Skip to main content

Israelsmissionens online årsmøde 2021

Torsdag d. 22. april afholdt Israelsmissionen sit årsmøde online på grund af covid-19.

Over 50 ansigter dukkede op på vores computerskærm, da vi i sidste uge afholdte vores årsmøde online – og kaffen, ja den skulle I endda selv sørge for!

Tusind tak til alle jer, der deltog. Vi er utroligt taknemmelige for, at så mange nye og gamle Israelsmissions-venner fra både Danmark og udlandet lever med og følger med i arbejdet.

Vi håber, at der i 2021 vil være mulighed for at afholde arrangementer, hvor vi kan mødes fysisk, nyde hinandens selskab og være sammen om vores fælles brand for det jødiske folk.

Formandsberetningen kan læses her.
Arbejdsberetningen kan læses her.

Børn har ret til en forankret fremtid

I dag, tirsdag den 20. april, skal Folketinget behandle et lovforslag vedr. omskæring af drengebørn. Det er et betændt emne med mange følelser. I nedenstående indlæg reflekterer generalsekretær Arne Pedersen over emnet med udgangspunkt i en udtalelse fra Etisk Råd fra et par år siden.

Etisk Råd udgav inden sommerferien 2018 en udtalelse vedrørende rituel omskæring af drenge. En udtalelse, som efter min mening, slet ikke har fået den opmærksomhed, den burde. Etisk Råds udtalelse er både interessant og bekymrende læsning. Interessant, fordi den vidner om splittelse og uenighed i Etisk Råd, både hvad angår lovgivning og etisk vurdering af spørgsmålet. Bekymrende, fordi et faktuelt flertal i rådet mener, at omskæring af drenge under den eksisterende omskæringspraksis er etisk forkert.

Det begrundes primært i det som udtalelsen kalder ”barnets ret til autonomi og selvbestemmelse”. Det problematiseres i udtalelsen, at man med omskærelse påfører barnet et ”kulturelt mærke”, som man bærer med sig altid – også hvis man skulle ønske sig senere i livet at bryde med den kultur, mærket er en markør for.

Naturligvis skal vi respektere barnets autonomi og selvbestemmelse, men spørgsmålet er om denne respekt for barnet altid bør medføre, at barnet selv skal bestemme? For hvordan udruster vi bedst vores børn til autonomi og selvbestemmelse? Er det ved undladelser eller ved påvirkning? Det er som om, Etisk Råd og tidsalderen som sådan efterlyser en grænseløshed for vores børn. Værdineutraliteten hyldes som idealet, fordi vores børn dermed påvirkes så lidt som muligt og selv kan tage stilling. Der er en forestilling om, at hvis vi blot vakuumpakker vores børn til de bliver 15 eller 18 år gamle, så vil de bryde ud som smukke sommerfugle fra deres tidligere så iltfattige omgivelser med selvdannede holdninger, værdier og syn på verden.

Men det er for mig at se en falsk forestilling om det grænseløses godhed. Børn har ret til en ”åben fremtid”, konkluderer udtalelsen, ”hvor mulighederne for at forme sine værdier og holdninger selv i så høj grad som muligt holdes åbent.” Ved denne konstante pålæggelse af ansvar på barnet, overses både fællesskabets og forældres betydning i dannelsen af holdninger, værdier og syn på verden. For hvor bliver muren så af, de skal spille bold op ad? Hvor bliver de mennesker af, de skal spejle sig i? Hvor er den jord, de skal have fødderne solidt plantet i? Hvor er det fællesskab, som skal lære dem, at her favner vi hinanden uanset tilhørsforhold, overbevisning og syn på verden?

Tendensen i vores tid er, at flere valgmuligheder altid er lig med det bedste; altid er lig med autonomi. Der er en forestilling om, at mængden af valgmuligheder er ligefremproportional med graden af frihed.

Tænk hvis nu det ikke er sådan? Tænk, hvis vi i rettighedernes navn er blevet så autonomi- og valgmulighedsfokuseret, at vi helt har glemt begrænsningens evangelium.

Hver gang vi bliver en del af et fællesskab, begrænser vi netop os selv – vi giver afkald på en del af os selv for at blive en del af noget større. Det er godt og vigtigt at lære begrænsningens kunst, for fællesskaber – altså sunde fællesskaber – skaber sunde individer. Individ og fællesskab må være i sund balance med hinanden.

Derfor må jeg også være uenig i, at rituel omskæring udgør ”et meget radikalt forsøg på at indsnævre det givne barns mulighed for at vælge sit eget religiøse ståsted og finde sin egen mening med tilværelsen,” som det hedder i udtalelsen. Eller det vil sige: Jeg kan sagtens kognitivt sætte mig ind i, hvorfor det ser sådan ud for en ikke-religiøs udenforstående.

En anden måde at se det på kunne være, at her er nogle forældre, som ønsker at give sit barn den bedste start i livet overhovedet – ved at lade det blive en del af noget større end sig selv. Ved at lade det blive en del af et fællesskab, hvor det hører til og kan blive favnet. At forældrene i ren kærlighed ønsker, at deres barn skal blive et helt individ i et sundt fællesskab.

Etisk Råds omtale af en barneret ”til en åben fremtid, hvor mulighederne for at forme sine værdier og holdninger selv i så høj grad som muligt holdes åben”, bygger for mig at se på en forestilling om det vakuumpakkede barn. Måske målet for vores børn ikke skal være en åben fremtid, hvor grænseløshedens uendelige muligheder i sidste ende kan lukke barnet om sig selv.

Måske målet skulle være en ”forankret fremtid”. Et ønske om at vores børn og unge lærer at forvalte deres autonomi og former holdninger, værdier og syn på verden gennem respektfuld påvirkning fra forældre og favnende fællesskaber.

Det er religiøs praksis ikke en modsætning til. Tværtimod.

(Billede øverst: Janko Ferlic/Unsplash)

TORVETs højskole efteråret 2021

TORVETs højskole løber af stablen d. 27. september – 30. september 2021. Du er velkommen på det skønne Virksund Kursuscenter ved Hjarbæk Fjord til dejlige og indholdsfyldte højskoledage med godt samvær. For årets højskole er der sammensat et spændende program under temaet ”Løft jeres hoveder!”. Kursusledere Elisabeth og Claus Olsen fortæller: ”I år er det en særlig stor glæde at kunne byde velkommen til indholdsrige højskoledage på Virksund Kursuscenter. For vi har længtes efter samvær med mennesker og ser ekstra frem til fællesskab om foredrag, hygge og gode samtaler. Det sidste års globale krise har rejst mange spørgsmål om, hvor vi er på vej hen. Derfor trænger vi til at få blikket rettet mod Kristus og de fantastiske løfter i Guds Ord, som kan kaste lys og nyt håb og glæde ind over dagligdagen og over det liv, der venter. Sammen skal vi både opbygges, oplyses, opleve skønheden i musik, natur, kultur samt nyde stedets altid gode forplejning.”

ARRANGØRER

TORVETs Højskole arrangeres i fællesskab af organisationerne bag TORVET i Aarhus: Israelsmissionen, Menighedsfakultetet og Promissio. Højskoledagene afholdes på Virksund Kursuscenter, der bliver drevet af Luthersk Mission. Kursuscentret ligger i smukke omgivelser kun et stenkast fra Hjarbæk Fjord med en skøn udsigt ud over vandet. Centret råder over skov og store græs-og strandarealer med rige muligheder for at gå ture i området. Indkvarteringen sker på værelser, der alle er med eget bad og toilet.

TILMELDING

Tilmeld dig og betal her. Oplys eventuelle særlige behov ift. kost, allergi eller andet Tilmeldingsfrist er 6.9.2021 Se hele programmet og flere praktiske oplysninger her.   

Glædelig Chanukkah!

I aften torsdag d. 10. december begynder jøder verden over at fejre chanukka. Derfor er det på sin plads at ønske det jødiske folk glædelig Chanukka! 

For os her i Danmark ser vi ikke så meget til den festlige fejring, og måske ved vi heller ikke helt, hvad den handler om. Men chanukka er en rigtig spændende fest, og derfor dykker vi ned i den her på bloggen. 

Når man er i Tel Aviv eller i Jerusalem, altså når der ikke lige er corona, er chanukka tiden, hvor der købes de særlige chanukka kager, som ligner berliner, der er tid for børnene at spille et lille spil, hvor de kan vinde slik, og ja chanukkaugen er bare enorm festlig. Det er en tid til at være sammen med familie og venner, og hver aften samles man i huset og tænder de lys, der skal tændes. Vi kender det en lille smule fra advent, hvor vi om søndagen måske samles for at tænde adventskransen. I stedet for fire lys over fire søndage, tændes der otte lys over otte dage i chanukkastagen. 

Image by Ri Butov from Pixabay

Hvad handler chanukka om? 

Når man læser i den jødiske bibel (GT), kan man ikke læse om festen chanukka. Men når der læses i Det Nye Testamente, er der et enkelt sted, der beretter om, hvordan Jesus deltog i Chanukah, Joh. 10,22-39. Chanukah opstod altså i perioden mellem GT og NT. Det der var årsag til fejringen af Chanukah var egentlig en tragedie for det jødiske folk. 

I det 2. århundrede f.v.t., var jøderne underlagt en syrisk konge, Anitiokus d. 4., som forsøgte at påtvinge jøderne at tilbede de græske guder. Anitokus gjorde det forbudt for jøder at praktisere deres egen religion så som at overholde sabbatten; festerne, omskærelsen, og han tvang dem til at spise svinekød. Han placerede også en statue af Zeus på alteret i templet i Jerusalem ligesåvel som i de mange synagoger, hvormed han tvang jøderne til at tilbede Zeus.

I begyndelsen forsøgte fromme jøder at gøre passiv modstand, men på et tidspunkt blev undertrykkelsen så voldsom, at en præstefamilie fik nok og gjorde modstand med magt. Mattathias og hans sønner fik samlet en hær, som gjorde modstand. Mattathias døde og hans søn overtog opstanden, og opstanden blev opkaldt efter ham: Makkabæeropstanden. Makkabæeropstanden vandt Jerusalem tilbage til det jødiske folk, og efter en fredsaftale med en ny konge, hvor jøderne fik lov til at dyrke deres religion, hvis de accepterede syrisk kongedømme, blev templet genindviet. I templet var den syvarmede lysestage, men i følge den legende, der udviklede sig, var der kun olie til en dag, og det tog syv dage for præsterne i templet at producere nok olie til lysestagen, men Gud var trofast, og han lod olien til den ene dag virke i syv, hvormed lysestagen ikke gik ud. 

Det betyder, at når jøder i dag fejrer chanukka, da fejrer de, at Gud var trofast i, at de fik templet igen, og at der var lys nok til den syvarmede lysestage. Derfor har chanukka også en særlig ni-armet lysestage. De otte lys på lysestagen fortæller om, hvordan Gud var trofast til at give olie nok til den syvarmede lysestage, så den kunne brænde i otte dage. På nogle lysestager er der ni lys. Det niende lys bruges som en tjener til at tænde de otte lys med. ≤≤≤>

Jesus og Chanukka 

I Det Nye Testamente fortælles der om, hvordan Jesus fejrede chanukka. Festen så anderledes ud på Jesu tid end i dag, for den gang var der stadig et tempel i Jerusalem. Nogle af de temaer, der fyldte til chanukkafejringen, var også anerledes end dem, der tales om i dag. For på Jesu tid var chanukka en forsinket fejring af efterårsfesten, løvhyttefesten. 

I Joh. 10,22-39 møder vi Jesus ved festen chanukka. 

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.« Atter samlede jøderne sten op for at stene ham.

Hvad er der på spil her? Intet mindre end Jesu identitet. Hvem er du? De vil gerne have, at Jesus med sin mund siger, at han er Messias, men Jesus peger på, at han igennem sine handlinger allerede har sagt det. 

Noget, der er godt at være opmærksom på, når man læser sig igennem Johannesevangeliet er, hvordan Johannes bruger ordet ‘jøderne’. Nogle gange mener han alle dem, der er jøder, hvor Jesus for eksempel er inkluderet. Men i den her sammenhæng er det nogle bestemte jøder, Johannes sigter til. Han sigter til de teologisk uddannede, og dem der altså gik mest op i, hvilke tegn der ville følge Guds Messias – Gud salvede. 

Jesus taler så om, hvordan han igennem sine handlinger har vist, at han er den gode hyrde. Dette tema giver ret god mening at hive frem, når man husker på, at chanukka indeholder de samme temaer som løvhyttefesten. Fokus på, hvordan folket var i en idealtilstand med Gud under ørkenvandringen, og dermed hvordan Gud var den gode hyrde der. Derfor siger Jesus meget, når han siger, at han er hyrden, og at dem, der anklager ham, er ikke en del af den hjord, han er kommet for at give evigt liv. Jesus siger, at selvom de har studeret teologi hele deres liv, har de ikke forstået, hvem Messias er, og hvem han kalder på. 

Igennem beretningerne om Jesu liv og virke kan vi læse på, at dem Jesus kalder ind til fællesskabet med sig er de fattige, fremmede og faderløse. Det er dem, som de andre ikke vil have med ind i deres fællesskab. 

Chanukka i dag 

I år vil chanukka falde d. 10. dec. – 18. dec. Det er fortsat en fest, hvor man fejrer, hvordan templet bliver indviet. I dag vil der også være nogle jøder, som bruger chanukka til at håbe på, at en dag vil der komme et nyt tempel, hvor Guds nærvær vil tage bolig igen. 

I sammenfaldet mellem chanukka og adventstiden, må vi der allerede tror på, at Messias har været her, være i taknemmelighed over for, at vi behøver ikke at vente på, at Guds nærvær vil komme til mennesket, for det kom med Jesus og med Helligånden. Guds nærværet bor i dig og mig, og det giver os kraft og nåde til at tjene de mennesker, vi er sat i blandt. 

Men chanukka kan passende minde os om, at vi i denne adventstid og alle de adventer, der kommer, også venter. At vi venter på, at Jesus fra Nazareth skal komme igen til os. Men det skal han ikke gøre som en ubetydelig baby, hvor kun nogle hyrder kom. Han skal tværtimod komme i megen magt og herlighed. Jesus, jødernes og verdens Messias, skal komme og hvert knæ skal bøje sig for ham og bekende, at han er Herre. Når dette sker vil han også forløse hele skabningen og alt vil falde på plads i den orden, som alt var tiltænkt. Så skal alt venten slutte. Om det er på et tempel, på at leve fuldt ud i Guds nærvær eller på alt det andet, vi venter på. Så skal Guds skabning være sammen med Livets Herre, og alt død, sygdom og smerte er tilintetgjort. 

Glædelig Chanukka! 

Jøder har også brug for Jesus

I Israelsmissionen har vi i samarbejde med forlaget Lohse udgivet en bog.

Det er ikke noget, vi gør hver dag, og derfor er det også vores ønske, at bogen må blive læst af andre end bare os selv. Derfor vil dette blogindlæg sætte fokus på nogle af de pointer, jeg tager med mig efter at have læst bogen: Jøder har også brug for Jesus.

I bogen fortæller forfatteren Avi Snyder, hvorfor jøder har brug for at høre om Jesus. Umiddelbart kan vi måske tænke, at selvfølgelig har jøder brug for at høre om Jesus, men Avi Snyder viser, hvordan der i dag blandt kristne er mange indvendinger mod, at jøder skal høre om Jesus.

De fleste indvendinger drejer sig om en dårlig samvittighed. Kristne har det svært med det, der skete med det jødiske folk op igennem historien, og som havde sit forfærdelige klimaks i holocaust. Samtidig peger Avi Snyder også på, at der har udviklet sig nogle misforståelser i forhold til forståelsen af Israels plads i Guds historie, som leder til, at nogle mener, at det ikke er nødvendigt at fortælle jøder om Jesus. Disse misforståelser vedrører for eksempel, hvordan man læser nogle af Paulus’ formuleringer i Romerbrevet, og hvordan man fortolker landløfterne i Bibelen. For Avi Snyder er det afgørende, at selvom man forstår Israels rolle på en særlig måde i Guds historie, da kan det aldrig lede til, at jøder ikke skal høre om Jesus. Tværtimod ser Avi Snyder, at lige netop for, at det jødiske folk kan udleve deres bestemmelse, da er det helt afgørende, at de hører om Jesus. Kærlighed til det jødiske folk kan aldrig være tavs, men den må indebære, at der fortælles om, hvordan jøderne også er kaldet til at tro på Jesus som deres Messias.

For de fleste kristne i Danmark gør det sig gældende, at de ikke er jøder, og derfor kan det være et spørgsmål, om vi kan engagere os i jødemission, eller om det kun kan være Jesus-troende jøder, der giver evangeliet videre? Avi Snyder peger på, at det faktisk er helt afgørende, at ”hedninger” er med til at fortælle jøder om Jesus. For nogle jøder kan det nemlig være en hjælp i deres åndelige søgen at tale med ikke jøder om troen på Jesus. Derfor skal evangeliet til det jødiske folk deles af både Jesus-troende jøder og helt almindelige kristne – også i Danmark.

Selvom bogen ”Jøder har også brug for Jesus” handler om de argumenter og synspunkter, som gør, at nogle vil undlade at fortælle jøder om Jesus, kan bogen også med fordel læses ind i en større samtale om mission. Om det så er til gammeldanskere, nydanskere eller andre befolkningsgrupper ude i verden. i de senere år er hele tanken om mission blevet mere ømtålig og til tider vanskeligt at forsvare. For er mission ikke en åndelig kolonisering? Eller er det overhovedet tilladt at sige noget om, at mennesker skal høre om Jesus? Her giver bogen igennem jødemission flere perspektiver på, hvorfor det er kristendommens pulsåre at fortælle om Jesus. For hvis jøder ikke skal høre om Jesus, hvordan kan det så være, at andre folkeslag skal? For hvis Jesus ikke er jødernes Messias, da kan heller ikke være hedningernes Kristus. Enten er Kristus alt for alle, ellers er han ikke noget for nogen. Dermed er Avi Snyders bog et vigtigt bidrag til drøftelsen af mission, hvem end der så tænkes på.

I Avi Snyders bog sættes der ord på, hvorfor mission i det hele taget og specifikt til det jødiske folk er det, Jesus troende mennesker er kaldet til. Den går i brechen med de indvendinger som der ses flere og flere af, når det handler om mission til det jødiske folk, men som også kan ses i andre diskussioner om mission.

Avi Snyders bog ”Jøder har også brug for Jesus” kan købes for 150kr her: https://lohse.dk/nyheder/joder-har-ogsa-brug-for-jesus.html

Kommentar til artiklen ”Økonomi får palæstinensiske kristne til at rejse væk”.

I vores magasin giver vi spalteplads til en mangfoldighed af stemmer. Da Arne Rabuchin, der er dansk-jødisk israeler, læste artiklen ”Økonomi får palæstinensiske kristne til at rejse væk” af Kirsten Lang i september-magasinet, hvor Ronza fortalte om sine personlige erfaringer med at være kristen palæstinenser, blev han meget oprevet på grund af de synspunkter, der blev fremstillet, og han vil derfor gerne give sit perspektiv på artiklen. Det bringer vi hermed.

Alt i alt mener Arne Rabuchin, at artiklen og dens synspunkter er problematiske. Ronza siger blandt andet følgende i artiklen: ”Jeg tror ikke, de israelske myndigheder ønsker, at vi kristne palæstinensere skal være i landet (Palæstina red.).” Det er Arne Rabuchin uenig i. Han mener, at de israelske myndigheder gerne vil have kristne palæstinensere i landet. Dernæst mener han, at de muslimske palæstinensiske myndigheder netop har et problem med, at der kristne palæstinensere i området og ikke modsat. Og så finder han særligt én udtalelse problematisk, da Ronza siger sådan her: ”På grund af mit arbejde skal jeg hver dag gennem checkpoint for at komme ind til Jerusalem. Det kan føles meget utrygt: ’Tænk, hvis jeg ikke forstår, hvad den israelske soldat siger til mig, og han så skyder mig?’.” Arne Rabuchin fortæller, at der ikke er nogen israelske soldater, der skyder nogen i checkpoints, og derfor gør det ondt på ham, hvis danskere får det indtryk. Han fortæller, at alle, der går igennem checkpointet, har et kort, de kan vise, og så kommer de igennem checkpointet. Derudover mener han ikke, der er den åbenhed blandt muslimer i forhold til andre kristne, som Ronza beskriver, at hun har oplevet. Alt i alt mener han, at artiklen fremstiller et forkert billede af Israel. Han mener, det er et ensidigt perspektiv, der bliver fremstillet i artiklen, og et forkert perspektiv, hvis man har som mål at samarbejde mennesker imellem på tværs af grænser. Og netop fokus på samarbejdet med Israel og israelere skulle der gerne være fokus på i artiklen, når hun netop arbejder for at fremme dette. Det var der ikke et eneste ord om i artiklen, beskriver Arne.

Syv bønner til dig

Bønnerne er skrevet og udvalgt af flere ansatte

I aften begynder løvhyttefesten, en jødisk høst- og takkefest, hvor jøderne bygger løvhytter, spiser sammen og takker Gud for hans trofasthed og gaver. I år varer løvhyttefesten fra 2.-9. oktober, og vi har derfor samlet syv bibelvers og bønner, som du kan reflektere over – enten i forbindelse med den jødiske løvhyttefest eller for eksempel bede en bøn hver dag i efterårsferien ugen efter. Temaerne for bibelvers og bønner lægger sig opad løvhyttefestens og efterårets temaer som lys i mørket, høst, taknemlighed og Gud, der spænder sin “teltdug” ud over os, så vi kan bo under hans beskyttelse.


Fredag aften/lørdag morgen

Joh 8,12

Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« 

Bøn

Jesus, Guds søn, du lys i mit indre, 
lad ikke mørket få magten i mit sind. 
Jesus, Guds søn, du lys i mit indre, 
Luk mig op for din kærligheds ånd.   

(Uddrag af lørdagsbøn fra “Komme dit rige – Bøn til alle tider”)  

Lørdag aften/søndag morgen

Matt 6,15-29

Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. 
 

Bøn

Livgivende Gud, tak for alt det, du har givet mig og mine kære.  
Hjælp mig til at stole på dig, når jeg bliver bekymret.  
Jeg beder for alle dem, som mangler tøj og mad, vil du mætte dem – og brug mig der, hvor jeg kan tjene dig bedst.  

Søndag aften/mandag morgen

Sl 90, 1-2

Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud. 

Bøn

Gud, du omslutter alt i din hånd. Det er så stort at jeg nogle gange kan tvivle på, om du også omslutter mig. Derfor beder jer: Gør din hånd lidt mindre i dag, så jeg opdager, jeg er i den. Lad din evighed bryde ind i min verden, så jeg ser dig med mine egne øjne. 
 

Mandag aften/tirsdag morgen

Esajas 60,1-3

Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, 
Herrens herlighed er brudt frem over dig. 
For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; 
men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig. 
Folkeslag skal komme til dit lys, og konger til din stråleglans. 

Bøn

Gode Gud.
Vi takker dig for det lys,
du har tændt for os i Jesus Kristus.
Lad hans Ånd lyse for os,
så vi aldrig må vandre i mørke,
men se livets lys.
For i ham er den herlighed,
som du har beredt for alle folkeslag.
Han er verdens lys
fra evighed til evighed.


(Uddrag fra: “Helligtrekongers søndag A”, fra “Kollekter og bønner”)

Tirsdag aften/onsdag morgen

Sl 65,10-14

Du tager dig af landet og giver det regn, du gør dets rigdom stor; 
Guds bæk er fuld af vand, du sørger for kornet, ja, det sørger du for. 
Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden, du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer. 
Du kroner året med dine gode gaver, dine hjulspor driver af fedme, selv øde græsgange drypper, og højene ifører sig jubel. Engene klæder sig i lam, dalene hyller sig i korn; de jubler og synger. 

Bøn

Universets Gud, du skabte himlen og jorden.  
Jorden er dit skaberværk, et guddommeligt mysterium, en gave fra din velsignede hånd.  
Verden selv er dit mirakel. 
Brød og grønsager er således også fra himlen. 
Hjælp os at se dit nærvær i vores daglige brød 

Gud ske tak,  
som skabte verdens mangfoldige mylder 
af ting på jorden, over jorden og under jorden. 


Gud ske tak 
for de mange slags planter, træer og frugter, som vi fejrer.  
For tusindben, myrer og orme, for mus, murmeldyr og flagermus, for agurker, tomater og peberfrugter. 
Vi jubler over gavmildhedens og mysteriets overvældende storhed.  
Gud ske tak og lov.  

(Uddrag af “Velsignelse af et stykke jord eller en have” fra Komme Dit Rige – Bøn til alle tider)

Onsdag aften/torsdag morgen


Joh Åb 7,16-17

De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver åre af deres øjne.«

Bøn

Jesus, der hvor mit hjerte tørster efter andet end din kærlighed, og jeg søger fred væk fra din nåde, er min bøn:
Drag, o Jesus, ind til mig,
vejen selv du bane dig!

Kom, du ærens konge, kom! 
Hjertet er din ejendom; 
rens det, dan det, som du vil, 
jeg kun dig vil høre til. 
 

Torsdag aften/fredag morgen


Joh 7,37-39a

På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: »Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.‹ « Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. 

Bøn

Helligånd, du er den nye verdens skaber. Skab også mig ny, så jeg kan invitere mennesker med til at leve det nye liv, du længes efter. Helligånd, jeg beder dig, kæmp denne kamp sammen med mig, ja, vind den for mig, så Jesus må stå klart og kærlig for verdens øjne. Byg dit tempel inden i os. Fyld det med længsel efter at se Guds kongerige bryde fuldt og helt igennem.
(Frit efter DDS 308)

Ny medarbejder starter pionerprojekt: Seniorvolontører til Israel

Maria Strøm Risbjerg, kommunikationsmedarbejder, 27/3 2020

David Bruun Ingemansen er netop blevet ansat i Israelsmissionen, hvor han skal starte et nyt projekt op for seniorvolontører. Projektet har som mål at give seniorer en mulighed for at tage del i Guds mission i en ny kontekst.  

Inspirere til at tage del i Guds mission

”Jeg skal starte et nyt pioner-projekt, hvor vi vil tilbyde den ældre generation en volontør-oplevelse i Israel,” fortæller David.

Projektet sættes, alt efter omstændighederne, i søen til efteråret, og David er på nuværende tidspunkt i gang med at tage kontakt til forskellige samarbejdspartnere og få sat rammerne for et godt projekt.

”Ideen er at sende seniorvolontører til Israel i perioder fra 1-3 måneder – eller hvad der lige er muligt. Drømmen er at give mennesker en oplevelse af at blive inspireret til at tage del i Guds mission i uvante rammer,” forklarer han.

En del af familien

David har læst en bachelor i teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus, og har været gift med sin hustru Sofie i snart to år. Derudover nyder han at spille volleyball, læse gode bøger og så er han en udpræget bibelnørd – og netop her har kristendommens jødiske rødder også en særlig plads. Han fik sit første møde med Israelsmissionens Unge for nogle år siden, da han blev inviteret med i lokalforeningen Aarhus af nogle gode venner, og har siden da både siddet med i lokalforeningens bestyrelse og i Israelsmissionens Unges landsbestyrelse.

”Jeg føler, jeg har været en del af familien lige siden,” forklarer David med et smil på læben og tilføjer: ”Så da jeg ledte efter et nyt studiejob, startede jeg med at sende en ansøgning til det sted, jeg aller helst ville være. Og nu sidder jeg så her.”

For David er det at starte nye projekter ikke uvant:

”Det er noget, jeg har prøvet før, og som jeg trives i. Og så kan jeg godt lide at være leder og tage ansvar.”

Vi kan lære meget af hinanden

”Jeg er overbevist om, at jeg har meget at lære i mødet med mennesker, der har 40-50 års mere livsvisdom end mig. Og det er jeg overbevist om, at mange andre også kan! Det er netop også noget af det her, vi drømmer om. At de unge missionspiloter og at seniorvolontørerne skal have et fedt møde med hinanden, og at der skal være vi de her to generationer, som kan give hinanden noget gensidigt,” forklarer David.

Derfor vil han også rigtig gerne åbne dørene til projektet på en helt konkret måde:

”Hvis du har nogle tanker eller nogle input, så er det nu du skal byde ind. Det er nu, vi er i gang med at tænke de store tanker om projektet, og jeg vil vædde med, at der sidder nogen derude, med gode ideer. Måske en senior eller to, der ved lidt mere om det at være senior end mig.”

Du kan få fat på David på: ingemansen@israel.dk

Bibelbutik i Jerusalem: ”Vidnesbyrdet om Messias er levende i Israel”

I centrum af Jerusalem ligger en helt særlig lille boghandelFra et kommercielt synspunkt burde den ikke eksistere – men det gør den alligevel. For kigger man i stedet på den med et åndeligt perspektiv, står det klart, at den giver både israelere og jøder mulighed for at lære Jesus at kende gennem de materialer, den stiller til rådighed. Det er det israelske bibelselskab, der står bag denne samt to andre små butikker i Haifa og Tel Aviv, og deres helt klare formål er at give det gode budskab om evangeliet videre på det hebraiske modersmål eller et hvilket som helst andet sprog.  

Stor åbenhed præger israelere  

For direktør Victor Kalisher, der selv er jøde og opvokset i Israel, handler bibelselskabets arbejde grundlæggende om at gøre Guds ord tilgængeligt for den almindelige israeler.  

”Vi lever i en tid, hvor der er stor åbenhed. Mange israelere søger efter mening i deres liv. De er villige til at udforske hvem Jesus er. De er åbne for at undersøge Det Nye Testamente. Det giver os en utrolig mulighed for at dele Guds ord,” fortæller han.   

Bibelbutikkerne står til rådighed. Og det har en stor betydning:

”Mange israelere kommer forbi hver dag. De vil vide mere om Jesus (Yeshua). De stiller spørgsmål, og vi er her for at dele vores tro med dem. I sidste ende er vores mål at se flere israelere blive frelst. Vi ønsker, at flere må finde sandheden. Og det ser vi også! Mange søger, men er bange for at andre ser dem søge. Derfor søger de ofte på internettet, og her finder de den første og eneste hjemmeside, hvor man kan studere bibelen på hebraisk.”  

Guds ord på modersmålet  

”Der er en voksende gruppe af jødiske Jesus-troende jer i Israel. Og der er nærmest intet materiale på hebraisk til dem. Vi ønsker at styrke denne gruppe ved at producere materiale, der vil hjælpe nye troende – og unde troende til at interagere med Guds ord. Vi ønsker at være med til at styrke menneskers forhold til Guds ord. Vi ønsker, at menigheder må komme til en dybere erkendelse af, hvem Gud er. At børn må vokse op med fortællinger om Gud på hebraisk. Det er derfor, vi er her,” slår Victor fast og tilføjer:  

”Vidnesbyrdet om Messias og evangeliets budskab er levende, og det rører ved israelere og jøder. Det breder sig i hele Israel – ja endda videre ud i hele verden.” 

I Israelsmissionen støtter vi det israelske bibelselskab, og har du lyst til at give en gave, kan du gøre det her.

TAK for din gave!

Læs mere om bibelselskabet her.

Præster rejste berigede hjem

I otte intense dage har 14 præster og provster været på studieturen “Prædiken i kontekst” sammen med Bodil Skjøtt og Arne Mårup i Israel. Kirsten Sønderby, der er provst i Aabenraa og var med på turen, fortæller:

”Studierejsen til Israel var en oase af skønhed, indsigt og visdom. Jeg tror, den får varig betydning for mit prædikenarbejde.”

Præsterne fik undervisning om Israel og den bibelske kontekst af Bodil Skjøtt, og Arne Mårup indførte deltagerne i forskellige metoder til at skrive og opbygge prædikener.

Morten Skovsted, der er sognepræst i Hjortshøj, har helt sikkert fået et stort udbytte af turen. Det skyldes særligt “en kombination af faglige input, andagter, at være på stedet, at være sammen og at få konteksten ind i kroppen gennem gåture og samtaler,” fortæller han.

Eva Thorgaard Jerg, der er sognepræst i Christianskirken i Fredericia, fortæller sådan her om udbyttet af turen:

“Nu har jeg, trods corona, allerede skrevet de første to onlineprædikener, inspireret af turen. De bliver næppe de sidste. Med Bodil Skøtt som et utrætteligt omvandrende google, hvor intet spørgsmål forblev ubesvaret og med Arne Mårup, udstyret med tømrerblyanter og andre prædiken-kickstartere blev det en intens oplevelse på alle parametre. Jeg håber, I vil udbyde kurset igen, så mange flere præster må få glæden af det. Og jeg melder klar igen. Helst uden coronakrise. “

Ole Rasmussen, der er provst i Lemvig, fortæller, at det var et rigtigt godt kursus. Hans udbytte af turen blev stærkt betinget af samspillet mellem de to undervisere, og han fortæller hvordan eksempelvis det, at skulle arbejde med prædikenforberedelse med en tømrerblyant i Israel, satte nogle gode refleksioner i gang, og på samme måde åbnede den geografiske indsigt op for nogle nye perspektiver på bibelteksten. Han fortæller:

“Pludselig har jeg både en geografisk og en teologisk forståelse for, hvorfor det betyder noget, at Jesus gik over Kedron-bækken.”

Alt i alt har deltagerne haft en berigende tur, som kan berige prædikenskrivningen i et godt stykke tid fremover. Og heldigvis nåede deltagerne sikkert hjem igen, før Corona-virussen for alvor brød løs.

Er du selv forkynder eller præst, og har du lyst til at komme afsted og blive skarpere på dine prædikener, så skriv endelig til kontor@israel.dk.