Jews for Jesus eksisterer for at gøre spørgsmålet om, hvem Jesus er, til et uundgåeligt spørgsmål for jøder verden over. Derfor går de på gaden i verdens storbyer og stiller mennesker spørgsmålet: “Hvem mener du, Jesus er?”

Organisationen blev stiftet af Moishe Rosen i 1973 og har cirka 200 ansatte missionærer fordelt på 22 afdelinger i Nordamerika, Israel, Vesteuropa, det tidligere Sovjet, Sydafrika, Brasilien og Australien. Ud over traditionel gadeevangelisation holder Jews for Jesus opfølgende møder med bibelstudie og -undervisning, evangelisation via internettet og bruger drama og musik i deres fremstød.

Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge har haft volontører med på Jews for Jesus-kampagner i USA, Israel, Ungarn, Rusland og Brasilien. Hvis du har lyst til at deltage i en kampagne er du altid velkommen til at kontakte os for at høre om dine muligheder. Læs mere om at blive volontør hos Jews for Jesus her.