Det israelske valg: Usikker fremtid for messianske jøder og palæstinensere

Af Joakim Hjorth, 3. maj 2019  

Valgtermometeret er så småt ved at nærme sig de varme grader her i Danmark. Valgplakater gøres klar, debatten intensiveres og linjerne trækkes op, imens vi venter på statsministerens udskrivelse. Vigtigheden og det afgørende ved sådan et valg mærkes tydeligt i disse dage. Den 9. april 2019 stod israelerne også foran et afgørende valg.

Et valg mellem den siddende premierminister, Benjamin Netanyahu, og hans støtter på højrefløjen og så det blot få måneder gamle parti Blå og Hvid, der kategoriseres som et centrum-højre parti, anført af en række tidligere militærchefer, især Benny Gantz, der i valgkampen blev ansigtet på alternativet til ”Bibi” Netanyahu og den politiske linje, som er blevet ført de sidste 10 år i Israel.

Her, en måneds tid efter valget, sender vi et overblik over resultaterne og dets umiddelbare konsekvenser for de grupper vi i Israelsmissionen arbejder sammen med.

Resultatet – et ryk mod højre

På selve valgaftenen var der lidt forvirring omkring resultatet og både Gantz og Netanyahu nåede at erklære sig som vindere, da begge partier fik et strålende valg. Gantz’ Blå og Hvid, stormede ind i Knesset (Israels parlament red.) med 35 mandater ud af 120 mulige. Netanyahus parti, Likud, gik fem pladser frem i forhold til sidste valg og endte på 35 mandater. De er dermed Knessets største parti.

Selvom vi, her en måneds tid efter valget, stadig ikke har fået en ny regering i Israel, så var det tydeligt dagen efter valget, at Netanyahu og højrefløjen stod som sejrherrer.

For selvom mange af højrefløjens partier gik tilbage i forhold til sidste valg, så er de to ortodokse partier gået frem og sammen med Likuds fremgang, sikrer det flertallet til Benjamin Netanyahu.

Valgets tabere må siges at være det traditionelle oppositionsparti Arbejderpartiet, der med en tilbagegang fra 24 til 6 mandater, taber 3/4 af deres støtter. Desuden oplevede de to arabiske partier en tilbagegang fra samlet 13 mandater ved sidste valg til 10.

Dermed kan Netanyahu se frem til, om få måneder, at blive den længst siddende premierminister i Israels historie. Men alt er ikke en dans på roser for den populære politiker.

Han kan se frem til en valgperiode med udfordringer fra flere sider, med en regering der formentlig kommer til at bestå af en bred koalition med forskellige interesser, der skal holdes tilfredse. Og på sidelinjen hænger flere korruptionsanklager i forbindelse med Netanyahus person i luften og spøger.

Flere rygter siger endda, at Netanyahu overvejer at indføre immunitet for siddende politikere for at undgå retsforfølgelse. En sådan manøvre vil dog være meget drastisk og må derfor foreløbigt ses som et tvivlsomt scenarie.

Uanset hvad, er der stor opmærksomhed omkring Netanyahus person i Israel, men det skræmmer tilsyneladende ikke vælgerne væk. Tværtimod.

Udfordringer for de messianske jøder

Konsekvenserne af valgets resultat og den styrkede højrefløj i Israel er svære at forudse. Men umiddelbart får det afgørende betydning for flere af de grupper, vi i Israelsmissionen beskæftiger os med. Ikke mindst de messianske jøder i landet.

Inden valget mente flere i det messianske miljø, at valgets vigtigste tema for dem ville blive spørgsmålet om religionsfrihed og hvad det vil sige at være jøde i nutidens Israel.

Under ledelse af det ortodokse parti Shas har Indenrigsministeriet og dermed myndigheden til at afgøre, hvem der er jøde og har ret til statsborgerskab i Israel, samt friheden for messianske jøder til at definere sig selv som jøder, besværliggjort det at lave ’aliyah’ (at vende hjem til Israel red.), hvis man er messiansk jøde.

Desuden er det nærmest umuligt for et messiansk par at blive gift i Israel, og der har været flere eksempler på, at myndighederne har modarbejdet messianske bevægelser og enkeltpersoner.

Som valgresultatet er faldet ud, tyder meget på, at Indenrigsministeriet fortsat vil være kontrolleret af ortodokse partier og at den modvilje, der udvises mod messianske jøder og deres rettigheder, fortsætter.

Generelt peger flere analytikere på, at den ortodokse indflydelse på det israelske samfund – i forhold til overholdelsen af sabbat, militærtjeneste og et ønske om en mindre pluralistisk kultur i det hele taget – vil fortsætte med samme styrke i den kommende valgperiode.

En fredsproces med hulller

En anden gruppering, der forventes at kunne mærke valgresultatet negativt, er den arabiske befolkning i Israel og palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza.

Benjamin Netanyahu sagde få dage før valget på det israelske nyhedsmedie Channel 12 følgende, om de israelske bosættelser der præger Vestbredden:

”Jeg vil indføre suverænitet, men jeg vil ikke skelne mellem større bosættelser og isolerede bosættelser. Fra mit perspektiv er enhver form for bosættelse israelsk og vi, som israelsk regering, har et ansvar for dem. Jeg vil ikke rykke nogen op med rødderne og jeg vil ikke overføre suverænitet til palæstinenserne.”

Om Netanyahu rent faktisk har til hensigt at annektere (at inkludere i staten Israel red.) de israelske bosættelser i området, der huser over 500.000 israelere, vides ikke med sikkerhed. Men meget tyder på, at han kraftigt overvejer muligheden, ikke mindst fordi hans støttepartier på højrefløjen har drømt om lige netop det scenarie i mange år.

Hvad det vil betyde for fredsprocessen mellem israelerne og palæstinenserne er svært at spå om, men det er samtidig svært at forestille sig andet, end at mange palæstinensere vil se det som et fatalt skridt i den forkerte retning i kampen for en palæstinensisk stat, da Vestbredden dermed vil være ”hullet” af israelsk territorium.

Derudover har Netanyahus regering for nylig fået vedtaget en kontroversiel lov – den såkaldte jødiske nationalstatslov – der af mange opleves som underminerende for den relativt store arabiske befolkning i selve Israel og deres ligeværd med den jødiske del af befolkningen.

Bed for Israels fremtid

I Israelsmissionen vil vi opfordre til bøn for Israel og landets politiske fremtid. Bed om, at der må blive truffet kloge og vise beslutninger, at fred må være højt på dagsordenen og at de messianske jøder, palæstinenserne og andre minoriteter i området, må bevare og få udvidet deres rettigheder og kunne leve gode liv uden frygt.

Samtidig ønsker vi mest af alt, at Jesus og evangeliet om ham må blive stort for mennesker i det selvsamme område. Bed om, at Kongernes Konge må sætte spor i hjerter og sind.

Hvis du er interesseret i at læse mere om den messianske bevægelse i Israel og deres reaktioner på valget, kan du kigge forbi www.kehilanews.com. Der findes flere blogindlæg og artikler om emnet.