Immanuelkirken i Jaffo har det som sin vision at være en levende og synlig kirke i deres nærmiljø og et inkluderende fællesskab med Jesus som centrum for alle de mennesker, der bor lige der, hvor Tel Aviv og Jaffo støder sammen.

Israelsmissionen er engageret i menighedsarbejdet i Immanuelkirken, hvor Bradley Long er præst for både den hebraisk- og engelsksprogede menighed. Hver uge samles omkring 60-80 mennesker fra mange nationaliteter og samfundsgrupper til gudstjeneste i kirken, heriblandt omkring 20 jødiske Jesustroende.

Præsteparret Marit og Bradley Long bor i menighedshuset sammen med deres tre børn, Ruben, Maria Sophia og Benjamin. Her bor også andre ansatte og volontører. Siden august 2016 har Bradley haft det fulde ansvar for menigheden som præst, og Marit har ansvar for bibelstudiegruppen for kvinder samt kirkens børnearbejde.

Kirken er kendt for sine smukke glasmalerier og ikke mindst orglet, som er et særsyn i Israel.

Flere tusind ganske almindelige israelere kommer hvert år i kontakt med kirken gennem åbent hus-arrangementer, koncerter, rundvisninger, gudstjenester mm. Derfor drømmer menigheden også om at kunne lave et åbent café-område foran kirken, som kan fungere som et naturligt sted at mødes, slå sig ned og opholde sig i forbindelse med besøg i kirken. På den måde håber man at kunne nå endnu flere med de gode nyheder om Jesus Messias.

Støt Immanuelkirken

 kr. 
Personlige informationer

Kortinformationer – brug Visa/Dankort
Dette er en sikker SSL-krypteret donation.
Adresse

Beløb: 250,00 kr. 

 


Besøg kirkens egen hjemmeside her.

Læs mere om at blive kirkevolontør/praktikant ved Immanuelkirken her.

Du finder Immanuelkirken på Bar Hoffmann 15, Tel Aviv, Israel: