Båden vugger stille fra side til side, lige ved siden af er søsterbåden. De to både er bundet sammen, så de kan følges. Der er en stille fred her i skibets stævn (den forreste del af skibet). Her kan man kigge op på himlen, der langsomt, men sikkert, bliver mere og mere rød af solens sidste stråler.

Lyden, af vandets klukken under skibet, er næsten som søens egen sang, der synger om, at der ikke er farer, og at vi godt kan slappe af. Vinden løfter let i mit hår og kærtegner mine kinder. Den er stadig varm efter dagens sol. Der går dog ikke længe, før den bliver så kold, at jeg må have min poncho på.

Det er ikke første gang, jeg er ude at sejle, men det er første gange, at lugten af salt ikke blander sig med de andre indtryk, for Genesaret sø er en ferskvandssø.

Her på Genesaret sø, omgivet af Galilæas bjerge, hvor solen sender sit sidste lys af sted i en rød glorie, og lyse stråler, ledes tankerne let hen til alle de børnehistorier, jeg har hørt i børneklubben. Hvordan Jesus tog ud i en fisker båd og underviste de folk, der fulgte ham. Hvordan han gik på vandet, og hvordan han kun med sine ord fik storme til at tie og falde til ro.

Disse fortællinger får ny dybde her, for selvom søen er rolig nu, kræver det ikke meget fantasi at forestille sig vandet i oprør og vinden piske omkring sig. Her i denne træbåd kan jeg nemt forestille mig disciplenes frygt og desperation. Nogle af dem var fiskere, så de har jo kendt søen, så det har nok ikke bare været nogle bølger og lidt blæsevejr, det må have været meget større bølger end normalt, for de var bange, meget bange.

Det er nok de færreste, der kommer til at opleve en storm på søen, som disciplene oplevede det, men det betyder ikke, at vi ikke kan have storme i vores liv.

Måske har du prøvet at være i en af livets storme, hvor alt virker håbløst, meningsløst og frygten, for hvad fremtiden vil bringe, kan opsluge alt. Måske har du også prøvet, at Helligånden er kommet til dig med trøst og opmuntring gennem Gud, en vens eller et familiemedlems kærlighed eller noget helt tredje. Jesus kan komme til os i mange former, du være vis på, at han altid er med dig.

Men Jesus er der. Han er med i båden og på hans ord, må vinden tie og søen lægge sig. Han kommer til os i midt i livets storme lige som den gang, hvor han gik på vandet ud til disciplene, hvor Peter måtte hives op af vandet igen. I hans nærvær har vi ikke noget at frygte. Det betyder ikke, at vi aldrig bliver bange, men at vi har et sikkert anker i vores liv. Så kan verden sige, hvad den vil. Mit håb er hos Jesus, Helligånden og Gud min far.

Vi er ikke blevet lovet et let liv, snarere tværtimod, men vi har vores tro og håb hos den levende Gud.

Må Gud velsigne dig og må hans ord være et lys for din fod som må lede dig, som et fyrtårn leder et skib sikkert i havn.