Velkommen til Israelsmissionens ONLINE årsmøde d. 22. april fra 19-21!
Vi havde håbet på at se jer alle fysisk, men når nu det ikke kan lade sig gøre, glæder vi os over at internettet er en løsning. Der vil stadig være spændende og inspirerende beretninger fra arbejdet og David Serner vil fortælle om sin nye bog “Fakta og Myter om den Messianske Bevægelse i Israel”.
I august blev 25-årige Mads Bjørn ansat som Israelsmissionens dialogmedarbejder i København. Her skal han blandt andet skal lave opsøgende arbejde og skabe gode relationer til mennesker i det jødiske samfund. Mads Bjørn kom selv til tro for ti år siden, og har en brand for at andre må høre om Jesus. I dag læser han teologi på Københavns Universitet, og kommer til at arbejde fem timer om ugen for Israelsmissionen. Læs med og lær Mads Bjørn bedre at kende.
Det er nytårsaften. Mads Bjørn er sammen med en veninde og en flok venner hjemme på Falster. De hygger sig, og der er fuld fart på aftenen. Da klokken slår midnat, fortæller veninden, at nu vil hun til gudstjeneste. ”Vil du med?” spørger hun ham. Lettere overrasket overvejer han situationen. Han er selv vokset op i et kulturkristent hjem, og er både døbt og konfirmeret. Alligevel kunne han aldrig selv have fundet på at bruge sin nytårsaften i kirken. Men han beslutter sig for at tage med, og det blev begyndelsen på en åndelig rejse for Mads Bjørn.
Giv det videre
Den nytårsaften for ti år siden blev til en vedvarende nysgerrighed, undren og søgen efter sandheden, og det har givet Mads Bjørn lyst til at give det videre, han selv har mødt:
”I dag er min veninde et stort forbillede for mig,” forklarer Mads Bjørn i forlængelse af fortællingen. ”Hun var aldrig sådan en, der sad og trippede og bare ventede på at få taletid til at dele evangeliet. Det kom helt naturligt til hende. I al hendes manglende teologiske kunnen og teologiske interesse generelt, så brugte Gud hende – fordi hun ikke bare talte om evangeliet, hun levede det.
Sådan håber Mads Bjørn også, at hans arbejde må bære frugt, og at han må kunne opbygge gode relationer til mennesker i det jødiske samfund.
”Jeg ønsker at være trofast overfor Gud”
“Da jeg for ti år siden kom ind i kirken, blev jeg rigtig provokeret af både den inderlige tro og det absolutte sandhedskrav. Begge dele var meget nyt for mig, og jeg kunne ikke acceptere det. Men det blev ved med at nage… Hvad nu hvis det var sandt? Efterhånden fik jeg en mere afklaret, kristen tro – takket være menighedens udholdenhed! – samtidig med at jeg ville vide mere om Gud og sandheden. De tanker resulterede så i, at jeg for to år siden stoppede på musikkonservatoriet og begyndte at læse teologi,” fortæller Mads Bjørn.
Mads Bjørn vil gerne arbejde med kirken, og særligt i forhold til at mennesker må komme til tro og blive opbygget i deres tro.
”På den måde er det også fedt, at jeg er blevet spurgt om at være en slags ”evangelist” for Israelsmissionen,” forklarer han og tilføjer: ”Det er en glæde at få lov til at være her og være med, og så er det dejligt at være en del af en garvet organisation, som har gjort sig en masse teologiske tanker, jeg kan læne mig op ad.”
Mads Bjørn er spændt på at skulle starte arbejdet op, men han er også klar over, at det bliver en løbende proces.
”Jeg er i forventning til, at… Det kommer til at foregå meget stille og roligt,” fortæller han med et glimt i øjet og fortsætter forklarende: ”Jeg ønsker at være trofast over for Gud og vidne for det jødiske folk – og det er ikke sikkert, der bare sker noget natten over, det kræver udholdenhed og tålmodighed. Derudover håber jeg også, at vi i kirken må opdage lidt mere af vores jødiske rødder, som jeg oplever, har været væk i lang tid. Jeg håber, at vi må forstå, at de ikke er ”the bad guys”, der repræsenterer lovreligion i vores Bibel, men at vi har en masse at lære fra dem.
Relationer gennem hebraiskundervisning skal række længere ud end klasselokalet
En gang i ugen åbner Det Jødiske Hus op for undervisning i moderne hebraisk, og her skal Mads Bjørn være en dal af undervisningen. Det er vigtigt for ham, at han prioriterer at være tilgængelig både før og efter undervisningen. Det er her, han mener, at de gode muligheder befinder sig:
”Det er afgørende, at jeg skaber mulighederne for, at jeg kan opbygge relationer, der rækker længere ud end i klasselokalet,” fortæller han og tilføjer: ”Jeg beder om åbne døre og en god vej at gå med beredte hjerter.”
Mads Bjørn oplever, at udfordringen med mission er at finde balancen:
”Det gælder om på den ene side, at jeg ikke bare bliver en, der kommer ind og råber op om, hvad jeg selv mener og skaber mere afstand til troen i virkeligheden. På den anden side må jeg heller ikke blive for overdiplomatisk og holde mit evangelium hemmeligt. Det bliver lidt af en udfordring!”
Vær med til at bede for Mads Bjørn
At han må være båret af ånden – og ikke af egen kraft
At han må være fyldt op og være nærværende
Om visdom til at evangelisere på en måde, der skaber tillid og dialog
TORVETs højskole løber af stablen d. 28. september – 1. oktober 2020.
Du er velkommen på det skønne Virksund Kursuscenter ved Hjarbæk Fjord til dejlige og indholdsfyldte højskoledage med godt samvær
For årets højskole er der sammensat et spændende program med mulighed for at få ny viden og møde impulser fra den store verden. I år er der fokus på de tre kerneord: Troen – Håbet – Kærligheden.
Arrangører
TORVETs Højskole arrangeres i fællesskab af organisationerne bag TORVET i Aarhus: Israelsmissionen, Menighedsfakultetet og Promissio.
Højskoledagene afholdes på Virksund Kursuscenter, der bliver drevet af Luthersk Mission. Kursuscentret ligger i smukke omgivelser kun et stenkast fra Hjarbæk Fjord med en skøn udsigt ud over vandet. Centret råder over skov og store græs-og strandarealer med rige muligheder for at gå ture i området. Indkvarteringen sker på værelser, der alle er med eget bad og toilet.
Tilmelding
Ring eller skriv til TORVET: 7356 1240 eller mf@teologi.dk. Oplys eventuelle særlige behov ift. kost, allergi eller andet. Tilmeldingsfrist er 7.9.2020.
I otte intense dage har 14 præster og provster været på studieturen “Prædiken i kontekst” sammen med Bodil Skjøtt og Arne Mårup i Israel. Kirsten Sønderby, der er provst i Aabenraa og var med på turen, fortæller:
”Studierejsen til Israel var en oase af skønhed, indsigt og visdom. Jeg tror, den får varig betydning for mit prædikenarbejde.”
Præsterne fik undervisning om Israel og den bibelske kontekst af Bodil Skjøtt, og Arne Mårup indførte deltagerne i forskellige metoder til at skrive og opbygge prædikener.
Morten Skovsted, der er sognepræst i Hjortshøj, har helt sikkert fået et stort udbytte af turen. Det skyldes særligt “en kombination af faglige input, andagter, at være på stedet, at være sammen og at få konteksten ind i kroppen gennem gåture og samtaler,” fortæller han.
Eva Thorgaard Jerg, der er sognepræst i Christianskirken i Fredericia, fortæller sådan her om udbyttet af turen:
“Nu har jeg, trods corona, allerede skrevet de første to onlineprædikener, inspireret af turen. De bliver næppe de sidste. Med Bodil Skøtt som et utrætteligt omvandrende google, hvor intet spørgsmål forblev ubesvaret og med Arne Mårup, udstyret med tømrerblyanter og andre prædiken-kickstartere blev det en intens oplevelse på alle parametre. Jeg håber, I vil udbyde kurset igen, så mange flere præster må få glæden af det. Og jeg melder klar igen. Helst uden coronakrise. “
Ole Rasmussen, der er provst i Lemvig, fortæller, at det var et rigtigt godt kursus. Hans udbytte af turen blev stærkt betinget af samspillet mellem de to undervisere, og han fortæller hvordan eksempelvis det, at skulle arbejde med prædikenforberedelse med en tømrerblyant i Israel, satte nogle gode refleksioner i gang, og på samme måde åbnede den geografiske indsigt op for nogle nye perspektiver på bibelteksten. Han fortæller:
“Pludselig har jeg både en geografisk og en teologisk forståelse for, hvorfor det betyder noget, at Jesus gik over Kedron-bækken.”
Alt i alt har deltagerne haft en berigende tur, som kan berige prædikenskrivningen i et godt stykke tid fremover. Og heldigvis nåede deltagerne sikkert hjem igen, før Corona-virussen for alvor brød løs.
Er du selv forkynder eller præst, og har du lyst til at komme afsted og blive skarpere på dine prædikener, så skriv endelig til kontor@israel.dk.
Maria Strøm Risbjerg, kommunikationsmedarbejder, 27/3 2020
David Bruun
Ingemansen er netop blevet ansat i Israelsmissionen, hvor han skal starte et
nyt projekt op for seniorvolontører. Projektet har som mål at give seniorer en
mulighed for at tage del i Guds mission i en ny kontekst.
Inspirere til
at tage del i Guds mission
”Jeg skal
starte et nyt pioner-projekt, hvor vi vil tilbyde den ældre generation en
volontør-oplevelse i Israel,” fortæller David.
Projektet sættes, alt efter omstændighederne, i søen til efteråret, og David er på nuværende tidspunkt i gang med at tage kontakt til forskellige samarbejdspartnere og få sat rammerne for et godt projekt.
”Ideen er at
sende seniorvolontører til Israel i perioder fra 1-3 måneder – eller hvad der lige
er muligt. Drømmen er at give mennesker en oplevelse af at blive inspireret til
at tage del i Guds mission i uvante rammer,” forklarer han.
En del af
familien
David har læst en bachelor i teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus, og har været gift med sin hustru Sofie i snart to år. Derudover nyder han at spille volleyball, læse gode bøger og så er han en udpræget bibelnørd – og netop her har kristendommens jødiske rødder også en særlig plads. Han fik sit første møde med Israelsmissionens Unge for nogle år siden, da han blev inviteret med i lokalforeningen Aarhus af nogle gode venner, og har siden da både siddet med i lokalforeningens bestyrelse og i Israelsmissionens Unges landsbestyrelse.
”Jeg føler, jeg
har været en del af familien lige siden,” forklarer David med et smil på
læben og tilføjer: ”Så da jeg ledte efter et nyt studiejob, startede jeg med at
sende en ansøgning til det sted, jeg aller helst ville være. Og nu sidder jeg
så her.”
For David er
det at starte nye projekter ikke uvant:
”Det er noget,
jeg har prøvet før, og som jeg trives i. Og så kan jeg godt lide at være leder
og tage ansvar.”
Vi kan lære
meget af hinanden
”Jeg er
overbevist om, at jeg har meget at lære i mødet med mennesker, der har 40-50
års mere livsvisdom end mig. Og det er jeg overbevist om, at mange andre også
kan! Det er netop også noget af det her, vi drømmer om. At de unge
missionspiloter og at seniorvolontørerne skal have et fedt møde med hinanden,
og at der skal være vi de her to generationer, som kan give hinanden noget
gensidigt,” forklarer David.
Derfor vil han
også rigtig gerne åbne dørene til projektet på en helt konkret måde:
”Hvis du har
nogle tanker eller nogle input, så er det nu du skal byde ind. Det er nu, vi er
i gang med at tænke de store tanker om projektet, og jeg vil vædde med, at der
sidder nogen derude, med gode ideer. Måske en senior eller to, der ved lidt
mere om det at være senior end mig.”
Maria Strøm Risbjerg, kommunikationsmedarbejder, 28/11 2019
I starten af
november mødtes en håndfuld mennesker til sabbatsmåltid i Aarhus – bare for at
være sammen og hvile ud med hinanden. Fællesskabet om måltidet og om hvilen er
et nyt tiltag i Israelsmissionen, som kommer til at foregå på en jævnlig basis,
og lige præcis DU er velkommen.
Mennesket blev
skabt til hvile
”Sabbat betyder hvile, så vores tanke med måltidet er, at det skal handle om at hvile ud sammen. I den jødiske tradition er der en forståelse af, at Gud har givet hvilen til mennesket. Mennesket blev skabt til hvile,” fortæller Julie Kajgaard, teologisk netværker i Israelsmissionen og en af initiativtagerne til konceptet.
”Helt konkret
indeholder sabbatsmåltidet en særlig liturgi, der indleder de 24 timers hvile –
og derudover så spiser man og snakker sammen. Det er egentlig meget simpelt,”
tilføjer hun med et smil på læben.
At hvile ud er
noget, man skal øve sig i
Der er mange,
der i dag har svært ved at stoppe op og hvile ud, og der kan det ifølge Julie
være en hjælp at sætte tiden af i fællesskab med andre:
”I vores tid
nu, glemmer vi tit at hvile. Vi glemmer at stoppe op, slukke for alt og så bare
være sammen med mennesker, vi holder af. For mig at se er det vigtigt, at vi
genopdager, at det her med hvilen ikke kun handler om det vi ikke må.
Sabbatsmåltidet er en særlig mulighed for at have det sjovt, nyde et måltid mad
og være sammen med mennesker, du holder af, i et planlagt tidsrum. I vores
travle hverdag er det faktisk svært at hvile. Det er noget, man skal øve sig i.”
Alle er
velkomne – også DIG
Sabbatsmåltidet
afholdes på jævnlig basis i Aarhus i private hjem, og ALLE er velkomne.
”Alle, som har
lyst til at tune ind på hvilen og det, at være sammen hinanden, er velkomne. Og
så vil vi også på en særlig måde gerne invitere alle jøder i Danmark til at
connecte med os, og her er sabbatsmåltidet også en oplagt mulighed for at gøre
netop dette.”
Du kan kontakte
Julie på mail: julie@israel.dk, hvis du har lyst til at høre mere
eller være en del af fællesskabet.
Vind i håret, sand mellem
tæerne og fællesskab på tværs af generationer – Holmsborg bibelcamping er lige
om hjørnet, og der er ingen tvivl om, at det er noget, vi glæder os til her i
Israelsmissionen. Jeg har fanget generalsekretær Arne, som selv tager
campingvognen og familien med om et par uger, til en lille snak om Holmsborg, mangfoldighed
og Jesus som forsoner.
Hvad synes du er fedt ved
Holmsborg bibelcamping?
Først og fremmest
fællesskabet. Det er tilpas småt. Man lærer mennesker at kende, og der er ikke et
tætpakket program hele tiden. Så er det billigt, og der er gjort noget ud af,
at man kan købe mad. Der er dejligt at have måltidsfællesskab med andre.
Selvom ugen er arrangeret
af KFUM og KFUK, oplever jeg ikke, at teologiske rygmærker er vigtige. Det kan
jeg vildt godt lide. Alt lige fra politikere, sognepræster, højrefløjsteologer
og teologer, der ikke vil puttes i kasser, tager del i fællesskabet. Der er en
enorm mangfoldighed, og det gør, at mange føler sig hjemme.
Og så er det nogle
dygtige mennesker med noget på hjerte, der står for planlægningen.
Hvad skal du tale om?
Jeg skal sige noget om
Jesus som vores forsoner. Jeg er optaget af det her med, at Gud har forsonet alt
med sig i Kristus. Når der i den græske grundtekst står alt, betyder det
faktisk alt. Paulus skriver vitterligt, at Gud har forsonet alt
med sig i Kristus. Det er jeg utroligt fascineret af, og det synes jeg, vi
bruger vi alt for lidt tid på at lade os overraske af.
Så kommer jeg til at se
emnet fra et skabelsesperspektiv. Vi starter ved begyndelsen. Hvad betyder det,
at Gud har forsonet alt med sig i Kristus i lyset af at Gud har skabt os
og elsker os, og fra begyndelsen har bestemt os til at være sammen med ham?
Hvad betyder det, at vi så alligevel har besluttet os for ikke at være sammen
med ham, og at vi lever i en verden, som ikke kender ham, og som lider under
konsekvenserne af det, der er gået i uorden i Guds skaberværk? Hvilken
betydning har alt dette, når vi skal forstå, at alt er forsonet i
Kristus?
Det synes jeg er nogle ret
relevante spørgsmål, og det er noget, jeg er blevet mere og mere optaget af på
det sidste.
Hvorfor skal man tage på
Holmsborg?
Jamen kom på Holmsborg og
hør om Jesus og bliv en del af et skønt broget fællesskab. Solen skinner
forhåbentligt, og så ligger Vesterhavet bare lige på den anden side af
klitterne – det er jo fantastisk. Så kan det godt være, at det ikke er verdens
mest lige campingplads, men den har sin charme.
Julies vigtigste opgave er at styrke Israelsmissionens netværk både i Danmark og Europa. Derfor har hun et brændende ønske om at komme rundt i hele landet for at møde vores støtter, undervise om kristendommens jødiske rødder og fortælle om Israelsmissionens arbejde og hvad vi er optagede af.
Mød hende i videoen herunder og invitér hende ud til din kirke eller fællesskab – hun er både rar og dygtig!
Kontakt Julie på julie@israel.dk eller på tlf. 2344 7619.
Uden historie bliver man identitetsløs. Det gælder også for den bibelske historie og dermed jødernes historie. Vi kan ikke komme uden om jøderne, de er en del af vores kulturarv. Er det ikke nogenlunde sådan, Kai Kjær-Hansen?
Spørgsmålet kommer fra radiovært på programmet Danmarkskanalen, Nanna Ziegler, som på en decemberdag i 1993 havde inviteret tidligere formand og daværende redaktør på Israelsmissionens avis i studiet til en snak om jødisk kulturarv, jul og andre temaer i Israelsmissionens spændingsfelt. Selvom interviewet efterhånden har 25 år på bagen, er der stadig nogle guldkorn at hente. Her følger et udpluk af samtalen, men den kan høres i sin helhed ved at følge linket i bunden.
Et barn er født i …?
”Vi ved ikke præcis hvornår Jesus blev født, hvis vi snakker dato og måned og den slags ting. Det er nu heller ikke særlig vigtigt. Det vigtigste er, at man fejrer hans fødselsdag. Hvis man spørger hvilket år han er født, så kommer man faktisk i den groteske eller morsomme situation, at Jesus er født fem eller seks år før Kristus”, svarer Kai Kjær-Hansen på det indledende spørgsmål om, hvornår Jesus blev født.
Hvor ved man så det fra? kommer det hurtigt fra vært Nanna Ziegler. ”Sagen er den, at der sad en irsk munk i det sjette århundrede og lavede vores tidsregning, og han kludrede i det, ikke sandt, så han satte Jesu fødsel til år nul. Kong Herodes døde år 4 f.Kr., og Jesus blev født inden hans død, og derfor siger man fem-seks år f.Kr. Det interessante i alt det her er, at vi, uanset hvilket forhold vi måtte have til denne Jesus, daterer vores liv ud fra denne fødsel”, minder Kai os om.
Hvis de lærde strides om, hvornår Jesus blev født, så er de vel trods alt enige om hvor? ”De lærde er aldrig enige om noget som helst”, slår den drillesyge teolog muntert fast og fortsætter:
”Hvis man går til Det Nye Testamente, er det helt klart, at Jesus blev født i Betlehem. I Bibelen og den kristnes bevidsthed, er det vigtigt, at vi kan referere til en by, hvor han blev født, for Gud kommer virkelig mennesker nær i julen. Det er vel julens budskab; at Gud kommer nær – meget nær. I modsætning til andre religioner, hvor man søger ind i sig selv, har vi det kristne budskab. Budskabet om, at Gud kommer til os.”
Jul og Jesus – Jesus og jøder
Flere gange kredser samtalen om jødisk indflydelse på vores kultur. ”Vi kan mere hebraisk, end vi tror”, siger Kai. “Jeg kan huske da jeg for 20 år siden, i december måned, skulle ordineres. På et tidspunkt, da jeg er ved at tage præstekjolen på, skråler vores datter: ’En fattig Jumbo sad i løn og fødte himlens kongesøn – Halleluja, Halleluja.’ Hun havde åbenbart svært ved det danske ord jomfru, men det hebraiske ord Halleluja det kunne hun, ligesom mange andre danske børn.”
På et tidspunkt drejes snakken ind på Hanukkah, den jødiske lysfest der som regel også fejres i december. Men på trods af det umiddelbare sammenfald mellem de to højtider, så er der desværre ikke mange jøder, der har taget julens budskab til sig, fortæller Kai Kjær-Hansen: ”Jul og Jesus hører sammen, og Jesus og jøder hører sammen. Men de fleste i det jødiske folk tror ikke på, at Jesus er Messias.”
Jeg ved, at du gerne vil have, at jøder begynder at tro på Jesus. Hvorfor har du egentlig ambitioner om det? Må de ikke selv om det?
”Jo, det må de vel også. Ethvert menneske er ansvarligt overfor Gud. Jesus har vi fået fra Israel, og i Den Danske Israelsmission, såvel som i andre Israelsmissioner, vil man gerne være med til at bringe det bedste, vi har fået fra Israel, tilbage til Israel,” siger han og fortsætter:
“I Jesus-navnet (som betyder ”Herren frelser”) ligger der jo i en nøddeskal, hvad kristendommen er for noget. Englen siger til Josef: Og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder (Matt 1,21). Jesus-navnet drejer sig altså om frelse fra synd og dermed også den tilgivelse, som Gud rækker til alle via Jesus – jøder inklusive – og derfor har jøder lige så meget brug for Jesus som alle os andre”, forklarer Kai.
Nye ord på gamle sider
Året forinden optagelsen af programmet udkom den nyeste autoriserede danske bibeloversættelse, som Kai Kjær-Hansen var med til at sætte i verden. På spørgsmålet om, hvad sådan en oversættelse egentlig skal gøre godt for, svarer han hurtigt: ”Den skal vise, at evangeliet også er noget for os, der lever i dag, og at evangeliet også er noget for vores børn.”
Han uddyber med et eksempel: “Jeg husker engang, vi var i kirke, og jeg fornemmer, at min søn kigger på mig. Jeg glemmer nok aldrig det fjæs, han satte op, da han kiggede ned i salmebogen og så, at salmen, vi skulle til at synge, hed Hvo I kun lader Herren råde. Det er en meget smuk og evangelisk salme, men hvad siger sådan en strofe til min dreng? Den siger: ’Den her sang, far, den er i hvert fald ikke noget for mig. Måske er den noget for dig og alle de andre gamle i kirken.’ Så når jeg har engageret mig i en ny dansk bibeloversættelse, så er det blandt andet fordi, jeg vil sådan en Hvo-I-kun-oplevelse til livs.”
Nu er jeg lidt gammeldags, hvad Juleevangeliet angår. I den gamle oversættelse stod der mandtal, i den nye er det blevet til folketælling. Er det ikke godt at kende et ord som mandtal? ”Jeg har ikke noget imod at smukke danske ord bibeholdes. Det er ikke en popoversættelse – en popoversættelse kan man ikke leve på, når livet gør ondt”, siger Kai og forklarer udfordringerne ved at oversætte særligt følsomme tekster som Juleevangeliet:
”Da vi kom med prøveoversættelsen i 1989, var der også nogen, der syntes, det var forkert, da vi bare skrev: I de dage. Nu står der: Og det skete i de dage, sådan at du og alle andre forhåbentlig kan bevare noget af julestemningen.”
Vi må, grundet ophavsrettigheder, desværre ikke gøre lydfilen tilgængelig offentligt. Kontakt os, hvis du har et ønske om at høre den.
