Hjertebørn, mug og morgenbøn
Vi har været hos Shevet Achim søndag til tirsdag, torsdag og fredag til sabbat. Shevet Achim er en organisation der tilbyder hjerteoperationer til børn i Mellemøsten der har brug for dem. Disse børn kommer hyppigst fra Kurdistan og Gaza, hvor de enten bliver hentet ved deres hjem, eller ved grænsen til Israel. Det gjorde især stort indtryk på os, at de som kristne fra hele verden, heriblandt USA, Tyskland og Holland, arbejder hovedsageligt frivilligt for at hjælpe børnene. Volontørerne får en helt speciel mulighed for at nå ud til børnene og deres forældre og dele evangeliet. Shevet Achim får også muligheden for at vise muslimer, at der er jøder der er villige til at hjælpe lige præcis deres barn med at få et bedre liv. De jødiske læger har en aftale med Shevet Achim, hvor Shevet Achim får hjerteoperationer og hjertetjek for en del billigere end almindelig pris. Der er mange muslimer der vokser op og bliver opdraget med, at jøderne er et folk man skal hade. Her er det fantastisk at se, hvordan der kommer muslimer ind i dette fællesskab for en kort tid, og oplever at både kristne og jøder også kan være rare mennesker.
Da vi kom blev nogle af os stillet over for noget af en udfordring. Vi blev sat til at organisere et meget rodet lagerrum, rengøre køleskabe, klargøre en lejlighed og feje nedfaldne blade sammen i hele forgården. Dette var noget, som vi i starten synes var lidt frustrerende, fordi det var svært at se, hvordan vi kan hjælpe i Guds mission ved at stå med hovedet inde i et køleskab med rådden mad og mug. Vi blev dog mødt med stor taknemmelighed til aftensmaden og morgenmøderne, hvor de roste os meget for det arbejde, som vi havde udrettet. Dette fik os til at se, at de ting vi gjorde, som vi i bund og grund ikke var vilde med, hjalp dem med at kunne fokusere på de familier de havde hos dem. Især pigerne fik lov til at hjælpe med ”familycare”, hvor de fik mulighed for at passe nogle af børnene og være sammen med familierne til børnene.
Vi fandt dog hurtigt ud af, at de ikke bare er en organisation der hjælper forældre fra Mellemøsten med at få hjerteoperationer til deres børn. De lægger stor vægt på, at de er et fællesskab der er der for hinanden. Dette kunne vi hurtigt mærke, da det første vi mødte var lovsang, bøn og bibelstudie i 1-3 timer hver morgen, hvor vi fik lov til at fortælle vores vidnesbyrd om, hvordan vi blev kristne eller fik en personlig tro. Torsdag morgen var en speciel morgen. Vi startede med lovsang, bøn og Karina og Daniel fremlagde deres vidnesbyrd. Derefter kom der kommentarer, hvor der blev lagt vægt på at vi som kristne ikke skal vandre alene, og at vi ikke bør være bange for at fortælle vores kristne brødre og søstre om de mørkeste tider af vores liv. Dette blev lidt temaet for den videre samtale, og formanden Jonathan startede med at fortælle om nogle svære ting i hans liv, og efterfølgende var der 3 andre der tog ordet og fortalte om de mørkeste tider og ting de havde haft eller gjort i deres liv. En af de personer som delte ud af sit liv, havde kun været der i 10 dage, men til trods for det, følte vedkommende allerede en enorm tryghed og opbakning til at kunne dele sin historie fra nogle svære tider.
Trods ikke så sjove arbejdsopgaver og nogle gange en følelse af at man ikke gjorde en forskel, så kom vi fra Shevet Achim med en følelse af at de havde nydt den tid vi havde haft sammen utroligt meget, og at de værdsatte vores indsats meget. Den sidste aften blev vi inviteret til sabbat hos dem, hvor de gav os hver især et lille træhjerte, en Shevet Achim kalender med billeder og historier af børnene hos dem og et kort med hilsener fra dem alle. Vi kom hjem, og sad og snakkede om hvor glade vi havde været for at være der, samt at det var ærgerligt at vi skulle videre, fordi vi nød den tid vi havde haft der så meget. Vi fik deres kontaktoplysninger, så de kunne følge med i hvordan vores videre rejse gik, og så de kunne holde os opdateret på hvordan det gik hos dem.
Vi blev sendt godt videre, og er ved godt mod, selvom der venter os en 75 km lang ”ørkenvandring” på 3 dage efter vores besøg på nogle af CM&A’s kirkegårde, her mandag og tirsdag.
// Jan & Daniel
Da vi kom blev nogle af os stillet over for noget af en udfordring. Vi blev sat til at organisere et meget rodet lagerrum, rengøre køleskabe, klargøre en lejlighed og feje nedfaldne blade sammen i hele forgården. Dette var noget, som vi i starten synes var lidt frustrerende, fordi det var svært at se, hvordan vi kan hjælpe i Guds mission ved at stå med hovedet inde i et køleskab med rådden mad og mug. Vi blev dog mødt med stor taknemmelighed til aftensmaden og morgenmøderne, hvor de roste os meget for det arbejde, som vi havde udrettet. Dette fik os til at se, at de ting vi gjorde, som vi i bund og grund ikke var vilde med, hjalp dem med at kunne fokusere på de familier de havde hos dem. Især pigerne fik lov til at hjælpe med ”familycare”, hvor de fik mulighed for at passe nogle af børnene og være sammen med familierne til børnene.
Vi fandt dog hurtigt ud af, at de ikke bare er en organisation der hjælper forældre fra Mellemøsten med at få hjerteoperationer til deres børn. De lægger stor vægt på, at de er et fællesskab der er der for hinanden. Dette kunne vi hurtigt mærke, da det første vi mødte var lovsang, bøn og bibelstudie i 1-3 timer hver morgen, hvor vi fik lov til at fortælle vores vidnesbyrd om, hvordan vi blev kristne eller fik en personlig tro. Torsdag morgen var en speciel morgen. Vi startede med lovsang, bøn og Karina og Daniel fremlagde deres vidnesbyrd. Derefter kom der kommentarer, hvor der blev lagt vægt på at vi som kristne ikke skal vandre alene, og at vi ikke bør være bange for at fortælle vores kristne brødre og søstre om de mørkeste tider af vores liv. Dette blev lidt temaet for den videre samtale, og formanden Jonathan startede med at fortælle om nogle svære ting i hans liv, og efterfølgende var der 3 andre der tog ordet og fortalte om de mørkeste tider og ting de havde haft eller gjort i deres liv. En af de personer som delte ud af sit liv, havde kun været der i 10 dage, men til trods for det, følte vedkommende allerede en enorm tryghed og opbakning til at kunne dele sin historie fra nogle svære tider.
Trods ikke så sjove arbejdsopgaver og nogle gange en følelse af at man ikke gjorde en forskel, så kom vi fra Shevet Achim med en følelse af at de havde nydt den tid vi havde haft sammen utroligt meget, og at de værdsatte vores indsats meget. Den sidste aften blev vi inviteret til sabbat hos dem, hvor de gav os hver især et lille træhjerte, en Shevet Achim kalender med billeder og historier af børnene hos dem og et kort med hilsener fra dem alle. Vi kom hjem, og sad og snakkede om hvor glade vi havde været for at være der, samt at det var ærgerligt at vi skulle videre, fordi vi nød den tid vi havde haft der så meget. Vi fik deres kontaktoplysninger, så de kunne følge med i hvordan vores videre rejse gik, og så de kunne holde os opdateret på hvordan det gik hos dem.
Vi blev sendt godt videre, og er ved godt mod, selvom der venter os en 75 km lang ”ørkenvandring” på 3 dage efter vores besøg på nogle af CM&A’s kirkegårde, her mandag og tirsdag.
// Jan & Daniel