Frimodigheden i Ukraine er til stor inspiration for Arne Pedersen, kommunikationssekretær i Israelsmissionen. Han har sammen med otte andre danskere fra Israelsmissionen været på konference i Ukraine, hvor brændende hjerter, åbenhed og kærlighed mødte ham. I dette interview fortæller han, om sine oplevelser.

Dinna Bjerrum Swartz, den 9. maj 2014.

”Under de politiske kampe i Kiev følte de ukrainske missionærer en endnu større nød, end de plejer, for at fortælle om Jesus på gaderne, for måske var det oprørernes sidste chance for at høre evangeliet. Det er en frimodighed som kan gøre mig ydmyg, fordi jeg selv risikerer så lidt for min tro,” indrømmer Arne Pedersen, der var i Kiev fra den 28. april til den 1. maj.

Lausanne-konferencen havde fokus på mission til jøder, og foregik i regi af netværket Lausanne Consultation on Jewish Evangelism (Lausannes-rådet for jødemission). LCJE er det ældste interessenetværk i Lausanne-bevægelsen.

Hvorfor er konferencen interessant?
”Fordi jødemission er vigtig og fordi den skal sættes på kirkens dagsorden. Evangeliet har jo sin oprindelse i Israel, så vi skal holde fast i, at jøderne har brug for Jesus,” understreger Arne Pedersen. Han fastslår, at vi ikke må blive forvirrede af al den teologi, der handler om jødernes rolle i de sidste tider.

”Der findes simpelthen ikke to veje til fred med Gud. Man kan blive forvirret af kristendommens jødiske rødder og mange har ikke et klart svar på, om jøder og kristne tror på den samme Gud. Men der er kun én vej til Gud, og det er Jesus.”

Arne Pedersen var særligt glad for muligheden for at opmuntre de ukrainske kristne i denne politisk ustabile tid.

”Det er nemt at blive glemt af vestens kirke, for det gamle Sovjet er usexet i vores øjne. Det er meget mere eksotisk at tage på missionsrejse til fx Brasilien eller Zimbabwe end Ukraine. Så de har brug for at vide, at de ikke er glemt.”

Kunne du mærke, at du var i et tidligere Sovjet-land?
”Jeg var imponeret over, hvordan de forvaltede deres økonomiske ressourcer. Det er tydeligt, at generationen, der er vokset op i Sovjet-tiden bruger sine ressourcer optimalt. De smed ikke bare tingene ud fordi de var stykker – det udfordrer mig når jeg til hverdag lever i et materialistisk samfund.”

Hvad var den bedste oplevelse på konferencen?
”Det var fantastisk opmuntrende at møde andre mennesker fra resten af Europa, der også er passionerede om jødemission. Vi havde en fælles global nød for at nå ét folkeslag med evangeliet.”

For Arne Pedersen var det overvældende at mærke, hvordan Guds kirke og Guds mission er global. Over 80 deltagere fra 19 forskellige lande gjorde konferencens internationale fokus konkret og levende.

”Når jeg sidder hjemme på kontoret, kan jeg glemme, at jeg er en del af et globalt kald til, at jøderne skal høre om Jesus.”

Arne Pedersen håber, at det globale perspektiv må fortsætte med at være en naturlig del af hans arbejde.

Hvordan udfordrede konferencen dig?
”Første aften var der en lokal ukrainer, der fortalte, om arbejdet i Ukraine. Han talte ud fra Joh 9,4: ”Der kommer en nat, hvor ingen kan arbejde”, Det vil sige, at vi skal gøre Guds arbejde nu, hvor det er dag. Det ramte mig. Der kommer et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan fortælle om Jesus. Der er altså en påtrængende nødvendighed for at mennesker skal lære Jesus at kende nu.“

På trods af sproglige udfordringer og mangel på dansk struktur, så er Arne Pedersen ikke i tvivl om, at konferencen har sat sine spor i ham.

”Det var enormt inspirerende! Vores ukrainske brødre og søstre står i udfordringer, der giver mig perspektiv. Det er bare godt at blive konfronteret med den virkelighed, de står i.”