Jesus er stadig ikke helt kosher
Arne Pedersen, 29. januar 2015
Tidsskriftet Christianity Today fortæller i deres januarnummer, at amerikanske jøder i stigende grad finder det acceptabelt, at jøder tror på Jesus. USA har det største jødiske samfund uden for Israel, så det er en væsentlig nyhed for ikke bare amerikanske jøder, som tror på Jesus, men for messianske jøder i hele verden.
Det er videnscenteret Pew Reseach Center, der står bag undersøgelsen, som fortæller, at 34 procent af den jødiske befolkning mener, der er overensstemmelse mellem at være jøde og tro på Jesus. Og 35 procent af de ultra-ortodokse var enige!
Til sammenligning fortæller samme undersøgelse, at hele 68 procent af amerikanske jøder mener, man ikke behøver tro på Gud for at være jøde.
Richard Harvey, seniorforsker ved Jews for Jesus, hævder, at undersøgelsen viser et paradigmeskifte: ”Jødisk identitet bliver i højere og højere grad målt kulturelt og familiært og ikke gennem forskellige religiøse udtryk.”
Russ Resnik, leder af sammenslutningen af messianske menigheder, fortæller, at lederne i de jødiske samfund stadig er imod messianske jøder, ”men en stor del af jøder i det brede samfund anerkender, at vi er her for at blive, at vi er en del af det jødiske samfund, og at vi er optaget af jødiske mærkesager.”
Træerne vokser dog stadig ikke ind i himlen. I forbindelse med åbningen af et stort center i Brooklyn, oplevede organisationen Chosen People Ministries ikke den store modstand, for ”det jødiske samfund er blevet mere vandt til os,” fortæller Mitch Glaser, leder af organisationen. Alligevel konstaterer han: ”Der er i det jødiske samfund væsentlige fordomme om de af os, som tror på Jesus. Og vi udgør en større gruppe, end det jødiske samfund vil anerkende.”
Spørgsmålene: ”Hvem er jøde?” og ”hvad vil det sige at være jøde?” er væsentlige – særligt i forhold til messianske jøder.
Når mange jøder har problemer med Jesus, handler det i vid udstrækning om den historie jødedommen og kristendommen har med hinanden. Kristne har op igennem historien været forfølgere af det jødiske folk med både pogromer og inkvisitioner til følge. I Holocaust spillede kirken og kristne en rolle ved at være passive og ikke kæmpe imod den uretfærdighed, det jødiske folk blev udsat for.
Derudover spiller kulturen en stor rolle. Mange jøder opdrages til, at hvad end de gør i livet, så er der ét, de aldrig må gøre: bekende troen på Jesus af Nazareth som Messias. Det anses for forræderi, og mange mener, at man vender sit folk og sin jødiskhed ryggen.
Spørgsmålet ”hvem er jøde?”, spiller også en rolle internt i staten Israel, hvor spørgsmålet ofte koges ned til en juridisk problematik om, hvem der har lov at gøre aliya – immigrere til Israel.
Loven er blevet meget vigtig for de to forskellige parter, som dels ønsker at jødisk identitet skal være religiøst betinget, hvilket især gælder de ortodokse, og de sekulære, som ønsker, at jødisk identitet skal være rent nationalt betinget. Denne konflikt er yderligere skærpet efter Knesset i november 2014 vedtog en lov, som skulle gøre det lettere at konvertere til jødedommen. Loven blev vedtaget med særligt henblik på de tusinder af jødiske immigranter, især fra det tidligere Sovjet, der har fået statsborgerskab, men som ikke anerkendes som jøder i henhold til rabbinsk lov.
I 1957 blev den første lov vedtaget, som enkelt fastslog at ”enhver som med rene motiver erklærer sig selv som jøde, kan registreres som jøde, og ingen andre beviser skal afkræves ham.” Det fik samtlige religiøse i parlamentet til at træde tilbage. I 1970 blev der tilføjet væsentlige ord til loven. Nu blev en jøde defineret, som ”en der er født af en jødisk mor, og som ikke er konverteret til eller tilhører en anden religion.” Dette er stadigvæk gældende i forhold til at gøre aliya. Derudover er børn, børnebørn og ægtefælle til en jøde også omfattet af Law of Return (loven om hjemvendelse).
Ud fra denne tankegang ser vi, hvorfor messianske jøder kæmper for at blive anerkendt som jøder. Deres tro på jøden Jesus indebærer ikke – set fra deres perspektiv – at de tilslutter sig en anden religion. Men det gør det for langt de fleste andre jøder, hvilket undersøgelsen, omtalt i begyndelsen af artiklen, også vidner om.
Chabad, en stor organisation som arbejder for større jødisk bevidsthed, svarer fx på spørgsmålet ”Kan en jøde tro på Jesus?” på følgende måde:
”Selvfølgelig kan en jøde tro på Jesus. Ligesom en vegetar kan nyde en rød bøf, en fredsaktivist kan deltage i en voldelig demonstration og en diktator som prædiker martyrium kan overgive sig selv til sine fjender. Så længe logik og klar tænkning sættes ud af funktion, kan alt lade sig gøre.”
I deres svar giver de også udtryk for, at jøder generelt – uanset om de er jøder eller ej – ikke ønsker at opgive deres jødiskhed. Derfor har missionærerne fundet en ”løsning”, så jøderne kan blive ved med at være jøder, selv efter de er kommet til tro på Jesus. Men konklusionen er, at missionærerne ”er fulde af bedrag.”
Anti-missionsorganisationen Yad L’Achim arbejder også ud fra den overbevisning, at jøder ikke kan tro på Jesus og vedblive med at være jøder. Immanuelkirken i Jaffo har fra tid til anden besøg af dem. De stiller sig ved indgangen til menighedshuset og forsøger at komme i kontakt med dem, som skal til bibelstudie eller Alphakursus.
Ruth Rosen fra Jews for Jesus pointerer en anden årsag til, at messianske jøder ikke accepteres af fx ortodokse jøder: De udgør en risiko for det jødiske samfund. ”Jøder som accepterer Jesus Messias som lærer og autoritet, kan ikke samtidig underlægge sig rabbinernes autoritet, uanset hvor meget man så kan respektere dem. Hvordan kan vi betragtes som andet end en trussel, når vi ikke bare selv ser hen til Jesus som autoritet, men også opfordrer andre til at gøre det samme?”
Det er kun de færreste, der vil benægte, at Jesus var jøde. De første til at på Jesus, var jøder. De første der skrev om ham, var jøder. Alligevel nægtes jøder, som i dag bekender troen på Jesus, at være jøder.
Vi i den kristne kirke kan ikke sige os fri fra ansvar. Der er meget vi kan gøre for ikke at marginalisere messianske jøder yderligere. Vi kan fx anerkende kristendommens og kirkens jødiske rødder og hjælpe andre til samme indsigt.
Her ligger der ikke blot en kilde til personlig opbyggelse og glæde, men også en mulighed for at invitere messianske jøder ind i menigheden. For at lytte til og lære af dem.
Her kan du læse et personligt vidnesbyrd fra Avi Brickner om hans egen kamp med identitetsspørgsmålet: Kan en jøde tro på Jesus af Nazareth som Messias?
Tidsskriftet Christianity Today fortæller i deres januarnummer, at amerikanske jøder i stigende grad finder det acceptabelt, at jøder tror på Jesus. USA har det største jødiske samfund uden for Israel, så det er en væsentlig nyhed for ikke bare amerikanske jøder, som tror på Jesus, men for messianske jøder i hele verden.
Det er videnscenteret Pew Reseach Center, der står bag undersøgelsen, som fortæller, at 34 procent af den jødiske befolkning mener, der er overensstemmelse mellem at være jøde og tro på Jesus. Og 35 procent af de ultra-ortodokse var enige!
Til sammenligning fortæller samme undersøgelse, at hele 68 procent af amerikanske jøder mener, man ikke behøver tro på Gud for at være jøde.
Richard Harvey, seniorforsker ved Jews for Jesus, hævder, at undersøgelsen viser et paradigmeskifte: ”Jødisk identitet bliver i højere og højere grad målt kulturelt og familiært og ikke gennem forskellige religiøse udtryk.”
Russ Resnik, leder af sammenslutningen af messianske menigheder, fortæller, at lederne i de jødiske samfund stadig er imod messianske jøder, ”men en stor del af jøder i det brede samfund anerkender, at vi er her for at blive, at vi er en del af det jødiske samfund, og at vi er optaget af jødiske mærkesager.”
Træerne vokser dog stadig ikke ind i himlen. I forbindelse med åbningen af et stort center i Brooklyn, oplevede organisationen Chosen People Ministries ikke den store modstand, for ”det jødiske samfund er blevet mere vandt til os,” fortæller Mitch Glaser, leder af organisationen. Alligevel konstaterer han: ”Der er i det jødiske samfund væsentlige fordomme om de af os, som tror på Jesus. Og vi udgør en større gruppe, end det jødiske samfund vil anerkende.”
Hvad er på spil?
Messianske jøder er presset fra to sider. På den ene side fra jødisk hold, som påstår, at de ikke længere er jøder, fordi de bekender troen på Jesus. På den anden side står også mange kristne uforstående overfor, hvorfor de ikke bare kalder sig kristne.Spørgsmålene: ”Hvem er jøde?” og ”hvad vil det sige at være jøde?” er væsentlige – særligt i forhold til messianske jøder.
Når mange jøder har problemer med Jesus, handler det i vid udstrækning om den historie jødedommen og kristendommen har med hinanden. Kristne har op igennem historien været forfølgere af det jødiske folk med både pogromer og inkvisitioner til følge. I Holocaust spillede kirken og kristne en rolle ved at være passive og ikke kæmpe imod den uretfærdighed, det jødiske folk blev udsat for.
Derudover spiller kulturen en stor rolle. Mange jøder opdrages til, at hvad end de gør i livet, så er der ét, de aldrig må gøre: bekende troen på Jesus af Nazareth som Messias. Det anses for forræderi, og mange mener, at man vender sit folk og sin jødiskhed ryggen.
Spørgsmålet ”hvem er jøde?”, spiller også en rolle internt i staten Israel, hvor spørgsmålet ofte koges ned til en juridisk problematik om, hvem der har lov at gøre aliya – immigrere til Israel.
Loven er blevet meget vigtig for de to forskellige parter, som dels ønsker at jødisk identitet skal være religiøst betinget, hvilket især gælder de ortodokse, og de sekulære, som ønsker, at jødisk identitet skal være rent nationalt betinget. Denne konflikt er yderligere skærpet efter Knesset i november 2014 vedtog en lov, som skulle gøre det lettere at konvertere til jødedommen. Loven blev vedtaget med særligt henblik på de tusinder af jødiske immigranter, især fra det tidligere Sovjet, der har fået statsborgerskab, men som ikke anerkendes som jøder i henhold til rabbinsk lov.
I 1957 blev den første lov vedtaget, som enkelt fastslog at ”enhver som med rene motiver erklærer sig selv som jøde, kan registreres som jøde, og ingen andre beviser skal afkræves ham.” Det fik samtlige religiøse i parlamentet til at træde tilbage. I 1970 blev der tilføjet væsentlige ord til loven. Nu blev en jøde defineret, som ”en der er født af en jødisk mor, og som ikke er konverteret til eller tilhører en anden religion.” Dette er stadigvæk gældende i forhold til at gøre aliya. Derudover er børn, børnebørn og ægtefælle til en jøde også omfattet af Law of Return (loven om hjemvendelse).
Det er ulogisk for en jøde at tro på Jesus
Ud fra denne tankegang ser vi, hvorfor messianske jøder kæmper for at blive anerkendt som jøder. Deres tro på jøden Jesus indebærer ikke – set fra deres perspektiv – at de tilslutter sig en anden religion. Men det gør det for langt de fleste andre jøder, hvilket undersøgelsen, omtalt i begyndelsen af artiklen, også vidner om.
Chabad, en stor organisation som arbejder for større jødisk bevidsthed, svarer fx på spørgsmålet ”Kan en jøde tro på Jesus?” på følgende måde:
”Selvfølgelig kan en jøde tro på Jesus. Ligesom en vegetar kan nyde en rød bøf, en fredsaktivist kan deltage i en voldelig demonstration og en diktator som prædiker martyrium kan overgive sig selv til sine fjender. Så længe logik og klar tænkning sættes ud af funktion, kan alt lade sig gøre.”
I deres svar giver de også udtryk for, at jøder generelt – uanset om de er jøder eller ej – ikke ønsker at opgive deres jødiskhed. Derfor har missionærerne fundet en ”løsning”, så jøderne kan blive ved med at være jøder, selv efter de er kommet til tro på Jesus. Men konklusionen er, at missionærerne ”er fulde af bedrag.”
Anti-missionsorganisationen Yad L’Achim arbejder også ud fra den overbevisning, at jøder ikke kan tro på Jesus og vedblive med at være jøder. Immanuelkirken i Jaffo har fra tid til anden besøg af dem. De stiller sig ved indgangen til menighedshuset og forsøger at komme i kontakt med dem, som skal til bibelstudie eller Alphakursus.
Ruth Rosen fra Jews for Jesus pointerer en anden årsag til, at messianske jøder ikke accepteres af fx ortodokse jøder: De udgør en risiko for det jødiske samfund. ”Jøder som accepterer Jesus Messias som lærer og autoritet, kan ikke samtidig underlægge sig rabbinernes autoritet, uanset hvor meget man så kan respektere dem. Hvordan kan vi betragtes som andet end en trussel, når vi ikke bare selv ser hen til Jesus som autoritet, men også opfordrer andre til at gøre det samme?”
Jøden Jesus og den kristne kirke
Det er kun de færreste, der vil benægte, at Jesus var jøde. De første til at på Jesus, var jøder. De første der skrev om ham, var jøder. Alligevel nægtes jøder, som i dag bekender troen på Jesus, at være jøder.
Vi i den kristne kirke kan ikke sige os fri fra ansvar. Der er meget vi kan gøre for ikke at marginalisere messianske jøder yderligere. Vi kan fx anerkende kristendommens og kirkens jødiske rødder og hjælpe andre til samme indsigt.
Her ligger der ikke blot en kilde til personlig opbyggelse og glæde, men også en mulighed for at invitere messianske jøder ind i menigheden. For at lytte til og lære af dem.
Her kan du læse et personligt vidnesbyrd fra Avi Brickner om hans egen kamp med identitetsspørgsmålet: Kan en jøde tro på Jesus af Nazareth som Messias?