Fredag den 21. marts mødte ca. 80 mennesker frem på TORVET for at fejre Kai Kjær-Hansen i anledningen af, at han stopper som formand for Israelsmissionen efter 17 år på posten. Begivenheden blev også brugt til at markere, hvad Kai Kjær-Hansen ellers har bidraget med til dansk kirkeliv.
Jørn Henrik Olsen, fakultetsleder på Menighedsfakultetet, fortalte om, hvordan han som ung knægt blev belønnet af Kai med mønter fra en udgravning i Israel for at kunne Bibelens bøger udenad. Flemming Baatz Kristensen, sognepræst ved Sct. Pouls Kirke i Århus og Asger Højlund, professor, teol.dr.
ved Menighedsfakultetet, fortalte om hvordan det var at være de første studerende under den første timeansatte lærer ved Menighedsfakultetet. De fortalte begge om en ung lærer, som ikke sprang over hvor gærdet var lavest, men udfordrede de studerende ved at præsentere dem for flere muligheder, og dermed fik dem til at argumentere og tage stilling.
Kontroverserne der har været blev heller ikke ignoreret. Peter Legarth, professor, teol.dr. ved Menighedsfakultetet, var i en kort tid kollega med Kai Kjær-Hansen, men da der opstod en strid omkring synet på kvindelige præster mellem Kai og bestyrelsen besluttede han som bekendt at forlade sin stilling. ”Jeg er stolt af dig, Kai,” fortalte Peter Legarth. ”Du udnyttede ikke situationen til at score en masse billige point, for det kunne du sagtens have gjort.” Det blev mødt med stor applaus fra tilhørerne.
Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthersk Mission, havde sendt en videohilsen, da han ikke kunne være til stede. Her indrømmede han, at han ikke først og fremmest tænkte på Kai som hverken formand for Israelsmissionen eller redaktør af avisen, men som ”teologen der også er evangelist – eller som evangelisten der også er teolog. I den her verden er der teologer nok, der holder foredrag om mission. Og der er også evangelister nok, som kan nogle teologiske overskrifter, men du er et af de mennesker, som gør begge dele og har gjort det gennem et langt liv. Det er måske i virkeligheden også derfor du har arbejdet med Israelsmission, for lige præcis i Israelsmission er man tvunget til at gøre begge dele.”
Der var også hilsner fra Lausanne-netværket Lausanne Consultation on Jewish Evangelism, hvor bl.a. Susan Perlman fra Jews for Jesus sagde: ”Jeg tænker på dig, som et af det jødiske folks bedste venner, for du bekymrer dig om jødernes evige frelse og ønsker at se dem komme til tro på Messias.”
Morten Hørning, lektor ved Menighedsfakultetet, havde sendt en skriftlig hilsen, som blev læst op af hans kone, Jeanette. Her blev der givet udtryk for, at Kai var god til at spørge om hjælp fra teologistuderende, og at Mortens erfaring var, at når man gav Kai hjælp, blev man altid bedre selv. Således hjalp Morten Kai med at læse korrektur på krydshenvisningerne i 1992-oversættelsen af Bibelen.
Hovedpersonen selv afsluttede med at bekende, at han egentligt i udgangspunktet havde været modstander af dagens markering, men at han nu – i bagklogskabens klare lys – var taknemmelig over, at medarbejderne på sekretariatet havde fået deres vilje.
