Af Joakim Hjorth, 30. november 2018

Vi nærmer os juletiden, som med flæskesteg, juletræer og krybbespil markerer fødslen af ham, der senere blev kendt som kristendommens grundlægger, Jesus. Derfor er det nok de færreste mennesker, der tænker på jul som en jødisk højtid. Men måske er der, mellem pebernødderne og julemændene, noget vi har glemt, noget vi efterhånden har mistet følingen med. Tuvya Zaretsky, der er tilknyttet Jews for Jesus og Lausannebevægelsens afdeling for jødemission (LCJE), forklarer her, hvorfor julen faktisk er jødisk – helt ind i sin kerne.

Julens jødiske rødder

”Når man tænker over det, er det så ikke lidt ironisk, at mange jøder mener, at julen ‘ikke er noget for os?’ Gennem min opvækst i en traditionel jødisk familie fejrede vi Hanukkah, som er en markering af jødisk overvindelse af en undertrykkende magt og jul var en amerikansk kulturel højtid uden et åndeligt budskab”, fortæller Tuvya Zaretsky. ”Men mange jøder elsker julepynten, lysene og musikken. Det kan måske virke lidt sært, men en top ti liste over alletiders favorit julesange kunne indeholde udelukkende jødiske kunstnere. Faktisk blev ’White Christmas’, der er et af højtidens største hits, skrevet af Irving Berlin (Amerikansk jøde og komponist).”

Samtidigt indeholder nogle af de mest elskede julesalmer jødiske forbindelser, der dukker op som mandlen i en skål risalamande. Det kimer nu til julefest kredser om Kong Davids stad, der ligger i Judæas bjerge og O kom, o kom, Immanuel opfordrer til fryd, fordi ’Immanuel’ (hebraisk for ’Gud med os’) ‘vil komme til dig, Israel’.

Tuvya Zaretsky ser samme sammenhæng i engelske salmer: ”Bag disse velkendte juleudtryk ligger et budskab af bibelske proportioner, rodfæstet i jødisk historie og i et løfte om håb. Jul burde være en jødisk højtid, fordi den markerer fødslen af et jødisk barn, født af en jødisk mor i en landsby i det jødiske område Judæa.”

Ældgamle løfter opfyldes

Gud opfyldte sit profetiske løfte til lille Betlehem: ”Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.” (Mika 5,1)

Det barn blev lovet til Abraham, for at det skulle være en velsignelse for alle folkeslag, gennem det jødiske folk (1. Mos 12,3). Han ville blive den Kong Davids efterkommer, der skulle regere fra hans trone for evigt (2 Sam 12-17; Sl 89,35-37). Derfor proklamerede en engel, den nat Jesus blev født i Betlehem, til en lille gruppe jødiske hyrder på en mark i nærheden: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” (Luk 2,10-11)

For at forstå denne sammenhæng ville det måske, Ifølge Tuvya Zaretsky, hjælpe lidt at genkalde os, hvad det engelske ord for jul – Christmas – betyder. Christmas er afledt af det gamle mid-engelske ord Christemasse, som blev nedskrevet første gang i 1038. Det græske Χριστός (Christos) er en oversættelse af det hebraiske מָשִׁיחַ (māšîaḥ), som på dansk hedder messias, der betyder ”salvet.” Forskere diskuterer betydningen af det latinske ord missa, som masse kommer af. Mange er enige om, at det referer til en slags åndelig fejring, en messe.

”Altså betyder det, at Christmasse er en messe til ære for Jesus Messias’ fødsel”, siger Tuvya.

Lysets fødselsdag

Mange tror fejlagtigt at Hanukkah er en form for jødisk jul. Tuvya understreger, at det er det ikke. Men ét bestemt tema gennemsyrer begge fester – lys. Gud gav et løfte om håb til Israel efter deres eksil fra Galilæa igennem Esajas: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.” (Es 9,1)

Det interessante er, at den eneste gang Hanukkah bliver nævnt i Bibelen (i teksten omtalt som “festen for genindvielsen af templet”) bekræfter Jesus utvetydigt, at han er den ventede Messias og dermed det lys, verden venter på! (Joh 10,22-25). Han er det barn, som Esajas skriver om, i selvsamme kapitel som løftet om lysets komme: ”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.” (Es 9,5)

Julen er altså, i en vis forstand, en jødisk fest. Den handler om fødslen af en jødisk dreng, der blev hele verdens frelser. Lad os, ligesom englen den allerførste julenat, proklamere for både jøder og alle andre ”hyrder på marken” at Herren er blevet født som et lille barn, at han er kommet nær. Eller, mere enkelt, simpelthen sige: ”Tillykke med fødselsdagen, Messias.”

  Denne artikel er en redigeret og forkortet udgave af et indlæg på Christianitytoday.com. Det oprindelige indlæg kan læses her: https://www.christianitytoday.com/edstetzer/2017/december/wait-christmas-is-jewish.html