Et par stramme jeans og løst hår, sådan kender vi kvinderne i gågaden i Danmark. Vi er vant til at aflæse dem ud fra deres udseende og stil. Det er velkendt. I Bazaren ser vi kvinder med tørklæde og burka. De ser ikke ud som mig – de er ikke helt så nemme at aflæse, måske fordi det er svært hel præcist at se, hvem de er.

I konfliktugen var vi i Jericho flere gange i løbet af ugen. Vi hjalp hos Zakæus’ hus, som er en del af det palæstinensiske Bibelselskabet. Her kommer børn, teenagere og mødre, og får et pausested, fra arbejde og skole. Her kan de mødes udenfor skolen og være sammen med de voksne fra Zakæus’ hus, som havde lavet en aktivitet for dem. Vi tegnede med dem, snakkede med dem, lagde neglelak og gav massage.

Generelt er de muslimske kvinder noget fremmede for mig, de er forbundet med noget ukendt, fordi jeg ikke kan se deres hår og deres smil, men kun deres øjne. Men det har ændret sig.

Mit syn på kvinderne, som bærer tørklæde og burka har forandret sig. I Zakæus’hus, gav jeg massage til mange muslimske kvinder og piger, som bar dette, pga af deres tro. Indenunder lagene “gemmer” sig der en kvinde, som har det flotteste hår, går med hel almindeligt tøj og egentlig minder om mig. Teenagepiger, som bare vil have det sjovt og tage en masse selfies, og ligner de danske piger hjemme fra gågaden.

I dag ser jeg de muslimske kvinder og piger ligesom mig. Jeg forstiller mig deres smil og fine hår, indenunder burkaen. En person med en hverdag, et arbejde og en tro – de bærer tørklæde og burka i offentligheden netop fordi de tror. Ligesom, at jeg går i kirke og beder, fordi jeg tror!