Kender du det, at du har en ide om, hvad et ord betyder uden faktisk at vide det? Scenen kan være forskellig: din mormor bruger et gammelt dansk ord i jeres samtale, du læser en engelsk tekst og gætter på betydningen af de ord, som ikke af sig selv oversættes, når du ser dem, eller du befinder dig i et fremmedsproget land og bruger de sprog, du kan, til at skabe mening i det nye sprog. (Sidstnævnte fungerer overraskende godt i Holland :) )

Hvis du kan nikke genkendende til bare ét af de tre eksempler, ved du også, at man kan komme galt afsted ved at tro, man har fat i den rigtige betydning. Netop det er baggrunden for dette indlæg. Jeg havde nemlig min egen ide om, at navnet på den musik- og kunstkole, vi besøgte og hjalp mandag-tirsdag, kunne betyde noget med en juvel, men det gør Yuwal ikke :)

En bæk med grund til lovprisning
Yuwal, som skolen hedder, er hebraisk og betyder strøm eller bæk. Ordet er nævnt to steder i bibelen, og netop de to steder er baggrunden for, at man i 2010 startede skolen. Første gang Yuwal nævnes er i 1. Mosebog 4,21, hvor bibelens første musiker nævnes – på dansk: “Jubal, som blev stamfader til alle dem, der spiller på citer og fløjte.” Anden gang i Jeremias 17,7-8, hvor der på dansk står bækken: “Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken; det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke, når sommerhede kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt.”

Men hvorfor nu skrive så meget om, hvad Yuwal betyder, og hvor ordet findes? Ser du, det er ganske enkelt, fordi vi fik en helt særlig oplevelse ved at besøge, opleve og hjælpe Yuwal. At Yuwal har sit fundament i de to bibelsteder understreger nemlig, at det ikke er en almindelig kunst- og musikskole. Det er derimod en skole, med lovsang på hjerte. De ønsker at plante deres elever ved bækken; ved Gud som kraftcenter, og herfra lade lovsang få krop i form af musik inspireret af musikkens stamfader, Jubal. Deres mål er, at eleverne gennem undervisning, samtaler med lærerne, bibelhistorier og meget mere, bliver opmærksomme på at bruge deres musikalske og kunstneriske evner til at lovprise Gud. Som Erid, der er en af grundlæggerne, fortalte os, så lærer de eleverne om lovsang, for at de med hele deres liv kan lovprise Gud. For man kan godt spille et instrument og lave kunst uden at lovprise – det handler ikke om, hvor dygtig man er til sit instrument, men om hvor man har hjertet. At hjertet er vendt mod Gud i lovprisning, og det er det, Yuwal ønsker at lære deres elever. Tænk at have en skole, der på den måde kombinerer undervisning i alt fra violin til dans, fra trommer til papmache, med undervisning i at bruge sine evner til lovprisning af Gud. Et sted, hvor man som elev både kan dygtiggøre sig på sit instrument med kompetent undervisning og lære at stille sine evner til rådighed for en tjeneste i menigheden. Det kunne vi 5 danskere hurtigt sætte på ønskelisten. :)

Vi skal lovprise for evigt
Erid afsluttede sin fortælling om skolens formål med en sætning om lovprisning: “Vi skal lovprise for evigt!” Det uddybede hun med, at mange ting bliver anderledes på den nye jord. Vi kommer til at leve sammen med det levende ord, så bibellæsning ændrer form. Vi lever sammen med Gud, så bønnen bliver til samtale. Men lovprisningen af Gud fortsætter på den nye jord, og derfor så Erid al mulig grund til at få begyndt nu. Så hermed er opfordringen givet videre!

En udsøgt juvel
Som nævnt betyder Yuwal ikke noget i retning af juvel. Men for os 5 var mødet med Yuwal både i aktion og bag scenetæppet en helt særlig og givende oplevelse, der godt kan betegnes som det unikke og sjældne at finde en juvel – og så tilmed en udsøgt én af slagsen :)

Det var andet dryp – shalom så længe :)