Af Malene Stoltenberg Iversen.
”Hearts made well, hearts made one”. Sådan lyder det, når man besøger Shevet Achims hjemmeside – stedet, hvor vi har opholdt os nu i snart en måned. Hvor små børn fra Israels nabolande får lov til at krydse de ellers ret lukkede grænser for at få en livsreddende hjerteoperation og derigennem danner bro på tværs af kulturelle, religiøse og politiske konflikter landene imellem.
Efterhånden har vi både set børnene komme som små, blå og alt for tynde væsener og efter operationen forvandle sig til sunde, buttede og raske børn. Fantastisk! Mødrene og børnene bor på Shevet Achim før og efter operationen, hvor de er omsluttet og plejet af volontører fra hele verden i et kristent fællesskab, som mest af alt minder om en kæmpestor, broget familie. En familie med fællesspisning, lovsang, bøn, rengøring, sygepleje, fester, knus og omsorg for hinanden. Hvor man bliver inkluderet uanset alder, etnicitet, uddannelse, sprogegenskaber og køn. Et sted hvor man på en måde er på arbejde 24/7, men på den anden måde bare er sammen med sin familie med daglige gøremål.
Her bor vi så også som vores familie på tre (Adam, mig og vores lille søn Severin på 8 måneder). Adam sørger primært for praktiske gøremål på huset, som konstant skal vedligeholdes grundet dets mange beboere, jeg selv virker som ”hussygeplejerske”, hvor jeg holder øje med, om børnene skal behandles eller akut på hospitalet – hjertesyge børn skal man være ekstra opmærksomme på, da selv små infektioner, kan være farlige for dem. Så gør vi selvfølgelig også rent, laver mad mm. ligesom alle de andre. Og Severin, ja, han leger ivrigt med de andre babyer og spreder smil og glæde hos mange. Han er stedets yngste volontør!
Men Shevet Achim rummer ikke blot hjerteoperationer og rene toiletter – de ønsker ikke blot at give disse børn et godt hjerte – de ønsker at give dem et helt hjerte! Et helt hjerte, som kun Gud kan give dem. En sådan oplevelse var vi vidner til for ganske nylig:
Når børnene kommer til Shevet Achim og til hospitalet medbringer de normalt deres mødre, men en lille dreng fra Kurdistan havde for nyligt sin far med. Årsagen var, at der florerer rygter i Kurdistan om, at Shevet Achim er et ondt sted, hvor de stjæler børn – dette havde faren hørt, så han tænkte, at hvis nogen skulle forsøge at stjæle hans søn, så ville han selv være der for at kunne beskytte ham! Han oplevede dog snart, at dette ikke var tilfældet.
Faktisk blev han meget overvældet over omsorgen og kærligheden, han mødte her og havde mange snakke med de arabiske-talende volontører. Gud rørte hans hjerte – og han blev omvendt! Han kom hertil som muslim med stor skepsis og tog herfra med et møde med Gud samt en arabisk bibel og et par læsebriller! Gud er stor.
At få lov at opleve sådanne ting, gør arbejdet endnu mere menighedsfyldt.
“Hearts made well, hearts made one!”
