Skip to main content

Hvordan undgå misforståelser om jøder?


Af bibelunderviser Kasper Bergholt

Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at vi som kristne har et retvisende billede af jøder og jødedommen. Udover at det er forkert at bære falsk vidnesbyrd om andre, lever vi også i en tid, hvor antisemitismen igen viser sit grumme ansigt. Både det falske vidnesbyrd og antisemitismen bygger almindeligvis på misforståelser, som måske nogle gange er blevet til bevidste løgne. Og gennem tiderne har kirken svigtet, også her. Derfor er det nødvendigt, at vi kigger vores eget billede af jøderne og jødedommen efter i sømmene, og ikke mindst overvejer, hvordan vi kan undgå at videregive misforståelser.

Hvilke misforståelser?

Mange kristne tror, at jødedommen er en religion, hvor man bliver frelst ved sine gerninger. Det er imidlertid en stor misforståelse. Ud fra en jødisk forståelse går Guds nåde og pagt forud for alt andet, ligesom vi kristne vil mene. Jøderne forstår ikke loven (Toraen) som en tung byrde, hvorved man kan fortjene sig til Guds nåde, men som Guds nådefulde åbenbaring af, hvordan man lever det gode liv i pagten.

Fra en religiøs jødes perspektiv kan Toraen måske sammenlignes med et lands samlede lovgivning. Danmarks lovgivning er omfattende og nogle gange også kompleks, men den er ikke et forsøg på at undertrykke mennesker. Lovgivningen er en praktisk foranstaltning, der definerer det gode liv. Det samme gælder for Toraen i dens kontekst.

Derfor må det også understreges, at den lutherske skelnen mellem ”lov og evangelium” ikke er en skelnen mellem Det Nye og Det Gamle Testamente. ”Lov og evangelium” henviser til to måder, Bibelen kan bruges på, nemlig som Guds dom over vores uretfærdighed og Guds nådefulde tilgivelse. Men det er en skelnen, der går på tværs af skellet mellem Det Nye og Det Gamle Testamente.

En anden hyppig misforståelse er den, at jøderne har et distanceret forhold til Gud og for eksempel ikke kan bede til Gud som deres far. Det sidste kan hurtigt afkræftes, hvis man åbner den jødiske bønnebog (Siddur). Den indeholder flere bønner til Gud som ”vor far”. Der er ikke noget, som tyder på, at jøderne skulle have et mere distanceret forhold til Gud, end kristne kan opleve at have.

Hvordan undgå misforståelserne?

Som kirke bør vi som hovedregel undgå at definere vores identitet negativt – altså som noget, vi ikke er. Vi bør undgå formuleringer som ”Jøderne mente/mener…, men Jesus lærte/lærer os…”. Jødedommen er andet og mere end bare et modbillede på kristendommen.

Når jødedommen ofte er blevet brugt til at sige, hvad kristendommen ikke er, skyldes det formentlig ikke mindst evangelisternes beskrivelse af Jesus. De beskriver ofte Jesus i diskussion med jøder, men det er vigtigt at huske nuancerne. Jesu modstandere var ikke jøderne som helhed, men <em>nogle</em> jøder eller <em>nogle</em> jødiske <em>ledere</em>. Den nuancering skal vi altid have med, for det er ikke en, som altid er åbenlys i teksterne eller for moderne tilhørere.

Deraf følger også, at de diskussioner, Jesus tog del i, ofte var indrejødiske diskussioner. Han var ikke en udefrakommende kritiker, der forsøgte at afskaffe jødedommen, men han kom indefra og deltog i diskussioner, der allerede eksisterede blandt jødiske lærde.

Når det er tilfældet, skyldes det ganske enkelt, at Jesus var jøde. Det må vi aldrig glemme, og vi skal bruge enhver anledning til at understrege det. Alt, hvad Jesus sagde og gjorde, hører til i en jødisk kontekst. Han skubbede måske til nogle grænser, og han udfordrede helt bestemt andre jøders forestillinger og tanker, men på intet tidspunkt stillede han sig uden for jødedommen.

Det betyder, slutteligt, at kristendommen har jødiske rødder. Kristendom og jødedom er ikke det samme, men kristendommen ville intet være uden jødedommen. Det betyder ikke, at kristendommen har afløst eller erstattet jødedommen, men det betyder, at vi kristne er uløseligt forbundne til jøderne. Derfor skal vi tale sammen, lære af hinanden og frem for alt forsøge at undgå at misforstå hinanden.


Seneste Nyheder

Fortsæt læsning

Tilbageblik på missionskonferencen

D. 24. oktober afholdt vi i samarbejde med Dansk Missionsråd en fælles konference om mission blandt jøder. Der blev givet bibelske, kirkehistoriske, praktiske og messiansk-jødiske perspektiver på dagens tema. Her får du nogle indtryk fra dagen.



”Hvor var det godt, at Israelsmissionen og Dansk Missionsråd fik lavet en så dybtgående og vidende konference om kirkens forhold til jøderne! For mig blev det til en fornyet bevidsthed om, hvorfor vidnesbyrdet overfor vore jødiske brødre ikke kan forstumme. Og så satte konferencen en uro i mig, nemlig om den selvfølgelige og (mener jeg stadig) rigtige måde, vi som kirke ser på os selv som en fortsættelse af Guds historie med verden, er kommet til at skubbe Israels særlige plads og rolle for meget i baggrunden.”
– Asger Chr. Højlund, professor emeritus i dogmatik ved Menighedsfakultetet
”Det var meget oplysende at lytte til Richard Harveys beretning om messiansk jødedom og de udfordringer, som de messianske jøder står over for, både i forhold til de andre jøder og til de ikke-jødiske kirker. Samtidig var det foruroligende at høre om tendensen til, at flere og flere kirker begynder at tage afstand fra mission blandt jøder.”
– Mogens S. Mogensen, ekstern lektor i missiologi
“På konferencen blev vi bekræftet i, at jøder har brug for evangeliet – ikke kun i Israel eller USA, men lige her i vores egen baghave. Jødeforfølgelse gennem tiderne har gjort mission til jøder ømtåleligt, men vi må ikke blive grebet af misforståede hensyn. Personligt fornemmer vi stærkt, at en ny tid er under opsejling, hvor Gud vil bringe sit folk tilbage til evangeliet.”
– Sarah og Simon Bastrup Grud, Kerem Shalom-menigheden i Risskov
“For flere år siden hørte jeg denne sætning af tidl. formand for Israelsmissionen, Kaj Kjær-Hansen, som har givet mening for mig: ”Hvis Jesus ikke er Messias for jøder, er han heller ikke Kristus for hedninger.” På missionskonferencen blev den genopfrisket. Jesus kom til sine egne, først, og til alle andre folkeslag. Ligeså må evangeliet rækkes til jøder, først, og til hedninger. Kristi Kirke må ikke glemme den mission, og derfor må vi understøtte mission blandt jøder, på bedste vis støtte de messianske jøder og menigheder, bekæmpe antisemitisme og ydmygt vedgå kirkens dårlige arv i forholdet til jøder gennem tiden, som dog ikke må gøre os tavse.

For mig var oplæggene på missionskonferencen med til at give et fornyet fokus på dén mission, på vores ansvar og muligheder. Derudover fik vi også et fremragende udblik til udvikling og forståelse af jødemission i de europæiske lande/kirker siden nazismens holocaust. Alt sammen var det med til at understrege, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi formulerer – eller praktiserer – vores syn på mission blandt jøder.”
– Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission og udsendt af Israelsmissionen som dansk præst 2005-2009
“Det er meget vigtigt – og givende – at få mulighed for at deltage i en sådan konference, der fokuserer specielt på mission til det jødiske folk. Fordi den mission på nogle områder adskiller sig fra anden mission, vi er engageret i. Og som den blev afholdt to uger efter Hamas’ terrorangreb og midt under bombardementerne i Gaza, pegede den på det eneste håb midt i al meningsløsheden: At der må blive skabt fred mellem palæstinensere og jøder, ved at de bliver forenet igennem troen på Jesus Messias.”
– Finn Aasebo Rønne, professor i missionshistorie ved Dansk Bibel-Institut



Krig i Israel

Israel er blevet ramt af et voldsomt terrorangreb med raketangreb, drab og kidnapninger, hvor Hamas bevidst også er gået efter civile, kvinder og børn i hidtil uset skala. Det er uhyggelige beretninger, videoer og billeder, der kommer fra området. Det kalder på vores vrede og fordømmelse af Hamas-terroristerne, vores medfølelse med alle ofre og vores bøn om retfærdighed, fred og værn om uskyldige.

Israelsmissionens præstepar Elisabeth & David Serner melder, at de har det trygt og godt i Jerusalem, hvor de forsøger at være opmærksomme på, hvordan de kan være der for venner og bekendte, som er berørt af den ulykkelige situation.

Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge samarbejder om Missionspiloterne, og deres program er ikke til at gennemføre, som tingene er nu. Da vi heller ikke på nuværende tidspunkt har noget overblik over, hvordan situationen udvikler sig, har vi valgt at kalde dem hjem, og de lander efter planen i Danmark i morgen. Vi håber, at de på et senere tidspunkt kan vende tilbage og gøre programmet færdigt.

Bed for vores samarbejdspartnere og vores folk i landet, ja, for alle, som er berørt af terror og krig.

Modtag vores blad digitalt

Vi har netop udgivet 3. udgave af vores blad, Shalom – et fysisk blad, hvor du inviteres med ind i arbejdet i håbet om, at du vil blive inspireret, opmuntret og bevæget af Guds mission. Den fysiske udgave udkommer fortsat 4 gange årligt, men fra næste udgivelse i start december har du mulighed for at skifte til et digitalt abonnement, hvor du modtager bladet på mail.

Så hvis du lige så gerne eller hellere vil læse bladet på din skærm, så klik dig ind her, og vælg den digitale version. Så modtager du fremadrettet bladet på mail, og du sparer både dig selv og miljøet for det ekstra papir og os for tryk- og portoomkostninger.

Tak, fordi du følger med i arbejdet om at give Jesus til det jødiske folk – uanset om det er fysisk eller digitalt, i blad, i nyhedsbrev eller på Facebook.

Det israelske Bibelselskab flytter ind hos Immanuelkirken


Skrevet af kommunikationsmedarbejder Benna Merrild.

Det israelske Bibelselskabs butik i Tel Aviv fik for nylig en ubetalelig huslejestigning. Derfor flytter butikken nu ind i Immanuelkirken. Vi har spurgt Eyvind Volle, præst i Immanuelkirken, og Victor Kalisher, leder af Det Israelske Bibelselskab, ind til tankerne bag samarbejdet.

”Visionen og vores inderste ønske for Bibelselskabet i Israel er, at enhver skal kunne forstå budskabet i Guds Ord, personligt engagere sig i det og have den velsignede mulighed at reagere positivt på dets kald og åbenbaring,” fortæller Victor – og her ser han Immanuelkirken som en oplagt samarbejdspartner: ”I de fleste tilfælde er det umuligt for mennesker i Israel at forstå den hebraiske Bibel, da den er skrevet på et sprog, der er 2700 år gammelt. Hvordan kan vi bygge bro over denne kløft? En effektiv måde at gøre det på er ved at tale med folk ansigt til ansigt, på en respektfuld og personlig måde. Det er præcis, hvad partnerskabet med Immanuelkirken giver mulighed for.”

Eyvind Volle og Immanuelkirken glæder sig særligt over, at samarbejdet bygger bro til de lokale: ”At arbejde sammen med en organisation som Bibelselskabet bringer os tættere på den lokale forsamling af Jesus-troende i Israel. Selvom vi fortsat vil betjene det internationale samfund i Tel Aviv, er vi her for at hjælpe og lære af israelske troende.” Derfor ser han også deres arbejde med bibeloversættelse som en fordel for kirken: ”Jeg håber, at dette arbejde vil give os et indblik i, hvordan Bibelen læses og forstås i Israel.”

De gode snakke er i gang

Samarbejdet startede så småt op hen over sommeren, og planen er, at Bibelselskabet på sigt skal have fuldt personale i kirken, når der er Åben Kirke. Det ser Eyvind stort potentiale i: ”Åben Kirke har 150-200 besøgende hver uge, de fleste af dem er israelere. I en konservativ vurdering giver det én besøgende hvert 6. minut for de 16 timer om ugen, vi i øjeblikket har Åben Kirke. Jeg håber, at tilstedeværelsen af lokale, hebraisktalende Jesus-troende i Åben Kirke kan hjælpe med at åbne døren for evangeliet på en bedre måde, end vi som udlændinge kan.”

Og det lader til at være tilfældet. Victor og hans ansatte har allerede haft mange gode dialoger med de besøgende: ”Kirken er historisk og har kunstfærdige vinduer, der åbner op for at tale om evangeliet. Historien om Jonas, præsenteret i kirken, er en fantastisk mulighed for at nå frem til Messias og evangeliet gennem Det Gamle Testamente.”

Opfordringen til os herhjemme er klar: ”Vi håber, at Den Danske Israelsmission vil slutte sig til os i bøn for arbejdet og vores samarbejde, så det kan være en velsignelse for begge parter og de mennesker, vi møder.” Og Eyvind tilføjer: ”Kom og besøg os, og køb Bibelselskabets bøger! Bibelbutikken er en rigtig godtebutik for folk, der elsker Bibelen, og den fortjener et besøg i sig selv. En guidet tur i Immanuelkirken er bare en ekstra bonus.”


Seneste Nyheder

Fortsæt læsning

Glædelig løvhyttefest!


Af bibelunderviser Kasper Bergholt

Løvhyttefesten er sammen med påske og pinse en af de store fester i den jødiske kalender. Det er en fejring af israelitternes 40 år i ørkenen, inden deres indvandring i det lovede land. Men de 40 år bliver ikke mindet som en hård tid – de bliver snarere fejret som idealtilstanden for Guds folk.

Når ørkenvandringen kan være en idealtilstand, skyldes det, at man i ørkenen lærer at stole på Gud. Der, hvor intet kan gro, er man dybt afhængig af, at Gud velsigner med skygge, mad og vand.

I Danmark har regnen det almindeligvis med altid at falde, når vi holder sommerfest eller gerne vil kælke, men de seneste år har vi oplevet længere tørkeperioder og kraftige skybrud. Og det er alvorligt. Når regnen udebliver, bliver vi mindet om, hvor livsvigtig den er, og når den falder for voldsomt, bliver vi mindet om dens voldsomme kraft.

I Israel falder der noget mindre regn end i Danmark, og derfor har man altid været afhængig af den rette mængde regn til den rette tid. Og netop nu begynder regntiden. Løvhyttefesten falder i slutningen af sommerens tørke, på tærsklen til vinterens regntid.

Fordi vand er så livsnødvendigt, og den rette regn til rette tid er så kritisk i Israel, er regn og vand nogle af de mest positive billeder i Bibelen. Regn er Guds gave (5 Mos 11,13-15), og Gud sammenligner sig selv med en pålidelig vandforsyning (Jer 2,13).

Gud er ganske enkelt forskellen på liv og død. Det lønner sig at have tillid til ham. Når han giver sine gaver, spirer der noget frem, både fysisk og åndeligt. Guds gaveregn får både afgrøder og retfærd til at spire (Es 45,8).

Retfærd er et lidt gammelt ord. Det betyder social retfærdighed. Det er ikke et abstrakt begreb, men et yderst konkret ord. Retfærd er at leve på en socialt ansvarlig måde. Retfærd er at lade ens relation til Gud få konsekvenser for ens relation til andre mennesker og til skaberværket.

Pointen er, at når Gud velsigner os, beder han os samtidig om at række den velsignelse videre. Glædelig løvhyttefest!


Seneste Nyheder

Fortsæt læsning

Yom Kippur: Det er tid til forsoning


Af bibelunderviser Kasper Bergholt.

Der er gået 10 dage siden det jødiske nytår, Rosh HaShana, og den tid har været en tid til selvransagelse, refleksion og forbedring. I dag kulminerer det hele på forsoningsdagen, Yom Kippur. Det er en alvorsdag. Det er en statusdag.

Almindeligvis bryder vi os ikke om, at der på den måde fældes dom over os. Det afslører os, det blotter os. Det kan være en ubehagelig påmindelse om det, man ikke skulle have gjort, eller det, man undlod at gøre. Er det ikke bedre at komme videre? Læger tiden ikke alle sår?

Nej. Det er i hvert fald ikke det, vi skal tænke i dag. I dag skal vi turde se vores fejltrin i øjnene. Vi skal turde stræbe efter forsoning med vores fjender. Vi skal turde overvældes af vores skyld. Og vi skal vove at se Gud i øjnene alligevel. Det er nødvendigt at bekende vores skyld – ikke bare som et abstrakt koncept over for en fjern Gud – men som konkrete handlinger, gjort mod konkrete mennesker. Måske er det i dag, du skal sige undskyld; måske er det i dag, du skal tilgive.

Måske er det i dag, vi som kirke og samfund skal minde os selv om, at vi langt fra altid har behandlet det jødiske folk med den kærlighed og respekt, som alle mennesker fortjener at blive mødt med. Måske er det i dag, vi skal beslutte os for at handle anderledes.

Det er forsoningsdagens udfordring til os. Men forsoningsdagen svæver ikke bare for sig selv – den åbner døren til resten af det jødiske festår. Det er ganske snart løvhyttefest, og det er en fejring af Guds fællesskab med mennesker. Men for at Gud kan have fællesskab med os, er vi nødt til at overveje, hvordan vi lever vores liv. Vi er nødt til at rydde op.

Men forsoningsdagen trækker også tråde bagud i festkalenderen. I påsken og pinsen fejrer både jøder og kristne, at Gud rækker ud til os. At Gud vil fællesskab med os. Derfor forlader Gud os ikke på forsoningsdagen, så vi står nøgne og skrøbelige tilbage, men vi forlader os på Guds nåde, der er ny hver morgen (Klages 3,22-23).


Seneste Nyheder

Fortsæt læsning

Godt nytår!


Af bibelunderviser Kasper Bergholt

Ifølge den jødiske kalender indledes den syvende måned nu, og det er en særlig måned. Ligesom den syvende dag hver uge er en særlig dag, en dag til hvile og glæde, sådan er den syvende måned også en glædesmåned. Det er klimaks i den jødiske festkalender.

Den første dag i den syvende måned begynder et nyt år efter jødisk tidsregning. Derfor er det en oplagt tid til at gøre status.

Nytårsdagen, Rosh HaShana, er forbundet med den fest, der i Bibelen kaldes hornblæsningsfesten. I begyndelsen af hver måned blæste man i horn for at ’bringe folket i erindring for Gud’ (4 Mos 10,10). Naturligvis har Gud ikke brug for at blive mindet om, at hans folk eksisterer, så påmindelsen går snarere den anden vej: Hver måned – og særligt ved nytåret – påmindes folket om, at Gud er til.

Spørgsmålet er altså: Når Gud ser på os, hvad ser han så? Har vi lyst til at blive bragt i erindring for Gud, eller vil vi helst gemme os væk?

Det er det spørgsmål, som mange jøder de næste 10 dage vil reflektere over. For om 10 dage er det Yom Kippur, den store forsoningsdag.

Denne tid er en bodstid, der kan minde om den kristne fastetid og adventstid. Glæden er i vente – feståret er begyndt forfra, og løvhyttefesten er lige om hjørnet – men alvoren hører med. For at kunne fejre festerne er det nødvendigt at gøre sig klar til at møde Gud.

Ifølge den rabbinske tradition skal man ved nytårsfesten bede således: ”Lovet være du, Herre vor Gud, verdens konge, som har givet os liv, opretholdt os og ladet os nå frem til dette øjeblik.”

Midt i alvoren lovpriser man Gud. For når alt kommer til alt, er det kun ved hans nåde, vi har fået lov til at leve indtil nu. Og ved hans nåde får vi nu en mulighed for at reflektere over den måde, vi lever på. Måske er der noget, vi skal gøre anderledes? Det er i hvert fald stadig nådens tid (2 Kor 6,2).


Seneste Nyheder

Fortsæt læsning

LCJE-konference: Fra generation til generation

Af Bodil Skjøtt, tidligere generalsekretær

I august var den 12. internationale Lausanne Consultation on Jewish Evangelism konference. Af 12 har jeg været med til de 9! Meget har ændret sig, og konferencens tema ”Fra generation til generation” indrammer det godt: Evangeliet – og kaldet til at dele det med det jødiske folk – forbliver det samme. Israels Gud er Abrahams, Isak og Jakobs Gud – fra generation til generation.

Konferencens arbejdsgruppe var tre unge, som designede konferencen anderledes. Det var godt! En stor del af programmet var 25 workshops, hvor man kunne vælge de mest relevante i forhold til ens arbejde. F.eks. “Hvordan være i mission i LGBTQ+ miljøet?” Det er Aarons udfordring i Berlin, når han møder israelere. Eller “Hvordan kan kristne i Asien række ud til israelske backpackere?” – Bare for at nævne to jeg selv var til.

Også deltagerflokken var varieret: 180 deltagere fra 21 lande og fra 20 forskellige missionsorganisationer. Jeg glædede mig især over de mange fra Asien. Det viser, at Israelsmission er hele kirkens opgave. Min bøn er, at der næste gang må være en tilsvarende gruppe fra Afrika, hvor Guds kirke vokser mest.

Jeg sidder tilbage med mange indtryk, taknemlig over gode samtaler, nye og fornyede venskaber. Men ét indlæg stikker dybere: Fire deltagere fra Ukraine havde fået mulighed for at være med. Efter konferencen skulle de tilbage til Odessa og fortsætte deres arbejde som feltpræster i Ukraines hær. Som de sagde: Hvis det arbejde, vi gjorde før krigen, var vigtigt, så er det endnu vigtigere nu: ”Møde menneskers behov og give dem mod og håb.” At vide at deres billeder ikke var fra TV, men fra deres egen hverdag, var stærkt. Vladimir sluttede sit indlæg med en bøn: ”Vil I være med til at bede om, at de russiske soldater må finde arbejde hjemme i Rusland og give os fred og frihed.”

Konference om jødemission 24/10

Israelsmissionens mission har altid været klar. Vi handler grundlæggende kun om én ting: at jøder skal lære jødernes Messias, Jesus af Nazareth, at kende. Men det er ikke en selvfølge for kristne at tænke sådan.

Vi kan blot kigge syd for grænsen til det store tyske kirkefællesskab EKD, en forkortelse for ’Evangelisk kirke i Tyskland’, som har omkring 20 millioner medlemmer fra 20 regionale lutherske og reformerte kirker. De udtrykte ifm. reformationsjubilæet, at kristne ikke er kaldet til at pege på Jesus som frelser for jøder, da det vil modsige Guds trofasthed mod Israel. EKD mener, at mission blandt jøder vil være at underkende, at Gud har sin egen vej med det jødiske folk, og at han til sin tid vil frelse dem.

Hos vores naboer mod øst har Svenska Kyrkan i ’Guds vägar – Judendom och kristendom’ nok anerkendt, at det er synet på Jesus, der skiller jødedom og kristendom, men det skal tilsyneladende ikke lede Kirken til mission, men til respektfuld samtale.

Eksemplerne her er ganske klare opgør i vores nabolag med det, vi står for, og vi har med jævne mellemrum brug for at adressere og reflektere over kaldet til at række de gode nyheder til det folk, som vi først fik det fra.

OG: Det er ikke kun relevant for folk med direkte relation til jødemissionsselskaber. Hvad betyder det f.eks., når Paulus skriver, at ”evangeliet er for jøde først og for ikke-jøde”? Hvad får det af indflydelse på Guds kirkes generelle missionskald til alle folkeslag, dersom mission blandt jøder afvises?

De spørgsmål skal vi bl.a. adressere til konferencen om mission blandt jøder, arrangeret af Dansk Missionsråd og os i Israelsmissionen.

Hvornår: tirsdag d. 24. oktober 2023, 10-15.30

Hvor: Torvet, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N

Pris: 100 kr. inkl. forplejning – studerende er gratis

Jeg håber, du har lyst at komme og lade dig udfordre og bidrage til samtalen. Se programmet, og meld dig til her.