Til minde om Martha Maria Vibjerg Thomsen
7. juni 2017, Bodil Skjøtt, generalsekretær
Mandag den 29. maj døde Martha Marie Vibjerg Thomsen, hustru til Jørgen Bækgaard Thomsen og mor til Louise, Laurits og Rebekka. Den 1. juni blev hun begravet på Beder Kirkegård. En fyldt kirken tog afsked med hende ved en begravelse, som Jørgen selv stod for. Kisten blev båret af børn og svigerbørn, samt Marthas bror.
Martha blev 78 år gammel og døde efter lang tids sygdom. At det har været et sygdomsforløb, som har fyldt meget de sidste år, blev der ikke lagt skjul på hverken i begravelsestalen i kirken eller i sønnen Laurits’ tale om sin mor ved det efterfølgende mindesamvær. Men det, som blev fremhævet, og som vil blive husket efterfølgende, var Marthas omsorg og hendes stærke engagement, som mor og ægtefælle i familien, som præstekone i sognet, hvad enten det var i Rinkenæs, i Jerusalem eller i Vorbasse, og i hendes arbejde som sygeplejerske, så længe helbredet tillod det. “Martha var en rigtig Martha” som Jørgen nævnte det i sin tale og som andre også understregede det, når de omtalte Marthas gæstfrihed, omsorg og engagement i deres liv.
Familien Bækgaard Thomsen var udsendt af Israelsmissionen som præstefamilie fra januar 1984 frem til sommeren 1989. Både Martha og Jørgen så det som en familie-opgave og Marthas store engagement i arbejdet kom både fastboende danskere i Israel til gode, når hun inviterede til “dansk eftermiddag” i præstelejligheden, eller på anden måde rakte ud til især danske piger i Israel. Men også de mange unge volontører, som i den periode opholdt sig i Israel nød godt af præstelejlighedens store gæstfrihed. “Ofte lignende lejligheden mest af alt Fredericia Banegård”. Foruden arbejdet i menigheden i Jerusalem fandt Marthas også tid til at bruge sin faglighed som sygeplejerske, når hun selv var volontør på Hadassa Hospital i Jerusalem.
Kærligheden til og engagementet i Israelsmissionens arbejde ophørte ikke, da familien igen kom til Danmark. I en periode, fra 1994 og frem til 1999 var Martha med i Israelsmissionens landsstyre, og så længe kræfterne tillod det, var hun og Jørgen begge trofaste deltagere i Israelsmissionens årsmøder og andre arrangementer. Martha bidrog også til Israelsmissionens arbejde gennem foredrag rundt i landet, og sammen med Jørgen var hun rejseleder på adskillige ture til Israel, hvor deltagerne fik mulighed for at møde Israelsmissionens arbejde. Ikke mindst Ebenezerhjemmet var et hjertebarn for Martha. At Familiens ophold i satte varige spor ses også deri, at to af børnene, Louise og Laurits i dag er bosiddende i Israel.
Æret være Marthas minde!
Mandag den 29. maj døde Martha Marie Vibjerg Thomsen, hustru til Jørgen Bækgaard Thomsen og mor til Louise, Laurits og Rebekka. Den 1. juni blev hun begravet på Beder Kirkegård. En fyldt kirken tog afsked med hende ved en begravelse, som Jørgen selv stod for. Kisten blev båret af børn og svigerbørn, samt Marthas bror.
Martha blev 78 år gammel og døde efter lang tids sygdom. At det har været et sygdomsforløb, som har fyldt meget de sidste år, blev der ikke lagt skjul på hverken i begravelsestalen i kirken eller i sønnen Laurits’ tale om sin mor ved det efterfølgende mindesamvær. Men det, som blev fremhævet, og som vil blive husket efterfølgende, var Marthas omsorg og hendes stærke engagement, som mor og ægtefælle i familien, som præstekone i sognet, hvad enten det var i Rinkenæs, i Jerusalem eller i Vorbasse, og i hendes arbejde som sygeplejerske, så længe helbredet tillod det. “Martha var en rigtig Martha” som Jørgen nævnte det i sin tale og som andre også understregede det, når de omtalte Marthas gæstfrihed, omsorg og engagement i deres liv.
Familien Bækgaard Thomsen var udsendt af Israelsmissionen som præstefamilie fra januar 1984 frem til sommeren 1989. Både Martha og Jørgen så det som en familie-opgave og Marthas store engagement i arbejdet kom både fastboende danskere i Israel til gode, når hun inviterede til “dansk eftermiddag” i præstelejligheden, eller på anden måde rakte ud til især danske piger i Israel. Men også de mange unge volontører, som i den periode opholdt sig i Israel nød godt af præstelejlighedens store gæstfrihed. “Ofte lignende lejligheden mest af alt Fredericia Banegård”. Foruden arbejdet i menigheden i Jerusalem fandt Marthas også tid til at bruge sin faglighed som sygeplejerske, når hun selv var volontør på Hadassa Hospital i Jerusalem.
Kærligheden til og engagementet i Israelsmissionens arbejde ophørte ikke, da familien igen kom til Danmark. I en periode, fra 1994 og frem til 1999 var Martha med i Israelsmissionens landsstyre, og så længe kræfterne tillod det, var hun og Jørgen begge trofaste deltagere i Israelsmissionens årsmøder og andre arrangementer. Martha bidrog også til Israelsmissionens arbejde gennem foredrag rundt i landet, og sammen med Jørgen var hun rejseleder på adskillige ture til Israel, hvor deltagerne fik mulighed for at møde Israelsmissionens arbejde. Ikke mindst Ebenezerhjemmet var et hjertebarn for Martha. At Familiens ophold i satte varige spor ses også deri, at to af børnene, Louise og Laurits i dag er bosiddende i Israel.
Æret være Marthas minde!