod over for Ba’al- og Ashera-profeterne for at vise, at Gud var den største. Udsigten fra byens promenade er betagende: Baha’i-religionens overdådige terassehaver, byens store havn, enkelte højtragende skyskrabere, de røde hustage i den tyske koloni og Middelhavets glimtende blå vand.

I Ebenezers værksted møder vi David og Fred. Det er de to flinke pedeller, som vi skal hjælpe i ugens løb. Den primære opgave lyder på, at volontørboligens opgang skal renoveres: Alle vægge, vindueskarme og gelænderet skal slibes på alle etager og derefter grundes og males med to lag.



To dage gik med at slibe alle flader(med håndkraft vel og mærke) – til tider hjalp pigerne også til i køkkenet og vaskerummet. Særligt gelænderet tog rigtig mange arbejdstimer, da det var utallige metal-stænger der skulle slibes. Derefter brugte vi de følgende dage på at grunde og male vægge. Desuden grundede vi vindueskarme og gelænder. Det var relativt hårdt, og til tider ensformigt arbejde, men vi kunne se, at vi gjorde en stor forskel. Desuden var det et projekt, de havde ønsket at gøre noget ved i flere år, så taknemmeligheden var stor.

Der slibes på livet løs i opgangen.
Der slibes på livet løs i opgangen.

Én ting der kendetegnede pedellerne var, at de først og fremmest var troende. Det kom blandt andet til udtryk ved, at vi nød godt af korte andagter i formiddagspauserne. De var glade for, at vi hjalp dem med arbejdet, men først og fremmest var det vigtigt for dem, at vi kunne dele dét at være kristne. Det var inspirerende for os at se, hvordan det åndelige liv var en så integreret del af det arbejdsliv de havde.



Onsdag efter middagsmad havde chefpedellen David forberedt en overraskelse til os. Han tog os med ud at se forskellige steder i området, blandt andet den gamle by i Caesaræa og Karmels bjerg med udsigt over Megiddo, Jizreel-sletten osv. Om aftenen tog David os med hjem til sit hus, hvor vi spiste hjemmelavede burgere med hele hans familie. Det var rigtig dejligt at opleve, at vi ikke kun var arbejdskraft for dem, men at vi også havde fælleskab sammen.



Bomberummet er ryddet for missionspiloternes ejendele. Gulvene er vasket, overfladerne er tørret af og de brugte klude er smidt i vasketøjskurven. Den sidste dør er lukket og låst, og nøglerne til vores midlertidige hjem er afleveret . Solen står højt midt på dagen da vi endnu engang begiver os mod hektiske Jerusalem, inden turen dagen efter går videre til Israels sydspids, Eilat. Vi forlader Haifa med nye livsoplevelser i rygsækkene med kurs mod de næste oplevelser.

Solnedgang over Middelhavet fra Caesareas kyst.
Solnedgang over Middelhavet fra Caesareas kyst.