Artikel fra vores blad, Shalom, nr. 1, 2024.

Siden nytår har vi i Israelsmissionen støttet den messiansk-jødiske evangelist, sanger og musiker Shai Sol med økonomiske midler. Hun spiller en blanding af indie og lovsang med ‘vibes’ fra Mellemøsten, og vi deler hendes vision om at bringe evangeliet ind på den israelske musikscene. Generalsekretær Christian Rasmussen har interviewet hende, så du kan lære hende at kende.

Shai, første gang jeg så dig, var i fjernsynet for ca. 10 år siden, da du deltog i det X-Factor-lignende program HaKochav HaBa (Den Kommende Stjerne). Her delte du naturligt og åbent din tro på Jesus. Fortæl lidt om, hvordan du lærte Jesus at kende.

Da jeg var lille, fik min mor et Ny Testamente fra sin bror, da han flyttede til USA. Hun begyndte at læse i det og kom til tro. Og så fortalte hun mig om Jesus, og siden har han været en integreret del af vores liv. Jeg har altid spillet musik, og det har været naturligt for mig, at troen og musikken hænger sammen. Da jeg var med i HaKochav HaBa, mente producerne, at jeg skulle lade være med at sige noget om Jesus, men han er jo en uadskillelig del af, hvem jeg er, så det kunne jeg ikke, og de endte med at sætte pris på, at jeg stod ved, hvem jeg er.

Siden havde jeg en tid, hvor jeg ikke var en fast del af en menighed, og hvor jeg udforskede mine jødiske rødder. Jeg endte så i Florentin-kvarteret i Tel Aviv og blev en del af menigheden der, hvor jeg hørte evangeliet forkyndt hver uge. Det er gået op for mig, at jeg har brug for at høre det hele tiden.

Fortæl om visionen for den tjeneste, du er gået ind i.

Jeg kan tælle på én hånd, hvor mange Jesus-troende kunstnere, der prøver at formidle evangeliet på den israelske musikscene, og min drøm er, at det må lykkes for mig. Jeg har et stærkt ønske om, at mennesker skal lære Jesus at kende, og musikken er den gave, som Gud har givet mig.

Hvad kan musikken?

Al kunst åbner op ind til kunstnerens hjerte, så folk kan høre og se, hvad der er derinde, og det giver mulighed for, at de kan identificere sig med noget af det. Når jeg skriver sange, er det mig, der taler med Gud, og på den måde inviterer jeg folk til at bede med eller inspirerer dem til at bede med deres egne ord. Det er også det, jeg oplever, der sker, når jeg synger og spiller.

Hvordan får du koncerter i kalenderen?

Når man er ny på den israelske musikscene, så er det godt at have kontakter bag scenen., Jeg har arbejdet nogle år som booker, så jeg kender mange af folkene på spillestederne, og de er flinke til at sætte mig på plakaten, når jeg ringer. Jeg havde i sin tid det arbejde for at tjene nogle penge, men nu bruger Gud det i projektet her.

Tak for snakken, Shai. Vi vil bede for dig og glæder os til at følge dig.

Tak for din støtte til Shai Sol, så flere jøder får lov at høre om Jesus gennem hendes musik.

Til efteråret har du igen mulighed for at tage på Torvets Højskole. I år er temaet Evangeliet – i tiden og til tiden! Opholdet varer fire dage, hvor du får god tid og plads til fællesskab, fordybelse i Biblens ord, at opleve naturen og til refleksion.  Du kan se hele programmet her.

Tid: 23-26. september

Sted: Virksund Kursuscenter, tæt på smukke Hjarbæk Fjord

Priser: Eneværelse: 3.050 kr. Dobbeltværelse: 2.650 pr. person. I egen campingvogn: 2.150 pr. person.

Arrangører: Israelsmissionen, Promissio og Menighedsfakultetet

Tilmelding: senest d. 2. september på teologi.dk/tilmeld

Kom og vær med til en god og opbyggende weekend i København d. 19-21. april. Vi afholder tre arrangementer, som du kan tilmelde dig uafhængigt af hinanden. Du bestemmer altså selv, om du er med hele weekenden eller nøjes med en eller to begivenheder. Her programmet for weekenden – vi håber, du vil være med.

Fredag aften d. 19. april: Sabbatsmåltid med IU

Start weekenden ud med et sabbatsmåltid kl. 18 i Bethlehemskirken. Familien Serner deltager også, og det er David, som leder måltidet. Prisen er 40 kr. for studerende og 60 kr. for voksne – det betales, når du ankommer. 

Tilmeldingen er lukket – pladserne er fyldt op.

Lørdag d. 20. april: Studiedag

Spændende studiedag om Johannes’ Åbenbaring – en svær bog, som også teologer fortolker forskelligt. Vi har inviteret tre personer til at præsentere og debattere bogen:

• Hans Ole Bækgaard, formand for Indre Mission
• Torben Kjær, lektor i Ny Testamente ved Dansk Bibel-Institut
• Kasper Bergholt, cand.theol. studerende ved Aarhus Universitet.

Henrik Nymann Eriksen modererer diskussionen.

Hvornår: 20. april, 9.30-16.45
Hvor: Fredens Kirke, Ryesgade 68C, København Ø

Se hele programmet, og tilmeld dig her.

Søndag d. 21. april: Årsmøde

Vi starter med at fejre gudstjeneste sammen, hvor David Serner prædiker for os. Efter en god frokost afholder vi generalforsamling. Vi slutter af med kaffe og fortællinger fra Israel ved Elisabeth og David Serner, som har været ved Den Danske Kirke i 10 år, og som tager hjem til sommer. 

Hvornår: 21. april, 10-16
Hvor: Bethlehemskirken, Åboulevard 8, København N

Se programmet, og tilmeld dig her.

Du kan få en særpris ved overnatning på Hotel Hebron i forbindelse med arrangementerne. Kontakt blot hotellet på hb@hebron.dk, og fortæl, at du deltager.

Vi glæder os til at være sammen med dig.

Ved årsmødet d. 21. april 2024 i København er der som altid valg til Israelsmissionens landsstyre, og her udløber valgperioderne for Lene Skovsgaard og Mona Kjær Nielsen. Normalt er der kun ét landsstyremedlem på valg, men for år tilbage udtrådte et daværende landsstyremedlem uden for det sædvanlige rul, og derfor er der to medlemmer på valg i 2024. For igen at få orden på valgperioderne vil der derfor være valg til hhv. et tre-årigt mandat og et fem-årigt mandat.

Lene er villig til at modtage genvalg for en tre-årig periode. Mona ønsker ikke at genopstille, så vi skal på årsmødet sige tak til Mona for 10 års trofast tjeneste.

Landsstyret har opmuntret Peter Bjerre til at stille op, da Peter besidder kompetencer og erfaring indenfor økonomi og organisationsledelse, som vi har behov for at få bedre repræsenteret i landsstyret.

Peter præsenterer sig selv således:

”Jeg er 31 år, bosiddende i Vejle og uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Jeg har efter små fem år som sekretariatsleder i Kristeligt Forbund for Studerende fået stilling som politisk konsulent i Børnerådet fra 1/2 2024.   

Kirkeligt er jeg forankret i den evangelisk-lutherske tradition og kommer i Vejle Oasekirke. Jeg er meget optaget af, hvordan kirken – i bred forstand – løfter opgaven med at dele evangeliet og invitere flere ind i troen på og fællesskabet om Kristus. 
Konkret interesserer jeg mig meget for, hvilke krav missionsopgaven stiller til vores prioriteringer i kirken, og den måde vi indretter vores kristne fællesskaber på. Her oplever jeg, at kirkens arbejde med diakoni er særlig vigtigt som en helt konkret måde, hvorpå kirken kan nå ud til og interagere med vores medmennesker på.

Menneskeligt er jeg meget optaget af politik og samfund. Siden mine helt unge dage har jeg løbende engageret mig politisk både direkte og indirekte. I de senere år er det særligt debatten om ytringsfrihed og åndsfrihed, som jeg har valgt at fordybe mig i.

Min motivation for at stille op er, at jeg gerne vil tage del i og støtte op om den store og vigtige opgave, som Israelsmissionen har i at nå ud til jøder med evangeliet. De seneste år har jeg fulgt arbejdet fra sidelinjen primært gennem støtte og samarbejde med Israelsmissionens Unge, men ved at stille op til Landsstyret, håber jeg, at jeg kan spille ind med mine kompetencer indenfor bl.a. økonomistyring og fundraising, strategi og organisationsudvikling samt politisk interessevaretagelse.”

Der er mulighed for, at andre kandidater kan stilles op, og vi henviser til ordlyden i Israelsmissionens vedtægter § 9 stk. 5: ”Forslag til opstilling af kandidater indsendes skriftligt til Den Danske Israelsmissions sekretariat senest 3 måneder før årsmødet. Forslag kan stilles af mindst 10 medlemmer af Den Danske Israelsmission. Kandidatforslag skal være ledsaget af kandidatens skriftlige tilsagn. Landsstyret kan desuden selv opstille kandidater.”

Vi glæder os til at se dig i København d. 21. april. Du kan se programmet og tilmelde dig via linket her.

Ved indgangen til de fleste jødiske hjem hænger en mezuzah – en lille beholder med noget pergamentpapir. På det står nogle vers fra Femte Mosebog bl.a. med den jødiske trosbekendelse og nogle vers om, at vi skal indprente os Guds ord, bl.a. ved at skrive det på vores dørstolper.

Men for nylig kom en dansk jøde hjem og fandt sin mezuzah ødelagt. Det er blot en af mange konkrete historier om den antisemitisme, som viser sit grimme ansigt i denne tid.

Du kan hænge en mezuzah ved din dør for en periode og på den måde vise solidaritet med de jødiske medborgere. Christian tager nogle med hjem fra Israel, så du kan købe en af dem og støtte op:

• Overfør 100 kr. på MobilePay 30503
• Noter dit navn, din adresse, og hvilken farve du ønsker (sort, hvid eller sølv)

Så sender vi den til dig i næste uge, når Christian er hjemme igen.

Tak, fordi du er med til at sige fra overfor antisemitisme.

Skrevet af kommunikationsmedarbejder Benna Merrild.

Det israelske Bibelselskabs butik i Tel Aviv fik for nylig en ubetalelig huslejestigning. Derfor flytter butikken nu ind i Immanuelkirken. Vi har spurgt Eyvind Volle, præst i Immanuelkirken, og Victor Kalisher, leder af Det Israelske Bibelselskab, ind til tankerne bag samarbejdet.

”Visionen og vores inderste ønske for Bibelselskabet i Israel er, at enhver skal kunne forstå budskabet i Guds Ord, personligt engagere sig i det og have den velsignede mulighed at reagere positivt på dets kald og åbenbaring,” fortæller Victor – og her ser han Immanuelkirken som en oplagt samarbejdspartner: ”I de fleste tilfælde er det umuligt for mennesker i Israel at forstå den hebraiske Bibel, da den er skrevet på et sprog, der er 2700 år gammelt. Hvordan kan vi bygge bro over denne kløft? En effektiv måde at gøre det på er ved at tale med folk ansigt til ansigt, på en respektfuld og personlig måde. Det er præcis, hvad partnerskabet med Immanuelkirken giver mulighed for.”

Eyvind Volle og Immanuelkirken glæder sig særligt over, at samarbejdet bygger bro til de lokale: ”At arbejde sammen med en organisation som Bibelselskabet bringer os tættere på den lokale forsamling af Jesus-troende i Israel. Selvom vi fortsat vil betjene det internationale samfund i Tel Aviv, er vi her for at hjælpe og lære af israelske troende.” Derfor ser han også deres arbejde med bibeloversættelse som en fordel for kirken: ”Jeg håber, at dette arbejde vil give os et indblik i, hvordan Bibelen læses og forstås i Israel.”

De gode snakke er i gang

Samarbejdet startede så småt op hen over sommeren, og planen er, at Bibelselskabet på sigt skal have fuldt personale i kirken, når der er Åben Kirke. Det ser Eyvind stort potentiale i: ”Åben Kirke har 150-200 besøgende hver uge, de fleste af dem er israelere. I en konservativ vurdering giver det én besøgende hvert 6. minut for de 16 timer om ugen, vi i øjeblikket har Åben Kirke. Jeg håber, at tilstedeværelsen af lokale, hebraisktalende Jesus-troende i Åben Kirke kan hjælpe med at åbne døren for evangeliet på en bedre måde, end vi som udlændinge kan.”

Og det lader til at være tilfældet. Victor og hans ansatte har allerede haft mange gode dialoger med de besøgende: ”Kirken er historisk og har kunstfærdige vinduer, der åbner op for at tale om evangeliet. Historien om Jonas, præsenteret i kirken, er en fantastisk mulighed for at nå frem til Messias og evangeliet gennem Det Gamle Testamente.”

Opfordringen til os herhjemme er klar: ”Vi håber, at Den Danske Israelsmission vil slutte sig til os i bøn for arbejdet og vores samarbejde, så det kan være en velsignelse for begge parter og de mennesker, vi møder.” Og Eyvind tilføjer: ”Kom og besøg os, og køb Bibelselskabets bøger! Bibelbutikken er en rigtig godtebutik for folk, der elsker Bibelen, og den fortjener et besøg i sig selv. En guidet tur i Immanuelkirken er bare en ekstra bonus.”

Løvhyttefesten er det helt store klimaks i den jødiske kalender. Her mindes jøder verden over israelitternes vandring gennem ørkenen, dengang de var blevet befriet fra slaveriet i Egypten. Det var en tid, hvor Gud var deres eneste faste håb, og hvor drømmen om det forjættede land endnu var en drøm. Selvom det kan virke besynderligt at fejre nogle af de tungeste år i israelitternes historie, så fortæller det noget helt centralt om Guds store frelsesplan, mener sognepræst Jan Holm Mortensen.

Det fysiske land var kun en skygge

”Hvis jeg skulle have fundet på løvhyttefesten, ville jeg have fejret indvandringen til det forjættede land. Det virker oplagt. Det begyndte med udvandringen fra Egypten, og så kunne det passende slutte med ankomsten til det forjættede land. Men det er ikke det, de får besked på,” fortæller Jan.  

”I skal bo i løvhytter i syv dage for at de kommende slægter kan vide, at jeg lod israelitterne bo i løvhytter, da jeg førte dem ud af Egypten.” Sådan lyder det til israelitterne i 3. Mosebog kapitel 23. Her ligger fokus på ørkentiden og ikke på det længeventede nye land. Og det er der en god grund til: ”Når de er kommet ind i landet, skal de hvert år flytte ud i en løvhytte, som minder om ørkenens telte, for at huske på tiden i ørkenen, hvor Gud var deres faste bolig. Tiden, hvor Gud ledte dem som den gode hyrde, og hvor han sørgede for dem med både mad og drikke. Ørkentiden blev pludselig en idealtid, hvor man var i tæt forbindelse med Gud, og hvor der ikke var nogen anden at sætte sin lid til.”

Selvom israelitterne kom ind i det længe ventede forjættede land, var det fysiske land stadigvæk kun en skygge. ”Klimaks er, at de kom ind i landet, ja. Men kun som et billede på en dybere frelse og en dybere fremtid,” forklarer Jan. ”Sådan bevæger den jødiske festkalender sig fra påske, til pinse og slutter med løvhyttefesten. På den måde bliver jøderne hvert år mindet om Guds frelseshistorie, og det klimaks, de stadig er på vandring imod. Hvert eneste år venter man på, at Gud kommer med en endnu større frelse end den fra Egypten – nemlig fra synd og død – og det er løvhytterne en fast påmindelse om.”

”Jeg er den, I venter på”

Løvhyttefesten havde også stor betydning på Det Nye Testamentes tid, og nogle af de vigtigste dage i Jesus’ liv foregik under løvhyttefesten i Jerusalem (Joh 7,14 til og med Joh 10,21 – undtaget kapitel 8,1-11, der ikke hører til i denne kontekst). Her bruger Jesus festens tematikker til at fortælle jøderne, hvem han er.

På Jesus’ tid var der opstået mange ritualer og traditioner omkring løvhyttefesten, og Jerusalem var fyldt med jøder fra nær og fjern, der alle var rejst til templet for at bygge løvhytter og fejre festårets klimaks. Det er midt i denne festtid, Jesus træder frem med sit budskab: ”Det er ikke overraskende, at Jesus netop vælger at stille sig offentligt frem midt under løvhyttefesten. For det var jo en tid, hvor man så tilbage på vandringen i ørkenen som en idealtid, der skulle komme igen. En tid, hvor Gud endelig kommer og tager bolig iblandt os,” fortæller Jan.

Hver dag hentede præsterne vand fra Siloa dam, som de hældte på altret, imens de gik rundt om det og råbte ”Hosianna, frels dog Herre.” Vandet skulle minde dem om, hvordan Gud sørgede for dem ved at lade vand strømme ud af klippen, når Moses slog på den. ”Man kan næsten se det for sig. Præsterne kommer op med vandet fra Siloa dam, og de beder Gud om, at han må sende endetidens levende vand, som han har lovet. Og så svarer Jesus: ”Jeg er det levende vand. Den som tror på mig skal aldrig i evighed tørste”. Under løvhyttefesten tændte man også lys på tempelpladsen hver aften i nogle store standere, som oplyste hele Jerusalem. Også lyset har en særlig reference til ørkentiden: ”Når Jesus siger, at han er verdens lys, så spejler han også Guds lys, som ledte israelitterne gennem ørkenen som en ildsøjle om natten. Han gør det tydeligt, at det er ham, de venter på.”

For at Guds gerninger skal åbenbares

Men Jesus blev afvist af jøderne. De var rasende og ville stene ham. Så mødte han en blind mand, der sad på trappen udenfor templet og tiggede. Manden havde været blind fra fødslen, og folk ville gerne vide, om det var hans egen skyld: ”Han må jo have gjort noget, siden han er blevet straffet af Gud på den måde. Men det afviste Jesus, og i stedet sagde han, at det var for at Guds gerninger skulle åbenbares på ham (Joh 9,3). Derefter gjorde Jesus noget underligt. Han smurte noget på hans øjne, sendte ham ned til Siloa dam og fortalte ham, at han skulle få sit syn igen.”

Særligt denne tekst skal læses i lyset af Løvhyttefesten, mener Jan: ”For mig at se, er det her en af de mest misforståede tekster i Det Nye Testamente. Folk siger, at manden først skulle tro på det – han skulle gå, før han kunne få sit mirakel. Men pointen er en anden. Jesus helbredte normalt ikke folk på den måde. Han lagde jo bare hænderne på dem. Han forlangte ikke noget,” fortæller Jan.

Men hvad er der så på spil? Det handler om, at Jesus er den, der opfylder løvhyttefesten, og det viser han gennem denne blinde mand: ”Jesus sender manden ned til Siloa dam for at vise jøderne, hvem han er. Han sender ham den samme vej, som præsterne havde gået i syv dage. De havde bedt Gud om at sende Messias. Men de forkastede Jesus. Nu sender han en blind mand afsted, der lever i mørke, og viser at han både er det levende vand og verdens lys. I det øjeblik manden vasker sine øjne, får han synet igen, og han vender tilbage til templet som et vidnesbyrd om, at Jesus er den, der forbinder alle de her ritualer og forventninger, man har haft.”

”Hele forløbet, hvert eneste lille led i diskussionerne mellem Jesus og de skriftkloge, er alt sammen belyst af løvhyttefestens kontekst. Pludselig hænger det hele sammen, så man er ved at tabe både næse og mund,” fortæller Jan.

Jesus svarer med sit liv

Løvhyttefesten er bare ét af mange perspektiver, der belyser Guds store frelsesplan. Træder vi et skridt tilbage og kigger på det store billede, hænger hele israelitternes fortælling tæt sammen med Jesus liv: ”Hele Det Gamle Testamentes frelseshistorie kan betragtes som en skygge af det, Jesus kommer med,” forklarer Jan og uddyber: ”De jødiske fester var en fejring af sinajpagten, og det var jo den, Jesus opfyldte. De vigtigste begivenheder i Jesus’ liv sker under de her fester, og dermed er de med til at kaste lys på, hvad Jesus kommer med, og hvordan han opfylder Guds frelsesplan. Jesus kommer med svaret, og festerne rummer en del af spørgsmålene kan man sige.”

De pagter, Gud stifter gennem Det Gamle Testamente med både Noa, Abraham og Israelitterne, har alle en funktion: ”Hele bibelhistorien er bygget op på den måde, at Gud sætter en frelseshistorie i gang. Den har en fortid og en fremtid, og det er en historie, der foregår i pagter. Pagterne peger frem mod den dag, Jesus kommer. De definerer samtidig også de forventninger, folk har.”

Mange har hørt, at israelitternes udvandring fra Egypten hænger sammen med påsken. Men de færreste har fået fat i den dybe sammenhæng mellem sinajpagten og Jesus: ”De spejler hinanden. Jesus svarer med sit liv på frelseshistorien i Det Gamle Testamente. Når vi først begynder at forstå festerne i deres kontekst, åbner der sig en hel skatkiste af sammenhænge, som er tilgængelige for en helt almindelig hverdagskristen, som er glad for Bibelen. For alt har en sammenhæng og en kontekst. Og jo mere vi forstår af konteksten, jo bedre er det.”

En tråd spundet fra evigheden

”Det er en trosstyrkende oplevelse for mig at opdage konteksten og derigennem forstå, hvorfor Jesus gør, som han gør. Det bibelske univers får en enorm dybde, når det hele hænger smukt sammen. Opdagelserne fylder mig med en glæde. Når vi følger åbenbaringen igennem Bibelen, så taler Gud det sprog, menneskene talte. Han kommer i ydmyghed. Han kommer i det stille. Han vrider ikke armen rundt på os, men han bliver kød og blod i historien på et bestemt tidspunkt. Det siger noget om Gud – at han møder os der, hvor vi er.”

Selvom Bibelen er skrevet af mange mennesker over en lang periode, så er der alligevel en dyb sammenhæng mellem teksterne: ”Der løber en fin rød tråd gennem Bibelen, som er næsten umulig at forestille sig skulle være opdigtet. Det gør mig stille, når jeg får øje på den. Som om den er spundet fra evigheden af. Det er en storhed, som ikke er anmassende. Netop fordi Gud ikke påtvinger sig mennesker. Han lod sig føde i en stald, og i en vis forstand er både kirken, Bibelen og frelseshistorien en form for stald. Et ydmygt sted. Gud valgte ikke Israel, fordi det var det mest magtfulde af folkeslagene – men fordi Israel var det mindste. Kærligheden og godheden er overalt i Guds frelsesplan, når man først åbner øjnene for det.”