I 2018 blev Jesus lidt mindre fremmed
i sit hjemland
Af Joakim Hjorth, 15. januar 2019
Den
vigtigste jøde mangler anerkendelse
”Jesus’
jødiske ophav er en ubehagelig og ofte benægtet sandhed. Men Jesus var en
klassisk jøde – en mistænkelig, oprørsk, modig, systemkritisk, ambitiøs
outsider. Han er bygget af det samme stof, som har kendetegnet jødiske genier
gennem historien. Det mindste Israel skylder ham, er at opkalde et torv efter
ham.”
Sådan skrev
Rogel Alpher, en israelsk forfatter, i en klumme i den landsdækkende avis
Haaretz sidst i december. Klummen bar den provokerende titel ”Jesus, den jøde
vi tog afstand fra.”
I den argumenterer
han for, at Jesus, uanset hvor fremmed han kan virke for mange jøder i dag og
uanset hvor ubehageligt det kan være at beskæftige sig med ham, bør anerkendes
som den vigtigste jøde i historien.
Han kalder
ham også en jødisk superstjerne og den mest indflydelsesrige jøde
nogensinde, med henvisning til kristendommens enorme betydning. Desuden undrer
han sig over, at store jødiske personligheder som Einstein, Freud, Moses og
mange andre, høster enorme portioner anerkendelse fra den israelske stat, når
Jesus samtidig, i bedste fald, bliver ignoreret.
Tegn på
en tendens
Rogel Alphners klumme kan virke som en lille dråbe i et meget dybt mediehav. Men noget tyder på, at en ny tendens langsomt breder sig i det israelske samfund, når det handler om Jesus eller ”Yeshu” (en bevidst negativ omskrivning af hans oprindelige navn Yeshua), som mange israelere kender ham som.
2018 blev
nemlig et år, hvor Jesus blev bare en smule mere legitim at tale om, i det
ellers Jesus-tiende israelske samfund. En tendens der tilsyneladende har været
stigende de sidste par år.
I foråret forrige år kunne man for eksempel opleve en udstilling på det israelske nationalmuseum i Jerusalem med overskriften ”Behold the man” (Se, her er manden! – Joh 19,5), der handlede om Jesus i jødisk kunst. En udstilling som for blot få år siden havde været utænkelig.
Og generelt får Jesus, i disse år, lov at fylde mere i det israelske samfund. Desværre ikke altid udtalt som jødernes Messias, selvom det syn på ham på stadig vinder mere og mere frem, ikke mindst takket være vores ihærdige samarbejdspartnere.
Men
tilgangen til kristendommens grundlægger som en jødisk bror – og som en del af
det jødiske folks imponerende port folio over fremtrædende skikkelser gennem
historien – virker til, langsomt, at få tag i det folk, der længe har fortiet
ham og undgået at forholde sig til ham. Noget der, på længere sigt,
forhåbentlig kan gøre det mere acceptabelt at tale om også at tro på ham.
Nye vinde
over Det Hellige Land?
Til mange
messianske troendes overraskelse, har der været flere artikler og videoer i
israelske medier, som har set mere positivt på emnet Jesus og hans historie.
I en dokumentar med titlen ”Kristendom i Israel” interviewer en sekulær jødisk mand og en religiøs jødisk kvinde kristne fra forskellige baggrunde, deriblandt en præst, som er født i en jødisk familie og insisterer på, at han stadig er jøde. I slutningen af dokumentaren kalder de to værter Jesus for deres ”bror” og opfordrer til en større påskønnelse af det kristne samfund, der bor i Det Hellige Land.
Israel Today,
et andet større nyhedsmedie i landet, skrev følgende i forbindelse med et stort
julemarked i Haifa: ”Julen bliver mere og mere populær i Israel, hvilket er
endnu et tegn på, at århundrederne med ondt blod mellem jøder og kristne
endelig er ved at forsvinde til fordel for mere varme relationer mellem
parterne.”
En begejstret
messiansk leder beskriver den spirende tendens sådan her: ”Uanset om det er i
de større medier eller i de personlige samtaler, så oplever vi et markant
skifte i tilgangen til Jesus. Det er fantastiske nyheder!”
Lad os glæde os over, at jøder i Israel langsomt bliver konfronteret med deres jødiske bror og bede om, at den større åbenhed og synlighed må føre til, at endnu flere må se ham, som den han er – deres Messias.
