Ny studentersekretær ansat i Israel


af Kirsten Bitsch Lang

Ny studentersekretær ansat i Israel

Arne Pedersen, 28. april 2015 NeemanDet er med stor glæde, vi kan fortælle, at der er ansat en ny studentersekretær for den hebraisk-talende del af det kristne studenterarbejde i Israel. Neeman Maled begynder på halv tid her i foråret i stillingen, som har været ledig i over to år. Det har simpelthen ikke været muligt at finde en arvtager til den første studentersekretær, Zvi. Neeman har tidligere siddet med i kommiteen for FCSI og ledet den lokale gruppe på Hebrew University i Jerusalem, hvor han studerer. Derudover var han i Danmark sidste år i forbindelse med KFS’ påskelejr, hvor han var med for at blive inspireret og møde danske, kristne studerende. Hvor er det godt, at Rasha – studentersekretæren for den arabisk-talende del af FCSI – nu får hjælp til at række de mere end 310.000 studerende i Israel evangeliet om Jesus. Vi håber, du vil være med til at bede for Neeman, så han kan få en god begyndelse i sin tjeneste. Vi vil også frimodig spørge, om du vil bære med økonomisk – enten via en engangsgave eller en fast aftale. Israelsmissionen har lovet at støtte FCSI med 50.000 kr. i 2015. Det vil vi, fordi også israelske studerende har brug for at høre evangeliet om Jesus. [payment_pre project=”11″]

Følg os
på facebook


Kommende
begivenheder


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503