Johann havde hørt om Jesus og tænkte straks, at han var en åndelig guide. Han gav sig selv 24 timer til at overveje sit svar: “Så dagen efter skrev jeg tilbage på min computer: “Ja, med glæde.” Et par dage senere fandt jeg en hjemmeside, hvor man kunne læse Det Nye Testamente på en meget let forståelig måde. Og Gud gav mig troens gave. Jeg troede på alt, jeg læste – bogstaveligt talt. Og jeg mærkede den samme stærke tilstedeværelse, som jeg havde følt tidligere.”
Johann dykkede videre ned i teologien via kristne fora på internettet, hvor han læste, diskuterede og prøvede at finde vej i sin nye tro. Det førte ham frem til erkendelsen af, at han skulle døbes:
“Jeg skrev til præsten i kirken på Drejervej og kom den følgende søndag. Min første gudstjeneste nogensinde, 23 år gammel. Der var 200-300 mennesker, alle med hænderne løftet under lovsangen, Guds nærvær var meget tydeligt. Wow. De kendte alle den samme Jesus, som jeg kendte.”
Et tydeligt kald til tjeneste
Johann tog til alle de arrangementer, han kunne, men på studiet var han stadig udfordret: ”Jeg klarede mig ikke særlig godt, fordi jeg stadig kæmpede med min mentale tilstand, og jeg kunne ikke lide fysik længere. Jeg ville på bibelskole og tjene Gud fuldtid. Men Gud sagde meget klart: “Fortsæt dine studier. Du vil blive kaldet til tjeneste, men senere i dit liv.”
Den melding var svær for Johann at acceptere, men han adlød, og Gud velsignede ham med gode karakterer og fornyet energi til studiet. Han mødte sin ukrainske kone i København, og de flyttede til Frankrig, hvor de stiftede familie, og Johann fortsatte arbejdet som fysiker.
