Tora-portion: Hvilken bog står dit navn i? (GODT NYTÅR!)
Rosh Hashanah
Tekst: 1 Mos. 21,1-34 + 4 Mos. 29,1-6
Det er nytår. Dagen bliver brugt i venners lag. God mad, et eller flere festlige indslag, brætspil, hygge og alt for mange søde sager – og nytårsforsæt. Traditionen foreskriver, at man sætter sig nogle personlige mål for det kommende år. Nogen vil være sødere mod sine nærmeste eller være mere gavmild, mens andre vil rejse mere, arbejde på at få en forfremmelse eller gøre noget for sit udseende. Selvom de forskellige nytårsforsæt har afgørende forskelligheder, så har de det til fælles, at de handler om fremtiden.
Når jøder i disse dage (d. 9-11. september) fejrer Rosh Hashanah (jødisk nytår), så er det også forbundet med en række traditioner. I en af dagens tora-tekster (4. Mos 29) befaler Gud, at jøderne skal bringe en gedebuk som sonoffer for at skaffe dem soning for den synd, de har begået i løbet af det forgangne år. Nytårsdag (Rosh Hashanah) er således en dag, hvor jøderne skal søge tilgivelse og forsoning for det forgangne års synder.
For jøder i dag er nytårsdag stadig en dag, hvor man kigger tilbage og evaluerer – selvom de ikke ofrer gedebukke. Nytårsdag er nemlig den første af ti dage, hvor livets bog er åben, og hvori alle navne på de retfærdige skrives ned. Rosh Hashanah er således den første dag af ti, hvor der er særligt fokus på at bede om tilgivelse for sine syndere – for at sikre sig, at ens navn bliver skrevet i livets bog. At få skrevet sit navn i bogen har i øvrigt yderligere fordele som at få et årsabonnement på Guds velsignelser – ret lækkert.
Så på sin vis har det danske og jødiske nytår noget tilfælles, men med afgørende forskelle. Forskellen er (uforskammet forenklet), at hvor det jødiske nytår fokuserer på at rydde op i fortiden, så kigger det danske nytår frem mod det kommende år. Netop dét bliver samtidig til et vidnesbyrd for mig. Et vidnesbyrd om, at vores sonoffer – Jesus – har fjernet vores synd og ikke blot vores, men hele verdens synd, som Paulus skriver det (Rom 3,25). Derfor er vi allerede indskrevet i livets bog. Vi er én gang for alle indskrevet i livets bog for Jesu død og opstandelses skyld og behøver ikke at frygte at ryge ud ved næste optælling. Vi kan prise Gud for, at vores forhold allerede er genoprettet og derfor skue fremad – dog ikke mod vilde selvrealiseringsprojekter, men mod at tage del i den fortsatte forsoning mellem Skaberen og hans skabning.
Godt nytår – lad os bruge det på noget godt!
Tekst: 1 Mos. 21,1-34 + 4 Mos. 29,1-6
Det er nytår. Dagen bliver brugt i venners lag. God mad, et eller flere festlige indslag, brætspil, hygge og alt for mange søde sager – og nytårsforsæt. Traditionen foreskriver, at man sætter sig nogle personlige mål for det kommende år. Nogen vil være sødere mod sine nærmeste eller være mere gavmild, mens andre vil rejse mere, arbejde på at få en forfremmelse eller gøre noget for sit udseende. Selvom de forskellige nytårsforsæt har afgørende forskelligheder, så har de det til fælles, at de handler om fremtiden.
Når jøder i disse dage (d. 9-11. september) fejrer Rosh Hashanah (jødisk nytår), så er det også forbundet med en række traditioner. I en af dagens tora-tekster (4. Mos 29) befaler Gud, at jøderne skal bringe en gedebuk som sonoffer for at skaffe dem soning for den synd, de har begået i løbet af det forgangne år. Nytårsdag (Rosh Hashanah) er således en dag, hvor jøderne skal søge tilgivelse og forsoning for det forgangne års synder.
For jøder i dag er nytårsdag stadig en dag, hvor man kigger tilbage og evaluerer – selvom de ikke ofrer gedebukke. Nytårsdag er nemlig den første af ti dage, hvor livets bog er åben, og hvori alle navne på de retfærdige skrives ned. Rosh Hashanah er således den første dag af ti, hvor der er særligt fokus på at bede om tilgivelse for sine syndere – for at sikre sig, at ens navn bliver skrevet i livets bog. At få skrevet sit navn i bogen har i øvrigt yderligere fordele som at få et årsabonnement på Guds velsignelser – ret lækkert.
Så på sin vis har det danske og jødiske nytår noget tilfælles, men med afgørende forskelle. Forskellen er (uforskammet forenklet), at hvor det jødiske nytår fokuserer på at rydde op i fortiden, så kigger det danske nytår frem mod det kommende år. Netop dét bliver samtidig til et vidnesbyrd for mig. Et vidnesbyrd om, at vores sonoffer – Jesus – har fjernet vores synd og ikke blot vores, men hele verdens synd, som Paulus skriver det (Rom 3,25). Derfor er vi allerede indskrevet i livets bog. Vi er én gang for alle indskrevet i livets bog for Jesu død og opstandelses skyld og behøver ikke at frygte at ryge ud ved næste optælling. Vi kan prise Gud for, at vores forhold allerede er genoprettet og derfor skue fremad – dog ikke mod vilde selvrealiseringsprojekter, men mod at tage del i den fortsatte forsoning mellem Skaberen og hans skabning.
Godt nytår – lad os bruge det på noget godt!