Messianske jøder fik en stemme på Tyske Kirkedage

Dinna Swartz, 18. juni 2015

For første gang har de Evangeliske Tyske Kirkedage taget messiansk jødedom op til debat. Et tema, som tidligere har været no-go. I 1999 besluttede præsidiet, at ”messianske grupper ikke har tilladelse til aktiv deltagelse på Kirkedagene”.  Men alligevel blev den jødisk-messianske teolog Richard Harvey fra England inviteret til Stuttgart for at tale om den messianske bevægelse. Her introducerede han, hvordan den messianske bevægelse ser ud og hvilke udfordringer kirken står med i dag, når de skal forholde sig til den.

Åbningsaften på slotspladsen i Stuttgart (Foto: Alasdair Jardine) Øverst: Richard Harvey

På Israelsmissionens hjemmeside har vi tidligere omtalt, at messianske jøder ikke var velkomne på de tyske kirkedage, da Kirkedagenes præsidie mener, at alle missionske tiltag mod jøder ses som et negativ bidrag til den jødisk-kristne dialog. Alligevel blev det kontroversielle emne taget op af et panel, der repræsenterede både messianske jøder, den kristne kirke og jøderne. Panelet bestod af teologen Richard Harvey, biskoppen Ralf Meister og den jødiske professor, Micha Brumlik.

Hvad er den messianske bevægelse?

De messianske jøder er en relativt ung bevægelse, der primært opstod tidligt i 1800tallet i England og USA. Nutidens messianske jøder findes i England, Israel og USA og i Europa står de særligt talstærke i Østeuropa. Det er jøder, som ønsker at se Jesus som messias, men stadig vil bevare deres jødiske identitet. Hvordan de udlever deres jødiske kultur er meget forskelligt og strækker sig fra streng loyalitet overfor Toraen (Moseloven) til liberale jøder, som hverken spiser kosher eller bliver omskåret.

Forholdet mellem messianske jøder og kristne

Richard Harvey beskrev messianske jøder, som “the missing link” mellem jødedom og kristendom. Han gennemgik den lange historie med forfølgelser af jøder og udelukkelse fra samfundet for at give en forståelse af modstanden fra Jesus-troende jøder mod at definere sig selv som “kristne”. “I kan ikke dømme ofrene for en adskillelse, som I selv har skabt,” udtalte han. Richard Harveys pointe var, at messianske jøders modstand mod at blive en del af kirken har sit ophav i den smertefulde historie.

Begyndelsen på en dialog

Kirkedagene er et firedages arrangement med mere end 100.000 mennesker, der kom forbi Stuttgart. Der var et stort program af aktiviteter, der dækkede næsten alle aspekter af det kristne liv.

“Mødet gik rigtig godt,” udtaler Richard Harvey, “Jeg synes det var et bemærkelsesværdigt gennembrud, som vil lede til en fortsat diskussion om involveringen af messianske jøder i jødisk-kristne relationer generelt og især på De Tyske Kirkedage. Jeg var i stand til at svare på mange af indvendingerne og publikum, der bestod af over 750 mennesker, var meget opmærksomme og gav til sidst et taknemmeligt bifald.”

Han tilføjer: “Jeg opfattede meget skyldfølelse, vrede og smerte fra fortiden, og jeg forsøgte at tage fat på disse følelser og ikke bare blive på den overfladiske del af diskussionen.”

Endelig konkluderer Richard Harvey: “Jeg håber, at diskussionen vil fortsætte. De tilstedeværende messianske jøder og gruppen, der har bedt for og forberedt dette møde var alle meget glade for det.”