Af Joakim Hjorth, 4. juni 2019

Under to måneder efter det israelske parlamentsvalg har premierminister Benjamin Netanyahu set sig nødsaget til at udskrive nyvalg, da det ikke lykkedes at samle den israelske højrefløj om et regeringsgrundlag. Men det er ikke kun på den politiske scene at splittelse præger det israelske samfund. Flere episoder fra de seneste måneder vidner om et samfund, hvor kløfterne ofte er større end broerne og hvor uenighed skaber dybe sår.

Andet valg i 2019

17. september skal israelerne til stemmeurnerne igen, for anden gang på et halvt år.

Årsagen er, at den israelske højrefløj ikke kunne samles om en regeringsdannelse med Benjamin Netanyahu i spidsen, primært fordi de sekulære og religiøse partier, som bakker op om Netanyahu, har modstridende interesser, ikke mindst om ortodokse jøders ret til fritagelse for militærtjeneste.

Dermed ser den politiske uro, der har præget landet siden december, hvor det forrige parlamentsvalg blev udskrevet, ud til at fortsætte hen over sommeren. Til september vil Israel således have været i en valgkampstilstand i næsten 9 måneder.

Israelerne er dybt splittede politisk. Men splittelsen ses også andre steder i samfundet – ikke mindst når det kommer til religionsfriheden.

To episoder fra den forgangne måned viser desværre dette med al tydelighed.

Jesus-troende møder modstand

I midten af maj blev et kristent tv-studie i Jerusalem ødelagt af en brand. Branden blev påsat ved at en ukendt mand, ifølge overvågningsbillederne, kastede en brændende genstand ind i studiet, efter at have klatret op på studiets tag. Studiet var heldigvis ubemandet og ingen kom derfor til skade.

Studiet tilhører Daystar Television Network, som på verdensplan er en af de største kristne tv-stationer. De er samtidig den eneste kristne tv-kanal, der kan ses både på israelsk kabel- og satellit-fjernsyn.

Modstanden er dog ikke begrænset til materielle skader.

I sidste uge blev den messianske menighed King of Kings i Jerusalem udsat for en voldsom demonstration fra den ortodokse anti-missionær gruppe Lehava.

I forbindelse med en koncert i menighedens lokaler i det centrale Jerusalem, belejrede en gruppe ortodokse jøder, deriblandt børn, området udenfor menighedslokalerne, spyttede på folk på vej ind til koncerten og råbte forskellige nedsættende mottoer som: ”Missionær-affald – ud af Israel!”

Da nogle af koncertgæsterne ville forlade bygningen, blev de mødt af ortodokse jøder med fløjter, aggressive tilråb og nogle steder endda forsøg på blokering af udgange. Det israelske politi dukkede op, men flere af de tilstedeværende oplevede ikke, at der blev gjort tilstrækkeligt for at begrænse demonstranternes voldsomme adfærd.

Flere af koncertgæsterne blev lettere såret og nogle ramt af peberspray, som enten demonstranterne eller politiet havde udløst.

Shelly Greenberg, en af de messianske jøder der deltog i koncerten, var overrasket over demonstrationens voldsomhed: ”Det blev voldeligt, meget mere end normalt. Det var ikke den sædvanlige form for protest. Jeg har ledt nogle arrangementer tidligere og demonstrationerne har aldrig været så slemme før.”

Flere af koncertgængerne filmede de ortodokses voldsomme adfærd. Videoerne kan ses her: https://kehilanews.allisrael.com/angry-mob-protests-outside-messianic-concert-in-jerusalem/E

Konflikten koster

Men det er ikke kun internt i Israel, at splittelsen huserer.

I begyndelsen af maj udløste længere tids spændinger mellem Hamas i Gaza og Israel en voldsom og gensidig raketregn, der endte med at koste liv på begge sider.

Spændingen mellem parterne er intensiveret over det seneste år og der er jævnligt raketudvekslinger mellem det israelske militær og Hamas.

Konfliktens symbolske centrum siges at være Tempelpladsen i Jerusalem, hvor der ofte er sammenstød mellem muslimske og jødiske tilbedere, der hver især kræver retten til det omstridte område.

Søndag, hvor mange israelere fejrede ”Jerusalem Day”, der er årsdagen for Jerusalems genforening (med henvisning til seksdageskrigen i 1967, hvor Israel erobrede den østlige del af Jerusalem red.), opstod der sammenstød på Tempelpladsen mellem muslimer og jøder.

Med israelske flag i hænderne gik titusindvis af israelere igennem det muslimske kvarter i Jerusalems gamle bydel, for at markere genforeningen. Paraden endte ved området omkring Templepladsen, hvor uroen opstod.

Normalt er området forbeholdt muslimer under de sidste dage af Ramadanen, muslimernes fastemåned som fejres i disse dage, men politiet havde i anledning af Jerusalem Day valgt at give adgang til omkring 120 jøder.

Håbet findes stadig

Splittelsen i det israelske samfund er altså til at få øje på.

Men der er også håb. Håb om en fremtid med fred og samtale. Om end spinkelt, så findes håbet – ikke mindst hos vores samarbejdspartner Musalaha, der kæmper for forsoning mellem israelere og palæstinensere. For dem er håbet ikke væk, så længe der findes villighed til at tale med den anden side.

Derfor opfordrer vi i Israelsmissionen til bøn for landet, for de messianske jøders ret til at tro på Jesus som Messias, for forsoning og for Musalahas arbejde.

Vi håber, at du vil bede og støtte sammen med os!

Du kan læse mere om Musalaha og støtte deres arbejde her: http://israel.dk/hvem/israel/musalaha/

Af Joakim Hjorth, 3. maj 2019  

Valgtermometeret er så småt ved at nærme sig de varme grader her i Danmark. Valgplakater gøres klar, debatten intensiveres og linjerne trækkes op, imens vi venter på statsministerens udskrivelse. Vigtigheden og det afgørende ved sådan et valg mærkes tydeligt i disse dage. Den 9. april 2019 stod israelerne også foran et afgørende valg.

Et valg mellem den siddende premierminister, Benjamin Netanyahu, og hans støtter på højrefløjen og så det blot få måneder gamle parti Blå og Hvid, der kategoriseres som et centrum-højre parti, anført af en række tidligere militærchefer, især Benny Gantz, der i valgkampen blev ansigtet på alternativet til ”Bibi” Netanyahu og den politiske linje, som er blevet ført de sidste 10 år i Israel.

Her, en måneds tid efter valget, sender vi et overblik over resultaterne og dets umiddelbare konsekvenser for de grupper vi i Israelsmissionen arbejder sammen med.

Resultatet – et ryk mod højre

På selve valgaftenen var der lidt forvirring omkring resultatet og både Gantz og Netanyahu nåede at erklære sig som vindere, da begge partier fik et strålende valg. Gantz’ Blå og Hvid, stormede ind i Knesset (Israels parlament red.) med 35 mandater ud af 120 mulige. Netanyahus parti, Likud, gik fem pladser frem i forhold til sidste valg og endte på 35 mandater. De er dermed Knessets største parti.

Selvom vi, her en måneds tid efter valget, stadig ikke har fået en ny regering i Israel, så var det tydeligt dagen efter valget, at Netanyahu og højrefløjen stod som sejrherrer.

For selvom mange af højrefløjens partier gik tilbage i forhold til sidste valg, så er de to ortodokse partier gået frem og sammen med Likuds fremgang, sikrer det flertallet til Benjamin Netanyahu.

Valgets tabere må siges at være det traditionelle oppositionsparti Arbejderpartiet, der med en tilbagegang fra 24 til 6 mandater, taber 3/4 af deres støtter. Desuden oplevede de to arabiske partier en tilbagegang fra samlet 13 mandater ved sidste valg til 10.

Dermed kan Netanyahu se frem til, om få måneder, at blive den længst siddende premierminister i Israels historie. Men alt er ikke en dans på roser for den populære politiker.

Han kan se frem til en valgperiode med udfordringer fra flere sider, med en regering der formentlig kommer til at bestå af en bred koalition med forskellige interesser, der skal holdes tilfredse. Og på sidelinjen hænger flere korruptionsanklager i forbindelse med Netanyahus person i luften og spøger.

Flere rygter siger endda, at Netanyahu overvejer at indføre immunitet for siddende politikere for at undgå retsforfølgelse. En sådan manøvre vil dog være meget drastisk og må derfor foreløbigt ses som et tvivlsomt scenarie.

Uanset hvad, er der stor opmærksomhed omkring Netanyahus person i Israel, men det skræmmer tilsyneladende ikke vælgerne væk. Tværtimod.

Udfordringer for de messianske jøder

Konsekvenserne af valgets resultat og den styrkede højrefløj i Israel er svære at forudse. Men umiddelbart får det afgørende betydning for flere af de grupper, vi i Israelsmissionen beskæftiger os med. Ikke mindst de messianske jøder i landet.

Inden valget mente flere i det messianske miljø, at valgets vigtigste tema for dem ville blive spørgsmålet om religionsfrihed og hvad det vil sige at være jøde i nutidens Israel.

Under ledelse af det ortodokse parti Shas har Indenrigsministeriet og dermed myndigheden til at afgøre, hvem der er jøde og har ret til statsborgerskab i Israel, samt friheden for messianske jøder til at definere sig selv som jøder, besværliggjort det at lave ’aliyah’ (at vende hjem til Israel red.), hvis man er messiansk jøde.

Desuden er det nærmest umuligt for et messiansk par at blive gift i Israel, og der har været flere eksempler på, at myndighederne har modarbejdet messianske bevægelser og enkeltpersoner.

Som valgresultatet er faldet ud, tyder meget på, at Indenrigsministeriet fortsat vil være kontrolleret af ortodokse partier og at den modvilje, der udvises mod messianske jøder og deres rettigheder, fortsætter.

Generelt peger flere analytikere på, at den ortodokse indflydelse på det israelske samfund – i forhold til overholdelsen af sabbat, militærtjeneste og et ønske om en mindre pluralistisk kultur i det hele taget – vil fortsætte med samme styrke i den kommende valgperiode.

En fredsproces med hulller

En anden gruppering, der forventes at kunne mærke valgresultatet negativt, er den arabiske befolkning i Israel og palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza.

Benjamin Netanyahu sagde få dage før valget på det israelske nyhedsmedie Channel 12 følgende, om de israelske bosættelser der præger Vestbredden:

”Jeg vil indføre suverænitet, men jeg vil ikke skelne mellem større bosættelser og isolerede bosættelser. Fra mit perspektiv er enhver form for bosættelse israelsk og vi, som israelsk regering, har et ansvar for dem. Jeg vil ikke rykke nogen op med rødderne og jeg vil ikke overføre suverænitet til palæstinenserne.”

Om Netanyahu rent faktisk har til hensigt at annektere (at inkludere i staten Israel red.) de israelske bosættelser i området, der huser over 500.000 israelere, vides ikke med sikkerhed. Men meget tyder på, at han kraftigt overvejer muligheden, ikke mindst fordi hans støttepartier på højrefløjen har drømt om lige netop det scenarie i mange år.

Hvad det vil betyde for fredsprocessen mellem israelerne og palæstinenserne er svært at spå om, men det er samtidig svært at forestille sig andet, end at mange palæstinensere vil se det som et fatalt skridt i den forkerte retning i kampen for en palæstinensisk stat, da Vestbredden dermed vil være ”hullet” af israelsk territorium.

Derudover har Netanyahus regering for nylig fået vedtaget en kontroversiel lov – den såkaldte jødiske nationalstatslov – der af mange opleves som underminerende for den relativt store arabiske befolkning i selve Israel og deres ligeværd med den jødiske del af befolkningen.

Bed for Israels fremtid

I Israelsmissionen vil vi opfordre til bøn for Israel og landets politiske fremtid. Bed om, at der må blive truffet kloge og vise beslutninger, at fred må være højt på dagsordenen og at de messianske jøder, palæstinenserne og andre minoriteter i området, må bevare og få udvidet deres rettigheder og kunne leve gode liv uden frygt.

Samtidig ønsker vi mest af alt, at Jesus og evangeliet om ham må blive stort for mennesker i det selvsamme område. Bed om, at Kongernes Konge må sætte spor i hjerter og sind.

Hvis du er interesseret i at læse mere om den messianske bevægelse i Israel og deres reaktioner på valget, kan du kigge forbi www.kehilanews.com. Der findes flere blogindlæg og artikler om emnet.

Af Joakim Hjorth, 15. januar 2019

Den vigtigste jøde mangler anerkendelse

”Jesus’ jødiske ophav er en ubehagelig og ofte benægtet sandhed. Men Jesus var en klassisk jøde – en mistænkelig, oprørsk, modig, systemkritisk, ambitiøs outsider. Han er bygget af det samme stof, som har kendetegnet jødiske genier gennem historien. Det mindste Israel skylder ham, er at opkalde et torv efter ham.”

Sådan skrev Rogel Alpher, en israelsk forfatter, i en klumme i den landsdækkende avis Haaretz sidst i december. Klummen bar den provokerende titel ”Jesus, den jøde vi tog afstand fra.”

I den argumenterer han for, at Jesus, uanset hvor fremmed han kan virke for mange jøder i dag og uanset hvor ubehageligt det kan være at beskæftige sig med ham, bør anerkendes som den vigtigste jøde i historien.

Han kalder ham også en jødisk superstjerne og den mest indflydelsesrige jøde nogensinde, med henvisning til kristendommens enorme betydning. Desuden undrer han sig over, at store jødiske personligheder som Einstein, Freud, Moses og mange andre, høster enorme portioner anerkendelse fra den israelske stat, når Jesus samtidig, i bedste fald, bliver ignoreret.

Tegn på en tendens

Rogel Alphners klumme kan virke som en lille dråbe i et meget dybt mediehav. Men noget tyder på, at en ny tendens langsomt breder sig i det israelske samfund, når det handler om Jesus eller ”Yeshu” (en bevidst negativ omskrivning af hans oprindelige navn Yeshua), som mange israelere kender ham som.  

2018 blev nemlig et år, hvor Jesus blev bare en smule mere legitim at tale om, i det ellers Jesus-tiende israelske samfund. En tendens der tilsyneladende har været stigende de sidste par år.

I foråret forrige år kunne man for eksempel opleve en udstilling på det israelske nationalmuseum i Jerusalem med overskriften ”Behold the man” (Se, her er manden! – Joh 19,5), der handlede om Jesus i jødisk kunst. En udstilling som for blot få år siden havde været utænkelig.

Og generelt får Jesus, i disse år, lov at fylde mere i det israelske samfund. Desværre ikke altid udtalt som jødernes Messias, selvom det syn på ham på stadig vinder mere og mere frem, ikke mindst takket være vores ihærdige samarbejdspartnere.

Men tilgangen til kristendommens grundlægger som en jødisk bror – og som en del af det jødiske folks imponerende port folio over fremtrædende skikkelser gennem historien – virker til, langsomt, at få tag i det folk, der længe har fortiet ham og undgået at forholde sig til ham. Noget der, på længere sigt, forhåbentlig kan gøre det mere acceptabelt at tale om også at tro på ham.

Nye vinde over Det Hellige Land?

Til mange messianske troendes overraskelse, har der været flere artikler og videoer i israelske medier, som har set mere positivt på emnet Jesus og hans historie.

I en dokumentar med titlen ”Kristendom i Israel” interviewer en sekulær jødisk mand og en religiøs jødisk kvinde kristne fra forskellige baggrunde, deriblandt en præst, som er født i en jødisk familie og insisterer på, at han stadig er jøde. I slutningen af dokumentaren kalder de to værter Jesus for deres ”bror” og opfordrer til en større påskønnelse af det kristne samfund, der bor i Det Hellige Land.

Israel Today, et andet større nyhedsmedie i landet, skrev følgende i forbindelse med et stort julemarked i Haifa: ”Julen bliver mere og mere populær i Israel, hvilket er endnu et tegn på, at århundrederne med ondt blod mellem jøder og kristne endelig er ved at forsvinde til fordel for mere varme relationer mellem parterne.”

En begejstret messiansk leder beskriver den spirende tendens sådan her: ”Uanset om det er i de større medier eller i de personlige samtaler, så oplever vi et markant skifte i tilgangen til Jesus. Det er fantastiske nyheder!”

Lad os glæde os over, at jøder i Israel langsomt bliver konfronteret med deres jødiske bror og bede om, at den større åbenhed og synlighed må føre til, at endnu flere må se ham, som den han er – deres Messias.

Af Joakim Hjorth, 8. januar 2019

Den israelske pro-life organisation Be’ad Chaim (der er det hebraiske udtryk for pro-life) opfordrer i en ny kampagne den israelske regering til at stoppe støtten til aborter, som udgør mange millioner kroner, forud for de kommende forhandlinger om sundhedsbudgettet for 2019 og opfordrer samtidig kristne til at bede for en positiv reaktion på kampagnen.

Organisationen sendte i december måned et brev til ministre og embedsmænd, som er involveret i tildelingen af sundhedsbudgettet på 460 millioner shekel, hvoraf 50 millioner – svarende til næsten 100 millioner kroner – er afsat til abortområdet. I brevet tilskynder de til en ændring i statens finansiering af aborter.

De mange millioner der er afsat til abort, bliver betalt af israelske borgere gennem skatten. Man estimerer, at en kirurgisk abort koster omkring 5500 kroner og mellem 2500 og 3300 kroner for en pille, der stopper graviditeten.

Hvem skal betale?

”Vi ved, at vi ikke kan stoppe abort helt i Israel, men det vi beder om, er at regeringen ikke betaler for hver eneste af dem”, siger Karin Miller, som er project manager ved Be’ad Chaim. ”Vi opfordrer dem til at kræve, at kvinder som ønsker en abort, under særlige omstændigheder, betaler selv, så pengene ikke kommer fra sundhedsbudgettet.”

Hvis det var tilfældet, ville antallet af aborter i Israel, ifølge Miller, sandsynligvis falde.

Ved lov har kvindelige soldater ret til to gratis aborter og det samme har kvinder under 18, over 40 og singler. Men mere end halvdelen af kvinderne som blev godkendt til at få en abort sidste år faldt udenfor de kategorier og 56 procent af dem var gifte kvinder. Det udfordrer Sandy Shoshani, der er leder af Be’ad Chaim.

”Vi forstår ikke, hvorfor staten betaler for den store del af gifte kvinder”, siger hun. ”Vi taler ikke om mindreårige eller alenemødre, men om gifte kvinder der simpelthen finder det ubelejligt at få et barn mere.”

Et spørgsmål om fordeling

Be’ad Chaim pointerer, at mens Israel bruger millioner på aborter, er landets hospitaler overfyldte og mennesker med komplicerede sygdomme bliver ikke godkendt til at få støtte til medicin af deres forsikring. Hvis man frigjorde nogle penge i sundhedsbudgettet, kunne man mindske nogle af de udfordringer, mener de.

Mens Be’ad Chaim prøver at ændre regeringens holdning til abortspørgsmålet, arbejder organisationen hårdt for at støtte kvinder, som beslutter sig for at beholde deres børn. De tilbyder finansiel støtte til mødre, det første år efter barnet er født, samt baby udstyr, bleer, tøj og andre nødvendigheder. Desuden tilbyder de forskellige gratis kurser om opdragelse og børnepasning.

I skrivende stund er den endelige beslutning om årets sundhedsbudget ikke taget endnu, men det forventes at ske indenfor de næste par dage.

Ifølge den israelske regering bliver der foretaget én abort for hver tiende fødsel i Israel.

Hvis du vil læse mere om Be’ad Chaim og deres arbejde, har vi tidligere bragt en historie, om et bibelstudietilbud organisationen tilbyder, til kvinder der har fået en abort. Den kan findes her: http://israel.dk/bibelstudie-giver-heling-efter-abort/

Denne artikel er en redigeret udgave af en artikel fra Kehila News. Den oprindelige artikel kan findes her: https://kehilanews.com/2018/12/30/pro-life-org-lobbies-israeli-govt-over-staggering-abortion-costs/

En fornærmende bøn

Kontroversiel kombination