Af Joakim Hjorth, 15. januar 2019

Den vigtigste jøde mangler anerkendelse

”Jesus’ jødiske ophav er en ubehagelig og ofte benægtet sandhed. Men Jesus var en klassisk jøde – en mistænkelig, oprørsk, modig, systemkritisk, ambitiøs outsider. Han er bygget af det samme stof, som har kendetegnet jødiske genier gennem historien. Det mindste Israel skylder ham, er at opkalde et torv efter ham.”

Sådan skrev Rogel Alpher, en israelsk forfatter, i en klumme i den landsdækkende avis Haaretz sidst i december. Klummen bar den provokerende titel ”Jesus, den jøde vi tog afstand fra.”

I den argumenterer han for, at Jesus, uanset hvor fremmed han kan virke for mange jøder i dag og uanset hvor ubehageligt det kan være at beskæftige sig med ham, bør anerkendes som den vigtigste jøde i historien.

Han kalder ham også en jødisk superstjerne og den mest indflydelsesrige jøde nogensinde, med henvisning til kristendommens enorme betydning. Desuden undrer han sig over, at store jødiske personligheder som Einstein, Freud, Moses og mange andre, høster enorme portioner anerkendelse fra den israelske stat, når Jesus samtidig, i bedste fald, bliver ignoreret.

Tegn på en tendens

Rogel Alphners klumme kan virke som en lille dråbe i et meget dybt mediehav. Men noget tyder på, at en ny tendens langsomt breder sig i det israelske samfund, når det handler om Jesus eller ”Yeshu” (en bevidst negativ omskrivning af hans oprindelige navn Yeshua), som mange israelere kender ham som.  

2018 blev nemlig et år, hvor Jesus blev bare en smule mere legitim at tale om, i det ellers Jesus-tiende israelske samfund. En tendens der tilsyneladende har været stigende de sidste par år.

I foråret forrige år kunne man for eksempel opleve en udstilling på det israelske nationalmuseum i Jerusalem med overskriften ”Behold the man” (Se, her er manden! – Joh 19,5), der handlede om Jesus i jødisk kunst. En udstilling som for blot få år siden havde været utænkelig.

Og generelt får Jesus, i disse år, lov at fylde mere i det israelske samfund. Desværre ikke altid udtalt som jødernes Messias, selvom det syn på ham på stadig vinder mere og mere frem, ikke mindst takket være vores ihærdige samarbejdspartnere.

Men tilgangen til kristendommens grundlægger som en jødisk bror – og som en del af det jødiske folks imponerende port folio over fremtrædende skikkelser gennem historien – virker til, langsomt, at få tag i det folk, der længe har fortiet ham og undgået at forholde sig til ham. Noget der, på længere sigt, forhåbentlig kan gøre det mere acceptabelt at tale om også at tro på ham.

Nye vinde over Det Hellige Land?

Til mange messianske troendes overraskelse, har der været flere artikler og videoer i israelske medier, som har set mere positivt på emnet Jesus og hans historie.

I en dokumentar med titlen ”Kristendom i Israel” interviewer en sekulær jødisk mand og en religiøs jødisk kvinde kristne fra forskellige baggrunde, deriblandt en præst, som er født i en jødisk familie og insisterer på, at han stadig er jøde. I slutningen af dokumentaren kalder de to værter Jesus for deres ”bror” og opfordrer til en større påskønnelse af det kristne samfund, der bor i Det Hellige Land.

Israel Today, et andet større nyhedsmedie i landet, skrev følgende i forbindelse med et stort julemarked i Haifa: ”Julen bliver mere og mere populær i Israel, hvilket er endnu et tegn på, at århundrederne med ondt blod mellem jøder og kristne endelig er ved at forsvinde til fordel for mere varme relationer mellem parterne.”

En begejstret messiansk leder beskriver den spirende tendens sådan her: ”Uanset om det er i de større medier eller i de personlige samtaler, så oplever vi et markant skifte i tilgangen til Jesus. Det er fantastiske nyheder!”

Lad os glæde os over, at jøder i Israel langsomt bliver konfronteret med deres jødiske bror og bede om, at den større åbenhed og synlighed må føre til, at endnu flere må se ham, som den han er – deres Messias.