Vores nyeste blad lander denne uge i din postkasse, digitalt eller fysisk. Her bringer vi dette nummers leder af generalsekretær Christian Rasmussen.
Det er Tisha beAv (d. 9. i måneden Av), og jeg sidder i Immanuelkirkens menighedshus i Tel Aviv. Ved døren er computertasken klar med vand og snacks, hvis alarmen skulle gå, og vi må spendere et ukendt antal timer i bomberummet. Situationen er højspændt. Rapporterne går på, at Iran har forberedt et større angreb netop denne dag, som er den jødiske kalenders sørgedag over det første og andet tempels ødelæggelser, hvorfor man denne aften læser Klagesangene.
Israelerne er trætte i sjælen af krigen. Det er tvivlsomt, om deres respons på terrorangrebet d. 7. oktober reelt stækker Hamas på den længere bane. Premierminister Benjamin Netanyahu har desværre en egeninteresse i at holde krigshandlingerne kørende, da en eller anden form for militær succes er hans eneste chance for at vende folkestemningen imod sig og i øvrigt udskyde korruptionssagen imod ham. Krigens andre parter er åbenlyst også voldsparate. Det ser ret håbløst ud lige nu.
Situationen har umiddelbart også fået den konsekvens, at vi ikke kan sende Anna-Marie & Hans Jørgen Hansen til Jerusalem. Jeg skulle have hentet dem i Ben Gurion-lufthavnen i morgen, men vi kan for nuværende ikke skaffe den nødvendige forsikringsmæssige dækning.
Vi kommer stærkt i kontakt med vores egen magtesløshed i denne tid. ’Herre, forbarm dig’, er omkvædet i mine bønner i disse dage. Lad os bede om visdom og vilje hos parternes ledere til at søge de løsninger, der er bedst for de folk, de er sat til at tjene. Lad os bede om, at mennesker vender sig til Abrahams, Isaks og Jakobs Gud i deres afmagt og nød.
