“Mødet med Jesus forandrede mit liv!”

“Tamar” er jøde og for fire måneder siden kom hun til tro på Jesus. Det har ændret hendes liv til at være fyldt med kærlighed og mening. Tamars historie er historien om at finde hjem

Dinna Bjerrum Swartz; 24. april 2013

At sidde over for Tamar på en parkbænk i Tel Aviv er som at lade shabbatsfreden bredde sig i hele kroppen. Hun udstråler fred. Hendes øjne stråler og hendes hænder bevæger sig entusiastisk på israelsk vis, mens hun fortæller historien om, hvordan hun fandt freden og kærligheden i Jesus:

”Jeg er født jøde, jeg gik på en religiøs skole og jeg kom i synagogen. Jeg var meget jødisk og kendte ikke andet. Men jeg vendte ryggen til det for flere år siden. Det sagde mig ikke længere noget, det var på en eller anden måde tomt.”

Balsameren i kirken

Historien om Tamars møde med Jesus, begynder et helt andet sted. En aften så hun en amerikansk film, hvor en af karaktererne var balsamer af profession. Altså en, der balsamerer lig. Tamar blev betaget af det og ville undersøge mere om det. Men det er ikke en tradition, der praktiseres i jødedommen, så hun ville finde en kirke og høre mere.

”Det gik så hurtigt. Jeg kontaktede præsten i Immanuelkirken, Christian Rasmussen. Vi talte om Jesus og jeg fik Det Ny Testamente. Det er mærkeligt. Jeg søgte viden om noget, som jeg havde set i en film, men i stedet fandt jeg Gud.”

Tamar læste i Det Ny Testamente og opdagede, at alt hvad hun læste også fandtes i Det Gamle Testamente, som hun kendte så godt. Hun ville være tættere på Gud og renere for Gud. Sandra, en kvinde fra kirken, inviterede Tamar med i ungdomsarbejdet. Her oplevede Tamar at folk var fyldt med kærlighed. Dette fællesskab tog imod hende og hun kommer der nu hver uge. Hun synes at der er så hjemligt.

”Jeg er så taknemmelig. Jeg vil bare gerne tale med Gud og det kan jeg nu. Og Han svarer mig. Det er en helt simpel kærlighed, som den kærlighed små børn har til deres forældre. De stiller ikke så mange spørgsmål, de elsker bare deres forældre.

Jeg forstår langsomt mere og mere af Gud. Det er utroligt at der er så meget kærlighed.” Smiler Tamar.

Familien er glad

Tamar er vokset op i en kærlig, jødisk familie. Hendes mor blev glad for, at hun begyndte i en kirke, da hun ikke havde været tilknyttet noget religiøst i lang tid. Tamars søster har været med i kirke flere gange. Tamar bor med sin søster og for en måned siden flyttede de tættere på kirken. En dansk volontør og en mand fra kirken hjalp dem med flytningen.

”Gud hjalp mig,” forklarer Tamar og fortsætter, ”Jeg er begyndt at elske weekenden, for så skal jeg i kirke. Jeg nyder hvert minut af gudstjenesten. Generelt har jeg fået meget mere indhold i mit liv. Jeg ser ikke længere fjernsyn, for jeg har så meget mere.”

Tamar glæder sig til at blive døbt og til at kunne starte på en frisk. ”Når jeg tænker på min dåb får jeg gåsehud,” siger hun med et smil på læberne.

En kærlighed til Israel

Tamar har aldrig brudt sig særlig meget om Israel som land, men det har ændret sig efter hun har lært Jesus at kende.

”Tænk engang at Jesus har gået her! Jeg troede ikke at jeg skulle komme til at holde så meget af landet, som jeg gør nu.”

Troen på Jesus har altså ikke blot givet hende en kærlighed til Gud og til kirken, men også til hendes eget land, der pludselig har fået en ny dimension: Her levede frelseren.

Til spørgsmålet om hun har en speciel hilsen til Danmark, svarer hun prompte:

”I må ikke lukke kirken! I skal sende flere gode folk herned.” Hvorefter hun tilføjer: ”Og I må gerne bede for os.”

Tamar ønsker stadig at blive balsamer, men lige nu venter hun på at Gud viser hende, hvad hun skal med sit liv. Hun arbejder i et udlejningsfirma og tager i kirke fire dage om ugen.