Musalahas publikationsafdeling, 3. juni 2015 

Hvordan ser vi hinanden og hvordan ser vi os selv? Det spurgte Musalaha en gruppe palæstinensiske og israelske unge mødre om. Overraskende nok var selvbilledet anderledes end fordommen. Erkendelsen var klar: ”De andre ser sig selv anderledes, end vi troede”. Her fortæller Musalaha om en dag, hvor identitet og forskelligheder blev diskuteret.

Den 8. maj mødtes vores gruppe af unge mødre for at diskutere identitet. Identitet er et af de største emner vi arbejder med i Musalaha, da det beskriver, hvordan andre ser os, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi bliver nødt til at respektere hinandens selvbillede. Vi begyndte med nogle lege, der understregede vores mange forbindelser til hinanden gennem vores fællesskaber. Derefter brugte vi tid på lovsang og en kvinde holdt en kort andagt, der illustrerede, hvordan vi opbygger mure mellem hinanden som israelere og palæstinensere. Men korset kom for at rive disse mure ned (Ef 2, 14-22). Vores primære identitet findes ved foden af korset, og dette budskab flyder ud til alle områder af vores liv.

Identitet mellem to stole

Hedva, leder af Musalahas kvindeafdeling, ledte en identitetsøvelse. Hun placerede skilte på stole rundt omkring i rummet med en blanding af nationale og religiøse termer, som vi bruger om hinanden og om os selv. Først bad hun de palæstinensiske kvinder om at vælge en stol, der definerer dem og sidde på den eller stå ved den. Alle kvinderne valgte en religiøs identitet enten “kristen” eller “troende”. Bagefter bad Hedva dem om at vælge den stol, der bedst beskriver deres identitet uden den beskriver deres tro. Kvinderne valgte forskellige stole fra “israelsk palæstinenser” til “palæstinenser”. En kvinde valgte to stole, både ”palæstinenser” og ”immigrant”. Derefter bad Hedva de israelske kvinder om at vælge den stol, der beskriver dem. Ligesom de palæstinensiske kvinder, valgte de israelske kvinder først deres religiøse identitet: “messiansk jøde” og “troende”. Så bad Hedva israelerne om at vælge en identitet, der ikke er religiøs. De fleste kvinder valgte ”israeler” og en enkelt valgte ”immigrant”.

Overrasket: hvorfor er du sådan?

Efter hver runde spurgte Hedva, om der var nogen, der var overraskede. Palæstinenserne spurgte til de religiøse termer, som israelerne valgte. Hvorfor ”messiansk jøde” i stedet for ”hebraisk kristen”? Israelerne var mest overraskede over at se, at to palæstinensiske kvinder valgte ”israelsk palæstinenser” og ikke ”israelsk araber” eller bare ”palæstinenser”. Øvelsen er et godt eksempel på, at de mærkater, som vi vælger til andre ofte er forskellige fra dem, som vi selv vælger.

Vi må give mennesker lov til at vælge egen identitet

Det er vigtigt at lade mennesker vælge deres identiteter og i forhold til vores relationer kunne vi diskutere vores valg. Senere understregede vores facilitator, at de termer folk oftest bruger til at beskrive hinanden (araber og jøde) ikke blev valgt af nogen af deltagerne. Mens vi sad sammen og diskuterede, hvordan vores identiteter er formede legede vores børn sammen, løb gennem gården og klatrede i de lavthængende grene i træerne. De opbygger ubesværet en identitet som legekammerat og erkender etniske og sproglige forskelle og fortsætter alligevel. Vores indsats for at lære om identitet smittede af på dem, og de gør det bare uden at tænke på det, mens de kommunikerer gennem samarbejde, smil og respekt. Læs artiklen på Musalahas egen hjemmeside her.